Swipe horisontalt for at se alle emner
Brandklasser (§ 490 - § 493)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Et byggeri skal indplaceres i en brandklasse på baggrund af
1) byggeriets risikoklasse, jf. § 86, og
2) den valgte metode for dokumentation af brandsikkerheden, jf. § 492.
Stk. 2. Hvis det kan dokumenteres, at den brandmæssige opdeling af byggeriet i flere bygningsafsnit kan ske på en sikkerhedsmæssigt forsvarligt måde, kan de enkelte bygningsafsnit indplaceres i forskellige brandklasser.
Metode for dokumentation af brandsikkerhed skal fastlægges ud fra én af følgende kategorier:
1) Præ-accepterede løsninger, der angiver eksempler på, hvordan brandsikringen kan udføres for at opfylde bygningsreglementets brandkrav.
2) Komparativ analyse med udgangspunkt i præ-accepterede løsninger.
3) Brandteknisk dimensionering.
4) Brandprøvning(er).
5) En kombination af de ovennævnte fire metoder.
Et byggeri eller bygningsafsnit skal indplaceres i én af følgende brandklasser:
1) Brandklasse 1 (BK1), som omfatter:
a) Simpelt og traditionelt byggeri, hvor byggeriet er henført til risikoklasse 1. De tekniske løsninger skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. Til overholdelse af krav til byggeri i brandklasse 1 må der alene anvendes simple brandtekniske installationer som f.eks. røgalarmanlæg, og der må kun bruges simpelt brandslukningsmateriel som håndildslukkere og lignende. Byggeriets samlede etageareal må ikke overstige 600 m².
b) Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et samlet areal på mere end 50 m². Byggeriet må ikke påvirke brandsikkerheden for øvrig bebyggelse på grunden.
2) Brandklasse 2 (BK2), som omfatter:
a) Traditionelt byggeri i risikoklasse 2 og 3. De tekniske løsninger skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.
b) Byggeri, der grundlæggende opfylder kravene for brandklasse 1, men hvor der anvendes præ-accepterede løsninger for brug af brandtekniske installationer udover simple anlæg som røgalarmanlæg, brandslukningsmateriel mv.c) Byggeri, der grundlæggende opfylder kravene for brandklasse 1, men hvor det samlede etageareal er større end 600 m².
3) Brandklasse 3 (BK3), som omfatter komplekst byggeri i risikoklasse 1-3. De tekniske løsninger skal udføres i overensstemmelse med præ-accepterede løsninger, komparativ analyser med udgangspunkt i de præ-accepterede løsninger, brandteknisk dimensionering, eller ved anvendelse af en kombination af metoderne, som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.
4) Brandklasse 4 (BK4), som omfatter byggeri, der ikke er omfattet af brandklasse 1-3.
Stk. 2. Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et samlet areal på højst 50 m² er undtaget fra indplacering i brandklasser efter stk. 1.