Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere

Fold alle ud

Ved certificering af brandrådgivere skal certificeringsorganet påse, at ansøgeren opfylder de krav, der er fastsat i bekendtgørelsen til den brandklasse, der søges om certificering til. Det vil fx sige, at en person, der ansøger om certificering som brandrådgiver til brandklasse 2, skal leve op til de krav, der følger af bekendtgørelsens § 19, som stiller krav til ansøgerens kvalifikationer og kompetencer.

Brandrådgivere kan ansøge om certificering til følgende tre ordninger:

• Certificeret brandrådgiver til brandklasse 2.

• Certificeret brandrådgiver til brandklasse 3 og 4.

• Certificeret brandrådgiver til tredjepartskontrol af brandforhold for byggeri i brandklasse 4

Brandrådgiveren certificeres til at dokumentere og kontrollere overholdelse af krav til brandforhold for bygninger omfattet af bygningsreglementet inden for den enkelte ordning.

Krav til brandforhold følger af BR18, kapitel 5, for så vidt angår krav til sikkerhed ved brand. Krav til dokumentation af brandforhold fremgår af BR18, kapitel 29, og kontrol af dokumentationen af brandforhold fremgår af kapitel 30. Brandklasserne er fastsat i BR18, kapitel 27.

Ved certificering og re-certificering skal ansøgerens kvalifikationer og kompetencer indenfor brandforhold være relevante for byggeri omfattet af bygningsreglementet og kan kun undtagelsesvist være opnået med brandsikring af andet byggeri, fx brandteknisk dimensionering af offshore byggeri, idet den primære viden og det primære virke skal være tilknyttet byggeri omfattet af bygningsreglementet.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.