Swipe horisontalt for at se alle emner

Spørgsmål og svar om certificeringsordningen

Fold alle ind
Indførelse af en certificeringsordning i byggeriet er en del af afskaffelsen af den kommunale tekniske byggesagsbehandling. Forslaget blev vedtaget af Folketinget i 2016 og udspringer af S-R-regeringens byggepolitiske strategi fra november 2014 – Vejen til et styrket byggeri i Danmark. 
 
Baggrunden for afskaffelsen af den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne var overordnet, at reglerne var meget komplekse og blev administreret meget forskelligt. 
 
I praksis kunne det fx betyde, at en løsning, der blev godkendt i en kommune, blev afvist i en anden. Det gjorde det indimellem vanskeligt for virksomheder – fx landsdækkende supermarkeder – at udarbejde standardiserede og billigere løsninger. Samtidig kunne en bygherre opleve, at nye innovative løsninger og byggemetoder blev bremset, fordi der i en given kommune ikke var tilstrækkelige tekniske kompetencer.
 
Afskaffelse af den tekniske byggesagsbehandling i kommunen betyder, at fx et etagebyggeri, en produktionsfacilitet eller en sportshal kan opføres, uden at kommunen skal godkende den konkrete tekniske løsning. 
 
Formålet med certificeringsordningen er i den sammenhæng at sikre, at der sker en ensartet efterlevelse af de tekniske bestemmelser for brand og konstruktioner på tværs af alle kommuner. Disse forhold har afgørende betydning for, om en bygning er sikker at opholde sig i. 
 
I stedet for at få kommunens godkendelse skal en bygherre i henhold til de nye regler få de brand- og konstruktionstekniske forhold godkendt af en bygningsrådgiver, der er certificeret. 
 
Kravet om certificering skal sikre, at sikkerhedsniveauet opretholdes. Certificeringsordningen tydeliggør, at bygherren og dennes rådgiver har ansvaret for, at et byggeri lever op til bygningsreglementets krav.
Certificeringsordningen fungerer på den måde, at certificerede rådgivere som led i projekteringen, udførelsen og kontrollen af et byggeri skal dokumentere, at byggeriet er dokumenteret og kontrolleret i henhold til reglerne på brand- og konstruktionsområdet. 
 
For at sikre det rette sikkerhedsniveau i det konkrete byggeri, indplaceres alt byggeri i fire klasser inden for konstruktioner og brandforhold; konstruktionsklasse KK1-KK4 og brandklasse BK1-BK4. 
 
Ukompliceret byggeri som fx enfamiliehuse og sommerhuse vil kunne opføres i KK1 og BK1, hvor der ikke kræves brug af en certificeret rådgiver. Jo mere kompliceret et byggeri er, jo højere brandklasse og/eller konstruktionsklasse vil byggeriet blive indplaceret i, og jo højere krav stilles der til de certificerede rådgiveres kompetencer. 
 
Byggeri, hvor der kan være stor risiko ved et svigt i brandsikkerheden eller konstruktioner, kategoriseres som henholdsvis BK4 og KK4. Her vil der udover den almindelige kontrol fra en certificeret rådgiver være krav om, at projektet godkendes af en uvildig certificeret rådgiver, som er certificeret til at gennemføre en tredjepartskontrol. 
 
Den 1. januar 2009 blev byggesagsbehandlingen afskaffet for enfamiliehuse, sommerhuse og lignende små bygninger. 
 
Den 1. juli 2018 blev byggesagsbehandlingen af dokumentationen af de tekniske forhold, undtagen brand og konstruktion, for alt byggeri afskaffet. Det omfatter fx bygningers ventilationsforhold, indeklima og energiforbrug. 
 
Den 1. januar 2020 afskaffes den kommunale sagsbehandling af de brand- og konstruktions forhold, og certificeringsordningen indføres som en obligatorisk del af et mere kompliceret byggeprojekt. 
 
Undtaget for reglen er midlertidige arrangementer som fx markeder, byfester, festivaler og lignende, midlertidige overnatninger, og arrangementer i eksisterende forsamlingslokaler. I disse tilfælde kan bygherren fortsat vælge teknisk byggesagsbehandling hos kommunen. 
 
Derudover gælder der en overgangsordning på konstruktionsområdet frem til 1. juli 2020.

Styrelsen har sammen med branchen vurderet, at der er behov for en overgangsperiode på konstruktionsområdet på seks måneder, hvor det er valgfrit, om man vil bruge en statiker, som er certificeret, eller en statiker, som er anerkendt efter den hidtidige ordning. I denne overgangsperiode kan der således enten tilknyttes en certificeret statiker eller en anerkendt statiker til byggerier i konstruktionsklasse KK2-KK4.  

Overgangsperioden vil minimere risikoen for ”flaskehals” i byggesagerne som følge af mangel på certificerede statiker samtidig med, at sikkerhedsniveauet fastholdes.

Den 1. januar 2020 afskaffes den kommunale sagsbehandling af de brand- og konstruktionstekniske forhold, og certificeringsordningen indføres som en obligatorisk del af et byggeprojekt. Det betyder, at man ikke længere kan få teknisk byggesagsbehandling i kommunen.

Dette gælder dog ikke midlertidige arrangementer som fx markeder, byfester, festivaler og lignende, midlertidige overnatninger, og arrangementer i eksisterende forsamlingslokaler, hvor man fortsat vil kunne vælge mellem teknisk byggesagsbehandling hos kommunen og en certificeret rådgiver. 

Derudover gælder der en overgangsordning på konstruktionsområdet frem til 1. juli 2020, hvor det er valgfrit, om man vil bruge en statiker, som er certificeret, eller en statiker, som er anerkendt efter den hidtidige ordning.

Det er ikke alle opgaver i et projekt, som behøver at blive udført af en certificeret brandrådgiver eller statiker.

Der skal kun tilknyttes én certificerede brandrådgiver og/eller statiker for hvert byggeri. Den certificerede rådgiver kan få assistance fra andre eller uddelegere opgaver.

På konstruktionsområdet opdeles et byggeri i en række konstruktionsafsnit, og f.eks. trapper og de enkelte konstruktionsafsnit kan projekteres af forskellige rådgivere. Det er ikke et krav, at de rådgivere, der kun projekterer et eller flere konstruktionsafsnit, skal have en certificeret statiker tilknyttet. Det betyder, at en aktør, f.eks. en smedevirksomhed eller betonelementleverandør, der skal levere et konstruktionsafsnit af en given type, ikke skal have en certificeret statiker tilknyttet. Derfor vil der være mange statikere, der deltager i et byggeri, som ikke skal være certificererede, ligesom der i dag er mange statikere, der ikke er anerkendte.

Det er vurderet, at der er brug for ca. 250 certificerede rådgivere på brandområdet og ca. 250 certificerede rådgivere på konstruktionsområdet, når ordningen er fuldt implementeret. 
 
Behovet vil dog være langt mindre den 1. januar 2020, men vil herefter langsomt stige i takt med, at nye byggeprojekter igangsættes. Det har derfor aldrig været nødvendigt, at der den 1. januar 2020 skulle være det endelige antal certificerede.
 
På konstruktionsområdet forventes der at være omkring 20 certificerede statikere 1. januar 2020. Derudover vil det frem til 1. juli 2020 også være muligt at anvende anerkendte statikere.
 
På brandområdet forventes der at være omkring 80 certificerede brandrådgivere 1. januar 2020.

På brandområdet er der to certificeringsorganer, der kan certificere brandrådgivere.

På konstruktionsområdet er der to certificeringsorganer, der kan certificere statikere.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en lang række vejledninger relateret til certificeringsordningen for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

Vejledningerne uddyber kravene til, hvad der anses som nødvendigt for, at et projekt er strækkeligt dokumenteret. Vejledningerne er præciseringer af eksisterende vejledninger samt beskrivelser af, hvad der allerede bør være almindelig praksis. Derudover er der udarbejdet vejledninger, som detaljeret beskriver, f.eks. hvordan et byggeri kan brandsikres, så kravene i bygningsreglementet er opfyldt. 

Den samlede oversigt over bygningsreglementets vejledninger kan findes her.

Andre vejledninger kan findes her.

Formålet med den årlige kontrol er, at certificeringsorganet vurderer, om den certificerede har virket tilfredsstillende, jf. BR18, kapitel 32-34 med tilhørende bilag og vejledninger, på det konkrete projekt. Ved certificeringsorganets bedømmelse er det den certificeredes virke, og ikke projektet, der bedømmes.  

Certificerede rådgivere, der er certificeret til klasse 2-4 samt tredjepartskontrol, skal have deres virke kontrolleret hvert år. Intervallet for den årlige kontrol regnes fra datoen for den seneste påbegyndte kontrol. 

