Vejledningen om byggesagsbehandling efter BR18 er revideret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 2. september 2019.

Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i byggeloven. Ud over de administrative bestemmelser, der gælder for et byggeri, regulerer bygningsreglementet 21 forskellige tekniske emner, der eksempelvis indeholder krav om adgangsforhold, brandforhold og ventilation. Derudover er der en række krav, som særligt knytter sig til den certificerede brandrådgivers eller statikers virke.

Du kan finde en indholdsfortegnelse for bygningsreglementet her.

Indtil d. 31. december 2019, kan ansøger vælge en kommunal teknisk byggesagsbehandling af brand- og konstruktionsforholdene fremfor at tilknytte en certificeret statiker eller brandrådgiver til byggesagen.

Fra den 1. januar 2020 kan kommunalbestyrelsen ikke længere foretage den tekniske byggesagsbehandling af brand- og konstruktionsforhold. Det betyder, at der fra denne dato skal være tilknyttet en certificeret brandrådgiver eller statiker til byggesager, der er omfattet af brand- og konstruktionsklasse 2-4.

Det er det bygningsreglement, der er gældende på ansøgningstidspunktet for byggetilladelsen, der er gældende indtil byggesagen afsluttes. Hvis byggeriet kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, er det de regler, der er gældende på tidspunktet for påbegyndelse af byggeriet, der skal overholdes.

Byggelovens overordnede formål er at sikre hensynet til sikkerhed og sundhed i byggeriet, men derudover er hensynet også at sikre udbedring af byggeskader, at fremme handicaptilgængelig indretning af bebyggelse, at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet, at øge byggeriets produktivitet samt at modvirke unødvendigt råstofforbrug.

Byggelovens § 2, stk. 2, indeholder en positiv afgrænsning af begrebet bebyggelse, og det fremgår heraf, at der ved bebyggelse forstås bygninger, mure og andre faste konstruktioner og anlæg, når
lovens anvendelse for de pågældende konstruktioner mv. er begrundet i de hensyn som byggeloven varetager.

Bebyggelsesbegrebet omfatter, hvad der konventionelt betragtes som bygninger, men også mere utraditionelle former for konstruktioner og anlæg kan være omfattet. Fælles for disse er, at det er en forudsætning, at bebyggelsen har karakter af at være en fast konstruktion. Transportable konstruktioner såsom scener, telte, skurvogne mv., er også omfattet af bebyggelsesbegrebet, og dermed byggeloven og bygningsreglementets regler.

Af retspraksis fremgår det, at f.eks. lysmaster, lysreklamer, antenneanlæg, radiomaster, brændeskure, hegnsmure, pergolaer, tilbehør til bygninger mv. i konkrete sager er blevet betragtet som bebyggelse i byggelovens forstand. Små bygninger som shelters, bålhytter og lignende hører også under betegnelsen bebyggelse.

Det følger af bygningsreglementets § 1, at bygningsreglementet gælder for al bebyggelse, medmindre andet følger af §§ 4-6. Hovedanvendelsesområdet for bygningsreglementet er etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri, fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse, kolonihavehuse, campinghytter, telte og andre transportable konstruktioner samt garager, carporte, udhuse og anden sekundær bebyggelse. De former for bebyggelse, der kan være omfattet af bygningsreglementet, er ikke udtømmende defineret. Det er kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndighed, træffer afgørelse om, hvorvidt et konkret byggeri er omfattet af bygningsreglementet.

Bebyggelse, der er lovligt opført efter den på opførelsestidspunktet gældende lovgivning udgør bestående bebyggelse. Bestående bebyggelse kan ikke senere blive mødt med krav om at opfylde nye skærpede krav medmindre, at der er udtrykkelig hjemmel til det. Udtrykkelig hjemmel for krav til eksisterende bygninger findes i byggelovens §§ 6, stk. 3, 7, stk. 2, 12, 14, 18 og 18 A.

Der følger visse generelle undtagelser til bygningsreglementet efter §§ 4-6, som indebærer at visse typer af byggeri kan være helt eller delvist undtaget fra bygningsreglementet.

§ 4: Byggeri, der er undtaget fra bygningsreglementets anvendelsesområde

Bygningsreglementet gælder ikke for de typer af byggeri, der er nævnt i § 4. Det betyder, at de nævnte typer af byggeri kan opføres og nedrives uden tilladelse, og at der ikke er fastsat særlige krav i bygningsreglementet til disse typer af byggeri.

De pågældende typer af byggeri er undtaget fra bygningsreglementets anvendelsesområde, fordi de er omfattet af anden lovgivning. Der kan dog være fastsat regler i anden lovgivning om, at dele af bygningsreglementet finder anvendelse for det pågældende byggeri.

Bygningsreglementet gælder ikke for broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, der udføres af eller godkendes af vej-, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet, og det gælder også for midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for disse byggearbejders udførelse.

Bestemmelsen undtager således de nævnte typer af byggearbejder fra bygningsreglementets krav, når myndigheder eller selskaber ved lov er ansvarlige for byggearbejdet. ”Ved lov” fortolkes således, at der skal være vedtaget en anlægslov for det pågældende arbejde.

§ 5: Byggeri, der er undtaget fra krav om byggetilladelse

I § 5 er oplistet en række typer af byggeri, som kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, men som fortsat er omfattet er bygningsreglementets tekniske bestemmelser. Det betyder, at byggeri, der er omfattet af § 5, i udgangspunktet skal overholde regler om byggeret og samtlige tekniske bestemmelser i bygningsreglementet, der er relevante for det pågældende byggeri, medmindre andet følger af § 6. Bestemmelsen omfatter både nyopførelse af visse bygningstyper og ombygningsarbejder i eksisterende byggeri.

