Ved opførelsen af bygninger og tilbygninger, skal der foretages en beregning af bygningens klimapåvirkning over dens livscyklus. For bygninger og tilbygninger på samme byggesag kan beregningen foretages samlet.
Stk. 2. Følgende er undtaget fra stk. 1:
Stk. 3. Tilbygninger med et opvarmet etageareal på mindre end 250 m² er undtaget fra kravet i stk. 1 for følgende bygningstyper:
Stk. 4. Klimapåvirkningen skal opgøres i kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år beregnet i henhold til DS/EN15978:2012 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet - Beregningsmetode. Klimapåvirkningen opgøres for en betragtningsperiode på 50 år fra byggeriets færdigmelding. I beregningen indgår modulerne:
Stk. 5. Ved beregningen af klimapåvirkningen fra materialer i forhold til areal opgøres arealet som etagearealet opgjort ifølge § 455, med følgende modifikationer:
Stk. 6. I beregningen af klimapåvirkningen fra materialer indgår de dele af bygningen, som nærmere afgrænset i oversigten over bygningsdele i bilag 2, tabel 6.
Stk. 7. Ved beregning af klimapåvirkning fra materialer (i modul A1-A3, modul C3-C4 og modul D) anvendes det generiske datagrundlag i bilag 2, tabel 7. Ved beregning af klimapåvirkning fra de dele af byggeprocessen, som omhandler energiforbrug og transport (i modul A4 og A5), anvendes de principper og tabelværdier, som fremgår af bilag 2, tabel 10. Ved beregning af klimapåvirkning fra behandling af byggeaffald fra byggeprocessen (i modul A5), bortset fra affaldets transport, anvendes det generiske datagrundlag i bilag 2, tabel 11. Alternativt til tabel 7, 10 og 11 kan anvendes data fra miljøvaredeklarationer, jf. stk. 8.
Stk. 8. Anvendte miljøvaredeklarationer skal være relevante og gyldige samt udført i henhold til DS/EN15804 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg - Miljøvaredeklarationer – Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer. Miljøvaredeklarationer kan være projektspecifikke, produktspecifikke eller repræsentere et gennemsnit for en bestemt produkttype.
Stk. 9. Klimapåvirkning fra byggeprocessen beregnes med følgende modifikationer:
Stk. 10. Ved beregning af klimapåvirkning fra materialer medregnes udskiftning af bygningsdele og byggematerialer (i modul B4) ifølge levetider og principper som fastlagt i BUILD RAPPORT 2021:32 – BUILD levetidstabel – Version 2021.
Stk. 11. For byggeri omfattet af energirammen beregnes klimapåvirkningen fra driftsenergi (i modul B6) på baggrund af energibehovet som beskrevet i §§ 250-256, omregnet til klimapåvirkning. I omregningen anvendes de emissionsfaktorer, som fremgår af bilag 2, tabel 8.1. Alternativt kan miljøvaredeklarationen for det konkrete fjernvarmeforsyningsanlæg anvendes. Miljøvaredeklarationen skal være gyldig og udført i henhold til ISO 14025. Der må kun medregnes anlæg, der er godkendt i henhold til Varmeforsyningsloven. Der medregnes alene det opvarmede etageareal som beskrevet i § 256, nr. 3.
Stk. 12. For byggeri, som ikke er omfattet af energirammen, beregnes påvirkning fra driftsenergi på samme måde som byggeri omfattet af energirammen, jf. stk. 11, med nedenstående undtagelser:
Stk. 13. Bygningsejer kan inkludere oplysning om, at byggeriet opfylder lavemissionsklassen, hvis klimapåvirkningen er på:
Stk. 14. Beregningen i henhold til stk. 13 foretages med de ændringer, som følger af § 298, stk. 1-8.
Stk. 15. For at byggeriet opfylder lavemissionsklassen i henhold til stk. 13 må byggeprocessen (A4-A5) endvidere højst udlede 1,1 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.«
For byggeri, som er omfattet af § 297 må klimapåvirkningen fra modulerne A1-A3, B4, B6, og C3-C4, samlet set ikke overstige følgende grænseværdier:
Stk. 2. Beregningen i henhold til stk. 1, foretages ifølge tilsvarende beregningsforudsætninger som beskrevet i § 297 med de ændringer, som følger af stk. 7-8.
Stk. 3. Tilbygninger skal overholde de grænseværdier, der gælder for tilbygningens anvendelse.
Stk. 4. For byggeri med blandet anvendelse med forskellige grænseværdier, fastlægges bygningens grænseværdi ud fra et arealvægtet gennemsnit af grænseværdierne for de forskellige anvendelser.
Stk. 5. Klimapåvirkningen fra byggeprocessen (modulerne A4-A5) må samlet højst udlede 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.
Stk. 6. Der afrundes til én decimal inden evaluering af, om kravet er overholdt. Klimapåvirkningen af flere byggerier kan kun beregnes samlet, hvis de er udført med ensartet anvendelse, energibehov jf. §§ 259-260, bærende system, fundament og klimaskærm.
Stk. 7. Hvis bygningen har en energiramme med tillæg, jf. § 260, stk. 3, indgår den del af energibehovet, som medfører tillæg, ikke i beregningen ifølge stk. 1-4.
Stk. 8. Hvis særlige forhold ved bygningen, som følge af dens placering, funktion, eller tilsvarende forhold, nødvendiggør et materialeforbrug, som medfører en øget klimapåvirkning, indgår den øgede klimapåvirkning ikke i beregningen ifølge stk. 1-4. Forskellen beregnes som anvist i bilag 2, tabel 9.
Stk. 9. Byggerier med følgende BBR-koder, jf. bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er undtaget § 298:
Stk. 10. Forsvarets operative bygninger er undtaget fra § 298.