Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledende udtalelse om bygningsreglementets brandkrav efter 1. juli 2018

Fold alle ud

Den 1. januar 2018 er bygningsreglementet 2018 (BR18) trådt i kraft med en overgangsperiode fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018, hvor både BR15 og BR18 kan anvendes. Fra den 1. juli 2018 kan der kun søges om byggetilladelse efter BR18.

Brandkravene i BR18 indebærer ikke ændringer af det personsikkerhedsniveau, som er beskrevet i BR15, og der er fortsat tale om funktionskrav, som kan overholdes på forskellig vis, forudsat at det kan dokumenteres, at det krævede personsikkerhedsniveau er opfyldt.

Brandkravene i BR18 er struktureret på en anden måde end hidtil, bl.a. er hensynet bag det enkelte krav beskrevet mere tydelig, ligesom der ikke længere er vejledningstekst i selve bygningsreglementet. Brandkravene indeholder fx et nyt afsnit om driftsmæssige krav til bygninger.

Vejledning til brandkravene i BR18 vil fremgå af selvstændige vejledninger til de nye bestemmelser, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsender løbende i 2018.