Swipe horisontalt for at se alle emner
Brandklasser (§ 490 - § 493)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygningsreglementets vejledning om indplacering i brandklasser
Ved tilbygninger og ombygninger af eksisterende byggeri, hvor brandsikkerheden i det eksisterende byggeri ikke påvirkes af tilbygningen, og tilbygningen udføres som et selvstændigt bygningsafsnit, vil det være tilstrækkeligt at foretage en bestemmelse af brandklassen for tilbygningen. Bestemmelse af, hvorvidt sikkerheden af det eksisterende byggeri påvirkes, kan ske som beskrevet for bygninger indplaceret i flere brandklasser.
Et eksempel på en tilbygning, der ikke påvirker sikkerheden, kan være en skole, hvor man ønsker at tilbygge en ny idrætshal. Af praktiske årsager forbindes de to bygninger med en gang. Hvis idrætshallen udføres som en selvstændig brandsektion, og der i øvrigt ikke er fælles flugtveje fra den eksisterende skole og idrætshallen, og placeringen af idrætshallen i øvrigt ikke påvirker flugtvejene fra skolen eller redningsberedskabets mulighed for at foretage redning fra skolen, anses idrætshallen ikke for at påvirke sikkerheden af skolen. Dermed vil det ikke være nødvendigt at indplacere skolen i en brandklasse eller udarbejde yderligere dokumentation for brandsikkerheden for skolen.
Et eksempel på en ombygning, der ikke påvirker sikkerheden, kan være et rum, hvor der er én udgang til en flugtvej og udgangen er placeret, så der ikke er ikke er mere end 25 m fra et vilkårligt sted i rummet til udgangen. Ønskes denne udgang flyttet, og der stadig er mindre end 25 m fra et vilkårligt sted i rummet til udgangen, vil det ikke påvirke sikkerheden, og bygningen skal ikke indplaceres i en brandklasse.