Swipe horisontalt for at se alle emner
1
Administrative bestemmelser (§ 1 - § 47)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
§ 30
De transportable telte og konstruktioner, der er nævnt i § 5, stk. 2, og som ikke er certificeret i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner, må ikke opstilles uden forudgående byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Transportable telte og konstruktioner, der opstilles med en varighed på mere end seks uger på den samme placering, må, uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, ikke opstilles uden forudgående byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Ved byggesagsbehandling af en certificeret konstruktion, der ønskes opstillet med en varighed på mere end seks uger, kan certifikatet lægges til grund for opfyldelse af de tekniske krav, og det er alene de bebyggelsesregulerende forhold, der skal byggesagsbehandles.
§ 31
Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er alene omfattet af byggeloven efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, jf. byggelovens § 2, stk. 3. Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er derfor ikke omfattet af § 5, stk. 1, nr. 7 og 8, samt § 5, stk. 2.
§ 32
For transportable telte og konstruktioner, der anvendes af mere end 150 personer, skal meddelelse med oplysning om det transportable telts eller konstruktions indretning og brug, jf. § 157, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, konstruktionen tages i brug.