Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m2

Fold alle ind

Vejledningen er opdateret i juli 2020.

Ved sekundær bebyggelse forstås garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger. Denne vejledning omfatter sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m2, der kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse, hvis bygningsreglementet, herunder byggeretten og anden lovgivning er overholdt. Overstiger den sekundære bebyggelse arealet 50,0 m2, er der altid krav om byggetilladelse.

Den 1. juli 2017 udgik anmeldelsesbegrebet i bygningsreglementet. Det betyder, at der ikke længere er krav om ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen for at opføre sekundær bebyggelse, når bygningerne har et samlet areal på højst 50 m2, og hvor disse samtidig overholder byggeretten og anden lovgivning.

Sekundær bebyggelse skal leve op til de regler, der er gældende på tidspunktet for opførelsen.

I denne vejledning behandles en række fokuspunkter som man skal være særligt opmærksom på ved opførelse af sekundær bebyggelse.

Hverken vejledningen eller eksemplerne, der følger af denne, er udtømmende. Der kan derfor være konkrete situationer, der ikke er nævnt i hverken vejledningen eller eksemplerne.

Eksemplerne er inddraget som et forsøg på at omsætte nogle af de relevante regler for sekundær bebyggelse til mere konkrete eksempler, for at give en bedre forståelse af, hvad man skal være opmærksom på.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er det samlede areal af den sekundære bebyggelse på grunden, der er afgørende for, om bygningen kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse til kommunen. Det er derfor ikke den enkelte bygning, der højst må have et samlet areal på 50 m2, men derimod det samlede areal af den sekundære bebyggelse, der er opført på grunden. Allerede eksisterende sekundær bebyggelse skal tælles med i beregningen af det samlede areal af den sekundære bebyggelse, der må opføres uden ansøgning om byggetilladelse. Det betyder, at hvis der allerede er opført 40 m2, kan der maksimalt opføres 10 m2 sekundær bebyggelse på grunden uden ansøgning om byggetilladelse til kommunen. Dette gælder uanset som den eksisterende sekundære bebyggelse er opført med eller uden ansøgning om byggetilladelse.

Det er ikke afgørende for kravet om byggetilladelse, hvilket byggeri sekundær bebyggelse opføres i forbindelse med. Det gælder for alle former for bebyggelse, herunder enfamiliehuse, rækkehuse, etageboligbyggeri, industri- og lagerbebyggelse, at der samlet må bygges 50 m2 på hver grund uden ansøgning om byggetilladelse.

Det er pr. 1. januar 2020 præciseret, at opførelse af sekundær bebyggelse uden byggetilladelse er betinget af, at den sekundære bebyggelse placeres på terræn. Baggrunden for præciseringen er bl.a., at placering af konstruktioner under terræn kan medføre risiko for sammenstyrtning, og dermed er af en anden kompleksitet end konstruktioner, der er placeret på terræn.

Begrebet ”sekundær bebyggelse” er en samlebetegnelse for garager, carporte udhuse m.v. Begrebet skal altså ikke forstås i bogstavelig forstand, således at sekundær bebyggelse kun kan opføres uden byggetilladelse, når der allerede er en primær bebyggelse.

Det betyder, at sekundær bebyggelse også kan opføres uden byggetilladelse på en grund, hvor der endnu ikke er opført en primær bebyggelse. Dette kan fx være relevant i forbindelse med opførelse af et enfamiliehus, hvor man ønsker at opføre et skur til opbevaring af redskaber, der skal anvendes i byggeprocessen. 

Det skal understreges, at det ikke er tilladt at anvende sekundær bebyggelse til beboelse uanset om der er primær bebyggelse på grunden. 
Foruden bygningsreglementets regler, kan der også være regler i anden lovgivning, der begrænser mulighederne for at bygge. Læs mere herom i vejledningens afsnit 8 om anden lovgivning.

Eksempel 1:

På en grund er der opført en garage på 25 m2. Ejeren af ejendommen ønsker efterfølgende at opføre et udhus. Det samlede areal af sekundær bebyggelse på grunden må maksimalt være 50 m2. Ejeren af ejendommen kan derfor opføre et udhus på maksimalt 25 m2, uden at det kræver byggetilladelse fra kommunen.

