Vejledningen er udarbejdet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i juli 2018.

Siden 1. januar 1976 har udnyttelige tagetager skulle medregnes i bebyggelsesprocenten uanset den faktiske udnyttelse. Se BR72, bemærkninger til tillæg nr. 7. 

En udnyttelig tagetage er en tagetage, hvor der er et areal, der kan anvendes uden væsentlige indgreb i de bærende konstruktioner. Et væsentligt indgreb i de bærende konstruktioner er eksempelvis, når gitterspærfag erstattes med hanebåndsspær.

I 1976 blev det areal i tagetagen medregnet, som i et vandret plan 1,0 m over færdigt gulv lå inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Dette blev ændret til de nuværende regler med bygningsreglementet af 1977, der trådte i kraft den 1. februar 1977.

En eksisterende udnyttelig tagetage kan gøres uudnyttelig under forudsætning af at de konstruktive forhold, herunder statiske forhold i tagkonstruktionen ændres i forbindelse med en ombygning, og der eksempelvis etableres et gitterspær.

Såfremt der udelukkende sker konstruktive ændringer med henblik på at ændre grundlaget for beregning af bebyggelsesprocenten, vil det ikke betyde, at en udnyttelig tagetage bliver uudnyttelig.

Når det er konstateret, at tagetagen er udnyttelig, og det areal, der skal medregnes til bebyggelsesprocenten er fastsat, skal der herefter selvstændigt tages stilling, om den ansøgte anvendelse betyder, at der er krav om byggetilladelse, og hvilke krav den ansøgte anvendelse i øvrigt skal overholde. Eksempelvis vil der ved en ændret anvendelse fra pulterrum i en udnyttelig tagetage til beboelse være tale om en væsentlig anvendelsesændring i henhold til byggelovens § 2, stk.2, litra c, og der vil dermed være krav om byggetilladelse. Hvilke krav der i øvrigt skal stilles, afhænger at den konkrete sag.