Formålet med bestemmelserne i bygningsreglementet er at sikre, at bygninger får ført vand ind i og rundt i bygningen svarende til det behov som bygningen, de enkelte rum og deres installationer har i forhold til anvendelsen.

For vandinstallationer findes en dansk standard, DS 439, Norm for vandinstallationer, som er fra 2009. Flere af afsnittene i vandnormen er forældet, hvorfor der kun henvises til dele af normen i BR18, som reelle krav. Normen kan dog foruden de dele, som er direkte krav i bygningsreglementet benyttes som vejledning til, hvordan installationerne kan udføres.

Fælles for vand- og afløbsinstallationer er, at der er mange produkter, som ikke er omfattet af en harmoniseret standard. Bygningsreglementet indeholder derfor et kapitel som beskriver et kontrolsystem for vand- og afløbsinstallationer, som skal følges, hvis produkter ikke er omfattet af en harmoniseret standard jf. BR18, § 418.

Kravene til vandinstallationer i bygningsreglementet har flere snitflader til drikkevandsbekendtgørelsen, som ligger under Miljøstyrelsens ressort, herunder reglerne for genanvendelse af regnvand og kravene til vandkvalitet.

Generelt gælder det for vandinstallationer i eksisterende bygninger, at reparation af ledninger og mindre ændringer ved udskiftning af enkelte sanitetsgenstande, armaturer, apparater, beholder mv. i udgangspunktet kan udføres efter metoder, der var tilladte på installationens udførelsestidspunkt. 

Der henvises til SBi-anvisning 227 Korrosion i VVS-installationer.

For at sikre en god vandkvalitet i vandinstallationer, skal det sikres, at der ikke er døde ender i systemet eller dele af systemet, hvor der ikke er forbrug af vand gennem længere tid. Det skal ligeledes vurderes, om der er installationer, hvor behovet for varmt vand ikke er tilstede og kan undlades.

Ved projektering af vandinstallationer, skal der vælges en metode for sikring mod bakterier, herunder legionella i vandinstallationen. Metoden kan være en kombination af korrekt indretning og udformning af anlæg samt krav til vedligeholdelse og drift. I vurderingen af metodevalg skal anvendelsen og brugergruppen af den konkrete bygning indgå.

Ved vurdering af varmtvandstemperaturen i installationerne og ventetiden på, at det varme vand når ud i den enkelte installation, skal risikoen for legionella indgå. 

Det har desuden vist sig, at anvendelsen af nogle materialer som eksempelvis naturgummi og visse former for syntestisk gummi kan bidrage til bakterievækst, herunder legionellavækst.

Bestemmelsen indebærer f.eks., at et brusearmatur beregnet til indbygning kan indmures i en betonvæg, når der samtidig indbygges et tomrør, som sikrer, at udstrømmende vand fra en utæthed kan udledes uden at skade bygningen, og så utætheden kan konstateres, inden der sker skade på bygningen.

I rum, hvor der opstilles apparater med automatisk vandpåfyldning, dvs. apparater som tilsluttes vandforsyningen som fx vaskemaskiner, opvaskemaskiner, nogle former for kaffemaskiner og vandkølere, kan der opnås sikkerhed mod udsivning og udstrømning af vand ved etablering af et gulvafløb eller ved at apparatet eller hele installationen, som apparatet er tilsluttet, udføres med mekanisk eller automatisk vandstop eller tilsvarende foranstaltning.

DS/EN 1717 giver eksempler på, hvordan bestemmelsen omkring tilbagestrømningssikringer kan opfyldes. Rørcenter-anvisning 015 samler eksisterende viden om tilbagestrømningssikringer og angiver retningslinjer for valg af tilbagestrømningssikring.

DS/EN 806-5 giver eksempler på drift og vedligehold af tilbagestrømningssikringer.

Kravet om tilfredsstillende nøjagtighed af målere er opfyldt ved anvendelse af typegodkendte målere eller målere med en tilsvarende nøjagtighed.