Swipe horisontalt for at se alle emner
Energiforbrug (§ 250 - § 298)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning om funktionsafprøvning
• Ventilationsanlæg
• Varme og køleanlæg
• Belysningsanlæg
• Elevatorer
Bygningsstyrelsens materiale om performancetest kan downloades fra: www.bygst.dk/viden-om/performancetest
Ligeledes findes der materiale om udførelse af funktionsafprøvninger udarbejdet af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Materialet kan downloades fra: www.byggeriogenergi.dk/soeg/?q=funktionsafprøvning
Desuden skal bemærkes, at det altid er bygningsejerens ansvar, at bygningsreglementets krav er overholdt.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indførte pr. 1. juli 2017 krav i bygningsreglementet om funktionsafprøvning af installationer.
Version
• Luftmængder (nominel luftstrøm)
• Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL-værdi)
• DS 447, Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer
• DS/EN 12599, Ventilation i bygninger – Prøvningsprocedurer og målemetoder ved aflevering af installerede aircondition- og ventilationssystemer
• DS/EN 14134, Ventilation til bygninger – Ydeevneprøvning og installationskontrol af systemer til boligventilation.
• DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger
Beskrivelse
Denne standard specificerer krav til ventilation og ventilationssystemer i bygninger, herunder boliger, beregnet til menneskeligt ophold. Standarden gælder for mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål, at holde én eller flere parametre inden for nærmere specificerede grænser. Standarden gælder ikke for ventilationssystemer, hvis hovedformål er at fjerne forureninger frembragt ved industrielle, landbrugstekniske eller industrilignende processer, men den gælder for ventilationssystemer, som skal skaffe den nødvendige erstatningsluft. Standarden dækker ikke de brandtekniske krav til ventilationssystemer; der henvises til DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg når det gælder mekaniske ventilationssystemer og bygningsreglementet når det gælder naturlige ventilationssystemer.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Beskrivelse
Denne europæiske standard angiver check, prøvningsmetoder og måleinstrumenter til verificering af egnetheden af installerede systemer delvist udført primært før, under og efter overdragelse.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Beskrivelse
Denne europæiske standard specificerer kontrol og prøvningsmetoder til eftervisning af egnethed af installerede ventilationssystemer i boliger. Standarden kan anvendes ved indkøring af nye systemer og prøvning af ydeevne af eksisterende systemer.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Beskrivelse
Denne standard opstiller krav til varme- og køleanlæg. Kravene tilsigter, at der opnås et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau, samt at det ønskede termiske indeklima kan opretholdes med mindst muligt energiforbrug.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
• I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m² opvarmet etageareal.
• Køkkener skal forsynes med emhætte med udsugning over kogepladerne. Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri og have tilstrækkelig effektivitet til at opfange fugt og luftformige forureninger fra madlavningen. Udsugningen skal kunne forøges til mindst 20 l/s.
• Udsugningen i baderum, wc-rum, bryggers og lignende rum skal kunne forøges mindst til følgende niveau:
• Fra baderum og WC-rum: 15 l/s
• Særskilt WC-rum, bryggers og fra kælder: 10 l/s
• Der kan benyttes behovstyret ventilation under forudsætning af, at udelufttilførslen herved ikke bliver lavere end 0,3 l/s pr. m².
• I enfamiliehuse kan der anvendes naturlig ventilation, som fungerer ved, at luft tilføres via ventiler i ydervægge og fjernes via den naturlige opdrift gennem aftrækskanaler fra køkken og bad/wc over tag.
Formål med funktionsafprøvning af luftmængder• I daginstitutioner skal ventilationsanlægget yde mindst 3 l/s pr. barn og mindst 5 l/s pr. voksen samt 0,35 l/s pr. m² etageareal. Hvis der benyttes ventilationsanlæg med behovstyret ventilation, kan der afviges fra de angivne luftmængder, når der er reduceret behov. Dog må ventilationen i brugstiden ikke være mindre end 0,35 l/s pr. m² etageareal, og CO2-koncentrationen må ikke overstige 1000 ppm ved de dimensionerende forhold.
• I undervisningsrum i skoler og lignende skal ventilationsanlægget i normalklasserum yde mindst 5 l/s pr. person samt 0,35 l/s pr. m² etageareal. Hvis der benyttes ventilationsanlæg med behovstyret ventilation, kan der afviges fra de angivne luftmængder, når der er reduceret behov. Dog må ventilationen i brugstiden ikke være mindre end 0,35 l/s pr. m² etageareal og CO2-koncentrationen må ikke overstige 1000 ppm ved de dimensionerende forhold.