Ønsker ejeren af ejendommen at opføre et udhus på mere end 25 m2, vil bygningernes samlede areal overstige 50 m2, og der vil derfor være krav om byggetilladelse.

Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.

Eksempel 2:

På en grund med en garage på 30 m2, der er bygget sammen med en overdækning på 19 m2 vil ejeren gerne opføre et skur på 14 m2.

I eksemplet er det samlede areal af sekundær bebyggelse ved opførelse af skuret 63 m2, og overstiger dermed 50 m2. Der er derfor krav om byggetilladelse.

Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.

 

Det er vigtigt, at bygningsreglementets bestemmelser om brandforhold overholdes ved opførelse af sekundær bebyggelse på grunden. Dette er afgørende for, at der opnås og opretholdes tilfredsstillende sikkerhed mod brand og brandspredning til andre bygninger på egen og omkringliggende grunde.

Ved sekundær bebyggelse skelnes der mellem byggeri, der bygges sammen med den primære bebyggelse (fx et enfamiliehus), og byggeri, der ikke er bygget sammen. Læs mere herom i afsnit 6 om integrerede og sammenbyggede bygninger. 

Det kan på samme måde have betydning for brandsikringen, hvis man bygger tæt på skel. Konkret kan det eksempelvis have betydning for, hvilke materialer, som du skal bygge med, og om du skal lave en brandvæg mod skel for at forhindre brandspredning.

Vi henviser i øvrigt til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, Bilag 1 – Præ-accepterede løsninger – Enfamiliehuse, afsnit 4.6, der omhandler særlige forhold ved sekundær bebyggelse.

Eksempel 1:

På en grund med et dobbelthus placeres et udhus 3 m fra skel. Udhusets afstand fra skel er større end 2,5 m, og derfor skal der som udgangspunkt ikke tages hensyn til brandforholdene, herunder de bygningsdele, der vender mod skel.

Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.

Eksempel 2:

Ved et enfamiliehus placeres en sammenbygget garage i skel mod nabo.

Garagens afstand til skel på mindre end 2,5 m medfører, at man skal være opmærksom på brandforholdene for de bygningsdele, der vender mod skel eller enfamiliehuset. Garagen skal som minimum udføres med væg mod naboskel som bygningsdel EI60 [BD-bygningsdel 60].

At bygningsdelen er EI60 betyder, at den kan holde varme og flammer ude i 60 minutter, og dermed er der større sandsynlighed for, at branden kan blive slukket inden den spreder sig. Sikringen kan også foretages i enfamiliehuset. Brandsikringen kan konkret bestå i, at der bygges med brandhæmmende materialer i de sider, der vender mod skel.

Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.

Eksempel 3:

På en sommerhusgrund placeres et udhus på 32 m2 i en afstand af 2,5 m fra skel og 2,5 m fra sommerhuset. Da udhusets afstand til skel er 2,5 m skal der som udgangspunkt ikke tages særligt hensyn til brandforholdene. Bemærk, at der er særlige afstandskrav for sekundær bebyggelse i tilknytning til sommerhuse. Læs mere herom i afsnit 4.1.3.
Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.

 

I bygningsreglementet findes bl.a. bestemmelser om, hvilken afstand bygninger skal have til skel, hvilken højde bygninger have, samt hvilken størrelse bygninger have.

Bebyggelsesprocenten angiver etagearealets procentvise andel af grundens areal. Man skal derfor være opmærksom på, om grunden er stor nok til, at man opføre sekundær bebyggelse.

Hvis bygningsreglementets bestemmelser om bebyggelsesregulerende forhold ikke kan overholdes, skal der, uanset størrelsen den sekundære bebyggelse, søges om byggetilladelse. Herefter skal kommunalbestyrelsen ved en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles byggetilladelse til den sekundære bebyggelse.

Det vil sige, at kan en sekundær bebyggelse opføres inden for byggeretten kræver det ikke byggetilladelse. Kan den sekundære bebyggelse ikke opføres inden for rammerne af byggeretten vil der være krav om byggetilladelse.