Opførelse af og tilbygninger til garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m².	Bestemmelsen indebærer, at man har ret til at opføre i alt 50 m² sekundær bebyggelse på grunden uden ansøgning om byggetilladelse. Bestemmelsen omfatter dog ikke sekundær bebyggelse, der er integreret i den primære bygning, f.eks. en integreret garage, og det kræver derfor ansøgning om byggetilladelse at bygge en integreret garage. Når man opfører sekundær bebyggelse på sin grund uden ansøgning om byggetilladelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at bygningen fortsat skal leve op til relevante bestemmelser i bygningsreglementet, herunder regler om byggeret i kapitel 8 og beregningsreglerne i kapitel 23. Hvis ikke byggeriet kan opføres indenfor byggeretten, skal der søges om byggetilladelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal foretage en helhedsvurdering af byggeriets samlede omfang og indvirkning på omgivelserne, og om byggeriet kan tillades. Opførelse af sekundær bebyggelse uden byggetilladelse er ikke betinget af, at der er en eksisterende primær bebyggelse. Det betyder, at sekundær bebyggelse kan opføres på en grund, hvor der endnu ikke er opført en primær bebyggelse. Dette kan fx være relevant i forbindelse med opførelse af et enfamiliehus, hvor man ønsker at opføre et skur til opbevaring af redskaber, der skal anvendes i byggeprocessen. Ved opførelse af bebyggelse uden ansøgning om byggetilladelse har bygningsejeren ansvaret for at sikre, at anden lovgivning overholdes, f.eks. lokalplaner fastsat for det pågældende område. Læs mere i Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m²
Ombygninger i garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende.	Der kan foretages ombygninger i allerede opført sekundær bebyggelse, også i integrerede bygninger. Det kan f.eks. være en carport, der ændres til en garage ved at sætte en port i. Disse ombygninger kan foretages uden ansøgning om byggetilladelse. Ombygningen må ikke medføre en anvendelsesændring, f.eks. en ombygning, hvor en garage inddrages i den primære bebyggelse og fremadrettet bruges til beboelse.
Ombygninger og forandringer i enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. En udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet.	Der kan foretages ombygninger og andre forandringer i enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, så længe der ikke sker en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. Bestemmelsen omfatter vedligeholdelsesbyggearbejder, der er af betydning for energiforbruget i bygningen, f.eks. udskiftning af et vindue eller en installation, der er af betydning for energiforbruget, jf. byggelovens § 2, stk. 1, litra e. Bestemmelsen indebærer, at vedligeholdelsesbyggearbejder, der er af betydning for energiforbruget, skal leve op til relevante bestemmelser i bygningsreglementet, der er gældende på tidspunktet for byggeriet. Etablering af kælder anses for at være nybyggeri eller tilbygning og er ikke omfattet af ombygningsbestemmelsen.
Ombygninger og andre forandringer i andet eksisterende byggeri, som ikke ændrer eller påvirker de bærende konstruktioner, forudsætningerne for bygningens brandstrategi samt bygningens fælles installationer. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. For etagebyggeri, er det alene ombygninger og forandringer inden for den enkelte enhed, der er omfattet af bestemmelsen.	Bestemmelsen omfatter alene ombygninger og andre forandringer, der ikke medfører en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. Ombygningerne og forandringerne skal forsat opfylde de tekniske bestemmelser i reglementet, medmindre andet følger af § 6. Ombygninger i etagebyggeri, der påvirker bebyggelsens fælles installationer, herunder nyetablering af badeværelser eller ændringer i ventilationsanlægget, er ikke omfattet, og der skal derfor søges om byggetilladelse. En ændring af en erhvervsenhed til beboelse eller ændring af beboelse til erhverv er en væsentlig anvendelsesændring, der ikke er omfattet af bestemmelsen, og der skal derfor søges om byggetilladelse.
Udendørs svømmebassiner og havepejse i tilknytning til enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse.	Bygningsejeren er selv ansvarlig for, at det pågældende byggeri ikke udgør en fare, f.eks. i form af indhegning af et svømmebassin, der hindrer, at forbipasserende falder i.
Vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen, og som er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e.	Med bestemmelsen undtages vedligeholdelsesarbejder, ombygning og andre forandringer i bestående bebyggelse, der har betydning for energiforbruget i bygningen, for kravet om byggetilladelse. Bestemmelsen gør det f.eks. muligt at foretage udskiftning af vinduer i en hel facade, der dækker flere enheder uden ansøgning om byggetilladelse.
Opførelse af og om- og tilbygninger til campinghytter, mobilehomes og lignende, der er omfattet af campingreglementet.	Det er alene campinghytter, mobilehomes og lignende ferieboligformer som f.eks. trætophytter, der er omfattet af campingreglementet, der er undtaget fra byggesagsbehandling. Campinghytter, mobilehomes og lignende, der opstilles uden hjemmel i campingreglementet, må ikke opstilles uden ansøgning om byggetilladelse, jf. § 7. Campinghytter, mobilehomes og lignende sidestilles med sommerhuse i forhold til krav til energiforbrug, jf. kap. 11.
Opførelse af og om- og tilbygninger til kolonihavehuse, der er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed.	Bestemmelsen betyder, at hvis et kolonihavehus er tilladt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration, der er godkendt af en offentlig myndighed, kan det opføres uden ansøgning om byggetilladelse. Det er dog en betingelse, at kolonihavehusets størrelse og placering er fastlagt. Hvis ikke størrelse og placering følger af lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration, der er godkendt af en offentlig myndighed, skal der søges om byggetilladelse, inden der må ske opførelse af, om- eller tilbygning. Der vil dog kunne foretages ombygninger i kolonihavehuset uden byggetilladelse inden for rammerne af § 5, stk. 1, nr. 4. Kolonihavehuse er ligeledes undtaget fra en række tekniske bestemmelser efter § 6, stk. 1, nr. 4. Det betyder, at kolonihavehuse, der kan opstilles uden byggetilladelse efter § 5, stk. 1, nr. 10, alene skal leve op til krav om afløbsinstallationer i kapitel 8, krav om røgalarmanlæg i § 90, nr. 14, krav om energiforsyningsanlæg i kapitel 16 og krav til vandinstallationer i kapitel 25. Der stilles ikke andre krav til kolonihavehuse i bygningsreglementet. For så vidt angår henvisningen for kravet om røgalarmanlæg til § 90, nr. 14 er der tale om en henvisningsfejl, som vil blive rettet op ved næste revision af bygningsreglementet, 1 januar 2020.
Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.	Bestemmelsenomfatter gylletanke, gyllelaguner,møddingspladser, ensilagepladser, foderpladser, vaskepladser, siloer til korn- og foder- opbevaring og lign. De omfattede konstruktioner skal leve op til bygningsreglementets tekniske bestemmelser, ligesom der kan være anden lovgivning, der skal iagttages ved opførelsen.
Antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, jf. lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, § 2, nr. 4 og 5, herunder radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur.	Bestemmelsen omhandler alene antenner, der anvendes til radiokommunikation. Lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester definerer elektroniske kommunikationsnet som enhver form for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske kommunikationstjenester. Derudover er offentlige elektroniske kommunikationsnet defineret som elektroniske kommunikationsnet, der stilles til rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller – tjenester. Som eksempler på antennesystemer i elektroniske kommunikationsnet kan nævnes offentlige mobilnet, SINE-nettet og til- hørende radiokæder. Bestemmelsen undtager ikke antenneejeren fra at indhente tilladelser, der er påkrævet i henhold til anden lovgivning, eksempelvis landzonetilladelse i henhold til planloven.
Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation.	Undtagelsen gælder alene anlægselementer, der indgår i signal- og radiokommunikationssystemer langs offentlige baner. Ved jernbanekommunikation forstås sikkerhedssamtaler mellem lokoførere og personalet i fjernstyringscentralerne, overførelse af sikkerhedsdata mellem togene og de faste anlæg, samt anden nødvendig kommunikation for at sikre jernbanens drift, herunder passagerinformation og rangering.
Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner.	De pågældende konstruktioner og anlæg kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse. Det er dog vigtigt særligt at være opmærksom på, at de pågældende konstruktioner og anlæg lever op til krav om tilgængelighed, så de kan tilgås af alle relevante brugere.
Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder.	F-gasanlæg og F- gasstationer, hvis samlede oplag overstiger 100 m3 flydende gas, kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. For installation af F-gastanke henvises endvidere til bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser. Der henvises endvidere til bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. Opstilling af F-gastanke er tillige omfattet af beredskabslovgivningen.

Undtagelse fra ansøgning om byggetilladelse efter bygningsreglementet, undtager ikke fra overholdelse af og ansøgning om tilladelse eller registrering efter anden lovgivning. Der kan eksempelvis være regler fastsat i medfør af planloven, der forhindrer opførelse af byggeri, der kan opføres efter § 5. Registrering i BBR (Bygnings- og Boligregisteret) skal ligeledes ske uanset undtagelse fra ansøgning om byggetilladelse.

 

I henhold til § 6, er der visse typer af bebyggelse, der er helt eller delvist undtaget fra overholdelse af de tekniske bestemmelser. Al bebyggelse, der er omfattet af bygningsreglementet, skal som udgangspunkt leve op til de tekniske bestemmelser i afsnit II. § 6 indebærer dog, at de typer af bebyggelse, der nævnes, kan opføres eller ændres, uden at skulle leve op til dele af de tekniske krav, og dermed også uden dokumentation for overholdelse af disse krav ved færdigmelding af byggeriet.

Bestemmelsen betyder ikke, at de omfattede typer af bebyggelse er undtaget fra krav om ansøgning om byggetilladelse. Undtagelse fra krav om ansøgning om byggetilladelse følger af § 5.

Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed og træffer afgørelse i sager omfattet af byggeloven og bygningsreglementet om f.eks. ansøgning om byggetilladelse og ansøgninger om dispensation fra byggeloven eller bygningsreglementet. Ved spørgsmål om fortolkning af bygningsreglementet, f.eks. om bygningsreglementets anvendelsesområde, indplacering af byggeri i konstruktions- og brandklasser eller ved tvivl om opfyldelse af et konkret krav, træffer kommunalbestyrelsen ligeledes afgørelse. Det fremgår ikke direkte af BR18, hvilke tekniske forhold, der ikke skal byggesagsbehandles. Det fremgår derimod af bestemmelserne §§ 36 og 10 i BR18, hvilke forhold kommunalbestyrelsen skal byggesagsbehandle. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kun skal tage stilling til og vurdere den dokumentation, der indsendes med ansøgningen efter kravene oplistet i § 10, jf. § 36 inden de kan give en byggetilladelse.

Byggeri, der ikke er undtaget efter §§ 4 og 5, må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at opkræve gebyr for behandling af en ansøgning. Læs mere om opkrævning af gebyr her.

Ansøgning om byggetilladelse skal ske ved den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed. Kommunernes digitale selvbetjeningssystem hedder Byg & Miljø. Al kommunikation i forbindelse med byggesagen foregår igennem Byg & Miljø.

Udgangspunktet er, at det er bygningsejeren, der indsender ansøgning om byggetilladelse. Bygningsejeren kan dog lade en anden ansøge ved at give denne person fuldmagt til at søge på vegne af bygningsejeren. Bygningsejeren kan oprette sagen i Byg & Miljø selv og så tilknytte en rådgiver eller en anden person, der skal have adgang til byggesagen. Fuldmægtigen kan ligeledes oprette sagen i Byg og Miljø.