Som følge heraf skal den certificerede hver 12. måned indsende en oversigt til certificeringsorganet over samtlige projekter i klasse 2-4, som vedkommende har virket i som certificeret, og hvortil der er meldt byggetilladelse. Oversigten skal indeholde oplysninger som angivet nedenfor:

Krav, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 29, stk. 1, nr. 1-6 Vejledning til krav

1) Hvilket virke, den certificerede statiker eller brandrådgiver har haft.

 

Den certificerede kan varetage sit virke i en af følgende funktioner: 

  • Udarbejdende
  • Kontrollerende
  • Tredjepartskontrollant

Den certificerede kan redegøre for sit virke ved beskrivelse af: 

  • Hvilke dele, den certificerede selv har udarbejdet eller kontrolleret
  • Hvilke dele, den certificerede har fået assistance til eller har uddelegeret til andre udarbejdende eller kontrollerende, og herunder hvilket niveau af kontrol, den certificerede har udført i den forbindelse.

Såfremt projektet er færdigmeldt, kan der alene henvises til redegørelsen i sluterklæringen.

For projekter, som ikke er færdigmeldt, kan der alene henvises til redegørelsen i starterklæringen.

Såfremt der under projektet er skiftet certificeret, skal der desuden også redegøres for hvilke dele, der er overdraget fra den tidligere certificerede.

2) I hvilken klasse projektet er indplaceret.

Det angives i hvilken klasse byggeprojektet er indplaceret, jf. BR18, kapitel 26 og 27.

Bygningsejer kan vælge en højere klasse end projektet er indplaceret i, jf. BR18, kapitel 26 og 27. Dette kan f.eks. skyldes et ønske om øget fleksibilitet i projektet.

Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem den klasse projektet er indplaceret i, jf. BR18, kapitel 26 og 27, og den valgte klasse for projektet, bør dette angives som årsagen hertil.

3) Hvilken kommune, der har udstedt byggetilladelse til projektet.

Det angives hvilken kommune, der har udstedt byggetilladelse til projekterne. 

Igangværende projekter, der endnu ikke har fået udstedt en byggetilladelse, bør ikke angives. 

4) Byggesagen, som gør, at denne kan identificeres entydigt.

Der skal angives en entydig identifikation af byggesagen.

Dette kan være i form af en: 

  • Matrikelbetegnelse
  • Adgangsadresse
  • Ejendomsnummer og etageangivelse
  • Byggesagens journalnummer.
5) Dato for udstedt byggetilladelse. For hvert projekt, der har fået udstedt en byggetilladelse, angives udstedelsesdatoen for byggetilladelsen.
6) Dato for sluterklæringer, såfremt en sådan er indsendt til kommunen.

For hvert projekt, hvor der er indsendt en sluterklæring, angives underskriftsdatoen for sluterklæringen. 

Såfremt den certificerede i løbet af projektet er udskiftet, fremsendes tillige oplysninger om overdragelsesdato.

Kontrollen foretages på baggrund af minimum ét af certificeringsorganet udvalgt projekt, som den certificerede har virket på, uafhængigt af hvilken klasse projektet er indplaceret i. 

Certificeringsorganet udtager projekter, hvor der foreligger en underskrevet sluterklæring, på baggrund af den oversigt over projekter, som den certificerede har sendt til certificeringsorganet det seneste år, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 29, stk. 1.  Såfremt den certificerede ikke har indsendt oversigten over projekter til certificeringsorganet, kan certificeringsorganet, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 30, stk. 1 påse, at betingelserne for certificeringen fortsat er til stede. Hvis den certificerede det pågældende år ikke har virket på nogen projekter som certificeret, kan certificeringsorganet undlade at udføre kontrol af den certificeredes virke det pågældende år.

Når certificeringsorganet har udvalgt et eller flere projekter, skal dette meddeles skriftligt til den certificerede, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 30, stk. 2. Den certificerede skal herefter inden for en frist på fire uger fremsende den ønskede dokumentation. Såfremt den certificerede ikke umiddelbart har adgang til det udvalgte projekts dokumentation, kan den certificerede evt. via bygningsmyndigheden fremskaffe den ønskede dokumentation.

Bedømmelsen skal foretages af mindst én faglig bedømmer, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 8, stk. 3. 

