Der er ikke nogen bestemmelser i bygningsreglementet, der forbyder direkte adgang mellem et wc-rum og beboelses eller opholdsrum. Boligen skal dog indrettes hensigtsmæssigt i forhold til det den er beregnet til.

I forbindelse med arbejdspladser i andre bygninger end beboelsesbygninger må spiserum dog ikke placeres direkte op ad wc-rum eller forrum til wc-rum. Det betyder, at der populært sagt skal være tre døre mellem et spiserum og wc-rum.

På de etager, hvor der indrettes wc-rum skal der altid indrettes mindst et handicapegnet wc-rum. I den samlede bygning skal der altid være mindst et handicapegnet toilet, der er placeret i enten stueetagen eller andre etager med adgang via elevator.

Kravet er gældende for alle etager, hvor der indrettes wc-rum, men dog således, at der altid skal være mindst et handicapegnet toilet i bygningen, der har direkte adgang for kørestolsbrugere, enten i stueetagen eller ved elevator i andre etager.

Ja der skal være niveaufri adgang fra boligen og ud på altanen.

For boliger skal der i boligens adgangsetage indrettes mindst et wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse.

For andre bygninger end beboelsesbygninger stilles der en række konkrete og detaljerede krav til indretningen af egentlige handicaptoiletter, der skal kunne benyttes af kørestolsbrugere.

Der skal være handicaptoiletter i kontor- og administrationsbygninger og andre bygninger, der er offentligt tilgængelige på de etager i bygningen, hvor der ellers indrettes toiletter.

Der skal altid indrettes minimum et handicaptoilet, når der indrettes toiletter, der er offentligt tilgængelige.

Nej; kravet er udformet sådan, at der skal være niveaufri adgang til alle enheder, men ikke inde i en enhed som for eksempel en bolig.

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet udenfor bygningen. Man kan dog ved særlige terrænforhold se bort fra det, hvis gulvet langs mindst en vinduesvæg ligger over terrænet.

I den forbindelse skal terrænet forstås som det terræn, der er fastsat eller forudsat af kommunen på det tidspunkt, hvor den oprindelige byggetilladelse blev givet. Man kan således ikke efterfølgende lave ændringer i terrænforholdene for at sikre, at kravet er opfyldt.

En hems kan beskrives som et indskudt etageplan med et gulvareal på højest 4.5 m2, der står i åben forbindelse med det rum den er indbygget i, med egen separat adgangsvej.

Etableres der flere hemse er det en betingelse, at de ikke er internt forbundne.

Hemse medregnes ikke til etagearealet eller til etageantallet.

Dagplejere er personer, der opnår tilladelse til at passe andres børn i sit eget hjem. Dette medfører, at den bolig, hvori der er dagpleje, ikke skal leve op til reglerne om daginstitutioner, men alene reglerne om enfamilieshuse, eller den anden type beboelse dagplejen finder sted i. Dagtilbudsloven sætter nogle sikkerheds og sundhedsmæssige rammer for, hvornår man må drive dagpleje i et privat hjem. Inden for de rammer dagtilbudsloven sætter, kan hver kommune fastsætte sine egne regler og krav til dagplejere. Det er efter disse regler, en dagplejer skal godkendes, inden vedkommende får børn i dagpleje.

Bygningsreglementet indeholder ikke specifikke regler for dagplejere, og udgangspunktet er derfor, at der ikke kræves byggetilladelse, hvor der er tale om en dagpleje, der overholder Social- og integrationsministeriets regler for, hvornår man må drive dagpleje i private hjem. Der er herefter et krav om, at en dagplejer maksimalt må have 5 børn i pasning, jf. dagtilbudsloven § 79, stk. 1. Da der er tale om en form for undtagelsesbestemmelse til bygningsreglementets bestemmelser om indretningen af bygninger, hvori der passes børn, skal ordningen i byggeteknisk henseende fortolkes indskrænkende.

Efter dagtilbudsloven § 79, stk. 2, kan der tillades pasning af op til 10 børn i et privat hjem, såfremt pasningen varetages af flere personer.

Vurderingen af antallet af børn skal ske ud fra en samlet afvejning af blandt andet den private pasningsordnings ressourcer, børnenes aldersfordeling, de fysiske rammer samt antallet af passerens egne børn. Hvis den private pasningsordning har institutionslignende karakter, skal kommunen vægte de samme hensyn for tilladelse, som gælder for daginstitutioner. Det afgørende er, om pasningen af børnene efter kommunens skøn i henhold til dagtilbudsloven har en privat- eller institutionsmæssig karakter.

Hvor en dagpleje ikke ligger indenfor de rammer, der er sat af Social- og integrationsministeriet, finder byggelovgivningens bestemmelser om indretningen af daginstitutioner derfor anvendelse.

Dette betyder, at såfremt et enfamilieshus eller en anden beboelsesenhed anvendes til pasning af flere børn, end det antal der efter Social- og Integrationsministeriets regler kan meddeles tilladelse til, vil der således ikke længere i byggeteknisk henseende være tale om en dagpleje, men om en institution til pasning af børn.

En permanent sammenbringelse af flere dagplejere og de børn, som dagplejerne hver især passer, end der er tilladt efter dagtilbudsloven § 79, vil i byggeteknisk henseende medføre, at lokalerne faktisk anvendes som daginstitution og dermed skal leve op til reglerne herom. Dertil kommer, at lokalerne, hvor flere børn passes af gangen, skal leve op til bygningsreglementets krav med henblik på at sikre sundhed ved børnenes ophold i den pågældende bebyggelse.

Bygningsreglementet indeholder de tekniske krav til opførelsen og indretningen af bygninger, herunder institutioner. Kravene til indretningen af daginstitutioner varierer alt efter børnenes alderstrin, og der sondres i bygningsreglementet mellem institutioners karakter, fx vuggestuer, børnehaver, undervisningslokaler m.v. Disse sondringer er baseret på alderen af de personer, der skal benytte institutionen.

Bygningsreglementets kap 3.4.2, stk. 2, indeholder bestemmelser om rumindholdet i normalklasserum i skoler og lignende samt opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn. Det fremgår af denne bestemmelse, at der er forskellige krav alt efter, om daginstitutionen skal huse børnehave- eller vuggestuebørn.

Tilsvarende fremgår det af kap. 6.3.1.3, stk. 1, at der er forskellige krav til ventilationen i opholdsrum, alt efter om opholdsrummet anvendes til daginstitution eller undervisningsrum. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det er den pågældende aktivitet i rummet, der er afgørende for, hvilke krav og regler i bygningsreglementet lokalet skal overholde.