En konstruktion betegnes ifølge BR18 § 487 som simpel eller kompleks alt efter, hvordan de påvirkninger, der virker på konstruktionen (laster), skal føres fra tag til fundament. Jo mere uoverskuelig påvirkningernes fordeling er – jo mere kompleks betegnes konstruktionen.

Eksempelvis, når man går fra statiske bestemte konstruktioner” til ”statisk ubestemte konstruktioner”, bliver reaktionerne (de påvirkninger som den pågældende konstruktionsdel videregiver til underliggende konstruktionsdele) mere påvirkelige af effekter hidhørende fra skævdeling af lasten på konstruktionsdelen - og dermed mere kompleks.

Som eksempel på simple konstruktioner nævnes:

•  Statisk bestemte konstruktioner af bjælker, plader, søjler og vægskiver.

•  1-gang statiks ubestemte bjælker.

Som eksempel på komplekse konstruktioner nævnes:

•  Flere gange statisk ubestemte konstruktioner – i et plan eller som rumlige.

•  Konstruktioner med mulige store deformationer.

•  Efterspændte betonkonstruktioner.

•  Visse tilfælde, for konstruktioner, hvor lastvejen er over bygningsdele med varierende stivhed, hvor stivheden har betydning for lasternes fordeling.

En nærmere beskrivelse af konstruktioners kompleksitet fremgår af SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner.

I nogle tilfælde kan der drages tvivl om, hvorvidt en konstruktion er simpel eller kompleks. En statiker, der er certificeret til den højeste af de konstruktionsklasser, som konstruktionen kan indplaceres i, kan foretage denne vurdering. Hvis der fx er tvivl om en konstruktion i konsekvensklasse 2 er simpel eller kompleks, foretages vurderingen af en statiker, der er certificeret til konstruktionsklasse 3 og 4, da konstruktionen vil komme i konstruktionsklasse 3, hvis den er kompleks.