Swipe horisontalt for at se alle emner
Afløb (§ 69 - § 81)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygninger og udenomsarealer skal have afløb for spildevand, regnvand og vand fra tekniske installationer. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske under hensyn til, at:
1) der ikke opstår risiko for brand- og eksplosionsfare.
2) der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.
3) der ikke sker skader på personer, installationer og bygningsdele.
4) der ikke sker forurening af jord, grundvand, af andre ledningsanlæg eller anden uhensigtsmæssig vandudsivning.
5) der ikke sker unødigt energiforbrug.
Stk. 2. Afløbsinstallationer skal dimensioneres som anvist i DS 432 Norm for afløbsinstallationer, afsnit 3 eller på en måde, som på tilsvarende vis sikrer en tilfredsstillende bortledning, jf. stk. 1.
Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så
1) der ikke forekommer lugtgener, aflejringer eller oversvømmelse.
2) placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.
3) de beskyttes mod frost.
4) utilsigtet ind- og udsivning undgås.
5) rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger.
6) der ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet sikres mod skadelig oversvømmelse i bygningen.
7) de kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.
8) der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød.
9) der ikke sker overstrømning til vandforsyningsanlæg og vandinstallationer, eller til et andet afløbssystem eller en anden installationsgenstand.
10) der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt.
11) de kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.
12) de holdes inden for ejendommen.
13) dækslers og afdækningers materialeegenskaber, styrke og bæreevne kan modstå den belastning, de udsættes for, og så der ikke sker personskader eller skader på andre afløbsinstallationer.
Beskrivelse
Denne norm gælder for afløbsinstallationer i bygninger og i jord inden for grundgrænsen til bortledning af spildevand, regnvand og drænvand. Bortledning kan ske til hovedafløbsledninger, til anlæg for rensning, til opsamling og til nedsivning.<br/>Normen gælder for afløbsinstallationer for møddingsvand, ajle og gylle fra og med gulvafløb, overkant af afløb fra gulvrender, kanaler og lignende til tilslutning til beholdere.<br/>Normen gælder såvel for nye installationer som for ændringer og tilføjelser i eksisterende anlæg.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Højvandslukke til sikring mod oversvømmelser, der installeres i eller uden for bygningen, skal udføres i overensstemmelse med tabel 4.6.1 i DS 432 Norm for afløbsinstallationer.
Beskrivelse
Denne norm gælder for afløbsinstallationer i bygninger og i jord inden for grundgrænsen til bortledning af spildevand, regnvand og drænvand. Bortledning kan ske til hovedafløbsledninger, til anlæg for rensning, til opsamling og til nedsivning.<br/>Normen gælder for afløbsinstallationer for møddingsvand, ajle og gylle fra og med gulvafløb, overkant af afløb fra gulvrender, kanaler og lignende til tilslutning til beholdere.<br/>Normen gælder såvel for nye installationer som for ændringer og tilføjelser i eksisterende anlæg.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Stk. 2. Tagvand skal holdes på egen grund.
Beskrivelse
Nedsættelse af grundvandtryk på bygninger. Beskriver alle parametre for dræning af bygninger, tunneller, kanaler, støttemure og lignende jordbygningsarbejde.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika:
1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de deklarerede egenskaber, der er relevante for Danmark, eller
2) have gennemgået en afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark, og være underlagt en produktionskontrol hos fabrikanten, der sikrer, at den deklarerede ydeevne opretholdes, som beskrevet i kapitel 24.
Stk. 2. Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning af bygningen. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.