• Ved benyttelse af særlige byggetekniske tiltag, som for eksempel større rumvoluminer pr. person, brug af flere udluftningsmuligheder, herunder muligheder for tværventilation, kan kravet om mekanisk ventilation fraviges under forudsætning af, at der kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima.• I andre bygninger end de tidligere nævnte, fx kontor- og erhvervsbygninger, skal der fastlægges et dimensionerende ventilationsbehov for hvert rum i bygningen. Luftmængder forudsat i dimensioneringen skal eftervises af funktionsafprøvningen.
Definition af luftmængde (nominel luftstrøm)
Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning
Målepunkter
• Der er udført en tæthedsprøvning jf. kravet i DS 447 kap. 6.3.1 af ventilationsanlægget, der viser, at anlægget opfylder de stillede tæthedskrav, jf. DS 447, kap. 6.1.2.
• Ventilationsanlægget er indreguleret, så anlægget yder de nominelle luftstrømme, jf. DS 447, kap. 6.3.2.
• Ventilationskanaler og komponenter er rengjorte for byggestøv og eventuelle filtre i anlægget er monteret og rengjorte, jf. DS 447 6.3.3.
• Hvis der installeres lufthastighedsfølere, skal disse opfylde kravene jf. DS 447, kap 6.2.13.
• Hvis der anvendes varmegenvinding med væske, er væskemængderne indreguleret i henhold til DS 469, kap. 14.7,Indregulering, og 16.1, Kontrol af indregulering.• Under måleperioden holdes vinduer og døre lukkede for at opnå stabile måleforhold.
Tabel 1. Tolerancer inkl. måleusikkerhed for de luftstrømme der skal leveres af ventilationsanlægget jf. DS 447 kap. 6.1.3.
Luftstrømme gennem armaturer | Samlet luftstrøm til rummet | Hovedluftstrøm fra/til aggregat |
± 15 % | ± 10 % | ± 8 % |
I enfamiliehuse med naturlig ventilation er kravet opfyldt, hvis åbningsarealer til udeluftventiler og aftrækskanaler samt kravet om emhætte med udsugning over kogepladerne er opfyldt jf. Bygningsreglementets vejledning om ventilation.
Dokumentation
• Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
• Målepunkter
• Måleapparatur der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
• De opnåede måleresultater
• Konklusion af funktionsafprøvningen
• Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvning.
Formålet med afprøvningen er at eftervise, at behovsstyringen fungerer efter hensigten og som forudsat i dimensionering af anlægget og den forudsætning med hensyn til behovsstyring af ventilationen, der anvendes i energibehovsberegningen, der dokumenterer, at bygningen overholder bygningsreglementets energikrav, jf. kapitel 11, Energiforbrug.
Definition af behovsstyring
• Timere
• Indetemperatur
• Fugtfølere
• CO2-følere
• Tilstedeværelsesfølere (PIR).
• Der er udført en tæthedsprøvning af ventilationsanlægget, der viser, at anlægget opfylder de stillede tæthedskrav, jf. DS 447, kap. 6.1.2.3.
• Ventilationsanlægget er indreguleret, så anlægget yder de nominelle luft-strømme, jf. DS 447, kap. 6.3.2.
• Der er installeret følere anvendt til behovsstyringen, der opfylder kravene jf. DS 447, kap 6.2.13.
• Der er indhentet dokumentation for indreguleringen af ventilationsanlægget inklusive drifts- og vedligeholdelsesvejledning.
• Bygningens varme- og køleanlæg er indreguleret og i drift.
• Under måleperioden holdes vinduer og døre lukkede for at opnå stabile måle-forhold.
Målepunkter
Ved afprøvning af behovsstyringer, der styres efter CO2- og fugtniveau, er det hensigtsmæssigt at afprøvningen fremprovokerer, at setpunktet for disse parametre overskrides for at påvise, at styringen reagerer efter de indstillede setpunktsværdier. Eftervisningen kan også ske ved at ændre setpunktet.
• Indblæsningstemperaturen reguleres i henhold til funktionsbeskrivelsen og kravene i BR, og det eftervises, at der er overensstemmelse mellem målte værdier og dokumentationen for ventilationsanlæggets indreguleringsrapport.
• Luftmængderne ændres i henhold til funktionsbeskrivelsen og kravene i BR, og det eftervises, at der er overensstemmelse mellem målte værdier og dokumentationen for ventilationsanlæggets indreguleringsrapport.
• Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
• Målepunkter
• Måleapparatur der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
• De opnåede måleresultater
• Konklusionen af funktionsafprøvningen
• Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvning
SEL-værdien har enheden J/m3 og beregnes for ventilationsanlæg med varmegenvinding som:
SEL-værdi = (𝑃𝑡𝑖𝑙𝑙𝑢𝑓𝑡+𝑃𝑓𝑟𝑎𝑙𝑢𝑓𝑡) / 𝑞𝑣
hvor:
P Optagen el-effekt [W]
Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning
• Der er udført en tæthedsprøvning jf. kravet i DS 447 kap. 6.3.1 af ventilationsanlægget, der viser, at anlægget opfylder de stillede tæthedskrav, jf. DS 447, kap. 6.1.2.
• Ventilationsanlægget er indreguleret, så anlægget yder de nominelle luftstrømme, jf. DS 447 kap. 6.3.2.
• Ventilationskanaler og komponenter er rengjorte for byggestøv, og eventuelt filtre i anlægget er monteret og rengjorte, jf. DS 447, kap. 6.3.3.
• Hvis der installeres lufthastighedsfølere, skal disse opfylde kravene jf. DS 447, kap 6.2.13.• Under måleperioden holdes vinduer og døre lukkede for at opnå stabile måleforhold.
• Luftmængde målt via differenstrykmålinger over for eksempel ventilatorers indløbsringe
• El-effekt til ventilatorer målt via el-bimålere (inkl. frekvensomformere).
Det nødvendige luftskifteniveau under måleperioden (svarende til volumenstrømmene i anlægget) fastlægges ud fra anlægstypen og bygningsanvendelsen, se tabel 2.
Målingerne foretages ved at logge optaget el-effekt og volumenstrøm. SEL-værdien beregnes for hver enkelt logning. Resultatet beregnes som den gennemsnitlige SEL-værdi for hele måleperioden.
Tabel 2. Luftskifteniveau (volumenstrøm) og krav ved måling af et ventilationsanlægs SEL-værdi.
Målingen foretages ved | Krav til SEL-værdi [J/m3] |
||
BR18 | LE1) | ||
Ventilationsanlæg til andre bygninger end boliger |
|||
med konstant luftydelse | Grundluftskifte | 1.800 | 1.500 |
med variabel luftydelse | Maks. luftskifte | 2.100 | 1.800 |
Ventilationsanlæg med varmegenvinding til én bolig | |||
med konstant luftydelse | Grundluftskifte | 1.000 | 1.000 |
med variabel luftydelse | Grundluftskifte | 1.000 | 1.000 |
Ventilationsanlæg, der forsyner etageboliger | Grundluftskifte | 1.500 | 1.200 |
Udsugningsanlæg | Maks. luftskifte | 600 | - |
1) LE står for Lavenergiklasse, se Bygningsreglement 2018, kapitel 25.
Hvis luftskiftet er indstillet, jf. tabel 2, kan afprøvningen accepteres, hvis SEL-værdien måles til en gennemsnitlig værdi, der maksimalt overstiger kravet i bygningsreglementet med 5%.
Dokumentation
• Hvilke forudsætninger og forhold, som målingen er udført under
• Målepunkter
• Måleapparatur der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
• De opnåede måleresultater
• Konklusion af funktionsafprøvningen
• Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvning.
• Indregulering af vand- eller luftstrømme
• Styring
• DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger
• DS 447, Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.
Beskrivelse
Denne standard opstiller krav til varme- og køleanlæg. Kravene tilsigter, at der opnås et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau, samt at det ønskede termiske indeklima kan opretholdes med mindst muligt energiforbrug.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Beskrivelse
Denne standard specificerer krav til ventilation og ventilationssystemer i bygninger, herunder boliger, beregnet til menneskeligt ophold. Standarden gælder for mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål, at holde én eller flere parametre inden for nærmere specificerede grænser. Standarden gælder ikke for ventilationssystemer, hvis hovedformål er at fjerne forureninger frembragt ved industrielle, landbrugstekniske eller industrilignende processer, men den gælder for ventilationssystemer, som skal skaffe den nødvendige erstatningsluft. Standarden dækker ikke de brandtekniske krav til ventilationssystemer; der henvises til DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg når det gælder mekaniske ventilationssystemer og bygningsreglementet når det gælder naturlige ventilationssystemer.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Definition af varme- og køleanlæggets indregulering
Ved ’indregulering’ forstås, at centralvarmevandet eller luftstrømme fordeles, så de enkelte forbrugssteder tilføres netop de beregnede og projekterede mængder og tilsvarende beregnede temperatursæt for at opnå en energieffektiv drift.
