Luftskifte

I beboelsesbygninger er der et generelt krav om et grundluftskifte på 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal når boligen er i anvendelse, hvor det opvarmede etageareal beregnes som beskrevet i kapitel 23 i bygningsreglementet. De 0,30 l/s pr. m² svarer ved normal rumhøjde omtrentligt til et luftskifte på 0,5 /h. Hvis boligen ikke er i anvendelse i en periode og har et behovsstyret ventilationssystem, kan grundluftskiftet reduceres til 0,15 l/s pr. m², så længe luftkvalitet og fugtforhold er tilfredsstillende. Derudover er der krav om, at luftmængderne kan forøges til specifikke niveauer i køkken, bad, wc-rum og bryggers. Begge krav er mindstekrav, der begge skal være opfyldt. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at forøge luftmængderne for at overholde det grundlæggende funktionskrav i §420. Det kan for eksempel være i rum der benyttes som soveværelse eller børneværelse.

At der for køkkener stilles krav om både en udsugning på 20 l/s og en emhætte skal læses i forbindelse med reglementets § 443 stk. 2, i hvilken der stilles krav til indblæsning eller udsugning i en række rum herunder køkkenet i forbindelse med bygningens grundluftskifte. Reglementet har altså en mulighed for at man kan finde den løsning der passer bedst ind i en given situation. Emhætten kan i køkkenet eksempelvis anvendes til at tilvejebringe grundluftskiftet, men bør i denne situation være integreret med boligens øvrige ventilationssystem. Alternativt kan ventilationssystemet og emhætten være to adskilte enheder, hvor ventilationssystemet varetager kravet om grundluftskiftet, mens emhætten sikrer udsugningen ved madlavning.

Der er krav om, at ventilationen i andre rum end de ovenfor nævnte dimensioneres under hensyn til rummenes størrelse og anvendelse. Andre rum i beboelsesbygninger kan fx være kældre, vaske- og tørrerum, sauna, elevatorer eller garageanlæg. Grundluftskifte i disse andre rum bør dog aldrig blive mindre end 0,15 l/s pr. m². Er der mekanisk ventilation i en bolig, skal denne derfor normalt køre hele tiden med mindst den krævede minimumsydelse. Se dog afsnittet om behovsstyret ventilation i beboelsesbygninger.

Det skal sikres, at luften kan fordele sig mellem de individuelle rum, selvom dørene er lukkede.

Om sommeren kan der være brug for yderligere ventilation for at fjerne overskudsvarme.

Såfremt der anvendes et andet ventilationssystem end et mekanisk ventilationsanlæg i forbindelse med § 443 stk. 2, skal det efterleve bygningsreglementets krav på en tilsvarende måde. Herunder skal opmærksomheden særligt henledes på bygningsreglementets bestemmelser om termisk komfort, luftkvalitet og lydforhold og til primærenergiforbruget set i forhold til et ventilationsanlæg, der opfylder bygningsreglementets og Ecodesigns minimumskrav. Desuden skal systemet være forsynet med et reguleringssystem, der er projekteret og udført sådan, at ventilationssystemet på en energiøkonomisk måde kan opretholde de ovenfor nævnte krav til indeklimaet.

Kravet til primærenergiforbrug for andre ventilationssystemer end mekaniske beregnes med udgangspunkt i energirammen. I renoveringssager, hvor der ikke benyttes en energiramme, kan primærenergiforbruget beregnes med primærenergifaktorerne beskrevet i § 252 ud fra minimumskravene for varmegenvinding, SEL-værdi og luftskifte. Der skal ved beregning anvendes de samme luftmængder til mekanisk, naturlig og hybrid ventilation. Kravet til primærenergiforbrug er opfyldt, hvis det på baggrund af beregningen kan dokumenteres, at det alternative ventilationssystem ikke har et højere primærenergiforbrug end det mekaniske ventilationsanlæg.

Emhætter

Madlavning genererer forurening for indeklimaet gennem dannelse af luftformige forureninger som partikler samt fugt. For at sikre et sundt indeklima i boliger er der derfor krav om, at der skal etableres en emhætte, der er effektiv til at fjerne forureninger fra madlavningen.

Emhætten skal have afkast til det fri, så det sikres, at forureninger fjernes fra boligen. Dette krav vil altid være gældende, når der etableres kogeplader eller emhætte i en bolig. Emhætter med recirkulation vil normalt ikke opfylde dette krav.

Der skal altid sikres erstatningsluft, når emhætten er i drift. Manuel åbning af vinduer eller lignende kan ikke være en forudsætning for opfyldelse af kravene til emhætten. I det omfang erstatningsluft ikke tilføres ved brug af et mekanisk anlæg henvises til nærværende vejlednings kapitel 1.1 for vejledning i brugen af ventilationsåbninger direkte til det fri.

Hvis en emhætte er i stand til at udsuge en luftmængde større end den, der er nødvendig for at overholde bygningsreglementets krav, er det ikke nødvendigt at dokumentere forhold som f.eks. energiforbrug eller træk i forhold til denne yderligere luftmængde.

Emhætters effektivitet til at fjerne forureninger fra madlavningen afhænger af emhættens luftstrøm, udformning og placering. Effektiviteten kan eftervises på to måder:

1) Dokumentation med luftmængder: ved at have tilstrækkelig luftstrøm i forhold til placering og udformning af emhætten. Bygningsreglementet kræver en luftstrøm på mindst 120 l/s fra emhætten, men denne luftmængde kan reduceres, hvis placering og udformning af emhætten tilsiger det.

2) Dokumentation med test: ved en test, der dokumenterer en emopfangsevne på mindst 75 % opnået efter gældende standarder for det aktuelle produkt.

Dokumentation med luftmængder

Såfremt det vælges at dokumentere emhættens effektivitet med luftmængder, kan nedenstående skema anvendes. Der skelnes i skemaet mellem

- åbent køkken, hvor der ingen yderligere korrektion finder sted, og

- mindre aflukket køkken, hvor der tilføjes en korrektionsfaktor på 0,67.

Mindre aflukkede køkkenrum defineres som mindre rum fortrinsvis indrettet til madlavning og adskilt fra øvrige opholdsrum

Tabel præ-accepterede korrektionsfaktorer for emhætteplacering og minimums luftmængde: 

Emhætte i boligenheder under 50 m² kan alternativt dimensioneres til 1,8 l/s pr. m² boligareal i boligenheden.

Eksempelvis vil en emhætte placeret centralt over kogepladerne og monteret vandret med en hældning på ikke mere end 15 ° i en afstand over kogepladerne på mere end 60 cm og mindre end 90 cm fra kogepladen da skulle have en luftmængde på mindst 120 l/s * 0,67 = 80 l/s. Hvis emhætten desuden er placeret i et lukket køkkenrum, så vil emhætten skulle have mindst følgende luftmængde: 120 l/s * 0,67 * 0,67 = 53 l/s.

Dokumentation med test

Såfremt der vælges at anvende en test som dokumentationsmetode, er de relevante teststandarder DS/EN 61591 og DS/EN 13141-3. Hvilken af de to teststandarder, der anvendes, følger af standardernes scope.

For emhætter testet efter DS/EN 13141-3 eller DS/EN 61591:1997 med tillæg benævnes den relevante værdi ’odour extraction’. For emhætter testet efter DS/EN 61591 benævnes den ’odour reduction’. Disse værdier betragtes som angivelser af begrebet ’emopfangsevne’.

Enfamiliehuse

Enfamiliehuse er huse med én bolig, herunder sommerhuse, samt dobbelthuse, rækkehuse, gruppehuse, kædehuse og lignende, hvor boligerne ikke er adskilt ved et vandret lejlighedsskel. I enfamiliehuse kan der vælges både naturlig ventilation eller mekanisk ventilation eller en kombination af naturlig og mekanisk ventilation. En kombination af naturlig og mekanisk ventilation kunne for eksempel være ventilation med mekanisk udsugning, evt. kombineret med en brugsvandsvarmepumpe.

