Swipe horisontalt for at se alle emner

Fold alle ud
§ 340

Projektering, udførelse, drift og vedligehold af konstruktioner og bygningsdele skal ske under hensyn til, at der: 

1) Ikke sker skade på personer og bygninger på egen grund eller på nabogrunde. 

2) Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af svigt i konstruktionerne. 

3) Skal opnås tilfredsstillende forhold i funktions- og holdbarhedsmæssig henseende. 

4) Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af indtrængen af skadedyr.

§ 341
I byggeri skal der anvendes materialer, som er egnede til det konkrete formål.
§ 342
Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. Ved udvendig frostsikring af fundamenter skal der tages særlig hensyn til løsningernes robusthed og pålidelighed, så frostsikringen bevares i hele bygningens levetid.
§ 343
Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der er tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning.