Swipe horisontalt for at se alle emner
Legepladser mv. (§ 358 - § 367)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv.
Legepladsredskaber og -underlag, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignende på legepladser betragtes som faste konstruktioner i byggelovens forstand. Bygningsreglementet 2018, kap. 16 og denne vejledning omfatter kun offentligt tilgængelige legepladsredskaber mv.
Kapitel 16 om legepladser mv omfatter ligeledes f.eks. byggelegepladser, frit tilgængeligt multisportsudstyr og parkourredskaber, der er offentligt tilgængelige.
Bygningsejer kan vælge, at legepladsredskaber mv, der ikke er offentligt tilgængelige skal følge samme krav, der stilles til offentligt tilgængelige legepladser, dette er dog ikke et krav. Bemærk ydermere, at der kan gælde andre regler for legepladsredskaber mv., der ikke er offentligt tilgængelige.
Legepladsredskaber mv. der er offentligt tilgængelige, er ikke nævnt i begrænsningerne i bygningsreglements anvendelsesområde §§ 4-6, og er derfor omfattet af kravet om byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Hvorvidt et legepladsredskab skal byggesagsbehandles, beror således på, om legepladsredskabet er offentligt tilgængeligt.
Følgende betragtes som offentligt tilgængeligt:
- Legepladsredskaber mv., hvor offentligheden i almindelighed har adgang
- Legepladsredskaber mv., hvor en ikke-begrænset kreds af personer har adgang til legepladsen
- Legepladsredskaber mv. i blandt andet offentlige skoler og børneinstitutioner, uanset om det område, hvorpå legepladsen eller -redskabet er placeret, er aflåst uden for institutionens åbningstid.
Følgende betragtes ikke som offentligt tilgængeligt
- Legepladsredskaber mv. på aflåste arealer, hvis det alene er en afgrænset kreds af personer, der har adgang til arealet (undtagen blandt andet offentlige skoler og børneinstitutioner)
- Legepladsredskaber mv, der er beliggende på privat grund, og hvor benyttelse kun er forbeholdt og muliggjort for en grundejer eller afgrænset ejerkreds, fx legepladser mv. i private haver.
Ovenstående lister er eksempler og er ikke udtømmende
Legepladsredskaber mv., der ikke betragtes som offentligt tilgængelige skal være afgrænset på en sådan måde, at det derved er tilkendegivet, at de ikke er offentligt tilgængelige. Bygningsreglementet skelner ikke mellem forskellige ejerforhold, og der skelnes således heller ikke mellem om f.eks. en ”afgrænset kreds er personer” er boligejere eller –lejere.