Kommunalbestyrelsen skal modtage og registrere den indsendte ansøgning samt dokumentation.

Inden der søges om byggetilladelse, er det en god idé at kontakte den lokale bygningsmyndighed for at afklare rammerne for byggeprojektet. Dette kaldes en forhåndsdialog. Forhåndsdialogen er frivillig, men kan være en god hjælp forud for mange byggesager, hvor der til at starte med kan være mange uafklarede spørgsmål. Det kan f.eks. være, hvilke krav i bygningsreglementet, der gælder for byggeriet, spørgsmål om, hvorvidt der skal tilknyttes en certificeret statiker eller brandrådgiver, om det er nødvendigt at søge om dispensation til at fravige bestemmelser i bygningsreglementet, krav til dokumentation eller om der er anden lovgivning, man skal være opmærksom på. Ved forhåndsdialogen kan kommunalbestyrelsen også invitere repræsentanter fra andre afdelinger i kommunen, hvis det er relevant for byggesagen.

Forhåndsdialogen kan bidrage til en hurtigere og mere smidig byggeproces, ved at afklare væsentlige spørgsmål, inden de kommer til at udgøre hindringer for byggeriet eller forsinker processen.

Kommunalbestyrelsen må ikke meddele byggetilladelse til byggeri, der er i strid med anden lovgivning. Inden der kan meddeles byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen derfor undersøge, om byggeriet er omfattet af anden lovgivning, og om den anden lovgivning er en hindring for udførelsen af det ønskede byggeri.

Der kan f.eks. være vedtaget en lokalplan i det område, hvor byggeriet ønskes udført, der er til hinder herfor, og hvor det ikke er muligt at opnå en dispensation fra lokalplanen til det ansøgte byggeri.

Der er en lang række love, der kan være relevante i forbindelse med byggesager, herunder:

• Lov om planlægning
• Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug
• Lov om naturbeskyttelse
• Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer
• Lov om skove
• Lov om miljøbeskyttelse
• Lov om forurenet jord
• Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv.
• Lov om arbejdsmiljø
• Lov om offentlige veje
• Lov om private fællesveje
• Lov om sanering
• Lov om byfornyelse og udvikling af byer
• Lov om varmeforsyning
• Lov om midlertidig regulering af boligforholdene
• Beredskabsloven
• Museumsloven
• Lov om vandforsyning
• Lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Listen over lovgivning, som skal undersøges, er ikke udtømmende, og der kan være anden lovgivning, der ikke følger af ovenstående liste, men som ikke desto mindre er relevant i forbindelse med en konkret byggesag.

Kommunalbestyrelsen kan bede om dokumentation for anden lovgivning, hvis ikke det fremgår af ansøgningsmaterialet, f.eks. ved indretning af faste arbejdspladser. Det er bygningsejeren selv, der er ansvarlig for, at byggeriet er lovligt.

Er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre kontrol med et forhold af teknisk karakter i henhold til anden lovgivning, som f.eks. miljølovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen, planlovgivningen mv., skal kommunalbestyrelsen fortsat udøve denne kontrolfunktion.

Kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af den dokumentation, der indsendes ved ansøgning om byggetilladelse.

Kravene til dokumentation ved ansøgning om byggetilladelse følger af BR18 § 10, og det er den dokumentation, der som minimum skal indsendes for, at kommunalbestyrelsen kan behandle en ansøgning. Følgende dokumentation skal indsendes ved ansøgning, hvor det er relevant:

• Dokumentation til identifikation af den ejendom, bygning eller enhed, hvortil der søges om byggetilladelse. Det kan f.eks. være i form af matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse. Kommunalbestyrelsen skal bruge dokumentationen for at kunne konstatere, hvor byggeriet ønskes udført. Denne dokumentation er ikke genstand for selvstændig behandling af kommunalbestyrelsen, men den er afgørende for kommunalbestyrelsens identifikation af sagen, og det er derfor afgørende, at den er fyldestgørende ved ansøgning.
• Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår. Kommunalbestyrelsen skal bruge dokumentationen til at konstatere, hvilket type arbejde, der ønskes udført, og hvad omfanget heraf er, f.eks. om det er nybyggeri eller en ombygning af eksisterende byggeri.
• Oplysning om forhold vedrørende byggeret og helhedsvurdering, jf. kap. 8, og de ubebyggede arealer, jf. kap. 20. Dokumentationen omfatter f.eks. oplysning om bygningens placering på grunden og i forhold til andre bygninger samt højdeforhold. Helhedsvurderingen er en del af sagsbehandlingen, som bygningsmyndigheden skal udføre, når byggeretten ikke kan overholdes. Derudover omfatter den oplysning om indretning af de ubebyggede arealer, herunder antal af og placering af parkeringspladser, indretning af opholdsarealer på terræn samt eventuel indretning af arealer til opbevaring af affald. Særligt for så vidt angår byggeret og helhedsvurdering, kan der være anden lovgivning, herunder lokalplaner, som skal iagttages af kommunalbestyrelsen, ligesom det i mange tilfælde vil være nødvendigt at foretage partshøring af naboer eller andre relevante parter i forbindelse med behandlingen af denne dokumentation.
• Oplysning om den planlagte anvendelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret anvendelse af bebyggelsen ligeledes oplysninger om den hidtidige anvendelse. Oplysning om bebyggelsens anvendelse er afgørende for kommunalbestyrelsens behandling, da der er krav i bygningsreglementet, der afhænger af, hvad bygningen skal anvendes til. Denne dokumentation er også relevant i forhold til anden lovgivning, da der f.eks. kan være fastsat bestemmelser i en lokalplan om, hvad et bestemt område må anvendes til.
• Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kap. 26 om konstruktionsklasser og kap. 28 om dokumentation af bærende konstruktioner. Læs mere om dette nedenfor.
• Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kap. 27 om brandklasser og kap. 29 om dokumentation af brandforhold. Læs mere om dette nedenfor.
• Oplysninger om og dokumentation for, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.
• Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR).
• Erklæring om, hvilke tekniske bestemmelser i bygningsreglementet byggeriet er omfattet af. Omfanget af den tekniske dokumentation vil variere alt efter, hvilken type byggeri, der er tale om. Ved ansøgning om byggetilladelse, skal ansøger derfor erklære, hvilke tekniske bestemmelser i bygningsreglementet byggeriet er omfattet af. Erklæringen kan henvise til bygningsreglementets tekniske bestemmelser på kapitelniveau. Dette sker af hensyn til kommunalbestyrelsens behandling ved ansøgning, da erklæringen giver kommunalbestyrelsen et mere tydeligt billede af omfanget af byggeriet. Det sker dog også af hensyn til kommunalbestyrelsens behandling ved færdigmelding, hvor erklæringen om omfanget af byggeriet skal stemme overens med den dokumentation, der indsendes ved færdigmelding.
  Det tidligere krav om tæthedsprøvning fremgår ikke længere af kapitel 1 i BR18. I stedet fremgår det af BR18 § 263, stk. 3, at kravet kan dokumenteres ved at der foretages en trykprøvning.
  Hvis byggeriet er omfattet af krav om byggeskadeforsikring, skal der indsendes dokumentation for, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på byggeskadeforsikring. Læs mere om byggeskadeforsikring her.
  Hvor et byggeri indplaceres i konstruktions- eller brandklasse 2-4 gælder der supplerende dokumentationskrav. Krav om certificeret statiker og certificeret brandrådgiver er to selvstændige krav. Et byggeri kan derfor være omfattet af krav om en certificeret brandrådgiver, men ikke af krav om certificeret statiker. Det kan f.eks. være et ombygningsarbejde i et etagebyggeri, som påvirker de bærende konstruktioner, og derfor bliver omfattet af krav om en certificeret statiker, hvorimod byggeriet ikke ændrer på forudsætningerne for brandstrategien.

 

Ved ansøgning om byggetilladelse, skal der, som det nævnes i § 10, indsendes oplysning om og dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse, såfremt det er relevant at indplacere byggeriet i en konstruktionsklasse. Dette er ofte relevant når der er konstruktionsmæssige forhold, der har betydning for sikkerheden i byggeriet. Det afhænger dog altid af en konkret vurdering fra sag til sag. Såfremt ansøger ikke vurderer, at det er relevant at indplacere byggeriet i en konstruktionsklasse, skal dette oplyses og begrundes i ansøgningen om byggetilladelsen.

Hvis det er relevant at indplacere byggeriet i en konstruktionsklasse, skal indplaceringen følge § BR18, kapitel 26 om konstruktionsklasser, herunder bl.a. § 489, stk. 1, der definerer de forskellige konstruktionsklasser. Det skal dog bemærkes, at visse byggerier er undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse, hvilket fremgår af § 489, stk. 2-4.

