Swipe horisontalt for at se alle emner
Brandklasser (§ 490 - § 493)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygningsreglementets vejledning om indplacering i brandklasser
Når der foretages tilbygninger eller ombygninger til eksisterende byggeri, hvor der skal ansøges om byggetilladelse, skal byggeriet indplaceres i brandklasser efter § 493 og ovenstående principper.
Ved ombygninger eller tilbygning af byggeri, hvor der i forbindelse med tidligere byggetilladelser er foretaget en indplacering i en brandklasse, vil denne brandklasse som udgangspunkt være gældende for byggeriet ved fremtidige ombygninger. Hvor ombygningen medfører ændringer af byggeriets risikoklasse, eller der anvendes andre metoder for dokumentation af brandforholdene, skal der foretages en fornyet bestemmelse af brandklassen efter de generelle regler for indplacering af byggeri i brandklasser. Det bemærkes, at hvor det ønskes at indplacere byggeriet i en lavere brandklasse, skal det dokumenteres, at alle forhold, der tidligere gav anledning til den højere brandklasse, er ændret, så en lavere brandklasse kan dokumenteres.
For eksisterende byggeri, vil det ikke altid være muligt umiddelbart at indplacere byggeriet i brandklasser, da byggeriet er opført efter et tidligere bygningsreglement. Dermed vil byggeriet normalt ikke være indplaceret i risikoklasser, og beskrivelsen af metoder for dokumentation af brandforholdene er ikke nødvendigvis defineret.
Dette afsnit beskriver, hvornår det vil være nødvendigt at indplacere det eksisterende byggeri i brandklasser, og efter hvilke retningslinjer indplacering kan ske, når byggeriet er udført efter et tidligere bygningsreglement. Retningslinjerne kan anvendes for byggeri opført efter tidligere brandkrav i det omfang, retningslinjerne er dækkende.