Bebyggelsesprocenten angiver etagearealets procentvise andel af grundens areal. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at bebyggelsesprocenten skal overholdes ved opførelse af sekundær bebyggelse.

For etageboligboligbebyggelser, ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel samt ved rækkehuse, kædehuse, gruppe huse eller lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, er det 20 m².

Dette betegnes ofte ”fradragsreglen”.

Fradragsreglen er blevet ændret med bygningsreglementet 2018 (BR18), og grænsen for, hvad man kan fradrage i forhold til fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse er blevet forhøjet i forhold til tidligere gældende bygningsreglementer.³ 

Ved tvivl om beregning af bebyggelsesprocenten eller mulighed for fradrag kan kommunen kontaktes.

Eksempel:

På en 600 m² stor grund er der opført et fritliggende enfamiliehus på 150 m². Med en bebyggelsesprocent på 30 %, må etagearealet ikke overstige 600 m² x 0,30 = 180 m². Det samlede areal af den sekundære bebyggelse, der kan opføres uden byggetilladelse er 50 m², hvis bebyggelsesprocenten, deklarationer og anden lovgivning er overholdt.

I dette tilfælde vil der være 180 m² – 150 m² = 30 m² tilbage på grunden til at opføre sekundær bebyggelse inden for rammerne af bebyggelsesprocenten og anden lovgivning. Overstiger arealet af den sekundære bebyggelse 30 m² vil bebyggelsesprocenten overskrides, og der vil være krav om byggetilladelse.

Fradragsretten giver dog mulighed for at fradrage 50 m², når man skal udregne etagearealet, der har betydning for bebyggelsesprocenten.

Her skal man dog være opmærksom på, at når den sekundære bebyggelses samlede areal overstiger 50 m², er der krav om byggetilladelse, uanset at det kan lade sig gøre at bygge større end 50 m² inden for rammerne af bebyggelsesprocenten.

Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes^.