Ved ’styring’ af anlægget forstås en behovsstyring, der kan tilpasse ydelsen i én eller flere zoner efter det aktuelle behov for at opnå en energieffektiv drift.
Formål med funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg
Afprøvningen skal eftervise, at anlægget i praksis mindst yder svarende til de forudsætninger, der anvendes i energibehovsberegningen, der dokumenterer bygningens overholdelse af bygningsreglementets krav til energiforbrug og termisk indeklima, jf. kapitel 11 og 19, Energiforbrug samt Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg. Det skal derfor eftervises, at anlægget er indreguleret efter forudsætningerne, og at behovsstyringen fungerer som forudsat.
Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning
For at kunne udføre funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg skal følgende normalt være opfyldt:
• Alle luftstrømme er indreguleret, så anlægget yder de nominelle luftstrømme jf. DS 447, kap. 6.3.2.
• Der er dokumentation for projekteringen af varme- og køleanlægget.
• Alle decentrale ventiler ved varme-/kølegivere er indstillet som anført i dokumentationen.
• Alle temperaturmålere til styring er korrekt monteret og kalibreret med den aktuelle varmegiver
Udetemperaturen måles ved brug af eksternt måleudstyr samme sted som anlæggets udetemperaturføler er placeret. Samtidigt kontrolleres det, om målepunktet er egnet til måling af udetemperatur. Det vil sige uden påvirkning af direkte solindfald.
Zoner med radiatorer
Ved radiatoranlæg afprøves det, om alle radiatorer reagerer ved ændring af termostatventilens indstilling. Ved først at skrue helt op skal hele radiatoren blive varm. Herefter skrues helt ned for at afprøve, om radiatoren bliver kold efter kort tid. For radiatorer med elektronisk styrede akturatorer afprøves disse ved en tilsvarende ændring af ventilen til hhv. maksimal åben og helt lukket ved brug af behovssystemets styring.
Zoner med gulvvarme
Ved gulvvarmeanlæg afprøves om hver enkelt gulvvarmekreds reagerer ved ændring af den tilhørende rumtemperaturfølers setpunktsindstilling. Setpunktet på en temperaturføler i et udvalgt rum hæves og det kontrolleres at relevant koblingsledning aktiveres via åbning af ventil og fremløbsledning bliver varm. Det kontrolleres, at returledningen fra samme rum efter kort tid også bliver varm. Setpunktet på samme temperaturføler sænkes herefter igen, og det kontrolleres, at ventil lukker.
Det skal eftervises at den kontrollerede temperaturføler hører til den korrekte zone. Dette kan f.eks. gøres på en af følgende måder
• Såfremt der før montage er påført anden entydig kendingsmåde på gulvvarmeslangerne og denne gennem fotografi kan henføres til den pågældende zone kan det anvendes som dokumentation.
• Der foretages måling af temperaturen på gulvoverfladen ved gulvvarmekredsens indløb til zonen eller et repræsentativt sted i zonen. Overfladetemperaturen kan måles ved termovisionsudstyr eller ved brug af en temperaturføler, der har god kontakt til overfladen. Afprøvningen foretages ved at gulvvarmekredsen slukkes ved anvendelse af den tilhørende rumtermostat i mindst 16 timer før målingen påbegyndes (svarende til en aften og nat). Hvis målingen viser en konstant overfladetemperatur, der maksimalt ændrer sig ± 0,5 grad i løbet af 30 minutter, hæves rumtermostatens setpunktsindstilling med for eksempel 5 grader eller mere og overfladetemperaturen måles til der ses en temperaturstigning, der efterviser at gulvvarmekredsen er i drift.
Såfremt der er installeret gulvvarme med manuel indregulering kan denne for eksempel eftervises ved visuel kontrol af den projekterede forindstilling ved fordelerrør og strengreguleringsventiler, der er monteret i anlægget.
Acceptkriterium
Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til indregulering kan accepteres, når de forudsatte værdier for forindstilling er kontrolleret. Såfremt der er installeret gulvvarme med automatiseret indregulering skal det kontrolleres at dette er i overensstemmelse med det oplyste anlæg til byggemyndigheden og det udleverede D&V-materiale.
• Hvis behovsstyringen er projekteret til at sænke indetemperaturen om natten eller i weekenden, skal dette eftervises ved måling over mindst 2 døgn. Måling kan dokumenteres ved måling på flow til det samlede varme- eller køleanlæg. Såfremt sænkningen foretages med sænkning af fremløbstemperaturen, kan denne eftervises gennem logning.
