For de enkelte konstruktionsklasser gælder følgende:
1) For byggeri i konstruktionsklasse 2 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret i overensstemmelse med § 12 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
2) For byggeri i konstruktionsklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret i overensstemmelse med § 13 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
Stk. 2. For byggeri i konstruktionsklasse 4 er der et krav om påtegning af én statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet § 14.
Ansøgeren udpeger en certificeret statiker. Oplysning til identifikation af den certificerede statiker, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.
Stk. 2. For byggeri i konstruktionsklasse 4 udpeger ansøgeren ligeledes en statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. Oplysning til identifikation af statikeren, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.
Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejde i konstruktionsklasse 2-4 skal følgende supplerende dokumentation udfærdiges af den certificerede statiker og indsendes sammen med ansøgningen om byggetilladelse:
1) Oplysning om og dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse, jf. kapitel 26 og 28.
2) Starterklæring, jf. § 498, stk. 1.
Stk. 2. For byggearbejde i konstruktionsklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 498, stk. 2.