Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere

Fold alle ud

Ved dokumentation af uddannelse henvises flere steder i denne vejledning til ECTS-point (European Credit Transfer System). Det gælder for alle certificeringsordninger, at udgangspunktet i bekendtgørelsen er, at ansøgers kvalifikationer i form af ECTS-point skal være opnået ved en akkrediteret uddannelsesinstitution. Såfremt det ikke er muligt at dokumentere de uddannelsesmæssige kvalifikationer ved ECTS-point, kan certificeringsorganet dog certificere personer, hvis de har kvalifikationer og kompetencer, der kan ligestilles med de krav, der angives i bekendtgørelsen.

For uddannelser startet før indførelse af ECTS i Danmark i 2001, ækvivaleres den opnåede viden med den normerede arbejdsindsats i henhold til ECTS, hvor 60 ECTS point svarer til et uddannelsesforløb med en normeret arbejdsbelastning på et helt studieår, og 1 ECTS point svarer til et uddannelsesforløb med en normeret arbejdsbelastning for den studerende på 25-30 timer.

Såfremt diplomer for uddannelser før indførelse af ECTS specificerer andele af uddannelsen på kurser, kan bedømmelse af ækvivalente ECTS point ske på baggrund heraf. Såfremt diplomer for uddannelser før indførelse af ECTS ikke specificerer andele af uddannelsen på kurser, foretages en individuel vurdering baseret på ovenstående principper.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.