Kommunalbestyrelsen skal foretages stikprøvekontrol i 10 pct. af alle byggesager, hvor kommunalbestyrelsen har meddelt ibrugtagningstilladelse efter BR18.

Undtaget fra stikprøvekontrol er dog følgende:

• Enfamiliehuse

• Dobbelthuse

• Rækkehuse

• Sommerhuse

• Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende

I byggesager i konstruktionsklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke lave stikprøvekontrol af den statiske dokumentation. Det samme gælder for byggesager i brandklasse 2-4, hvor kommunalbestyrelsen ikke skal lave stikprøvekontrol af den brandtekniske dokumentation. Disse byggesager er dog i øvrigt ikke undtaget, og en byggesag kan derfor godt blive udtaget til stikprøvekontrol, selvom der har været tilknyttet en certificeret statiker eller brandrådgiver eller der er foretaget teknisk byggesagsbehandling af konstruktions- og brandforhold. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen lave stikprøvekontrol af den dokumentation, der er indsendt for overholdelse af alle de øvrige tekniske kapitler.

Byggeret og helhedsvurdering samt de ubebyggede arealer er behandlet af kommunalbestyrelsen ved ansøgning om byggetilladelse, og dokumentationen for disse forhold er derfor som udgangspunkt heller ikke en del af stikprøvekontrollen, da det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., at det er dokumentationen, der indsendes ved færdigmelding, der skal foretages stikprøvekontrol af.

Der kan både foretages stikprøvekontrol i byggesager, der omhandler nyopførelse af et byggeri og i sager om ombygninger eller anvendelsesændringer. Kommunens egne byggesager kan ligeledes blive udtaget til kontrol. Det afgørende er, at der er tale om byggesager, hvortil kommunalbestyrelsen har meddelt ibrugtagningstilladelse.

Denne vejledning beskriver hvordan kontrol af dokumentation, som skal gennemføres af kommunerne, når en sag udtages til stikprøvekontrol, kan udføres, så der sikres et ensartet niveau og omfang på tværs af kommunerne samt beskriver de forvaltningsretlige rammer for udtagelse til stikprøvekontrol.

Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på forhold, der er i strid med anden lovgivning, skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på en eventuel underretningspligt herefter.

Formålet med stikprøvekontrollen er at kontrollere, om det er dokumenteret, at bygningsreglementet er overholdt, og det er dette hensyn, der skal varetages, når kommunalbestyrelsen tilrettelægger stikprøvekontrollen. Sager må ikke udtages til stikprøvekontrol på baggrund af forhold, der i den kontekst er usaglige, f.eks. kommunalbestyrelsens eller privatpersoners økonomiske interesser.

Bestemmelsen fastlægger ikke en metode for udtagelse af sager til stikprøvekontrol, og det er derfor kommunalbestyrelsen selv, der beslutter, hvordan sagerne udtages. Det kan f.eks. ske ved at foretage stikprøvekontrol af hver 10. sag[1], hvortil der meddeles ibrugtagningstilladelse.

Udtagelse af en byggesag til stikprøvekontrol er ikke en afgørelse, der kan påklages, da det har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Udtagelse af sager til stikprøvekontrol skal ikke desto mindre ske på baggrund af saglige hensyn. Hvis en person mener, at udtagelse ikke er sket på baggrund af saglige hensyn, kan vedkommende bede kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udtagelsen til stikprøvekontrol, hvorefter afgørelsen vil kunne påklages.

Såfremt stikprøvekontrollen fører til en lovliggørelsessag, hvor kommunalbestyrelsen giver påbud om lovliggørelse, vil denne afgørelse kunne påklages. Læs mere i afsnittet om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser.

Kontrol med dokumentationen ved stikprøvekontrol

Når en byggesag udtages til stikprøvekontrol er det den samlede tekniske dokumentation, der er indsendt ved færdigmelding, der skal kontrolleres.

Kommunalbestyrelsen tilrettelægger selv i hvert enkelt tilfælde af stikprøvekontrol, hvilke forhold det i lyset af det konkrete byggearbejdes nærmere karakter er relevant at påse.