Bedømmelsen omfatter som minimum:

Emne Indhold Niveau for virke
En kontrol af start- og sluterklæringen for at bedømme, om start- og sluterklæringen opfylder sit formål a. Redegørelse for den certificeredes virke med henblik på at bedømme om vedkommende har virket som anført i beskrivelsen af virket. Stort 
b. Overensstemmelse mellem start- og sluterklæring for så vidt angår indplacering i konstruktionsklasse(r)/brandklase(r). Stort 
c. Om de valgte konstruktionsklasser/brandklasser er korrekte, og at dokumentation herfor er retvisende. Meget stort
En kontrol af, om dokumentation for de statiske forhold/brandforhold udgør et samlet hele og kan anvendes til at godtgøre, at bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner/brandforhold er overholdt. a. Om projektet er dokumenteret i sin helhed, jf. BR18, kapitel 28 og 29.   Stort
b. Om der er sammenhæng i dokumentationen for så vidt angår grænseflader for konstruktionsafsnit for de statiske forhold og strategidesign og driftsanvisninger for de brandtekniske forhold.  Stort
En kontrol af, om den certificerede har opfyldt minimumskravet til virket.  a. Omfang af de ydelser, som den certificerede selv har udarbejdet eller kontrolleret og om minimumskravet til virket er opfyldt.  Stort
b. Kontrol af oplistning af de opgaver, som den certificerede har uddelegeret, og af den certificeredes proces for kontrol heraf. Stort
c. Vurdering af de kompetencer for de personer, der udarbejder eller kontrollerer dokumentation i assistance eller uddelegering.   Tilfredsstillende
En kontrol af, om kontrolplanen er fyldestgørende. a. Udpegning af kritiske fokuspunkter, som er væsentlige for byggeriets sikkerhed. Meget stort 
b. Valg af kontroltyper og kontrolniveau, og at de er gennemført som planlagt. Stort 
c. Håndtering af eventuelle afvigelser og ændringer i projektet.  Stort

Eventuelle fejl og mangler i dokumenterne, som er ansøgerens virke uvedkommende, indgår ikke i bedømmelsen.

Beskrivelse af niveau for den certificeredes virke fremgår af tabellen nedenfor. 

Niveau for virke Beskrivelse
Meget stort Granskningen viser, at den certificerede med stor sikkerhed virker som certificeret, herunder kan udarbejde eller kontrollere dokumentationen, og at der kun er få fejl eller mangler i både virke og dokumentationen, hvor ingen er væsentlige for byggeriets sikkerhed. 
Stort Granskningen viser, at den certificerede med stor sikkerhed virker som certificeret, herunder kan udarbejde eller kontrollere dokumentationen, og at der kun er nogle fejl eller mangler i både virke og dokumentationen, hvor ingen er væsentlige for byggeriets sikkerhed.
Tilfredsstillende Granskningen viser, at den certificerede virker som certificeret, herunder kan udarbejde eller kontrollere dokumentationen, og at der er flere fejl eller mangler i både virke og dokumentationen, men hvor ingen er væsentlige for byggeriets sikkerhed. 

Certificeringsorganet skal på baggrund af bedømmelsen udarbejde en bedømmelsesrapport, der fremsendes til den certificerede, der er kontrolleret. Bedømmelsesrapporten skal tillige omfatte indsatsområder for den kontrollerede certificerede og som certificeringsorganet vurderer relevante på baggrund af den gennemførte kontrol. Indsatsområder kan f.eks. være områder, hvor den certificeredes virke er opfyldt, men hvor der er konstateret fejl eller mangler i enten dokumentationen eller virket - dog uden at disse er væsentlige for byggeriets sikkerhed.


Formålet med udpegning af indsatsområder på det konkrete projekt bidrager til at synliggøre for den certificerede, hvilke områder der kan forbedres, så det sikres, at den certificerede gennem en læringsproces ikke gentager de samme fejl eller mangler på efterfølgende projekter.

Såfremt bedømmelsen påviser væsentlig uoverensstemmelse mellem den certificeredes virke og BR18, kapitel 32-34, at dokumentationen for de statiske og/eller brandtekniske forhold er mangelfuld, eller at niveauet for virket, jf. tabellen ovenfor, ikke er opfyldt, vurderes det, at den certificeredes virke ikke er tilfredsstillende på det pågældende projekt. I sådanne tilfælde kan der foretages en udvidet kontrol. Karakter og omfang af en udvidet kontrol vil variere i hvert enkelt tilfælde alt efter, hvordan certificeringsorganet vurderer, at den kan tilrettelægges. Det vil således afhænge af hvilke uoverensstemmelser, der er tale om, og hvad det kræver at bedømme disse.