I visse tilfælde kan der være konstruktioner eller konstruktionsafsnit, som på grund af deres udformning eller anvendelse ikke kan indplaceres i en konstruktionsklasse selvom byggeriet i sin helhed skal indplaceres i en konstruktionsklasse. I disse tilfælde skal byggeriet i stedet vurderes ud fra § 489, stk. 5.

Såfremt byggeriet skal og kan indplaceres i en konstruktionsklasse skal dette ske efter principperne i kapitel 26 om konstruktionsklasser, herunder grundlaget for indplaceringen. Grundlaget for indplacering i konstruktionsklasse betragtes som konstruktionens kompleksitet og konsekvensklasse (CC), samt erfaringen med konstruktionstypen.

Kommunalbestyrelsen skal i byggesagsbehandlingen vurdere om byggeriet er indplaceret i den rette konstruktionsklasse, eller om de er enige i, at byggeriet ikke skal eller ikke kan indplaceres i en konstruktionsklasse. Afklaring ift. dette kan med fordel allerede foregå som en del af forhåndsdialogen.

Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt ikke udføre byggesagsbehandling af byggeriets konstruktionsforhold, herunder overholdelse af kapitel 15. Det er således kun dokumentation for indplacering i konstruktionsklasser som kommunalbestyrelsen skal kontrollere. Kommunalbestyrelsen skal konstatere, om forudsætningerne for den indsendte dokumentation for konstruktionsklasser er korrekt for at vurdere, om der er valgt korrekt konstruktionsklasse.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om indplacering i konstruktionsklasse på baggrund af den fremsendte dokumentation.

Kommunalbestyrelsen kan anmode om supplerende dokumentation, hvis det vurderes, at den tilsendte dokumentation ikke er tilstrækkelig til at kunne vurdere om byggeriet er indplaceret i den rette konstruktionsklasse.

For yderligere vejledning om indplacering i konstruktionsklasser henvises til Bygningsreglementets vejledning om indplacering i konstruktionsklasser.

Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 1 skal følge § 503. Det følger heraf, at dokumentationen skal indeholde grundlaget for indplaceringen, men dokumentationens indhold er ikke nærmere udspecificeret. Grundlaget for indplacering i konstruktionsklasse betragtes som konstruktionens kompleksitet og konsekvensklasse (CC), samt erfaringen med konstruktionstypen.

Byggeri, der er indplaceret i konsekvensklasse 1 (CC1) skal ligeledes indplaceres i konstruktionsklasse 1. Derudover er der en række simple og traditionelle konstruktioner i konsekvensklasse 2 (CC2), der også betragtes som konstruktionsklasse 1, herunder bl.a. enfamiliehuse.

Du kan læse mere om den konstruktionsmæssige dokumentation i SBi-anvisning 271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.

Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal ligesom konstruktionsklasse 1 følge § 503, dvs., at dokumentationen skal indeholde grundlaget for indplaceringen. Grundlaget for indplacering i konstruktionsklasse betragtes som konstruktionens kompleksitet og konsekvensklasse (CC), samt erfaringen med konstruktionstypen.

Udover grundlaget for indplaceringen skal dokumentationen også som minimum indeholde de for byggeriet relevante dele af:

•   A1. Konstruktionsgrundlag, jf. § 501, stk. 1, nr. 1,
•   A2. Statiske beregninger – bygværk, jf.§ 501, stk. 1, nr. 2, litra a,
•   A3. Konstruktionstegninger og modeller, jf. § 501, stk. 1, nr. 3,
•   B1. Statisk projektredegørelse, jf. § 502, stk. 1, nr. 1,
•   B2. Statisk kontrolplan, jf. § 502, stk. 1, nr. 2.

Dokumentationen vil variere i indhold og omfang alt efter typen af byggeri.

Derudover er der også supplerende dokumentationskrav for konstruktionsklasse 2-4, som yderligere skal følge §§ 16-19. Disse bestemmelser omhandler anvendelsen af certificeret statiker. Se afsnit 4.1 for yderligere vejledning.

Indtil d. 31. december 2019, kan ansøger vælge en kommunal teknisk byggesagsbehandling af konstruktionsforholdene fremfor at tilknytte en certificeret statiker til byggesagen. Byggesager, hvor der sker teknisk byggesagsbehandling af konstruktionsforholdene, er undtaget for dokumentation af indplacering i konstruktionsklasse efter § 503. For konstruktionsforhold er det således kun dokumentation efter §§ 24-27 samt § 505, der skal indsendes ved ansøgningen. Se afsnit 5.1 for yderligere vejledning.

Du kan læse mere om den konstruktionsmæssige dokumentation i SBi-anvisning 271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.

Ved ansøgning om byggetilladelse, skal der som det nævnes i § 10, indsendes oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasse, såfremt det er relevant at indplacere byggeriet i en brandklasse. Dette er ofte relevant, når der er brandmæssige forhold, der har betydning for sikkerheden i byggeriet. Det afhænger dog altid af en konkret vurdering fra sag til sag. Såfremt ansøger ikke vurderer, at det er relevant at indplacere byggeriet i en brandklasse, skal dette oplyses og begrundes i ansøgningen om byggetilladelsen.

Hvis det er relevant at indplacere byggeriet i en brandklasse, skal indplaceringen følge § BR18, kapitel 27 om brandklasser, herunder bl.a. § 493, stk. 1, der definerer de forskellige brandklasser. Det skal dog bemærkes, at visse byggerier er undtaget fra indplacering i brandklasse, hvilket fremgår af § 493, stk. 2-3.

I visse tilfælde kan byggeri eller bygningsafsnit på grund af deres udformning eller anvendelse, ikke indplaceres i en brandklasse. I disse tilfælde skal byggeriet i stedet vurderes ud fra § 493, stk. 4.

Såfremt byggeriet skal og kan indplaceres i en brandklasse skal dette ske efter principperne i kapitel 27 om brandklasser, herunder grundlaget for indplaceringen. Grundlaget for indplacering i brandklasse betragtes som byggeriets risikoklasse og den valgte metode for dokumentation af brandsikkerheden.

Kommunalbestyrelsen skal i byggesagsbehandlingen vurdere om byggeriet er indplaceret i den rette brandklasse, eller om de er enige i, at byggeriet ikke skal eller
ikke kan indplaceres i en brandklasse. Afklaring ift. dette kan med fordel allerede foregå som en del af forhåndsdialogen.

Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt ikke udføre byggesagsbehandling af byggeriets brandforhold, herunder overholdelse af kapitel 5 om brand. Det er således kun dokumentation for indplacering i brandklasser som kommunalbestyrelsen skal kontrollere. Kommunalbestyrelsen skal konstatere, om forudsætningerne for den indsendte dokumentation for brandklasser er korrekt for at vurdere, om der er valgt korrekt brandklasse.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om indplacering i brandklasse på baggrund af den fremsendte dokumentation.

Kommunalbestyrelsen kan anmode om supplerende dokumentation, hvis det vurderes, at den tilsendte dokumentation ikke er tilstrækkelig til at kunne vurdere om byggeriet er indplaceret i den rette brandklasse.

For yderligere vejledning om indplacering i brandklasse henvises til kapitel 1 i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – brand.

Dokumentation for indplacering i brandklasse 1 skal følge § 511. Det følger heraf, at dokumentationen skal indeholde en overordnet brandstrategi for byggeriet samt tegninger, der viser byggeriets udformning, og som underbygger, at den valgte brandstrategi kan indarbejdes i byggeriet.

Brandklasse 1 er begrænset til simpelt og traditionelt byggeri, der har et etageareal på højst 600 m², som er udført i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, og som er udført med simple brandtekniske installationer. Dette gælder bl.a. for mange enfamiliehuse.

De præ-accepterede løsninger er beskrevet i forskellige bilag til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – brand.

Du kan læse mere om den brandtekniske dokumentation i Bygningsreglementets vejledning om dokumentation brandforhold.

Dokumentation for indplacering i brandklasse 2-4 skal ligesom brandklasse 1 følge §511, dvs., at dokumentationen skal indeholde en overordnet brandstrategi for byggeriet samt tegninger, der viser byggeriets udformning, og som underbygger, at den valgte brandstrategi kan indarbejdes i byggeriet.

Derudover er der også supplerende dokumentationskrav for brandklasse 2-4, som yderligere skal følge §§ 20-23. Disse bestemmelser omhandler anvendelsen af certificeret brandrådgiver. Se afsnit 4.2 for yderligere vejledning.