I enfamiliehuse vil overholdelse af nedenstående åbningsarealer normalt medføre, at luftskiftet er tilstrækkeligt ved naturlig ventilation:

- Tilførsel af udeluft i beboelsesrum: Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og en eller flere udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal. Åbningsarealet til det fri kan evt. bestemmes ud fra en ventilationsteknisk beregning.

- Tilførsel af udeluft i køkkener: Åbning på mindst 100 cm² mod adgangsrum og oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.

- Tilførsel af udeluft i bade- og wc-rum: Åbning på mindst 100 cm² mod adgangsrum. Samt, hvis rummet er mod ydervæg, oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.

- Fjernelse af indeluft i bade- og wc-rum: Aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm².

- Tilførsel af udeluft i kælderrum: Tilførsel af udeluft gennem en eller flere udeluftventiler.

Behovsstyret ventilation i beboelsesbygninger

Ventilation i boliger kan reduceres uden for brugstiden under forudsætning af, at det ikke giver anledning til et utilfredsstillende indeklima, medfører sundhedsrisiko eller risiko for fugtproblemer, der fx kan føre til skimmelsvamp. For boliger vil det normalt sige, at ventilationen som minimum skal sikre, at rumluftens CO₂-indhold og luftfugtighed altid holdes på et acceptabelt niveau.

Ved brugstid forstås den tid, hvor boligen er i anvendelse, og der er mindst én person til stede i boligen. Det vil omvendt sige, at der ved ”uden for brugstid” skal forstås den tid, hvor boligen som helhed er uden persontilstedeværelse i en længere periode.

Det er en forudsætning for brug af behovsstyret ventilation, at der er følere eller sensorer der automatisk og med høj sikkerhed kan fastlægge om brugeren/brugerne er til stede i boligen eller ej. Dette gælder også på tidspunkter, hvor brugerne er inaktive eksempelvis sover.

CO₂ kan anvendes som indikator for luftkvalitet, og ventilationssystemer kan derfor indrettes til at styre efter denne parameter i kombination med fugtføler.

Manuel styring af ventilationen anses ikke for at være tilstrækkelig til styring af et behovsstyret ventilationssystem.

Placering af følere

Behovsstyringens følere bør kunne registrere om alle rum i boligen er forladt. Som hovedregel skal følere placeres på et sted, hvor den omgivende luft er repræsentativ for luften i opholdszonen. Følere bør fx ikke placeres i hjørner, tæt ved dør- og vinduesåbninger, i områder med direkte sollys eller i områder, der er i direkte kontakt med indblæsningsluft.

Drift af ventilationssystemet

Behovsstyrede ventilationssystemer bør normalt være automatisk styrede baseret på egnede følere, der kan sikre en stabil drift. Anlægget bør have en høj robusthed- og driftssikkerhed så ventilationen i benyttelsestiden ikke svigter på grund af system- eller målefejl, der fx tolkes som at boligen ikke er i brug.

Behovsstyrede ventilationssystemer bør have et passende efterløb inden ventilationen reduceres for at sikre et tilfredsstillende indeklima ved tilbagevenden til boligen efter kortere tids fravær og for at sikre bortventilation af eventuelle forureninger, som der ikke behovsstyres efter. Et passende efterløb kan eksempelvis være 2 timer ved det almindelige grundluftskifte.

Eftervisning af energirammen

For bygninger der skal anvendes til bolig med et behovsstyret ventilationssystem, kan der i forbindelse med beregning af energibehovet til eftervisning af energirammen, antages at ventilationen reduceres fra 0,3 l/s pr. m² til et lavere niveau, dog ikke mindre 0,15 l/s. pr. m² og i maksimalt 30 timer pr. uge.

For etageboligbygninger, kollegier, hoteller og lign. kan der ikke anvendes reduceret ventilation i fælles rum, som fx trappe og gangarealer. Ligeledes kan der ikke indregnes reduceret ventilation i boliger hvor beboerne i vid udstrækning må forventes at være hjemme i udstrakt grad, eksempelvis plejehjem.