• Fremløbstemperaturen falder ved stigende udetemperatur eller omvendt, at fremløbstemperaturen stiger ved faldende udetemperatur (ved mindst 2 døgns måling). Måling kan dokumenteres ved måling på flow til det samlede varme- eller køleanlæg.
• Hvis fremløbsretningen er vigtig for gulvvarmens funktion skal det eftervises at det relevante område af gulvet ikke er koldere end resten af gulvet.
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
• Kontrolpunkter
• Måleapparatur samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret, såfremt dette er relevant
• De opnåede resultater
• Det samlede resultat
• Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvning.
• Belysningsstyrke
• DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser
• DS/EN 12464-1 DK NA:2015, Nationalt anneks til Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser.
• DS/EN 12665 Lys og belysning – Grundlæggende begreber og kriterier til beskrivelse af krav til belysning
• SBi-anvisning 220, Lysstyring
• At-vejledning A.1.5-1, Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder (Opdateret december 2016)
Beskrivelse
Denne europæiske standard specificerer krav til belysning for mennesker ved indendørs arbejdspladser, som skal opfylde visuel komfort og ydeevnekrav for personer med normal synskapacitet
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Beskrivelse
Denne europæiske standard specificerer krav til belysning for mennesker ved indendørs arbejdspladser, som skal opfylde visuel komfort og ydeevnekrav for personer med normal synskapacitet.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Beskrivelse
Denne standard definerer de grundlæggende betegnelser og definitioner til brug al belysning. Denne europæiske standard fastlægger en ramme for beskrivelse af belysningskrav og giver detaljer om aspekter som skal tages i betragtning, når disse krav fastlægges.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Beskrivelse
Denne anvisning vejleder i valg af systemløsninger til automatisk lysstyring i almindeligt forekommende rumtyper.
Find anvisningen her
Beskrivelse
At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav til kunstig belysning på faste arbejdssteder. Vejledningen indeholder endvidere retningslinjer om forhold, der har betydning for god belysning.
Find At-vejledningen her
Tabel 3. Eksempler på krav til belysningsstyrke ved udvalgte arbejdspladser, jf. DS/EN 12464-1 og DS/EN 12464-1 DK NA.
Sted | Middelbelysningsstyrke på ar-bejdsplanet, Emid | Regelmæssighed, U0 |
Gange og trapper | 100 lux | 0,40 |
Kontorarbejde - Opgaveområde (på synsobjektet) - I nærområdet (over ½ m fra synsobjektet) |
500 lux 300 lux |
0,60 0,40 |
Børnehaver og vuggestuer | 300 lux | 0,40 0,60 (koncentrationsleg) |
Undervisningslokaler | 300 lux | 0,6 |
Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning
• Belysningsinstallationen er afsluttet og installeret med de projekterede lyskilder, armaturer og lysstyring. Nye lyskilder skal have overstået indebrændingstid (mindst 100 timer).
• Midlertidig arbejdspladsbelysning anvendt under byggeriet er nedtaget eller slukket.
• Alle indvendige bygningsdele, fx skillevægge, nedsænkede lofter, indvendige døre, er færdige og overfladerne er færdigbehandlede. Der er ikke dagslysindfald under måleperioden fra vinduer, yderdøre med glas, ovenlysvinduer eller ovenlyskupler m.m. Målingen kan derfor med fordel udføres om natten.
• Evt. opsatte PC-skærme er slukkede under måling på kontorarbejdspladser og lign.
• For at sikre en konstant lysudsendelse fra lyskilderne, bør belysningen være tændt mindst 1 time, før belysningsstyrkemålingerne påbegyndes.
Målepunkter
• Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
• Målepunkter
• Måleapparatur der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
• De opnåede måleresultater
• Det samlede resultat
• Oplysninger om, hvem der har udført funktionsafprøvning.
Formål med funktionsafprøvning af lysstyring
Formålet med afprøvningen er at eftervise, at lysstyringen i praksis mindst svarer til den forudsætning, der blev anvendt i energibehovsberegningen, der dokumenterer bygningens overholdelse af bygningsreglementets energikrav, jf. kap. 11, Energiforbrug.
Definition af lysstyring
• Belysningsinstallationen er afsluttet og installeret med de projekterede lyskilder, armaturer og lysstyring.
• Automatiske styringer, fx dagslysstyring og bevægelsesmeldere, er indreguleret og i drift.
• Der er indhentet dokumentation for indregulering af belysningsanlæggets set-punkter, zoneopdeling og evt. beskrivelse af kontinuerlig regulering.