Indtil d. 31. december 2019, kan ansøger vælge en kommunal teknisk byggesagsbehandling af brandforholdene fremfor at tilknytte en certificeret brandrådgiver til byggesagen. Byggesager, hvor kommunalbestyrelsen foretager den tekniske byggesagsbehandling af brandforholdene, er undtaget for dokumentation af indplacering i brandklasse efter § 511. For brandforhold er det således kun dokumentation efter §§ 28 og 29 samt 522, der skal indsendes ved ansøgningen. Se afsnit 5.2 for yderligere vejledning.

Du kan læse mere om den brandtekniske dokumentation i Bygningsreglementets vejledning om
dokumentation og kontrol af brandforhold.

Byggelovens § 22 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at dispensere fra byggelovgivningens bestemmelser, såfremt bygherren ansøger herom i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Der kan alene gives dispensation, hvis dispensationen ikke tilsidesætter de hensyn, som den pågældende bestemmelse skal varetage. Kommunalbestyrelsen skal derfor i den enkelte byggesag foretage en konkret vurdering af, om der i forbindelse med byggesagen kan dispenseres fra bygningsreglementets bestemmelser, og om der eventuelt i forbindelse med dispensationen skal knyttes særlige vilkår til byggetilladelsen.

Der kan ikke dispenseres fra formelle krav, det vil sige krav om ansøgning om byggetilladelse, gebyr mv.

Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen give lov til at fravige opfyldelsen af enkelte krav i bygningsreglementet, såfremt dispensationen kan begrundes sagligt, og såfremt at hensynet bag den pågældende bestemmelse kan opfyldes på en tilsvarende måde. Det overordnede formål med de tekniske bestemmelser følger af den første bestemmelse i de enkelte kapitler. Det er dette formål kommunalbestyrelsen kan henholde sig til ved behandlingen af en ansøgning om dispensation fra bestemmelser i bygningsreglementet.

Det skal fremgå eksplicit af en ansøgning om byggetilladelse, hvis der er bestemmelser i bygningsreglementet, der ikke kan opfyldes, og der derfor søges om dispensation herfra.

For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, kan der ske lempelser fra bestemmelserne i bygningsreglementet, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bestemmelserne er uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne.

Selvom kommunalbestyrelsen fra den 1. januar 2020 ikke længere kan foretage den tekniske byggesagsbehandling af brand- og konstruktionsforhold, er det fortsat kommunalbestyrelsen, der skal behandle dispensationsansøgninger, og dermed vurdere om bygningsreglementets krav kan fraviges i det enkelte tilfælde.

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktions- og brandklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret statiker eller brandrådgiver til byggesagen.

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktionsklasse 2-4 er der krav om, at der skal være tilknyttet en certificeret statiker. Den certificerede statiker skal være certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §§ 12-14. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal oplysning til identifikation af den certificerede statiker, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Dette gælder ligeledes, hvis statikeren er certificeret til at udføre tredjepartskontrol.

Certificeringen skal følge den konstruktionsklasse, som byggeriet, der søges om byggetilladelse til, kan indplaceres i. Det betyder, at såfremt der søges om byggetilladelse til et byggeri, der kan indplaceres i konstruktionsklasse 3, skal den certificerede statiker ligeledes være certificeret til konstruktionsklasse 3, jf. bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 13.

Ved byggeri, der indplaceres i konstruktionsklasse 4, er der ligeledes krav om certificeret tredjepart,
der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 14.

Der kan kun være én certificeret statiker tilknyttet sagen, medmindre byggeriet indplaceres i konstruktionsklasse 4, og der derfor er krav om en certificeret tredjepart. Der er dog mulighed for at skifte certificeret statiker undervejs i byggeriet, jf. § 544.

Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret statiker på byggesagen for byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal reglerne i §§ 24-27 anvendes.

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktionsklasse 2-4, skal der indsendes dokumentation, der er godkendt af den certificerede statiker. Dokumentationen omfatter indplacering af byggeriet i konstruktionsklassen, jf. kap. 26 og 28, og en starterklæring fra den certificerede statiker, der er tilknyttet byggesagen, jf. § 498, stk. 1. Er byggeriet indplaceret i konstruktionsklasse 4, skal der ligeledes indsendes en starterklæring fra en certificeret tredjepart, jf. § 498, stk. 2.

Fra den 5. juli 2019 skal certificeringsorganerne, der certificerer statikere i konstruktionsklasse 2-4, underrette kommunalbestyrelsen, hvis en statiker fratages sin certificering. Det er kun de kommuner, hvor den certificerede statiker har virket på et projekt, der orienteres. Læs mere herom i Vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere.

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4 er der krav om, at der skal være tilknyttet en certificeret brandrådgiver. Den certificerede brandrådgiver skal være certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §§ 19-21. Certificeringen skal følge den brandklasse, som byggeriet, der søges om byggetilladelse til, kan indplaceres i. Det betyder, at såfremt der søges om byggetilladelse til et byggeri, der kan indplaceres i brandklasse 3, skal den certificerede brandrådgiver ligeledes være certificeret til brandklasse 3, jf. bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 20. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4 skal oplysning til identifikation af den certificerede brandrådgiver, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Dette gælder ligeledes, hvis brandrådgiveren er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. Ved byggeri, der indplaceres i brandklasse 4, er der ligeledes krav om certificeret tredjepart, der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 21.

Der kan kun være én certificeret brandrådgiver tilknyttet sagen, medmindre byggeriet indplaceres i brandklasse 4, og der derfor er krav om en certificeret tredjepart. Der er dog mulighed for at skifte certificeret brandrådgiver undervejs i byggeriet, jf. § 551.

Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver på byggesagen for byggeri i brandklasse 2-4 skal reglerne i §§ 28 og 29 anvendes.

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4, skal der indsendes dokumentation, der er godkendt af den certificerede brandrådgiver. Det omfatter oplysning om og dokumentation for indplacering af byggeriet i brandklassen, jf. kap. 29, oplysning om, og dokumentation for, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionel, jf. § 510 og en starterklæring fra den certificerede brandrådgiver, der er tilknyttet byggesagen, jf. § 508, stk. 1. Er byggeriet indplaceret i brandklasse 4, skal der ligeledes indsendes en starterklæring fra en certificeret tredjepart, jf. § 508, stk. 2.

Fra den 5. juli 2019 skal certificeringsorganerne, der certificerer brandrådgivere i brandklasse 2-4,
underrette kommunalbestyrelsen, hvis en brandrådgiver fratages sin certificering. Det er kun de kommuner, hvor den certificerede brandrådgiver har virket på et projekt, der orienteres. Læs mere herom i Vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har mulighed for at oprette en database over, hvortil certificeringsorganer skal indberette oplysninger om, hvilken konstruktions- eller brandklasse en rådgiver er certificeret til. Kommunalbestyrelsen kan anvende databasen til at undersøge gyldigheden af det certifikat, som den certificerede rådgiver har sendt ind i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

Databasen er under udvikling.

Der kan i en periode indtil 31. december 2019 undlades at tilknytte en certificeret brandrådgiver eller statiker ved byggeri i brand- eller konstruktionsklasse 2-4, hvis der i stedet foretages kommunal teknisk byggesagsbehandling af brand eller konstruktionsforholdene.

Kommunalbestyrelsen kan i en periode indtil 31. december 2019 foretage teknisk byggesagsbehandling af konstruktionsforhold ved byggeri i konstruktionsklasse 2-4. Der skal foretages teknisk byggesagsbehandling af konstruktionsforholdene for byggeri, der indplaceres i konstruktionsklasse 2-4, jf. § 24, stk. 1, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret statiker.

I disse tilfælde skal der i ansøgningen indsendes supplerende dokumentation, jf. §§ 24 - 27, der bl.a. stiller krav til, at der skal indsendes dokumentation for, at byggeriet overholder bestemmelserne i kapitel 15 om konstruktioner. Dokumentationens indhold fremgår af § 505. Kommunalbestyrelsen skal byggesagsbehandle denne dokumentation.

Dokumentationen af de bærende konstruktioner skal udarbejdes og kontrolleres i overensstemmelse med principperne i SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.

Byggesager, hvor der sker teknisk byggesagsbehandling af konstruktionsforholdene, er undtaget for dokumentation af indplacering i konstruktionsklasse efter § 503. For konstruktionsforhold er det således kun dokumentation efter §§ 24-27 samt § 505, der skal indsendes ved ansøgningen.

For byggeri i konstruktionsklasse 3 og 4, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret statiker, skal den statiske dokumentation bilægges en erklæring, der er udformet og underskrevet personligt af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i kap. 35. Erklæringen skal omfatte den statiske dokumentation som helhed.

