Vandinstallationer planlægges, udføres og driftes således, at der ikke opstår frostskader, hvilket normalt sker ved at anbringe installationen, så den ikke bliver udsat for frost. Selv i opvarmede bygninger er der områder, hvor der kan forekomme frost, fx i forbindelse med lukkede skabe op mod ydervæg.

Frysning af vandrør kan udsættes med isolering af disse. I mange tilfælde kan isolering været tilstrækkelig til at forhindre gennemfrysning, såfremt vandrørene er i regelmæssig brug.

Ledninger, der er placeret, så de kan blive udsat for frost i længere perioder, bør forsynes med opvarmningsmulighed, fx elektriske varmekabler (eltracing), der automatisk sættes i funktion i frostperioder.

Risiko for frostskader vil normalt kunne undgås, når følgende vejledning iagttages:

• Vandledninger i jord lægges i en dybde af mindst 1,2 m til top af ledning.

• Ved indføring i bygninger holdes en afstand på mindst 1,0 m til f.eks. lyskasser og kældernedgange

• I klimaskærmen, fx i ydervægge, på isolerede lofter, i krybekældre eller skunkrum, anbringes ledninger altid på den varme side af isoleringen

• I rum, hvor der periodevis er risiko for mild frost, skal vandledninger lægges på en sådan måde, at de kan udnytte opvarmede bygningsdele i tilstrækkelig grad til at forhindre frysning.

Rørinstallation der er korrekt anbragt på den varme side af isoleringen i et skunkrum

Såfremt der ikke er sikkerhed for at en bygning holdes frostfri, og såfremt installationerne i bygningen kun periodevis er benyttet, bør disse indrettes, således at de kan tømmes.