Ifølge BR18 § 486, stk. 1, kan et bygværk opdeles i konstruktionsafsnit. Et konstruktionsafsnit kan være en hvilken som helst veldefineret afgrænset del af bygværket, fx en hel bygning, et etagedæk, en specifik bjælke eller i yderste tilfælde et specifikt fastgørelsesmiddel, fx en dorn.

Et konstruktionsafsnit kan have én konsekvensklasse og én konstruktionsklasse, jf. BR18 § 486, stk. 2. Det grundlæggende hensyn er, at konstruktionsklassen indplacerer konstruktionsafsnit i klasser efter hvilke krav, der stilles til dokumentation og kontrol afhængigt af konsekvenser af svigt samt konstruktioners kompleksitet og erfaring med konstruktionstypen (se 1.0.3 og 1.0.4). Konsekvensklassen indplacerer konstruktionsafsnit i klasser alene efter de konsekvenser et svigt i konstruktionen kan medføre (se 1.0.2).

Et konstruktionsafsnit vil være i en lavere konstruktionsklasse end konsekvensklasse, hvis konstruktionen er simpel og traditionel, henholdsvis kan et konstruktionsafsnit være i en højere konstruktionsklasse end konsekvensklasse, hvis konstruktionen er kompleks og utraditionel

Det er ifølge BR18 § 486, stk. 1, en forudsætning, at det enkelte konstruktionsafsnit er projekteret af en og samme organisation.

Eksempel:

•  Firma A står som projekterende af bygværket som helhed, og den bærende hovedkonstruktion indplaceres i konstruktionsklasse 3.

•  Firma B projekterer trapperne (baseret på belastningsforudsætninger m.v. defineret af firma A). Trapper er af en traditionel konstruktion, der ikke bærer andet end sig selv, og trapperne kan henregnes til konsekvensklasse 2, hvorfor trapperne her kan indplaceres i konstruktionsklasse 2.

•  Der knyttes en statiker certificeret i mindst klasse 3 til projektet, medens kontrolomfang og dokumentationskrav udføres i henhold til de for konstruktionsafsnittene fastlagte konstruktionsklasser.

Nærmere beskrivelse af inddeling af bygværker i konstruktionsafsnit fremgår af SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner.