Swipe horisontalt for at se alle emner
Elevatorer (§ 242 - § 249)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygningsreglementets vejledning om elevatorer
Ifølge bygningsreglementet 2018, § 244 skal der i nybyggeri med 3 etager og derover installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder udnyttet tagetage og kælder. I bygninger med flere opgange gælder kravet for hver opgang. En bygning med stueplan, 1. sal og 2. sal, regnes for en bygning med 3 etager. Kælder medregnes i denne sammenhæng ikke ved opgørelse af etageantallet. For boliger med flere internt forbundne etager, skal elevatoren alene føres til boligens adgangsetage, jf. bygningsreglementet 2018, § 245.
Kravet om elevatorer gælder ikke for fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse og lignende, der alene anvendes til boligformål, samt sommerhuse i sommerhusområder, jf. bygningsreglementet 2018, § 243.
Ifølge bygningsreglementet 2018, § 247, er ombygninger og mindre tilbygninger til eksisterende boligbebyggelse ikke omfattet af krav om etablering af elevator.
Ombygninger i eksisterende boligbyggeri omfatter for eksempel inddragelse af en eksisterende tagetage til bolig.
Mindre tilbygninger omfatter for eksempel etablering af tårne til bade- og wc-rum, køkkener mv. i tilknytning til eksisterende boliger, og tilbygning af 1 etage til boligformål ovenpå eksisterende boligbebyggelse.
Der henvises til Bekendtgørelse nr. 1250 af 13/12/2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri, der omhandler tilgængelighedskrav i offentlig tilgængelige bygninger og erhvervsbyggeri ved ombygning.