Swipe horisontalt for at se alle emner
Konstruktionsklasser (§ 485 - § 489)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning om indplacering i konstruktionsklasser
Ifølge BR18 § 485, stk. 1, skal et bygværk indplaceres i en konstruktionsklasse. Den fastlagte konstruktionsklasse ligger til grund for bestemmelse af:
• Krav om brug af certificeret statiker, herunder den klasse som statikeren skal være certificeret til.
• Krav til dokumentation af bærende konstruktioners sikkerhed, jf. BR18 kapitel 28.
• Krav til kontrol af dokumentation af bærende konstruktioner, jf. BR18 kapitel 30.
• Krav til den certificerede statikers virke, jf. BR18 kapitel 32 og 33.
Konstruktionsklassen kan betragtes som et udtryk for det dokumentations- og kontrolniveau, der kræves opfyldt for den statiske dokumentation af en given konstruktion.
Oplysning om og dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse skal fremgå ved ansøgning om byggetilladelse, jf. BR18 § 10, stk. 1, nr. 5. Læs mere om ansøgning om byggetilladelse her.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om indplacering i konstruktionsklasse på baggrund af den fremsendte dokumentation.
De bærende konstruktioner i et bygværk skal ifølge § 489 indplaceres i konstruktionsklasse 1-4. Konstruktionsklassen fastlægges ifølge § 485, stk. 1, på grundlag af:
• Den konsekvensklasse bygværket indplaceres i og dermed konsekvenser af svigt af konstruktionen.
• Den kompleksitet bygværkets konstruktioner har, jf. BR18 § 487.
• De erfaringer der er med konstruktionstypen, jf. BR18 § 488.
Det er den enkelte konstruktion/konstruktionsafsnit i bygværket, der indplaceres i en konstruktionsklasse.