Swipe horisontalt for at se alle emner

Fold alle ud
§ 6a
Følgende konstruktioner skal overholde bygningsreglementet, men kan opstilles i længere tid end 6 uger uden særskilt ansøgning om byggetilladelse:
 
1) Transportable konstruktioner, der opsættes i tilknytning til en byggeplads og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, herunder byggepladsledelse, tilsynskontor og mødelokaler. Konstruktionerne må ikke anvendes til overnatning.

2) Transportable konstruktioner, der opsættes i tilknytning til en byggeplads og som anvendes til andre formål end selve udførelsen, herunder konstruktioner, hvori der udføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller lignende, der ikke er egentligt byggearbejde, og som anvendes som en fast arbejdsplads. Konstruktionerne må ikke anvendes til overnatning.

 
Stk. 2. Konstruktionerne nævnt i stk. 1, nr. 1, er omfattet af følgende krav i det omfang, de er relevante: 
 
1) Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.
2) Konstruktioner i kapitel 15. Telte med et samlet areal på højst 50 m2 er dog ikke omfattet af reglerne i kapitel 15.
 
Stk. 3. Konstruktionerne nævnt i stk. 1, nr. 2, er omfattet af følgende krav i det omfang, de er relevante:
 
1) Brandforhold i kapitel 5.
2) Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.
3) Energiforbrug i §§ 287-292.
4) Konstruktioner i kapitel 15. Telte med et samlet areal  på højst 50 m2 er dog ikke omfattet af reglerne i kapitel 15.