Swipe horisontalt for at se alle emner

- Vejledning til undervisningsbygninger

Fold alle ud

Tabel 3.1 indeholder grænseværdier for luftlydisolation og trinlydniveau i undervisningsbygninger svarende til overholdelse af BR18’s lydbestemmelser.

Lydbestemmelserne er gengivet fra SBi-anvisning 218.
Referencer findes i afsnit 1.5.

Supplerende vejledning, der ikke nødvendigvis er krævet overholdt for at opfylde Bygningsreglementets funktionskrav, er anført separat i tabellerne (i kursiv).

Heldagsklasser, helhedsskoler og indskolingslokaler, der dækker over, at de samme lokaler benyttes til undervisning og fritidsaktiviteter, skal med hensyn til lydisolation og støj indrettes efter lydbestemmelserne for undervisningslokaler. Med hensyn til rumakustik skal lydbestemmelserne for opholdsrum i daginstitutionsbygninger opfyldes, idet der dog skal tages hensyn til lærernes mulighed for ubesværet at tale rummet op - se SBi-anvisning 218.

Undervisningsbygninger – Tabel 3.1 Lydisolation

Luftlydisolation      [4]

R’w

Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, horisontalt

48 dB

Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, vertikalt

51 dB

Mellem undervisningsrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.)

44 dB

Mellem undervisningsrum og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.)

36 dB

For fleksible rumadskillelser i åbne undervisningsområder 1)

≥ 20 dB

Mellem undervisningsrum til sløjd og andre undervisningsrum eller fællesrum

60 dB

Mellem undervisningsrum til sløjd og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.)

44 dB

Mellem undervisningsrum til sang og musik samt mellem undervisningsrum til sang og musik og andre undervisningsrum eller fællesrum

65 dB

Mellem undervisningsrum til sang og musik med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør)

55 dB

Mellem undervisningsrum til sang og musik og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør)

50 dB

Mellem undervisningsrum og tilgrænsende rum i erhvervsenheder eller i andre undervisnings- eller daginstitutioner

60 dB

Trinlydniveau      [4]

L’n,w

I undervisningsrum 2)

58 dB

I undervisningsrum fra gulve og dæk i undervisningsrum til sløjd eller sang og musik

53 dB

I undervisningsrum fra gulve og dæk i tilgrænsende rum i erhvervsenheder eller i andre

undervisnings- eller daginstitutioner

48 dB

Noter

1)   Ved fleksible rumadskillelser forstås vægsystemer eller lignende rumopdelende elementer, som ikke fuldstændigt aflukker rum, men som afskærmer og adskiller dele af rum.

2)   Fra alle omgivende gulve, dæk og trapper.