Brand- eller konstruktionsklasse
Egenkontrol Uafhængig kontrol Tredjepartskontrol
1 X
2 X X*
3 X X
4 X X X

*For byggerier i brandklasse 2 skal der foretages uafhængig kontrol af dokumentationen vedrørende:

- indplacering i brandklasse,

- dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold,

brandstrategirapporten og

- kontrolplanen, jf. §§ 510-512 og § 518.

For den øvrige del af dokumentationen kan uafhængig kontrol udføres af personer, der ikke har medvirket ved udarbejdelsen af dokumentationen af den pågældende del af byggeriet, men som har medvirket i designet af byggeriet.

For konstruktionsklasse 2 gælder kravet om uafhængig kontrol kun:

- A1. Konstruktionsgrundlag og

- B2. Statisk kontrolplan, jf. § 501, nr. 1, og § 502, stk. 1, nr. 2.

For den øvrige del af dokumentationen kan uafhængig kontrol udføres af personer, der ikke har medvirket ved udarbejdelsen af dokumentationen af det pågældende konstruktionsafsnit, men som har medvirket i projektering af byggeriet.