Stikprøvekontrollen skal sikre, at bygningers tekniske forhold er tilstrækkeligt dokumenteret, og at bygninger er opført i overensstemmelse med gældende bygningsreglement, jf. § 40, stk. 2, nr. 3.

Under stikprøvekontrollen skal kommunen kontrollere overensstemmelsen med bygningsreglementet i forhold til de specifikke niveauer, som er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og i forhold til beskrivelser, forudsætninger, tegningsmateriale, prøvninger samt drift og vedligeholdelsesmanualer, i det omfang de er relevante for de enkelte bestemmelser.

Stikprøvekontrollen omfatter kun kontrol af beregninger, i det omfang, at der er mistanke om, at beregningerne er behæftede med fejl.  

Hvor der i dokumentationen for det konkrete byggeri er henvist til, at kravene eftervises ved brug af en af vejledningerne til BR 18, kan disse vejledninger tillige lægges til grund for de niveauer, der eftervises.

Ved stikprøvekontrollen skal dokumentationen sammenholdes på tværs af fagområderne i bygningsreglementets kapitel 2-22, så det sikres, at der er overensstemmelse mellem dokumentationen og beregningsforudsætningerne for det færdige byggeri. Det kan f.eks. være kontrol af, at de værdier som indgår i energiberegningen er de samme, som benyttes i indeklimaberegningen.

Nedenstående liste angiver en række tekniske forhold, som afhængigt af byggearbejdets karakter kan indgå i stikprøvekontrollen. Listen er vejledende og ikke udtømmende.

Kapitel 2: Adgangsforhold

• Adgangsforhold frem til bygningen

  • Bredder

  • Niveauforskelle

  • Trapper/ramper

• Adgangsforhold ved bygningen

  • Niveauforskelle

  • Dørbredder

• Fælles adgangsveje

  • Direkte og uhindret adgang

  • Bredder

  • Udligning af niveauforskelle

• Trapper

  • Fri højde

  • Bredde

  • Stigning

• Værn

  • Højder

  • Sikkerhed

• Håndlister

  • Højder

  • Information: læselighed og forståelighed

Kapitel 3: Affaldssystemer

• Den valgte løsning for affaldshåndtering

  • Sundhed

  • Støj- og lugtgener

  • Kildesortering

  • Energiforbrug

  • Brugervenlighed

Kapitel 4: Afløb

• Valg af afløbsløsning også i relation til anden lovgivning

• DS 432

• Højvandslukker/pumper

• Udskillere

• Udluftning

• Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 5: Brand for byggeri i brandklasse 1

• Bygningens størrelse i relation til brandklassen

• Afstandsforhold til andre bygninger, skel, vej

• Brandmæssigt egnede materialer, konstruktioner og bygningsdele

Kapitel 6: Brugerbetjente anlæg

• Adgangsareal og højde

Kapitel 7: Byggepladsen og udførelse af byggearbejder

• Byggepladsens indretning

• Byggepladsen i forhold til naboer

Kapitel 9: Bygningers indretning

• Hvordan er boligen indrettet, størrelse og udformning

  • Køkkener

  • Wc-rum

  • Wc-rum i adgangsetage

  • Loftshøjder

  • Hemse

• Indretning af offentligt tilgængelige bygninger

  • Handicap Wc

  • Teleslynge

• Indretning af bygninger med arbejdspladser

  • Rumhøjder

  • Wc-rum

  • Handicap-wc

  • Spiserum

• Indretning af normalklasserum

  • Areal

  • Placering i forhold til terræn

• Indretning af hoteller

  • Antal handicapindrettede rum

• Sikkerhed ved glaspartier, f.eks. ved niveauspring

  • Risikovurdering

Kapitel 10: Elevatorer

• Elevatorkrav påkrævet ved 3 etager eller derover

• Elevatorstols dimensioner

• Funktionsafprøvning

Kapitel 11: Energiforbrug

• Valg af dokumentationsmetode

• Energiberegning

  • Forudsætninger

  • Værdier for de tekniske anlæg er i overensstemmelse med det udførte og med resultaterne af funktionsafprøvning