• Hvis der anvendes bevægelsesmeldere, dagslyssensorer eller kombimeldere, er der indhentet dokumentation i form af beskrivelser eller tegninger, der forklarer, hvor disse er placeret og hvilke arealer, de dækker.
• Hvis der anvendes automatisk styret solafskærmning, er der indhentet dokumentation for setpunkter og indreguleringsparametre, fx solintensitet og eventuelt vindfølsomhed.
Målepunkter
• Målt Emin for lokale/zone svarer til given indstillingsværdi
• Målt Emax for lokale/zone svarer til given indstillingsværdi
• Almenbelysning tænder automatisk, når belysningsstyrken er under Emin for lokale/zone, og der er konstateret persontilstedeværelse, hvis det anvendes bevægelsesmelder.
• Reguleringen fungerer jf. dokumentationen – konstateres for eksempel ved at trække gardiner for eller lukke solafskærmning
• Solafskærmning aktiveres når belysningsstyrken er over Emax for lokale/zone
• Almenbelysning slukker automatisk ved konstateret personfravær efter tsluk minutter for kontorlokale.
• Lyset tænder umiddelbart, når person går ind i rummet
• Lyset slukkes efter tsluk minutter
• Målt tidsforsinkelse (holdetid) tsluk svarer til indstillingsværdi
• Sensorplacering og følsomhed er tilstrækkelig til ikke at slukke almenbelys-ning ved stillesiddende/arbejdende person.
Zoneopdeling
• Belysningen dæmpes mest i zoner med meget dagslys og mindre i zoner med mindre dagslys.
• Ved maksimal dæmpning opfyldes kravene til belysningsstyrke
• Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
• Målepunkter
• Måleapparatur der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
• De opnåede måleresultater
• Konklusion af funktionsafprøvning
• Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvning.
• DS/EN ISO 25745-1, Energieffektivitet for elevatorer, rulletrapper og rullefor-tov – Del 1: Energimåling og verifikation.
• DS/EN ISO 25745-2, Elevatorer, rulletrapper og rullefortoves energieffektivitet - Del 2: Beregning af energi for og klassifikation af elevatorer
Definition af energiforbrug og energimærkning
Elevatorens specifikke energibehov, Espr, for en referencekørsel bestemmes, jf. DS/EN ISO 25745-1, ud fra det målte reference el-for-brug, Erc, divideret med produktet af mærkelasten, Q, og reference rejselængden, Src, jf. nedenstående udtryk.
𝐸𝑠𝑝𝑟 = (1000 ∙ 𝐸𝑟𝑐) / (2 ∙𝑄 ∙ 𝑆𝑟𝑐)
Hvor
Src er rejselængden for en reference kørsel, jf. ISO 25745-1 [m]
Q er mærkelasten [kg]
• Hvilke forudsætninger og forhold, som målingen er udført under
• Målepunkter og måleapparatur, der er anvendt.
• De opnåede måleresultater
• Det samlede resultat
• Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvning.
Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af energiproduktionsanlæg baseret på vedvarende energikilder før aflevering. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at anlægget er korrekt installeret og overholder bygningsreglementets krav og de forudsætninger, der benyttes i energibehovsberegningen.
Kravet gælder for alle anlæg på eller ved bygninger. I praksis vil disse anlæg typisk være solvarme- eller solcelleanlæg og vindmøller (hustandsvindmøller). Det er derfor disse tre anlægstyper, der er uddybet nedenfor.
Bygningsreglementets kravtekst mht. funktionsafprøvning af energiproduktionsanlæg baseret på vedvarende energikilder er:
§ 327 a. Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af energiforsyningsanlæg baseret på vedvarende energi i tilknytning til bygninger inden ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at anlægget er korrekt installeret og har den forudsatte energimæssige effektivitet.
Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af solvarmeanlægget før ibrugtagning af bygningen. Funktionsafprøvningen skal påvise, at solvarmeanlægget er funktionsdygtigt og kan bidrage energieffektivt til varmtvandsproduktionen og evt. til rumvarme.
Relevante standarder og anvisninger
Relevante standarder og anvisninger i forbindelse med funktionsafprøvning af solvarmeanlæg er:
- DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger
- DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer
Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning
- Funktionsafprøvningen bør udføres en dag med overvejende solskin.
- Solvarmeanlægget er færdig installeret, indreguleret og i drift.
- Bygningens varmeanlæg og varmtvandsbeholder er i drift.
- Der har ikke været tappet varmt brugsvand i mindst en ½ time før afprøvningen påbegyndes.
- Afprøvningen foretages uden brug af varmt vand fra solvarmebeholderen og en starttemperatur i beholderens top, der er mindre end 60 ºC.