Formålet med en udvidet kontrol er at fastlægge omfanget og graden af de uoverensstemmelser, der vil ligge til grund for bedømmelsen, således at bedømmelsens resultat er sket på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Såfremt certificeringsorganet på baggrund af den årlige kontrol vurderer, at den certificerede statiker eller brandrådgiver ikke har virket i overensstemmelse med kravene til den certificeredes virke, jf. BR18, kapitel 32-34, kan certificeringsorganet fratage vedkommendes certificering, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 38, stk. 2.

Såfremt certificeringsorganet bliver opmærksom på fejl eller mangler i et projekt, der påvirker personsikkerheden negativt, skal certificeringsorganet uden ugrundet ophold orientere kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune herom.

Formål med recertificeringen er, at certificeringsorganet kontroller, at den certificerede fortsat opfylder kravene til kvalifikationer og kompetencer svarende til førstegangscertificeringen samt løbende har ajourført sine kvalifikationer og kompetencer jf. certificeringsbekendtgørelsen §§ 17 og 24.

Ved certificeringsorganets bedømmelse er det den certificeredes kvalifikationer og kompetencer, der bedømmes. Intentionen er at konstaterer, at den certificeredes kvalifikationer og kompetencer er tilfredsstillende, så at det sandsynliggør, at den certificerede virke sikrer, at bygningsreglementets sikkerhedskrav til bærende konstruktioner eller brandforhold overholdes.

Certificerede rådgivere, der er certificeret til klasse 2-4 samt tredjepartskontrol og ønsker at opretholde deres certificering, skal hvert femte år recertificeres. Intervallet for recertificeringen regnes fra datoen fra førstegangscertificering eller seneste recertificering.

Recertificeringen foretages på baggrund af et  projekt udtaget af certificeringsorganet, og bedømmelsen foretages af den del af projektets dokumentation, som den certificerede har udfærdiget. Det er en betingelse, at den certificeredes kvalifikationer og kompetencer kontrolleres ved et projekt, hvor den certificerede har virket i den højeste klasse, som denne er certificeret til.  

Certificeringsorganet udtager et projekt, som certificeringsorganet har fundet egnet til bedømmelse og hvortil, der er meddelt ibrugtagningstilladelse, på baggrund af de oversigter over projekter, som den certificerede årligt har sendt til certificeringsorganet gennem de forudgående 5 år, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 29, stk. 1. 

Når certificeringsorganet har udvalgt et projekt, skal dette meddeles skriftligt til den certificerede, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 9. Den certificerede skal herefter inden for en frist på fire uger fremsende den ønskede dokumentation. Såfremt den certificerede ikke umiddelbart har adgang til det udvalgte projekts dokumentation, kan den certificerede evt. via bygningsmyndigheden fremskaffe den ønskede dokumentation.

Certificeringsorganet skal indkalde den certificerede til en mundtlig præsentation, hvor den certificerede kan redegøre for, at der er opnået forståelse for projektets væsentlige forhold, og at den certificerede løbende har ajourført sine kvalifikationer og opretholdt sine kompetencer.

Bedømmelsen skal foretages af mindst to faglige bedømmere, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 7, stk. 1. Ved bedømmelse af certificerede, der virker i klasse 2, kan bedømmelsen dog foretages af én faglig bedømmer, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 7, stk. 5.

Bedømmelsen omfatter som minimum:

  1. En kontrol af den certificeredes kvalifikationer og kompetencer svarende til en førstegangscertificering i den pågældende klasse for at sikre, at den certificerede stadig har de rette kvalifikationer og kompetencer og i den 5–årige periode har opretholdt og anvendt disse f.eks. som følger:
    •  Dokumentation for erfaring svarende til en førstegangscertificering.
      Projektgranskning af et projekt svarende til en førstegangscertificering.
      Dokumentation for kompetencer svarende til en førstegangscertificering.
  2. En kontrol af at den certificerede i den 5–årige periode løbende har ajourført sine kvalifikationer og kompetencer for så vidt angår lovgivning med tilhørende vejledninger og standarder inden for det relevante fagområde f.eks. som følger:
      Dokumentation for efteruddannelse suppleret med den mundtlige præsentation.

Bedømmelsen skal dokumenteres skriftligt i en bedømmelsesrapport.

Såfremt certificeringsorganet på baggrund af recertificering vurderer, at den certificerede ikke opfylder kravene til kvalifikationer og kompetencer, kan certificeringsorganet påse, om betingelserne for opretholdelse af certificering er til stede, jf. § 30.