• Dokumentation af tæthed

• Indregning af tæthed for det trykprøvede areal

• Bygningsopvarmning

Kapitel 12: Energiforsyningsanlæg

• Aftrækssystemer

• Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 13: Forureninger

• Radonsikring

• Dokumentation for at formaldehydafgivende materialer, der er omfattet af DS/EN 13986, opfylder klasse E1

Kapitel 14: Fugt

• Beskrivelse af fugtsikring, herunder beskrivelse af sikring mod fugt fra indeklima, jord, grundvand, overfladevand og fugtskader fra byggefasen

• Vådrumssikring

Kapitel 15: Konstruktioner for byggeri i konstruktionsklasse 1

• Dokumentation af bærende konstruktioner

Kapitel 16: Legepladser mv.

• DS/EN 1176 – serien

• Motionsredskaber og andre legeredskaber mv. iht. relevante standarder

Kapitel 17: Lydforhold

• Overholdelse af DS490 for boliger.

• Fastlagte projekteringsværdier for andre bygninger end boliger

• Luftlydsisolation

• Trinlyd

• Støj indendørs fra trafik

• Støj fra tekniske installationer

• Rumakustik

Kapitel 18: Lys og udsyn

• Dagslys

  • Anvendt dokumentationsmetode

  • Korrektionsfaktorer ved dokumentation ved glasareal ift. gulvareal

  • Beregninger/simuleringer ved dokumentation ud fra den indvendige belysningstyrke fra dagslys

• Udsyn, herunder evt. solafskærmnings indflydelse herpå

• Belysning

  • DS/EN 12464-1

  • Dagslysstyring

  • Bevægelsesmeldere og zoneopdeling

  • Funktionsafprøvning

Kapitel 19: Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg

• Dokumentation for bygningens termiske indeklima

• Isolering af installationer i henhold til DS 452

• Installationers overensstemmelse med DS 469

• Sikring mod legionella

• Målere på serverrum

• Funktionsafprøvning

• Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 21: Vand

• (DS 439)

• Vandmængde/vandstrøm

• Vandtemperaturer

• Sikring mod legionella

• Sikkerhed for udsivning og udstrømning

• Sikkerhed mod tilbagestrømning

• Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 22: Ventilation

• Ventilationskoncept

• Overensstemmelse med DS 447, DS 428 og DS 452

• Placering af luftindtag og afkast

• Træk i opholdszonen

• Energikrav

• Målere på ventilationsanlæg

• Ventilationsmængder

• Funktionsafprøvning

• Behovstyring

• Overensstemmelse mellem det udførte ventilationsanlæg og forudsætninger i energibehovsberegningen

• Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Gebyr for stikprøvekontrol

Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve gebyr for stikprøvekontrollen. Udgifterne hertil skal indregnes i overheadomkostningerne til byggesagsbehandlingen. Læs mere om dette i Gebyrvejledningen.

Lovliggørelse på baggrund af stikprøvekontrol

Ved stikprøvekontrollen kan kommunalbestyrelsen blive opmærksom på ulovlige forhold i byggesagen, som fører til en lovliggørelsessag. Når kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, der ikke er af ganske underordnet betydning, skal kommunalbestyrelsen søge forholdet lovliggjort. Det sker ved, at kommunalbestyrelsen retter et påbud mod bygningsejeren om at udbedre det ulovlige forhold.

Et ulovligt forhold kan både bestå i en materiel mangel, altså at byggeriet ikke er opført i overensstemmelse med bygningsreglementet, eller en formel mangel, f.eks. at der ikke er ansøgt om dispensation, eller der mangler dokumentation for dele af byggearbejdet.

Læs mere om lovliggørelse af ulovligt byggeri her.

Der kan opkræves gebyr for behandling af en lovliggørelsessag, som er opstået på baggrund af en stikprøvekontrol, jf. BR18 § 39, stk. 1. Læs mere om dette i Gebyrvejledningen.