For byggeri i konstruktionsklasse 4, skal der gennemføres en tredjepartskontrol af den statiske dokumentation. Tredjepartskontrollen skal gennemføres af en statiker, der ligeledes har anerkendelse efter reglerne i kap. 35. Tredjepartskontrollanten må hverken direkte eller indirekte være økonomisk forbundet med den eller de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygningen.

Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den statiske dokumentation, hvis det grundet sagens kompleksitet bliver nødvendigt. Udgifterne hertil skal afholdes af ansøger.

Kommunalbestyrelsen kan i en periode indtil 31. december 2019 foretage teknisk byggesagsbehandling
af brandforhold ved byggeri i brandklasse 2-4. Der skal foretages teknisk byggesagsbehandling af brandforholdene for byggeri, der indplaceres i brandklasse 2-4, jf. § 28, hvor der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver.

I disse tilfælde skal der i ansøgningen indsendes supplerende dokumentation, jf. §§ 28 og 29, der bl.a. stiller krav til, at der skal indsendes dokumentation for, at byggeriet overholder bestemmelserne i kapitel 5 om brand. Dokumentationens indhold fremgår af § 522. Kommunalbestyrelsen skal byggesagsbehandle denne dokumentation.

Dokumentationen af brandforholdene skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i Bygningsreglementets vejledning til dokumentation brandforhold.

Byggesager, hvor kommunalbestyrelsen foretager den tekniske byggesagsbehandling af brandforholdene, er undtaget for dokumentation af indplacering i brandklasse efter § 511. For brandforhold er det således kun dokumentation efter §§ 28 og 29 samt 522, der skal indsendes ved ansøgningen.

Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, hvis det grundet sagens kompleksitet bliver nødvendigt. Udgifterne hertil skal afholdes af ansøger.

For byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal ansøgeren udpege en bygværksprojekterende. Der kan kun være én bygværksprojekterende tilknyttet en byggesag. Den bygværksprojekterende skal samle og koordinere den statiske dokumentation ved at udføre de opgaver, der følger af § 530.

Den bygværksprojekterende vil typisk være en organisation givet omfanget af opgaven. Den certificerede statiker kan godt være en del af denne organisation og udføre dele af de opgaver, der følger af § 530.

Yderligere oplysning om den bygværksprojekterende fremgår af SBi-anvisning 271 om dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.

Kommunalbestyrelsens meddelelse om byggetilladelse skal ske skriftligt til ansøger. Meddelelsen sker igennem Byg & Miljø.

Inden kommunalbestyrelsen kan meddele byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der er indsendt ved ansøgning om byggetilladelse, er i overensstemmelse med bygningsreglementet.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med meddelelse om byggetilladelse være opmærksom på en eventuel underretningsforpligtelse efter anden lovgivning, f.eks. museumslovens § 24.

En byggetilladelse er bindende. Ansøger må ikke fravige fra det, der fremgår af byggetilladelsen. Hvis vilkårene i byggetilladelsen ikke kan overholdes, skal ansøger rette henvendelse til kommunalbestyrelsen, så denne får lejlighed til at vurdere ansøgningen på ny. Det er alene forhold vedrørende den dokumentation, der er indsendt ved ansøgning om byggetilladelse, der er bindende for ansøger, herunder også ansøgninger om dispensation. Ansøger har derfor mulighed for at vælge forskellige metoder til opfyldelse af de enkelte tekniske bestemmelser uden, at kommunalbestyrelsen skal vurdere disse forhold.

Bliver ansøger opmærksom på undervejs i byggeriet, at det er nødvendigt at søge om dispensation, skal
kommunalbestyrelsen behandle dette og vurdere, om det er muligt at give dispensation, inden arbejder vedrørende dette forhold kan fortsætte.

Ved afslutning af en byggesag, skal ansøger indsende dokumentation til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af denne dokumentation meddele ibrugtagningstilladelse.

Ved afslutning af et byggeri, hvortil der er meddelt byggetilladelse, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen. Færdigmelding af byggeri sker gennem Byg & Miljø. Ved færdigmeldingen indsendes dokumentation for det færdige byggeri.

Ved færdigmelding skal der indsendes en erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet. Ved færdigmelding af et byggeri skal ansøger indsende følgende:

• Dokumentation for, at der er tegnet byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt, jf. byggelovens § 25 C, stk. 2, for byggeri omfattet af byggelovens § 25
  A.Læs mere om byggeskadeforsikring her.
• Erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet. Det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at det færdige byggeri er lovligt. Ved afslutning af byggesagen skal det derfor erklæres, at byggeriet er udført i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet, hvilket sker igennem Byg & Miljø. Denne erklæring giver ikke bygningsejeren et større eller mindre ansvar, end der allerede følger af byggeloven.
• Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser i den færdige bygning. Dokumentationen skal bestå af al for byggeriet relevant materiale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegningsmateriale, prøvninger, målinger mv. Det skal ved det fremsendte dokumenteres, hvordan specifikke niveauer er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og hvordan de specifikke niveauer eller detailkrav i bygningsreglementet opfyldes. Dokumentation for det færdige byggeri afhænger af byggeriets karakter og vil derfor variere meget fra sag til sag. Den dokumentation, der indsendes ved færdigmelding, skal svare til det, ansøger har erklæret, at byggeriet var omfattet af ved ansøgning om byggetilladelse. Det forudsættes, at der ikke er foretaget væsentlige ændringer i forhold til den meddelte byggetilladelse undervejs, da dette ville kræve fornyet behandling af kommunalbestyrelsen. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over dokumentation, der skal indsendes for det færdige byggeri. Der kan dog vejledende henvises til oversigten over den dokumentation, som kommunalbestyrelsen skal påse ved stikprøvekontrollen. Se mere om dette nedenfor.
• Drift- og vedligeholdelsesmanual for byggeriets installationer, herunder afløbsinstallationer, jf. § 80, energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger, jf. § 328, termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg, jf. § 392, vand, jf. § 419, og ventilation, jf. § 452.
• Byggeri i brandklasse 2-4, hvor kommunalbestyrelsen foretager byggesagsbehandling af brandforholdene, jf. § 28, er undtaget fra §§ 507-521, men er omfattet af kravene til dokumentation i § 522, herunder krav om fremsendelse af funktionsafprøvninger til kommunalbestyrelsen. Byggeri i konstruktionsklasse 2-4, hvor kommunalbestyrelsen foretager byggesagsbehandling af de statiske forhold, jf. § 24, er undtaget fra § 496 og §§ 498-503.

Ved ibrugtagningen skal kommunalbestyrelsen foretage en gennemgang af dokumentationen og
konstatere, at der foreligger dokumentation for de tekniske bestemmelser, som byggeriet er omfattet af, inden der kan gives tilladelse til ibrugtagning. Kommunalbestyrelsen skal ikke efterprøve dokumentationen eller foretage en behandling af det, men derimod gennemgå dokumentationen med henblik på at konstatere, om ansøgeren har indsendt dokumentation for overholdelse af de tekniske krav i bygningsreglementet, som byggeriet er omfattet af.

Kommunalbestyrelsens meddelelse om tilladelse til at tage et byggeri i brug forudsætter ikke, at kommunalbestyrelsen foretager et færdigsyn af det færdige byggeri, da kommunalbestyrelsens behandling af sagen forud for ibrugtagningstilladelsen er en kontrol af, at dokumentationen for byggeriet er indsendt. Der er dog ikke noget forbud mod, at kommunalbestyrelsen går færdigsyn.

Generelt er der krav om ibrugtagningstilladelse for byggeri, som kræver byggetilladelse. Dette byggeri må ikke tages i brug, før der er givet tilladelse hertil fra kommunalbestyrelsen.

Visse typer af byggeri er dog undtaget fra krav om ibrugtagningstilladelse, selvom de kræver byggetilladelse. Undtaget fra ibrugtagningstilladelse er følgende:

• Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende
• Nedrivningsarbejder
  Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at et byggeri tages helt eller delvist i brug, selv om byggeriet endnu ikke er afsluttet. Det kan f.eks. være, hvor der er tale om et større byggeri, hvor dele af det står færdigt og kan tages i brug, eller hvor byggeriet skal tages i brug til et bestemt enkeltstående formål. Kommunalbestyrelsen kan stille betingelser til ansøgeren, hvor der gives sådan en tilladelse. Det kan f.eks. være, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der skal tages visse forholdsregler ved brugen af byggeriet.
  Kommunalbestyrelsen kan give en frist for færdiggørelse af byggeriet, hvor der gives tilladelse til at tage det i brug, før det er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan kræve sikkerhedsstillelse, når der gives en frist for færdiggørelsen, og hvis ikke byggeriet færdiggøres inden for denne frist, kan kommunalbestyrelsen færdiggøre byggeriet for den stillede sikkerhed.