En statiker og brandrådgiver, der er certificeret jf. bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet (certificeringsbekendtgørelsen) bliver løbende kontrolleret af det certificeringsorgan, som har certificeret vedkommende.

Certificeringsorganet kan fratage en certificeret statiker eller brandrådgiver deres certificering (jf. certificeringsbekendtgørelsen § 38), såfremt certificeringsorganet fx i forbindelse med den årlige kontrol af den certificeredes virke eller ved en konkret anmeldelse af den certificerede finder, at 

  1. Den certificerede statiker eller brandrådgiver ikke inden for en af certificeringsorganet fastsat frist kan dokumentere, at betingelserne for certificering er opfyldt.
  2. Certificeringsorganet på baggrund af den udførte kontrol ikke finder, at den certificerede statiker eller brandrådgiver lever op til betingelserne for certificering.
  3. Certificeringsorganet finder, at den certificerede statiker eller brandrådgiver ikke virker i overensstemmelse med krav til certificeret statiker og brandrådgivers virke, jf. BR18, kapitel 32-34.
  4. Certificeringsorganet finder, at den certificerede statiker eller brandrådgiver på anden vis ikke opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse.

Såfremt et certificeringsorgan fratager en certificeret statiker eller brandrådgiver dennes certificering, orienterer certificeringsorganet kommunalbestyrelsen i de kommuner, hvor den certificerede har virket som certificeret statiker eller brandrådgiver. Orienteringen sker på baggrund af den liste vedkommende årligt indsender til certificeringsorganet over projekter, hvorpå vedkommende arbejder eller har arbejdet som certificeret det seneste år. 

Hvorvidt en certificeret rådgiver er forpligtet til at orientere nuværende og tidligere kunder om en frataget certificering reguleres ikke i byggelovgivningen, men kan være en del af den privatretlige aftale, der er indgået med den certificerede rådgiver i forbindelse med konkrete byggeprojekter.

Byggesag med byggetilladelse
Såfremt en certificeret statiker eller brandrådgiver får frataget sin certificering, mens vedkommende virker som certificeret på en igangværende byggesag, hvortil der er givet byggetilladelse, skal bygningsejer udpege en ny certificeret statiker eller brandrådgiver, der er certificeret til at kunne virke i den klasse, som projektet er indplaceret i jf. byggetilladelsen.

Bygningsejer skal iht. BR18, § 37 oplyse kommunalbestyrelsen om udpegning af ny certificeret statiker eller brandrådgiver samt indsende dokumentation herfor i form af kopi af den udpegende certificerede statiker eller brandrådgivers certifikat.

Såfremt forudsætningerne for byggetilladelsen ikke længere er tilstede, skal bygningsejer iht. BR18, § 37, stk. 2, oplyse kommunalbestyrelsen herom.

Projektet overdrages (jf. BR18, § 544, stk. 3 eller § 551, stk. 3) til den nye udpegede certificeret statiker eller brandrådgiver.

Dette betyder i praksis, at den nye certificerede statiker eller brandrådgiver, der overtager projektet skal foretage en maksimal (MAX) kontrol af den dokumentation, der overdrages, svarende til virket for certificeret statiker eller brandrådgiver som kontrollant, idet der ikke kan foreligge en gyldig overdragelseserklæring fra den overdragende certificerede statiker eller brandrådgiver (jf. BR18, § 544, stk. 1 eller § 551 stk. 1), da denne ikke længere er certificeret.

Byggesag med ibrugtagningstilladelse
Såfremt en certificeret statiker eller brandrådgiver får frataget sin certificering, kan der være projekter, hvor vedkommende har virket som certificeret inden for det seneste år og som allerede har fået en ibrugtagningstilladelse. 

Kommunen vil tillige for sådanne projekter blive orienteret af certificeringsorganet, om at den certificerede statiker eller brandrådgiver, der har virket på disse projekter, har fået frataget sin certificering. Kommunen vil i sådanne tilfælde ikke få oplyst årsagen hertil.

For sådanne projekter vil det være op til den enkelte kommune at afgøre om og i evt. hvilket omfang der skal ageres.

Såfremt kommunen for sådanne projekter finder forhold, der ikke overholder bygningsreglementets krav skal kommunen sørge for at lovliggøre byggeriet. Der henvises til bygningsreglementets vejledning om lovliggørelse af ulovligt byggeri.