Swipe horisontalt for at se alle emner

Fold alle ind
§ 531

Formålet med den certificerede statikers og brandrådgivers virke er at sikre, at

  1. byggeriet udformes og udføres i henhold til bygningsreglementets bestemmelser for henholdsvis kapitel 5 og kapitel 15,
  2. de bærende konstruktioner og brandforhold er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed, egnede til formålet og følger god byggeskik, og
  3. dokumentation for byggeriet, herunder udførelse af byggeriet, opfylder sit formål, jf. kapitel 28 og 29.

§ 532

Den certificerede statiker og brandrådgiver skal

  1. arbejde i overensstemmelse med gældende regler i byggelovgivningen,
  2. være bevist om egne kompetencer og søge kvalificeret assistance til forhold, hvor der kan drages tvivl om egne kompetencer, og
  3. handle upartisk og objektivt.

§ 533

Den certificerede statiker eller brandrådgiver er tilknyttet byggesagen og byggeriet i sin helhed og skal være certificeret svarende til den højest forekommende konstruktionsklasse eller brandklasse i byggeriet. Der kan kun være tilknyttet én certificeret statiker og én brandrådgiver på en byggesag, jf. dog stk. 2 og 3.

   Stk. 2. For de dele af et byggeri, der er i konstruktionsklasse 4 og brandklasse 4, skal der være tilknyttet en certificeret statiker og brandrådgiver som tredjepartskontrollant.

   Stk. 3. For fravigelser omfattet af § 506, stk. 2, skal der dog tillige være tilknyttet en certificeret brandrådgiver, som mindst er certificeret til brandklasse 3.

 
§ 534

Ved udfærdigelse af dokumentation for bærende konstruktioner og brandforhold, jf. kapitel 28-30, skal den certificerede statiker eller brandrådgiver afhængigt af sit virke, jf. §§ 536 og 545, foretage følgende:

  1. Udarbejde: Tilrettelægge og udforme dokumentationen.
  2. Kontrollere: Kontrollere dokumentationen.


§ 535

Tredjepartskontrollanten må ikke pålægges begrænsninger ved løsning af kontrolopgaven.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.