Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning om boligindretning

Fold alle ud
Da meget arbejde foregår digitalt, er det blevet muligt at lave meget arbejde hjemmefra. Hjemmearbejdspladsen er derfor blevet mere og mere udbredt. Boligen kan med fordel afse plads til denne funktion. Det kan være en fleksibel plads, hvor arbejdsredskaberne opmagasineres i et møbel og tages frem efter behov. Eller arbejdspladsen kan være en integreret del af boligens rum, fx i køkkenet, opholdsstuen eller soveværelset, hvor en større eller mindre del af rummet prioriteres til at give plads til denne funktion. Har boligen plads, kan et separat rum indrettes til hjemmearbejdsplads med god plads til reoler og arbejdsbord.
De behov, der knytter sig til arbejdspladsen, vil variere fra beboer til beboer og alt efter arbejdets karakter. Hjemmearbejdspladsen vil dog typisk have behov for et arbejdsbord og en eller flere stole samt plads til opbevaring af computer, printer, papir og skriveredskaber.
Hjemmearbejdspladsen kan være en funktion, som flere af boligens beboere benytter sig af. Alt efter beboernes behov kan hjemmearbejdspladsen også give plads til fx lektielæsning og hobbyaktiviteter. På den måde kan hjemmearbejdspladsen i nogle boliger få en central plads og være en aktivitet, der gives pladsmæssig prioritet.

Illustration 13: Hjemmearbejdspladsen kan prioriteres forskelligt. Den kan enten være en funktion, der tages frem efter behov (a), integreres i et af boligens andre rum (b) eller indrettes i et selvstændigt rum udelukkende til dette specifikke formål (c).

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.