Swipe horisontalt for at se alle emner
Brand (§ 82 - § 158)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Drift, kontrol og vedligehold skal for nedenstående bygningsafsnit ske, så §§ 137-142 og § 148 er opfyldt:
1) Soverumsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6 med flere end 10 sovepladser i f.eks. hoteller og plejeboliger.
2) Forsamlingslokaleafsnit i anvendelseskategori 3 til flere end 150 personer, herunder også butikker.
3) Undervisningsafsnit i anvendelseskategori 2 til flere end 150 personer.
4) Daginstitutionsafsnit i anvendelseskategori 6 til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovepladser.
5) Bygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag, for at opretholde brandsikkerheden i bygningen.
En drifts- kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 147 skal udarbejdes, så det sikres, at §§ 137-142 er opfyldt og:
1) Der udarbejdes en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder oplysninger om den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger. Det skal meddeles kommunalbestyrelsen, hvem der er den/de driftsansvarlige person(er).
2) Der udarbejdes ordensregler for bygninger omfattet af § 147.
3) Der udarbejdes en brand- og evakueringsinstruks.
4) Personalet er uddannet og instrueret i både de udarbejdede ordensregler og reglerne for evakuering samt, at personalet er instrueret i placering og brug af brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer.
5) Der udarbejdes og ophænges en pladsfordelingsplan i lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.6) Der udarbejdes en driftsjournal for lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.
7) Det dokumenteres, at kontroller, som er foreskrevet i driftsjournalen, er gennemført, og nødvendige udbedringer er foretaget. Dokumentationen skal opbevares på stedet.
8) Der i soverumsafsnit i hoteller mv. med mere end 10 sovepladser er udarbejdet og ophængt opslag til brugerne om alarmering og evakuering. Opslagene skal placeres synligt på alle værelser og i fællesarealer.
9) Der i eksisterende soverumsafsnit i plejeinstitutioner, hvor der ikke er installeret automatisk brandalarmanlæg, er en fast vågen vagt pr. 50 meter på hver etage.
10) Det sikres, at der i tilstrækkeligt omfang er opstillet brandslukningsmateriel.