Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning om funktionsafprøvning

Fold alle ud

Naturlig ventilation

Ved funktionsafprøvning af bygninger med et naturligt ventilationssystem bør det kontrolleres, at:

- placeringen af luftindtag og afkast sikrer en luftstrøm, der effektivt fjerner forureninger. Det vil sige at fx fugt i vådrum skal bortventileres direkte fra vådrummet og ikke via andre rum.

- det effektive åbningsareal ved maksimal og almindeligt forekommende driftstilstande svarer til det ved projekteringen af ventilationssystemet forudsatte.

- styringsautomatik og følere til åbning af udeluftventiler, spjæld eller vinduer fungerer efter hensigten og som antaget i energibehovsberegningen og i overensstemmelse med det projekterede.

- setpunktstemperaturer kontrolleres ift. til at kunne styre ventilationsmængden.

- automatikken til det naturlige ventilationssystem reagerer i samspil med varme- og evt. køleanlæg, så der sikres en energioptimal drift.

Hybrid ventilation

Automatikken der skifter mellem det naturlige og mekaniske ventilationssystem bør kontrolleres og sammenholdes med driftsstrategien inkl. de opstillede indeklimakrav.

De driftsforhold der er antaget i energibehovsberegningen til eftervisning af energi-rammekravet bør kontrolleres.

Det bør også kontrolleres, at automatikken til det hybride ventilationssystem reagerer i samspil med varme- og evt. køleanlæg, så der sikres en energioptimal drift. 

For den mekaniske ventilation i et hybridt ventilationsanlæg henvises til ovenstående afsnit 2.1-2.4.

For den naturlige ventilation i et hybridt ventilationsanlæg henvises til vejledning for funktionsafprøvning af naturlig ventilation ovenfor.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.