Swipe horisontalt for at se alle emner
Administrative bestemmelser (§ 1 - § 47)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning om byggesagsbehandling efter BR18
Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4 er der krav om, at der skal være tilknyttet en certificeret brandrådgiver. Den certificerede brandrådgiver skal være certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §§ 19-21. Certificeringen skal følge den brandklasse, som byggeriet, der søges om byggetilladelse til, kan indplaceres i. Det betyder, at såfremt der søges om byggetilladelse til et byggeri, der kan indplaceres i brandklasse 3, skal den certificerede brandrådgiver ligeledes være certificeret til brandklasse 3, jf. bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 20. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4 skal oplysning til identifikation af den certificerede brandrådgiver, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Dette gælder ligeledes, hvis brandrådgiveren er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. Ved byggeri, der indplaceres i brandklasse 4, er der ligeledes krav om certificeret tredjepart, der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 21.
Der kan kun være én certificeret brandrådgiver tilknyttet sagen, medmindre byggeriet indplaceres i brandklasse 4, og der derfor er krav om en certificeret tredjepart. Der er dog mulighed for at skifte certificeret brandrådgiver undervejs i byggeriet, jf. § 551.
Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver på byggesagen for byggeri i brandklasse 2-4 skal reglerne i §§ 28 og 29 anvendes.
Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4, skal der indsendes dokumentation, der er godkendt af den certificerede brandrådgiver. Det omfatter oplysning om og dokumentation for indplacering af byggeriet i brandklassen, jf. kap. 29, oplysning om, og dokumentation for, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionel, jf. § 510 og en starterklæring fra den certificerede brandrådgiver, der er tilknyttet byggesagen, jf. § 508, stk. 1. Er byggeriet indplaceret i brandklasse 4, skal der ligeledes indsendes en starterklæring fra en certificeret tredjepart, jf. § 508, stk. 2.
Fra den 5. juli 2019 skal certificeringsorganerne, der certificerer brandrådgivere i brandklasse 2-4,
underrette kommunalbestyrelsen, hvis en brandrådgiver fratages sin certificering. Det er kun de kommuner, hvor den certificerede brandrådgiver har virket på et projekt, der orienteres. Læs mere herom i Vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere.