Swipe horisontalt for at se alle emner

Bygningsreglementets vejledning om elevatorer

Fold alle ud

Elevatorer i nybyggeri kan opføres efter DS/EN 81-20:2014 Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – Elevatorer til transport af personer og gods – Del 20: Personelevatorer og person-gods-elevatorer. I forbindelse med installation af nye elevatorer i eksisterende byggeri kan det være nødvendigt at anvende DS/EN 81-21+A1: 2012 Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer – Elevatorer til transport af personer og gods – Del 21: Nye person- og godselevatorer i eksisterende bygninger.

Løfteplatforme kan opføres efter DS/EN 81-41:2011 vertikale løfteplatforme til personer med hæmmede bevægelsesmuligheder. Løfteplatforme forstås ikke som elevatorer, idet de normalt ikke opfylder de samme krav til personsikkerhed i Bekendtgørelse nr. 1540 af 10/12/2015. Grundet dette er det som udgangspunkt kun muligt at anvende løfteplatforme, hvis det sker for at udligne niveauforskelle inden for én enhed, og ikke som niveaufri afgang i fælles adgangsveje. Såfremt løfteplatforme ønskes anvendt til netop niveaufri adgang i fælles adgangsveje, skal de ligeledes udføres med lukket stol og efterleve sikkerhedsniveauet i DS/EN 81-70.

Ved etablering af elevatorer skal der ligeledes tages højde for Arbejdstilsynets sikkerhedsregler.