Hvis sekundær bebyggelse opføres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 2,5 meter, skal bygningen opfylde følgende betingelser1:

Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 2,5 meter over terræn eller det af kommunen for bygningen fastsatte niveauplan. Placeres bebyggelsen på et skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner fastsat af kommunen. I de tilfælde, hvor kommunen skal fastsætte et eller flere niveauplan, vil der være krav om byggetilladelse. Såfremt højden målt fra lodret terræn ikke overstiger de i byggeretten fastsætte grænser for højde samt afstand til skel, kan bebyggelsen opføres uden fastsættelse af niveauplaner.

De sider, der vender mod skel, må ikke have en samlet længde på mere end 12 meter. Det er alene bygningens længste side, der medregnes. Også i dette tilfælde er det den samlede længde af al sekundær bebyggelse på grunden, der er afgørende for, om kravet er overholdt.

Der må ikke udføres vinduer, døre eller andre åbninger i den side, der vender mod skel mod nabo og sti. 

Tagvand skal holdes på egen grund. Man skal altså sørge for, at tagvandet ikke 
løber ind på naboens grund.

Hvis ovenstående betingelser overholdes, er det som udgangspunkt tilladt at bygge nærmere skel end 2,5 meter. Sommerhuse er selvstændigt reguleret – se afsnit 4.1.3 nedenfor. Er der tvivl om, hvorvidt byggeriet kan opfylde alle betingelserne, kan man kontakte kommunen for vejledning.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en pjece til ejere af sommerhuse, der med en grafisk fremstilling illustrerer reglerne: Til ejere af enfamilie-, dobbelt- og rækkehuse – pjece om sekundær bebyggelse (udgives januar 2020). 

Eksempel 1:

På en grund er der opført en garage 1,5 meter fra skel. Garagens længste side mod skel er 6 meter. Ejeren af ejendommen ønsker efterfølgende at opføre et udhus, der placeres 2 meter fra skel. Da den samlede længde af samtlige bygninger på grunden maksimalt må udgøre 12 meter i skel, må udhusets længste side mod skel maksimalt være 6 meter. Hvis den samlede længde af garagen og udhuset mod skel overstiger 12 meter, vil betingelserne ikke være opfyldt, og der vil derfor skulle ansøges om byggetilladelse, og det vil være op til kommunen, om der kan gives en byggetilladelse til opførelse af bebyggelse, der ikke overholder byggeretten. Alternativt kan udhuset placeres længere fra skel end 2,5 meter.

Det er en forudsætning, at bygningsreglementet og anden lovgivning overholdes.

  • 1Bemærk, at bestemmelsen ikke omfatter integrerede garager og carporte.
Placeres bygningen i en afstand på mere end 2,5 meter fra skel, er bygningen ikke omfattet af betingelserne nævnt i afsnit 4.1.1. Placeres bygningen længere fra skel mod nabo, vej og sti end 2,5 meter, skal du dog være opmærksom på, hvor højt du må bygge, og om du overskrider bebyggelsesprocenten. I disse tilfælde skal man ligeledes være opmærksom på, at tagvand skal holdes på egen grund.

For sekundær bebyggelse, der opføres i tilknytning til sommerhuse gælder særlige afstandskrav. 

Udgangspunktet er, at der ikke må opføres bebyggelse i en afstand af 0,0 - 5,0 meter fra skel. Man kan skelne mellem den ydre skelbræmme, dvs. fra 0,0 - 2,5 meter fra skel, og den indre skelbræmme, dvs. fra 2,5 – 5,0 meter fra skel.

Det er ikke tilladt at opføre bebyggelse i den ydre skelbræmme, dvs. inden for en afstand fra 0,0 - 2,5 meter fra skel.

I visse tilfælde kan man opføre sekundær bebyggelse i den indre skelbræmme mod nabo og sti , hvis en række betingelser er opfyldt. Opføres sekundær bebyggelse i den indre skelbræmme, dvs. inden for en afstand af 2,5 - 5,0 meter fra skel mod nabo og sti, skal følgende betingelser være opfyldt :

Ingen del af bygningens ydervægge eller tag inklusiv eventuel brandkam må inden for en afstand af 2,5 meter til 5,0 meter fra skel mod nabo og sti være højere end 2,5 meter over terræn eller det niveauplan som kommunen har fastsat for bygningen. Placeres bebyggelsen på et skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner fastsat af kommunen. I de tilfælde, hvor kommunen skal fastsætte et eller flere niveauplan, vil der være krav om byggetilladelse. Såfremt højden målt fra lodret terræn ikke overstiger de i byggeretten fastsætte grænser for højde samt afstand til skel, kan bebyggelsen opføres uden fastsættelse af niveauplaner.

