Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning i kommunernes stikprøvekontrol i tilgængelighed

Fold alle ud

Bygningsreglementets bestemmelser gør brug af begrebet ’brugerne’ som en samlet betegnelse for de brugere, der anvender bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer.

Når en brugergruppe skal karakteriseres, er det relevant at overveje en række forskellige funktionsnedsættelser. DS/ISO 21542:32012 opererer med seks overordnede kategorier af evner og funktionsnedsættelser. Der er personer med hørenedsættelse, personer med synsnedsættelse, personer med en funktionsnedsættelse, der er relateret til bevægeapparatet, og personer med kognitiv funktionsnedsættelse. Den femte kategori omhandler personer med skjult funktionsnedsættelse, det kan være styrke, modstandskraft, færdigheder og allergi. Den sidste kategori betegner personer med forskelligheder i alder og statur, det kan være personer, der er svækkede i en eller anden grad. Disse seks kategorier er ikke udtømmende.

Generelt gælder det for brugerne, at der kan være tale om forskellige brugsmønstre i forhold til hyppighed og varighed. Nogle er daglige brugere, mens andre måske kun opholder sig i en bygning én gang, men over længere tid. Inden for hver kategori af funktionsnedsættelse vil der være individuelle forskelle blandt brugerne i forhold til funktionstab og funktionsevne. Når en brugergruppe vurderes, gælder det om at fange denne mangfoldighed og ikke lade forståelsen af brugerne være fastlåst. Nogle personer med en funktionsnedsættelse har en funktionsevne og et helbred, der gør dem i stand til at kunne varetage et arbejde, mens andre ikke er i stand til dette. Forskelle kan ligeledes påvirkes af alder, køn, kultur, opdragelse og erfaring10. Der kan også være forskel på, hvor aktive brugerne er i forhold til f.eks. familieliv, venner, fritidsinteresser, foreningsliv, naturoplevelser og kulturelle tilbud. Muligheden for at være aktiv og deltage er til stede, hvis de fysiske rammer er lagt tilrette for deltagelsen.


10) Bygningsreglementet, kap. 2, Vejledning til brugerbegreb, 3.0.0.