Swipe horisontalt for at se alle emner

Bygningsreglementets vejledning om forureninger

Fold alle ind

Forureninger fra byggematerialer og fra undergrunden er blandt de vigtigste kilder til forureninger i indeklimaet. Det er derfor vigtigt at sikre bygningen mod disse forureninger.


Byggematerialer kan indeholde forureninger, som kan afgasse eller på anden vis influere indeklimaet. Byggematerialer kan også indeholde kemiske forbindelser, der nedbrydes og dermed fører til forureningsafgivelse.

Ved valg af byggematerialer skal der tages hensyn til de forureninger, der optræder i byggematerialerne eller dannes under brugen af materialerne, så de ikke giver gener for personers sundhed eller komfort.

Der bør altid benyttes byggematerialer med den lavest mulige afgivelse af forureninger til indeklimaet.

Der skal tages højde for, at der er tilstrækkelig tilførsel af udeluft af bygningen, især lige efter indbygning af nye byggematerialer. Det kan medføre, at der skal sikres en større udskiftning af luft i en periode efter indbygning af nye byggematerialer.

Koncentrationen af forurening fra byggematerialerne i indeluften bør primært sænkes ved at mindske kildestyrken og alternativt ved at øge fortyndingen med tilført udeluft.

Byggevarer, der skal anvendes til varig indbygning i et byggeri reguleres i henhold til byggevareforordningen, der sammen med REACH (EU’s forordning vedrørende registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier i EU) sikrer, at farlige stoffer deklareres for byggevarer. På baggrund af oplysninger herfra kan indholdet af farlige stoffer i en byggevare vurderes.

Afgasning af uønskede stoffer fra byggematerialer til indeklimaet er for en stor del flygtige organiske stoffer (VOC) herunder carcinogene, mutagene og reproduktionsskadelige stoffer (CMR). Ved en sundhedsmæssig risikobaseret vurdering af byggevarers afgasning af visse stoffer kan det harmoniserede EU-LCI koncept anvendes. EU-LCI er et koncept, der på baggrund af en sundhedsmæssig risikobaseret vurdering angiver tolerable afgasningskoncentrationer til indeklimaet.

Der henvises til EU-LCI-værdier, der angiver de øvre niveauer for koncentrationer af et kemisk stof, der anses for ikke at medføre nogen sundhedsmæssig risiko.

Specifikt for træbaserede plader, der er omfattet af DS/EN 13986 ”Træbaserede plader til konstruktionsbrug – Karakteristika, overensstemmelsesvurdering og mærkning” og er i kontakt med indeklimaet, er der krav om overholdelse af formaldehydklasse E1. Ved anvendelse af sådanne træplader, som er holdt sammen af en formaldehydafgivende lim til gulv, væg og loft, f.eks. MDF- og spånplader, anbefales det at beklæde pladerne med et ikke-formaldehydafgivende materiale for at minimere mængden af formaldehyd i indeluften. Beklædningen kan være f.eks. gipsplader, banevarer, trægulve eller anden gulvbelægning.

WHO anbefaler, at det samlede formaldehydindhold i indeluften ikke overstiger 0,1 mg/m³. Det skal bemærkes, at der kan være andre kilder end byggematerialer, der forårsager formaldehydafgasning til indeklimaet – som f.eks. møbler og andet inventar.

Det skal sikres ved mineraluldsholdige materialer med overflader i kontakt med indeluften, at konstruktionen er forsvarligt konstrueret, så der ikke er risiko for afgivelse af partikler herunder fibre til indeklimaet. Mineraluldsholdige materialer bør derfor afdækkes, indkapsles eller overfladebehandles.

I forbindelse med ombygninger eller nedrivning af f.eks. visse skillevægge, lofter, indblæsningskanaler og lyddæmpere i indblæsningsanlæg skal det sikres, at partikler fra mineraluld ikke spredes til indeklimaet.

Visse byggematerialer kan indeholde radioaktive stoffer, som udsender gammastråling.

I Strålebeskyttelsesdirektivet angives et referenceniveau for gammastråling fra byggematerialer på 1 mSv pr. år. Et referenceniveau er den dosis over hvilken udsættelse for gammastråling fra byggematerialer anses for uhensigtsmæssig, og hvor gennemførelse af rimelige tiltag anbefales.

Strålebeskyttelsesdirektivet angiver eksempler på byggematerialer, der er i risikogruppen for at indeholde radioaktive stoffer, der udsender gammastråling. Det er f.eks. flyveaske, visse former for slagge og fosfatgips. Anvendes disse materialer som byggematerialer i sin rene form f.eks. til underlag for byggeri henvises til vejledningsteksten til § 333.

Jordforureninger kan trænge op i bygninger ved konvektion og diffusion gennem fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge. Konvektionen forhindres ved at gøre konstruktionen lufttæt mod undergrunden, f.eks. ved at udføre konstruktionerne i beton med omhyggelighed, så der opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion. Diffusionen reduceres ved at gøre konstruktionen diffusionstæt, f.eks. ved at udføre betonkvaliteten som moderat miljøklasse med indhold af højest 5 pct. porøse partikler. Der henvises til DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner.

Radon er en radioaktiv luftart, som findes i jorden. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at gøre fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at udføre konstruktionerne af beton med omhyggelighed, så der opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion, og ved at tætne omkring rør- og kanalgennemføringer i disse bygningsdele og deres samlinger med andre bygningsdele.

WHO anbefaler et referenceniveau for radon i indeklimaet på 100 Bq/m3 og såfremt dette ikke er opnåeligt bør referenceniveauet ikke overstige 300 Bq/m3. Et referenceniveau er den aktivitetskoncentration over hvilken radonudsættelse anses for uhensigtsmæssig, og hvor gennemførelse af rimelige radonsænkende tiltag anbefales.

Bygningsreglementet angiver krav til et maksimalt radonindhold i indeluften på 100 Bq/m3 for nybyggeri, hvor personer opholder sig. Dette krav, som har været gældende siden 2010, skal være opretholdt i hele bygningens levetid.

Forslag til radonsikring af nye bygninger kan findes i SBi-anvisning 233 Radonsikring af nye bygninger (2015), Byggeteknisk Erfaringsformidling, BYG-ERFA blad SfB (99) 15 01 02 Radonsikring nye bygninger og www.radonguiden.dk.

Foretages der måling af radon, bør målingen ske over mindst to måneder i fyringssæsonen og målingen bør resultere i en beregnet gennemsnitlig radonkoncentration over et helt år – en estimeret årsmiddelværdien for bygningen. Der henvises i øvrigt til SBi-anvisning 270 Måling af radon i bygninger, hvor måle- og beregningsmetode for den estimerede årsmiddelværdi er præciseret.

For eksisterende byggeri opført før 2010 anbefaler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at der for bygninger, hvor personer opholder sig, iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m³.

Hvis målinger viser et radonindhold højere end kravene til nye bygninger i BR18 eller over referenceniveauet for eksisterende bygninger i indeluften, kan forslag til radonsikring findes i bl.a. SBi-anvisning 247 Radonsikring af eksisterende bygninger (2016) og www.radonguiden.dk.  

Affaldet fra kulfyring i form af slagger, f.eks. fra kraftværker, kan indeholde radioaktive stoffer, som udsender gammastråling. Strålingsbidraget indendørs fra et underlag af sådant materiale kan reduceres, når det dækkes af f.eks. et gruslag eller tilsvarende på mindst 0,20 m med en mængde på 300 kg/m2. Underlag må ikke medføre fugtskader på konstruktioner.

Der henvises desuden til jordforureningsloven og dennes krav til udearealer.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.