De sider, der vender mod skel, må ikke have en samlet længde på mere end 12 meter. Det er alene bygningens længste side, der medregnes. Også i dette tilfælde er det den samlede længde af al sekundær bebyggelse på grunden, der er afgørende for, om kravet er overholdt.

Der må ikke udføres vinduer, døre eller andre åbninger i den side, der vender mod skel mod nabo og sti. Tagvand skal holdes på egen grund. Man skal altså sørge for, at tagvandet ikke løber ind på naboens grund.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en pjece til ejere af sommerhuse, der med en grafisk fremstilling illustrerer reglerne: Til ejere af sommerhuse – pjece om sekundær bebyggelse (udgives januar 2020). 

Eksempel 1:

I tilknytning til et sommerhus i et sommerhusområde opføres en overdækket terrasse på 45 m2. Ejeren ønsker at placere overdækningen så tæt på skel som muligt uden at skulle søge om byggetilladelse. For sommerhuse gælder som nævnt særlige afstandskrav. Ejeren kan derfor opføre den overdækkede terrasse 2,5 meter fra skel uden byggetilladelse fra kommunen, hvis ovenstående betingelser er overholdt.

Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.

  • 2Fra 1. januar 2020 er bygningsreglement 2018 (BR18) ændret. Ændringen betyder, at det ikke længere er tilladt at opføre sekundær bebyggelse i en afstand fra 0,0 – 5,0 meter fra vejskel.
  • 3Bemærk, at bestemmelsen ikke omfatter integrerede garager og carporte.

Bebyggelsesprocenten angiver etagearealets procentvise andel af grundens areal. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at bebyggelsesprocenten skal overholdes ved opførelse af sekundær bebyggelse.

For fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse skal der ved beregning af etagearealet kun medregnes den del af arealet, der overstiger 50 m2 pr. bolig.

For etageboligboligbebyggelser, ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel samt ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse eller lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, er det 20 m2 pr. bolig.

Dette betegnes ofte ”fradragsreglen”.

Fradragsreglen er blevet ændret med bygningsreglementet 2018 (BR18), og grænsen for, hvad man kan fradrage i forhold til fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse er blevet forhøjet i forhold til tidligere gældende bygningsreglementer.4 Ved tvivl om beregning af bebyggelsesprocenten eller mulighed for fradrag kan kommunalbestyrelsen kontaktes.

Eksempel 1:

På en 600 m2 stor grund er der opført et fritliggende enfamiliehus på 150 m2. Med en bebyggelsesprocent på 30 %, må etagearealet ikke overstige 600 m2 x 0,30 = 180 m2. Det samlede areal af den sekundære bebyggelse, der kan opføres uden byggetilladelse er 50 m2, hvis bebyggelsesprocenten, deklarationer og anden lovgivning er overholdt. I dette tilfælde vil der være 180 m2 – 150 m2 = 30 m2 tilbage på grunden til at opføre sekundær bebyggelse inden for rammerne af bebyggelsesprocenten og anden lovgivning. Overstiger arealet af den sekundære bebyggelse 30 m2 vil bebyggelsesprocenten overskrides, og der vil være krav om byggetilladelse.

Fradragsretten giver dog mulighed for at fradrage 50 m2, når man skal udregne etagearealet, der har betydning for bebyggelsesprocenten.

Med en bebyggelsesprocent på 30 %, må etagearealet ikke overstige 600 m2 x 0,30 + 50 (fradragsreglen) = 230 m2. Enfamiliehuset udgør 150 m2, og der er derfor 80 m2 tilbage på grunden inden for rammerne af bebyggelsesprocenten.

Her skal man dog være opmærksom på, at når den sekundære bebyggelses samlede areal overstiger 50 m2, er der krav om byggetilladelse, uanset at det kan lade sig gøre at bygge større end 50 m2 inden for rammerne af bebyggelsesprocenten.

Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.

  • 4For fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse skulle der ved beregning af etagearealet tidligere kun medregnes den del af arealet, der oversteg 35 m2 pr. bolig. For etageboligboligbebyggelser, ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel samt ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse eller lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, er det 20 m2.
Der skelnes mellem integrerede og sammenbyggede bygninger.
En integreret bygning kan eksempelvis være en garage, carport, udhus eller lignende, der ligger under samme tagkonstruktion som den primære bygning. En bygning kan også være integreret, hvis opførelse, ændring eller nedrivning af den integrerede bygning, kan påvirke den samlede bebyggelses konstruktive forhold.
 
Integrerede bygninger betragtes ikke, i relation til de administrative bestemmelser, som sekundær bebyggelse, der kan opføres uden byggetilladelse.
 
Idet integrerede bygninger ikke betragtes som sekundær bebyggelse, der kan opføres uden byggetilladelse, skal de heller ikke tælles med i det samlede areal på højst 50 m2, der kan opføres uden byggetilladelse, hvis bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning er overholdt.
 
Det er dog væsentligt at bemærke, at integrerede bygninger fortsat bliver betragtet som sekundær bebyggelse, der kan fradrages i relation til beregningsreglerne. Derfor finder fradragsreglen fortsat anvendelse på integreret sekundær bebyggelse.
 
Opførelse af en integreret bygning vil derfor kræve byggetilladelse, og er omfattet fradragsreglen.
 
Eksempel 1:
 
På en grund med et enfamiliehus med integreret garage på 40 m2 vil man gerne opføre et drivhus på 12 m2. Integrerede garager er ikke omfattet af reglerne, der gør det muligt at opføre sekundær bebyggelse uden byggetilladelse, og de skal derfor ikke medregnes i de 50 m2, der i henhold til de administrative bestemmelser kan opføres uden byggetilladelse. Da den integrerede garage ikke skal medregnes i de 50 m2, kan drivhuset på 12 m2 opføres uden ansøgning om byggetilladelse.
 
Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.
 
Sammenbyggede bygninger er placeret op ad et fritliggende enfamiliehus, dobbelthus eller et rækkehus, men er ikke nødvendigvis konstruktivt en del af dette. Der kan eksempelvis være tale om en carport placeret på søjler direkte mod primærbygningens facade uden sammenhængende tagkonstruktioner. 
 
Sammenbyggede bygninger skal indregnes i det samlede areal for sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m2, der kan opføres uden byggetilladelse.
 
Hvis der er adgang via dør eller der er et vindue mellem huset og carporten kan der være brandkrav til døren og vinduet.
 
Indsæt link til præaccepterede løsninger.
 
Eksempel 1:
 
På en grund med et enfamiliehus vil ejeren gerne opføre en sammenbygget garage på 40 m2. Da den sammenbyggede garage ikke konstruktivt er en del af enfamiliehuset, kan garagen opføres uden ansøgning om byggetilladelse.
 
Det er en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.
 
Havde der været eksisterende sekundær bebyggelse på grunden, således at det samlede areal ville overstige 50 m2, ville det kræve byggetilladelse at opføre den sammenbyggede garage på 40 m2.

Det kræver som udgangspunkt tilladelse fra kommunen at nedrive bebyggelse, hvor der har været krav om byggetilladelse ved opførelsen.

Sekundær bebyggelse, der ikke er integreret i den primære bebyggelse, kan nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, når den enkelte bygning har et areal på højst 50 m2.

Nedrivning af bebyggelse skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Bemærk, at der kan være andre regler end dem, der følger af byggeloven og bygningsreglementet, der kan begrænse muligheden for nedrivning af bebyggelse, f.eks. begrænsninger i en lokalplan eller regler om håndtering af byggeaffald.

Eksempel 1

I tilknytning til et enfamiliehus ønsker man at nedrive en garage på 30 m2. Dette kan ske uden tilladelse, da sekundær bebyggelse, der ikke er integreret, ikke kræver tilladelse ved nedrivning uanset størrelsen af det samlede areal af den sekundære bebyggelse.

Det er dog en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.

Eksempel 2:

I tilknytning til et enfamiliehus ønsker man at nedrive en integreret garage på 30 m2. Dette kan ikke ske uden tilladelse. Nedrivning af integreret sekundær bebyggelse kræver altid tilladelse at opføre, og kræver ligeledes altid tilladelse at nedrive.

Det er dog en forudsætning, at bygningsreglementet, deklarationer og anden lovgivning overholdes.

Før man bygger, skal man altid være opmærksom på, at der foruden de nævnte krav i bygningsreglementet, også kan være regler i anden lovgivning, som har betydning for, hvad og hvor meget, man må bygge på sin grund.

Der kan være lokalplaner eller byplanvedtægter for området, der indeholder regler om opførelse af sekundær bebyggelse. Lokalplaner gælder for afgrænsede områder i kommunen, og kan indeholde krav, der afviger fra bygningsreglementet. Såfremt der i lokalplanen er fastlagt bebyggelsesregulerende bestemmelser gælder disse i stedet for bygningsreglementets bebyggelsesregulerende bestemmelser om de pågældende forhold.

Lokalplaner kan for eksempel indeholde regler om krav til placering af bebyggelse, hvor meget man må bygge på grunden, at der skal bygges i en bestemt stilart, eller at der skal anvendes særlige materialer eller farver, der passer med den bebyggelse, der i øvrigt er i området.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet ikke gælder, hvis en lokalplan, eller et andet plangrundlag, fastsætter andre bestemmelser end dem, der fremgår af bygningsreglementet.

Det betyder for eksempel, at den maksimale bebyggelsesprocent, der er fastsat i bygningsreglementet, kan være fastsat anderledes i en lokalplan. I disse tilfælde gælder lokalplanen forud for bygningsreglementet.

Bygningsreglementets beregningsregler kan dog ikke fraviges ved lokalplaner. Man skal derfor være opmærksom på, at man skal anvende beregningsreglerne fra det bygningsreglement, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens ikrafttræden.

Man kan søge efter lokalplaner i https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/plandatadk, eller orientere sig på kommunens hjemmesider.

Ved tvivl om, hvorvidt der er vedtaget lokalplan(er) i et område, kan man kontakte kommunen for vejledning.

Der kan ligeledes være fastsat begrænsninger i form af deklarationer og servitutter på ejendommen. Deklarationer og servitutter kan være forskellige begrænsende rettigheder på en ejendom. Deklarationer og servitutter kan både være offentligretlige, hvor det er en myndighed, der har fået tinglyst en ret over en ejendom, og de kan være privatretlige, hvis servitutten eller deklarationen er tinglyst af en privatperson.

Kommunalbestyrelsen kan med hjemmel i planloven håndhæve privatretlige deklarationer og servitutter med fx bebyggelsesregulerende bestemmelser. Du kan læse mere om servitutter på www.tinglysning.dk.

Foruden ovenstående, er der også andre forhold, som man skal være opmærksom på, før man påbegynder et byggeri. Sekundær bebyggelse må ikke anvendes til beboelse. 
 
Dette gælder selvom den sekundære bebyggelse opfylder kravene til en bolig. Det er således den anvendelse, der er givet byggetilladelse til, der er afgørende for byggeriets anvendelse. Man må dog gerne opholde sig i den sekundære bebyggelse i kortere perioder eksempelvis for at drikke en kop kaffe, læse en bog, reparere en cykel eller lignende.
 
En ændring i anvendelse, fx fra udhus til bolig eller terrasseoverdækning til udestue, kræver byggetilladelse.
 
Når man har opført sekundær bebyggelse, der ikke kræver byggetilladelse, skal man også huske at meddele oplysninger om byggeriet til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det er kommunalbestyrelsen, der opdaterer oplysninger i BBR, men det er boligejerens ansvar, at oplysningerne er korrekte. Alle bygninger på grunden skal som udgangspunkt være registreret i BBR.
 
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der må bygges uden tilladelse, er det altid en god idé at kontakte kommunen, inden byggeriet påbegyndes, da man kan risikere at skulle rive en ulovligt opført bygning ned.
 

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.