Kommunalbestyrelsen skal foretages stikprøvekontrol i 10 pct. af alle byggesager, hvor kommunalbestyrelsen har meddelt ibrugtagningstilladelse efter BR18. Undtaget fra stikprøvekontrol er dog følgende:

• Enfamiliehuse
• Dobbelthuse
• Rækkehuse
• Sommerhuse
• Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende

I byggesager i konstruktionsklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke lave stikprøvekontrol af den statiske dokumentation. Det samme gælder for byggesager i brandklasse 2-4, hvor kommunalbestyrelsen ikke skal lave stikprøvekontrol af den brandtekniske dokumentation. Disse byggesager er dog i øvrigt ikke undtaget, og en byggesag kan derfor godt blive udtaget til stikprøvekontrol, selvom der har været tilknyttet en certificeret statiker eller brandrådgiver eller der er foretaget teknisk byggesagsbehandling af konstruktions- og brandforhold. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen lave stikprøvekontrol af den dokumentation, der er indsendt for overholdelse af alle de øvrige tekniske kapitler.

Byggeret og helhedsvurdering samt de ubebyggede arealer er behandlet af kommunalbestyrelsen ved ansøgning om byggetilladelse, og dokumentationen for disse forhold er derfor som udgangspunkt heller ikke en del af stikprøvekontrollen, da det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., at det er dokumentationen, der indsendes ved færdigmelding, der skal foretages stikprøvekontrol af.

Der kan både foretages stikprøvekontrol i byggesager, der omhandler nyopførelse af et byggeri og i sager om ombygninger eller anvendelsesændringer. Kommunens egne byggesager kan ligeledes blive udtaget til kontrol. Det afgørende er, at der er tale om byggesager, hvortil kommunalbestyrelsen har meddelt ibrugtagningstilladelse.

Denne vejledning beskriver, hvordan kontrol af dokumentation, som skal gennemføres af kommunalbestyrelsen, når en sag udtages til stikprøvekontrol, kan udføres, så der sikres et ensartet niveau og omfang på tværs af kommunerne samt beskriver de forvaltningsretlige rammer for udtagelse til stikprøvekontrol.

Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på forhold, der er i strid med anden lovgivning, skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på en eventuel underretningspligt herefter.

Formålet med stikprøvekontrollen er at kontrollere, om det er dokumenteret, at bygningsreglementet er overholdt, og det er dette hensyn, der skal varetages, når kommunalbestyrelsen tilrettelægger stikprøvekontrollen. Sager må ikke udtages til stikprøvekontrol på baggrund af forhold, der i den kontekst er usaglige, f.eks. kommunalbestyrelsens eller privatpersoners økonomiske interesser.

Bestemmelsen fastlægger ikke en metode for udtagelse af sager til stikprøvekontrol, og det er derfor kommunalbestyrelsen selv, der beslutter, hvordan sagerne udtages. Det kan f.eks. ske ved at foretage stikprøvekontrol af hver 10. sag1, hvortil der meddeles ibrugtagningstilladelse.

Udtagelse af en byggesag til stikprøvekontrol er ikke en afgørelse, der kan påklages, da det har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Udtagelse af sager til stikprøvekontrol skal ikke desto mindre ske på baggrund af saglige hensyn. Hvis en person mener, at udtagelse ikke er sket på baggrund af saglige hensyn, kan vedkommende bede kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udtagelsen til stikprøvekontrol, hvorefter afgørelsen vil kunne påklages.

Såfremt stikprøvekontrollen fører til en lovliggørelsessag, hvor kommunalbestyrelsen giver påbud om lovliggørelse, vil denne afgørelse kunne påklages. Læs mere i afsnit 11 om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser.

Når en byggesag udtages til stikprøvekontrol er det den samlede tekniske dokumentation, der er indsendt ved færdigmelding, der skal kontrolleres.

Kommunalbestyrelsen tilrettelægger selv i hvert enkelt tilfælde af stikprøvekontrol, hvilke forhold det i lyset af det konkrete byggeris nærmere karakter er relevant at påse.

Stikprøvekontrollen skal sikre, at bygningers tekniske forhold er tilstrækkeligt dokumenteret, og at bygninger er opført i overensstemmelse med gældende bygningsreglement, jf. § 40, stk. 2, nr. 3.

Under stikprøvekontrollen skal kommunalbestyrelsen kontrollere overensstemmelsen med bygningsreglementet i forhold til de specifikke niveauer, som er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og i forhold til beskrivelser, forudsætninger, tegningsmateriale, prøvninger samt drift og vedligeholdelsesmanualer, i det omfang de er relevante for de enkelte bestemmelser.

Stikprøvekontrollen omfatter kun kontrol af beregninger, i det omfang, at der er mistanke om, at beregningerne er behæftede med fejl.

Hvor der i dokumentationen for det konkrete byggeri er henvist til, at kravene eftervises ved brug af en af vejledningerne til BR18, kan disse vejledninger tillige lægges til grund for de niveauer, der eftervises.

Ved stikprøvekontrollen skal dokumentationen sammenholdes på tværs af fagområderne i bygningsreglementets kapitel 2-22, så det sikres, at der er overensstemmelse mellem dokumentationen og beregningsforudsætningerne for det færdige byggeri. Det kan f.eks. være kontrol af, at de værdier som indgår i energiberegningen er de samme, som benyttes i indeklimaberegningen.

Nedenstående liste angiver en række tekniske forhold, som afhængigt af byggeriets karakter kan indgå i stikprøvekontrollen. Listen er vejledende og ikke udtømmende.

Kapitel 2: Adgangsforhold

• Adgangsforhold frem til bygningen
  • Bredder
  • Niveauforskelle
  • Trapper/ramper
• Adgangsforhold ved bygningen
  
  • Niveauforskelle
  • Dørbredder
• Fælles adgangsveje
  
  • Direkte og uhindret adgang
  • Bredder
  • Udligning af niveauforskelle
• Trapper
  • Fri højde
  • Bredde
  • Stigning
• Værn
  • Højder
  • Sikkerhed
• Håndlister
  • Højder
  • Information: læselighed og forståelighed

Kapitel 3: Affaldssystemer

• Den valgte løsning for affaldshåndtering
  
  • Sundhed
  • Støj- og lugtgener
  • Kildesortering
  • Energiforbrug
  • Brugervenlighed

Kapitel 4: Afløb

• Valg af afløbsløsning også i relation til anden lovgivning
• DS 432
• Højvandslukker/pumper
• Udskillere
• Udluftning
• Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 5: Brand for byggeri i brandklasse 1

• Bygningens størrelse i relation til brandklassen
• Afstandsforhold til andre bygninger, skel, vej
• Brandmæssigt egnede materialer, konstruktioner og bygningsdele
• Indsatstaktisk traditionel

Kapitel 6: Brugerbetjente anlæg

• Adgangsareal og højde

Kapitel 7: Byggepladsen og udførelse af byggearbejder

• Byggepladsens indretning
• Byggepladsen i forhold til naboer

Kapitel 9: Bygningers indretning

• Hvordan er boligen indrettet, størrelse og udformning
  
  • Køkkener
  • Wc-rum
  • Wc-rum i adgangsetage
  • Loftshøjder
  • Hemse
• Indretning af offentligt tilgængelige bygninger
  
  • Handicap-wc
  • Teleslynge
• Indretning af bygninger med arbejdspladser
  
  • Rumhøjder
  • Wc-rum
  • Handicap-wc
  • Spiserum
• Indretning af normalklasserum
  
  • Areal
  • Placering i forhold til terræn
• Indretning af hoteller
  
  • Antal handicapindrettede rum
• Sikkerhed ved glaspartier, f.eks. ved niveauspring
  
  • Risikovurdering

Kapitel 10: Elevatorer

• Elevatorkrav påkrævet ved 3 etager eller derover
• Elevatorstols dimensioner
• Funktionsafprøvning

Kapitel 11: Energiforbrug

• Valg af dokumentationsmetode
• Energiberegning
  
  • Forudsætninger
  • Værdier for de tekniske anlæg er i overensstemmelse med det udførte og med resultaterne af funktionsafprøvning
• Dokumentation af tæthed
• Indregning af tæthed for det trykprøvede areal
• Bygningsopvarmning

Kapitel 12: Energiforsyningsanlæg

• Aftrækssystemer
  
  • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 13: Forureninger

• Radonsikring
• Dokumentation for at formaldehydafgivende materialer, der er omfattet af DS/EN 13986, opfylder klasse E1

Kapitel 14: Fugt

• Beskrivelse af fugtsikring, herunder beskrivelse af sikring mod fugt fra indeklima, jord, grundvand, overfladevand og fugtskader fra byggefasen
• Vådrumssikring

Kapitel 15: Konstruktioner for byggeri i konstruktionsklasse 1

• Dokumentation af bærende konstruktioner

Kapitel 16: Legepladser mv.

• DS/EN 1176 – serien
• Motionsredskaber og andre legeredskaber mv. iht. relevante standarder

Kapitel 17: Lydforhold

• Overholdelse af DS490 for boliger.
• Fastlagte projekteringsværdier for andre bygninger end boliger
• Luftlydsisolation
• Trinlyd
• Støj indendørs fra trafik
• Støj fra tekniske installationer
• Rumakustik

Kapitel 18: Lys og udsyn

• Dagslys
  
  • Anvendt dokumentationsmetode
  • Korrektionsfaktorer ved dokumentation ved glasareal ift. gulvareal
  • Beregninger/simuleringer ved dokumentation ud fra den indvendige belysningstyrke fra dagslys
• Udsyn, herunder evt. solafskærmnings indflydelse herpå
• Belysning
  
  • DS/EN 12464-1
  • Dagslysstyring
  • Bevægelsesmeldere og zoneopdeling
  • Funktionsafprøvning

Kapitel 19: Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg

• Dokumentation for bygningens termiske indeklima
• Isolering af installationer i henhold til DS 452
• Installationers overensstemmelse med DS 469
• Sikring mod legionella
• Målere på serverrum
• Funktionsafprøvning
  
  • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 21: Vand

• (DS 439)
• Vandmængde/vandstrøm
• Vandtemperaturer
• Sikring mod legionella
• Sikkerhed for udsivning og udstrømning
• Sikkerhed mod tilbagestrømning
  
  • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 22: Ventilation

• Ventilationskoncept
• Overensstemmelse med DS 447, DS 428 og DS 452
• Placering af luftindtag og afkast
• Træk i opholdszonen
• Energikrav
• Målere på ventilationsanlæg
• Ventilationsmængder
• Funktionsafprøvning
• Behovstyring
• Overensstemmelse mellem det udførte ventilationsanlæg og forudsætninger i energibehovsberegningen
  
  • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve gebyr for stikprøvekontrollen. Udgifterne hertil skal indregnes i overheadomkostningerne til byggesagsbehandlingen. Læs mere om dette i Vejledning om gebyr for kommunernes sagsbehandling på byggeområdet.

Ved stikprøvekontrollen kan kommunalbestyrelsen blive opmærksom på ulovlige forhold i byggesagen, som fører til en lovliggørelsessag. Når kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, der ikke er af ganske underordnet betydning, skal kommunalbestyrelsen søge forholdet lovliggjort. Det kan ske ved, at kommunalbestyrelsen retter et påbud mod bygningsejeren om at udbedre det ulovlige forhold.

Et ulovligt forhold kan både bestå i en materiel mangel, altså at byggeriet ikke er opført i overensstemmelse med bygningsreglementet, eller en formel mangel, f.eks. at der ikke er ansøgt om dispensation, eller der mangler dokumentation for dele af byggeriet.

Læs mere om lovliggørelse af ulovligt byggeri her.

Der kan opkræves gebyr for behandling af en lovliggørelsessag, som er opstået på baggrund af en stikprøvekontrol, jf. BR18 § 39, stk. 1. Læs mere om dette i Vejledning om gebyr for kommunernes sagsbehandling på byggeområdet.

I § 46, stk. 2 er der fastsat en frist for, hvornår kommunalbestyrelsen skal igangsætte stikprøvekontrollen. Bestemmelsen foreskriver, at kommunalbestyrelsen skal igangsætte stikprøvekontrollen indenfor en måned fra der er meddelt ibrugtagningstilladelse. Kommunalbestyrelsen skal meddele bygningsejeren, at byggesagen er udtaget til stikprøvekontrol. Bestemmelsen er indført under hensyn til bygningsejerens mulighed for at indhente eventuelt manglende dokumentation og at udbedre mangler i byggeriet hurtigst muligt.

Et byggeri, hvortil der kræves byggetilladelse, må som udgangspunkt ikke nedrives uden en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. BR18, § 47.

Ved ansøgning om nedrivning af bebyggelse skal ansøger indsende oplysninger til identifikation af bygningen, herunder ejendommens adresse og matrikelbetegnelse, og oplysning om bygningens omtrentlige højde og grundflade. Kommunalbestyrelsen skal bruge disse oplysninger til at vurdere, om der skal fastsættes retningslinjer for nedrivning af den pågældende bebyggelse. Det kan f.eks. være nødvendigt at tage særlige forholdsregler, f.eks. i forhold til bygningens vandinstallationer eller fordi bygningen er placeret tæt på anden bebyggelse, ligesom der kan være anden lovgivning, der skal påses, inden der kan gives tilladelse, herunder regler om håndtering af byggeaffald eller regler for nedrivning af fredede eller bevaringsværdige bygninger.

Ansøgning om nedrivning skal ske gennem Byg & Miljø.

Når bygningen er revet ned, skal nedrivningsbyggearbejdet færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Dette skal ske for, at kommunalbestyrelsen kan ajourføre Bygnings- og Boligregistret (BBR) og afslutte byggesagen.

Følgende typer af byggeri, der er opført i tilknytning til enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, er dog undtaget fra ansøgning om nedrivningstilladelse:

• Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse
• Udhuse
• Hønsehuse
• Drivhuse
• Overdækkede terrasser

Byggeri i forbindelse med enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, der har tilsvarende formål, som de oplistede ovenfor, f.eks. et brændeskur eller et legehus, kan ligeledes nedrives uden tilladelse. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om den pågældende bygning er omfattet af undtagelsen.

Ved nedrivning af byggeri uden ansøgning om tilladelse, har bygningsejer selv pligt til at undersøge, om nedrivningsarbejdet er i strid med anden lovgivning. Ved nedrivning af byggeri, der ikke kræver tilladelse, har ejer pligt til indberette oplysninger til Bygnings- og Boligregisteret (BBR).

Kommunalbestyrelsen afgørelser, der er truffet i henhold til byggeloven eller regler, der er fastsat i medfør af byggeloven, herunder bygningsreglementet, kan påklages til Nævnenes Hus, jf. byggelovens § 23, stk. 1. Det er alene retlige spørgsmål, der kan indbringes for Nævnenes Hus. Retlige spørgsmål kan være spørgsmål om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har forstået byggeloven eller bygningsreglementet korrekt, eller om de almindelige forvaltningsretlige regler er overholdt, f.eks. partshøring, klagevejledningen mv. Nævnenes Hus kan ikke behandle klager over kommunalbestyrelsens skøn.

Afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat eller andre, der har en væsentlig, individuel interesse i klagen, jf. byggelovens § 23, stk. 3. Blandt de klageberettigede er derfor andre fysiske og juridiske personer, der berøres væsentligt og individuelt på baggrund af afgørelsens retlige eller faktisk virkninger. Det kan f.eks. være en nabo, der bliver berørt af, at der efter en helhedsvurdering gives tilladelse til at bygge højere eller tættere på skel. Derudover er Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold, jf. § 23, stk. 3, 2. pkt.

Afgørelsen skal påklages til Nævnenes Hus inden fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt rette vedkommende, jf. byggelovens § 24. Kommunalbestyrelsen afgørelser skal indeholde klagevejledning om, hvilken myndighed klage kan ske til, og hvornår klagen senest skal være indgivet. Hvis klagefristen overskrides, har klageren ikke krav på, at Nævnenes Hus behandler den påklagede afgørelse.

En klage over kommunalbestyrelsens afgørelse efter byggeloven har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. byggelovens § 24, stk. 3, 1. pkt. Nævnenes Hus kan dog beslutte, at et påbud skal have opsættende virkning, jf. 2. pkt. Det betyder, at påbuddet ikke skal efterkommes, før Nævnenes Hus har truffet afgørelse.

Det er Nævnenes Hus, der afgør, om betingelserne for klage efter byggeloven er opfyldt.

Der er ikke anden administrativ klageadgang efter byggeloven, og kommunalbestyrelsens og Nævnenes Hus’ afgørelser kan derfor ikke påklages til Transport-og Boligministeriet. Der kan anlægges en civil sag ved domstolene inden for seks måneder efter den dag, hvor afgørelsen er meddelt sagens parter, jf. byggelovens § 25, stk. 1.