Målepunkter
Acceptkriterium
Ydeevnen af solvarmeanlægget er stærkt afhængig af solindstrålingen på solfangerpanelet. Derfor bør afprøvningen så vidt mulig udføres en dag med overvejende solskin.
Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis:
- Der udføres en måling der sandsynliggør, at solvarmeanlægget har den forudsatte energimæssige ydeevne ved at opfylde ét af nedenstående krav:
1) På en dag med overvejende solskin skal temperaturen i beholderens top hæves mindst 10 grader og i beholderens bund mindst 30 grader eller
2) På en dag med overvejende overskyet vejr eller ved afprøvning foretaget i perioden fra november til og med februar, kan accepteres en temperaturstigning i beholderens bund på 10 grader. I denne periode stilles ikke krav til en temperaturstigning i beholderens top.
- Anlægget har det nødvendige tryk og rørforbindelser er isoleret iht. DS 452
- Der er udført foranstaltninger der forhindrer selvcirkulation
- Anlægget er udluftet (ingen luftstøj)
- For kombi-anlæg til brugsvand og rumvarme skal afprøvningen vise at funktionen virker
Dokumentation
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
- Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
- Målepunkter
- Måleapparatur, der er anvendt som hvor og hvornår dette sidst er kalibreret
- De opnåede måleresultater
- Konklusion af funktionsafprøvning
- Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen
Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af solcelleanlægget før ibrugtagning af bygningen. Funktionsafprøvningen skal påvise, at solcelleanlægget er korrekt installeret og har den forudsatte energimæssige ydeevne.
Relevante standarder og anvisninger
Relevante standarder og anvisninger i forbindelse med funktionsafprøvning af solcelleanlæg er:
- DS/IEC TS 61724-3 Fotovoltaiske systemers ydeevne – Del 3: Energievalueringsmetode
Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning
Inden funktionsafprøvning udføres skal følgende være opfyldt:
Målepunkter
Der skal gennemføres en måling af energien eller strømmen, der produceres fra solcellerne. Denne måling skal sammen med en måling af solindstrålingen på solcellerne sandsynliggøre, at solcelleanlægget har den forudsatte energimæssige ydeevne inklusiv systemvirkningsgraden.
Hvis metoden i DS/IEC TS 61724-3 følges, så vil ovenstående normalt være opfyldt.
Acceptkriterium
Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis det konstateres at resultatet af målingerne viser, at det er sandsynliggjort, at anlægget er korrekt installeret og at forudsætningerne i energibehovsberegningen er overholdt.
Dokumentation
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
- Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
- Målepunkter
- Måleapparatur, der er anvendt som hvor og hvornår dette sidst er kalibreret
- De opnåede måleresultater
- Konklusion af funktionsafprøvning
- Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen
Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af vindmøllen (eller vindmølleanlægget), der etableres til eftervisning af energirammen før ibrugtagning af bygningen. Funktionsafprøvningen skal påvise, at vindmøllen har den forudsatte energimæssige ydeevne.
Relevante standarder og anvisninger
Inden funktionsafprøvning udføres skal følgende være opfyldt:
Målepunkter
På en dag med en middelvindhastighed større end 4 m/s og mindre end 12 m/s skal der udføres måling af vindmøllens ydelse (elektrisk effekt). Måling af ydelsen sammen med måling af vindhastigheden skal sammenholdes med vindmøllens effektkurve for at sandsynliggøre, at vindmøllen har den forudsatte energimæssige ydeevne.
Vindhastighedsmålingen foretages fx med et kalibreret anemometer monteret på toppen af en mast eller stang, der kan placere anemometeret i samme højde som vindmølle-navet. Luftstrømningen omkring vindmøllen må ikke kunne påvirke vindhastighedsmålingen. Hvis vindhastighedsmålingen ikke foretages i navhøjde skal måleresultaterne omregnes til navhøjden.
Ud fra vindhastighedsmålinger og ydelsesaflæsninger optegnes en effektkurve, som en tendenslinje for alle målepunkter. Effektkurven skal kun optegnes i det måleområde, der er foretaget vindhastighedsmålinger i.
Alternativt til ovenstående kan evalueringsmetoden beskrevet i DS/EN 61400-12-1:2017 anvendes.
Acceptkriterium
Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis feltmålingerne viser en maksimal afvigelse på -20% mellem den målte effektkurve og den af producenten oplyste effektkurve. Afvigelsen skal beregnes i det målte gennemsnitlige vindhastighedspunkt på den optegnede effektkurve.
Dokumentation
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at bygningsautomatikken er korrekt installeret og overholder bygningsreglementets krav og de forudsætninger, der benyttes i energibehovsberegningen.
Bygningsreglementets krav til funktionsafprøvning af hovedbygningsautomatik er gengivet her:
§ 298 b. Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af bygningsautomatik inden ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at bygningsautomatikken er korrekt installeret og reguleret, virker efter hensigten og giver bygningen den forudsatte energimæssige effektivitet.
Ved bygningsautomatik forstås de automatiksystemer, der styrer, regulerer og overvåger en bygnings tekniske installationer, ud fra målte ude- og indeklimaparametre, anlægsparametre, brugerbehov, mv.
Bygningens tekniske installationer kan typisk omfatte varme- og køleanlæg, ventilationssystemer, belysningsstyringer, solafskærmningsanlæg, vinduesåbningssystemer, indhentning af alarmer fra forskellige tekniske anlæg mv.
Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af bygningsautomatik før ibrugtagning af bygningen.
Funktionsafprøvningen skal påvise, at bygningsautomatikkens sensorer og regulatorer styrer ventiler, spjæld, motorer m.m. er udført, så styringen af de tekniske installationer er som projekteret og som forudsat i energibehovsberegningen.
Funktionsafprøvningen af bygningsautomatik kan ikke ses alene, da bygningsautomatikken typisk styrer de tekniske anlæg i bygningen og der er en række krav til funktionsafprøvning af de tekniske anlæg, som overlapper med bygningsautomatikken. Det der bør være fokus på ved afprøvningen af bygningsautomatikken er grænsefladerne mellem de forskellige tekniske anlæg og samspillet mellem anlæggene. For eksempel at der ikke køles med ventilationsanlægget samtidig med at der er varme på radiator- eller gulvvarmekredse.
Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning
Inden funktionsafprøvning udføres skal følgende være opfyldt:
Målepunkter
Sensorer
Med kalibreret eksternt måleudstyr skal anlæggets sensorer (fx temperatur-, CO2, fugt, kanaltryk, lys) afprøves om de måler korrekt. Anlæg der anvender bevægelsessensorer (PIR) skal ligeledes afprøves med hensyn til at reagere som forudsat indenfor de zoner de betjener.
Omfanget af funktionsafprøvningen er minimum 25 % af hver type sensor (f.eks. temperatur-, CO2, fugt, kanaltryk, lys). Der bør vælges afprøvning forskellige steder i bygningen og udvælges ud fra om sensorers vigtighed for systemets funktion. Hvis der konstateres en eller flere mangler, udbedres manglerne og omfanget af denne type øges til 50 %.
Udetemperaturen måles ved brug af eksternt måleudstyr samme sted som anlæggets udetemperaturføler er placeret. Samtidigt kontrolleres det, om målepunktet er egnet til måling af udetemperatur. Det vil sige uden mulighed for påvirkning af direkte solindfald. Måleren kan være den samme måler, som benyttes som en del af funktionsafprøvning af varmeanlæg efter § 391.
Udelysmængden (Lux) måles ved brug af eksternt måleudstyr samme sted som anlæggets udelysmængdefølere er placerede. Samtidigt kontrolleres det, om målepunkterne er egnet til måling af direkte solindfald.
Tidsstyring
Såfremt anlægget anvender tidsstyring (tidsprogrammer) skal det eftervises ved registrering, at anlægget reagerer efter det programmerede tidsskema. Fx at rumtemperaturen eller luftskiftet reduceres udenfor brugstiden.
Der skal foretages afprøvning af programmerede alarmer i overvågningssystemer for indeklima-, varme- og elforbrug i bygningsautomatikken. Der udføres afprøvninger, hvor målte parametre overskrider fastsatte grænseværdier, der udløser en alarm.
Acceptkriterium
Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis det konstateres at:
- Sensor(er) har en afvigelse til målte værdier på mindre end: Temperatursensor [ºC]: +/-1 °C, CO2: [ppm] +/- 100 ppm Relativ fugtighedssensor [%]: +/-3% RF, Lyssensor (lysintensiteten) [LUX]: +/-10%, Kanaltryk [Pa]: +/-3%
- Bevægelsessensorer og tidprogrammer reagerer som forudsat.
- Anlægget er i stand til at hæve og sænke rumtemperatur og luftskifte i de enkelte zoner ved brug af bygningsautomatikken.
- Samtidig opvarmning og køling er ikke registreret.
- Alarmer for indeklima og energi aktiveres ved overskridelse af tilhørende grænseværdier.
- Afprøvningen viser en overholdelse af forudsætninger i energibehovsberegningen.
Dokumentation
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver: