Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere

Fold alle ud

Kontrol af den certificerede statikers virke har til formål at vurdere, om den certificerede inden for en nærmere specificeret periode i sit virke har overholdt BR18, kapitel 32 og 33.

For at kunne virke som certificeret forudsættes visse kvalifikationer og kompetencer afhængig af hvilken ordning som vedkommende er certificeret til

• dels kvalifikationer i form af faglige forudsætninger for at virke som certificeret efter en given ordning og
• dels kompetencer til at virke efter en given ordning med dokumenterede evner til at kunne dokumentere og kontrollere, at bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner er opfyldt.

Den certificerede statiker kan virke, jf. BR18 kapitel 32 og 33 som:

• Projekterende,
• Kontrollant eller
• Tredjepartskontrollant.

Certificeringsorganets faste kontrol af den certificerede statikers virke foretages ved bedømmelse af et projekt udvalgt på grundlag af den information, den certificerede indsender årligt til certificeringsorganet, jf. § 29, stk. 1 og afsnit 7.3.

Når certificeringsorganet har udvalgt et projekt til kontrol af den certificerede statikers virke, skal dette meddeles skriftligt til den certificerede, der inden for en frist på fire uger skal fremsende den ønskede dokumentation, jf. afsnit 7.4.1 til certificeringsorganet. Såfremt den certificerede statiker ikke umiddelbart har adgang til det udvalgte projekts dokumentation, kan den certificerede statiker evt. via bygningsmyndigheden fremskaffe den ønskede dokumentation.

Certificeringsorganet vil efter modtagelsen af den fremsendte dokumentation bedømme den certificerede statikers virke jf. 7.4.2.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.