Bebyggelsesprocenten forstås som etagearealets procentvise andel af grundens areal og skal sikre, at grunden bebygges i henhold til den ansøgte anvendelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, når bebyggelsesprocenten ikke overstiger:
1) 60 pct. for etageboligbebyggelse.
2) 40 pct. for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse.
3) 30 pct. for fritliggende en - og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde.
4) 15 pct. for sommerhuse.
5) 45 pct. for anden bebyggelse, herunder bebyggelse, der ikke er omfattet af nr. 1-4, og etageboligbyggeri i et område, der ikke er udlagt hertil.
Ved grunde med særlig beliggenhed forstås:
1) hjørnegrunde
2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15,0 m eller derover
3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25,0 m regnet fra grundens grænse mod vej.
Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende ejendomme med en grundstørrelse på:
1) Mindst 700 m² ved fritliggende enfamiliehuse.
2) Mindst 1200 m² ved sommerhuse.
Ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Maksimal højde er 1,4 x afstand til naboskel og sti.
2) Mindste afstand til skel på 2,50 m mod nabo, vej og sti.
Ved sommerhuse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Maksimalt en etage.
2) Maksimal højde for tag er 5,0 m.
3) Maksimal højde for ydervæg langs mindst en langside er 3,0 m.
4) Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti er 5,0 m.
For opholdsarealer i det fri, der er hævet mere end 0,30 m fra terræn, udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser, svømmebassiner samt solcelleanlæg eller solfangere og lignende, gælder følgende afstandskrav:
1) 2,50 m fra skel mod nabo, vej og sti ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse.
2) 5,0 m fra skel mod nabo, vej og sti ved sommerhuse.
Følgende bygninger skal overholde §§ 176 og 177:
1) Garager og carporte.
2) Overdækkede terrasser, hvor gulvplanet maksimalt er hævet op til 0,30 m over terræn.
3) Drivhuse, skure, hønsehuse, pavilloner og lignende mindre bygninger til udhusformål.
4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til bygningens drift.
5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester.
Stk. 2. Bygninger, som omfattet af stk. 1, kan opføres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 2,50 m, hvis § 181 overholdes, dog ikke hvis bygningen er integreret i den primære bebyggelse.
Opføres en bygning, der er omfattet af § 180, nærmere skel end 2,5 m, skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel mod nabo, vej og sti være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan.
2) De sider, der vender mod skel mod nabo og sti, må ikke udgøre en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.
3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger mod skel mod nabo og sti.
Følgende bygninger i tilknytning til sommerhuse skal overholde § 178:
1) Garager og carporte.
2) Overdækkede terrasser, hvor gulvplanet maksimalt er hævet op til 0,30 m over terræn.
3) Drivhuse, skure, hønsehuse, pavilloner og lignende mindre bygninger til udhusformål.
4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til bygningens drift.
Stk. 2. Bygninger, som omfattet af stk. 1, kan opføres i en afstand fra skel mod nabo og sti fra 2,5 m til 5,0 m, hvis § 183 overholdes, dog ikke hvis bygningen er integreret i den primære bebyggelse.
Opføres en bygning, der er omfattet af § 182, i en afstand af 2,5 m til 5,0 m fra skel, skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsætte niveauplan.
2) De sider, der vender mod skel mod nabo, vej og sti, må ikke udgøre en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.
3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger mod skel mod nabo og sti.