Swipe horisontalt for at se alle emner

Bygningsreglementets vejledning om indplacering i brandklasser

Fold alle ud

Brandklasse 1-4 bestemmes ifølge BR18 § 493 som angivet i nedenstående tabel.

Risikoklasse  Metode for dokumentation 
Brandklasse 
Præaccepterede løsninger
Komparativ analyse
Brandteknisk dimensionering 
 1 X      1a)
 2  X      2
 3  X    
 1-3  X  X  Xb)  3
 1-4  X  X  X  4c)

  • Brandklasse 1 er begrænset til byggeri, der har et etageareal på højst 600 m². Der må ligeledes kun anvendes simple brandtekniske installationer, f.eks. røgalarmanlæg simpelt håndslukningsudstyr som håndildslukkere og lignende.

  • Den brandtekniske dokumentation må alene omfatte brandteknisk dimensionering, som anført i Vejledning til bygningsreglementets kapitel 5 - Brand.

  • Benyttes brandprøvning, der ikke vedrører brandteknisk klassifikation af byggevarer, ved dokumentationen af brandforholdene, indplaceres byggeriet i brandklasse 4.

Der vil forekomme byggeri, hvor bygningsejeren ønsker, at der anvendes andre metoder for dokumentation af brandforhold end beskrevet i ovenstående tabel herom og som uddybet i Vejledning til bygningsreglementets kapitel 5 - Brand. Brug af andre metoder bør som udgangspunkt anses for at være komplekse metoder, hvorfor byggeriet ikke er omfattet af brandklasse 1-3. Byggeriet vil derfor skulle indplaceres i brandklasse 4.