BYG-ERFA blade indeholder indsamlet og bearbejdet byggeteknisk erfaring, herunder bygbare løsninger til nybyggeri og bygningsfornyelse. Erfaringsformidlingen er især rettet til professionelle i byggeriet, såsom projekterende, rådgivende og tilsynsførende arkitekter, ingeniører, konstruktører, håndværkere, entreprenører m.fl. Formidlingen sker primært gennem erfaringsblade forfattet af eksterne eksperter, som kvalitetssikres og valideres af BYG-ERFAs Teknikergruppe. 

Erfaringsblad (50) 22 12 19: Nedsivning af regnvand i faskiner
Faskiner til nedsivning af regnvand har været brugt i mange år, og som regel fungerer de uden problemer. Det sker dog, at de giver anledning til oversvømmelse på terræn og fugt i ydermure – enten fordi de er for små, forkert opbyggede eller er dårligt vedligeholdt. Erfaringsbladet gennemgår opbygning og udførelse af faskiner, herunder afstandskrav og dimensioneringsregler samt anbefalinger til drift og vedligehold.

Erfaringsblad (19) 22 08 18: Niveaufri adgang og terrændæk
Niveaufri adgang til bygninger skal udformes, så der ikke opstår vandindtrængning. Erfaringsbladet beskriver de forhold, som man skal være opmærksom på for at undgå fugtskader i bygninger. Herunder disponering af bygninger ift. terræn, gulvniveau, sokkelrender, placering af betonplade i terrændæk, dræning, ramper, vandtæt sokkelpuds og omgivende terræn.

Erfaringsblad (50) 20 09 29: Undgå kælderoversvømmelse
Kraftige regnskyl og skybrud kan resultere i, at kloakkerne ikke kan følge med, og det medfører en sammenblanding af spildevand og regnvand, som vil stemme op i kloakken og løbe ind i kældre og lavtliggende bygninger. Skaderne er ofte store, netop fordi oversvømmelsen består af blandet spilde- og regnvand. Erfaringsbladet beskriver de foranstaltninger, der kan gennemføres for at undgå kælderoversvømmelse.

Erfaringsblad (50) 19 12 13: Omfangsdræn – ved enfamiliehuse og småhuse
Fugtskader i vægge og kældre ses ofte i bygninger uden omfangsdræn med forkert projekterede eller dårligt udførte dræn – eller gode dræn, der ikke fungerer på grund af manglende vedligehold. I erfaringsbladet gennemgås retningslinjer for dræning ved enfamiliehuse og andre mindre bygninger samt udførelse og vedligehold af drænsystemet.

Erfaringsblad (21) 16 09 02: Fugtspærrer – udførelsesdetaljer ved nybyggeri
Dette blad beskriver udførelse af bygningsdetaljer ved en bygnings fundament for at modvirke fugtopstigning i vægge. Manglende fugtspærre kan øge konsekvenserne af store vandbelastninger, f.eks. ved at jorden omkring bygningen ikke kan håndtere de store vandmængder, som så trækker ind i huset. Det fugtspærrende materialelag skal udføres, så fugten ikke kan opsuges og trækkes forbi laget. Det påpeges, at alle gennembrydninger af fugtspærren skal udføres fugt-, luft- og radontæt.

Erfaringsblad (19) 15 11 14: Kældervægge og -gulve - fugtsikring og varmeisolering
Ved isolering af kælderydervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat. Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne af varmeisoleringsmaterialer og grundmursplader, f.eks. med hensyn til tilbagefyldningsmateriale, brug af geotekstil, fugtisolering af fundamentklods og kælderydervæg samt udførelse af dræn. I andre tilfælde er der fejl i udførelsen, f.eks. af kælderydervægge med grundmursplade uden etablering af omfangsdræn. I dette erfaringsblad beskrives fugtpåvirkninger, -mekanismer og materialer samt forskellige metoders anvendelse i bygninger med kælderydervægge udført af beton, letklinkerbeton og fundamentblokke. Erfaringsbladet handler ikke om afhjælpning af vandskader, men om forhold, som det er vigtigt at håndtere for at begrænse konsekvensen af vandskader.

Erfaringsblad (99) 14 12 31: Skybrud og sikring af bygninger
Stadigt flere skybrud øger risiko for oversvømmelser af regn- og spildevand i særligt udsatte områder – og dermed indtrængning af vand i bygninger. Skaderne kan begrænses gennem målrettede foranstaltninger – fx ændring af bygninger og terræn samt effektivt beredskab – som sikrer bygninger mod fugtskader. Ud over kommunale aktiviteter med klimatilpasningsplaner og renoveringer af fælles afløbsanlæg kan den enkelte bygningsejer også bidrage til at sikre bygningen mod indtrængende vand fra terræn og afløb. I erfaringsbladet beskrives nogle enkle foranstaltninger, som kan reducere risiko for vandskader i bygningen – herunder skader som følge af overbelastede nedløbsrør og regnvandsafløb.

Erfaringsblad (50) 14 12 30: Lokal afledning af regnvand – på græsarealer, i regnbede og faskiner
De senere års hyppige, kraftige regnbyger har i nogle områder medført oversvømmelser i såvel kældre som på terrænet omkring bygninger. I mange kommuner undersøges muligheder for at aflaste kloaksystemerne ved, at de enkelte grundejere håndterer afledning af regnvand på egen grund. I erfaringsbladet beskrives, hvordan tagvand og regnvand fra terrasser og andre befæstede arealer kan nedsives ved udledning på græsplæne, i regnbede og faskiner – i daglig tale lokal afledning af regnvand (LAR). Desuden gennemgås forudsætninger for nedsivning og nødvendige forundersøgelser før realisering – herunder dimensionering og udformning af anlæg til nedsivning af regnvand. Anlægstyperne kan anvendes ved både parcelhuse og større bebyggelser.

Erfaringsblad (99) 12 07 23: Udtørring efter vandskade
Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. Dette er nødvendigt for at reducere direkte skader og følgeskader, f.eks. skimmelvækst, korrosion og angreb fra trænedbrydende svampe. I erfaringsbladet præsenteres fordele og ulemper ved forskellige udtørringsmetoder. Desuden omtales en række forholdsregler, der knytter sig til udtørringsprocessen og den efterfølgende udbedring efter vandskader.