Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English

FAQ

1Administrative bestemmelser
Administrative bestemmelser
16.12.2010
Kap. 1 og byggelovens § 16 - Spørgsmål til Bygningsreglementet og Byggeloven

Hvem skal jeg rette henvendelse til med spørgsmål?

Svar:

I henhold til byggeloven er det kommunerne, som er bygningsmyndighed. Det er derfor kommunerne der behandler byggesager, og som svarer på spørgsmål vedrørende konkrete byggesager.

Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke besvare henvendelser fra private borgere.

Klager over kommunale afgørelser vedrørende byggesager skal ske til Statsforvaltningen.

Spørgsmål om kommunens beføjelser i lokalplanhenseende kan rettes til Erhvervsstyrelsen, der er ansvarlig myndighed for planlovgivningen.

15.08.2016
Kap. 1.12 - byggesagsgebyrer

Må kommunen opkræve gebyr for at behandle byggesager?


Svar

Byggelovens § 28 giver ministeren en generel hjemmel til at fastsætte nærmere regler om byggesagsgebyrer. Disse regler findes i BR10 kap. 1.12.

 

Kommunen vælger selv, om den vil opkræve byggesagsgebyrer. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal opkræves gebyr, skal der opkræves særskilte gebyrer for følgende fem kategorier af bebyggelse. Indenfor hver kategori må kommunens gebyrindtægter ikke overstige kommunens udgifter til behandling af sager i denne kategori. Gebyrerne inden for hver bebyggelseskategori skal således afspejle det ressourceforbrug, kommunen har haft ved byggesagsbehandling af netop denne kategori. Kategorierne er:

1. Simple konstruktioner,

2. Enfamiliehuse,

3. Industri- og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet.  

4. Andre faste konstruktioner m.v.,

5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri

 

 

18.02.2011
kap. 1.5, stk. 2 - anmeldelse - reaktionstid

Hvor hurtigt skal kommunen reagere på en byggeanmeldelse?

Svar

Ved anmeldelsessager skal kommunen reagere inden 2 uger i henhold til BR10 1.5, stk. 2. Hvis ikke kommunen har reageret indenfor denne frist, kan byggearbejdet påbegyndes.

14.01.2011
Kap. 1.6 - byggearbejde uden tilladelse el. anmeldelse.

Hvilke byggearbejder kan udføres uden byggetilladelse eller anmeldelse?


Svar:

De byggearbejder, der fremgår af BR10 kap. 1.6, stk. 1 kan udføres uden byggetilladelse eller anmeldelse. Det er eksempelvis ombygninger og andre forandringer i bygninger, der ikke medfører en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring.

30.07.2012
Kap. 1.3 og Bilag 1 - Byggetilladelse - inddragelse af loftsrum

Kræves der en byggetilladelse for at inddrage loftsrum til beboelse?

Svar

Fra 1. januar 1976 har udnyttelige tagetager skulle medregnes i bebyggelsesprocenten.

Baggrunden for denne ændring var, at dette forhold havde givet anledning til fortolkningstvivl og administrative vanskeligheder samt erkendelsen af, at udnyttelige tagetager i meget vidt omfang senere ønskes inddraget til beboelse.

Det forhold, at udnyttelige tagetager er medregnet i bebyggelsesprocenten, er efter Trafik- og Byggestyrelsens opfattelse ikke det samme som, at en ændret anvendelse fra udnyttelig tagetage til bolig ikke kræver en byggetilladelse.

Det afgørende er derimod om bygningsreglementets bestemmelser er påset i forbindelse med behandlingen af den oprindelige byggetilladelse. Det vil sige, at såfremt der tidligere er stillet krav til den udnyttelige tagetage, som på daværende tidspunkt opfyldte kravene til beboelse, vil en senere inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse således ikke kræve en byggetilladelse.

I modsætning hertil vil en senere inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse kræve en byggetilladelse, hvis der ikke tidligere er stillet krav til den udnyttelige tagetage i overensstemmelse med kravene til beboelse, idet der vil være tale om en væsentlig anvendelsesændring i henhold til byggelovens § 2, stk. 2, litra c.

12.05.2016
Byggelovens § 16 og BR10 kap. 1.3 - Ansøgning om byggetilladelse- Hvilken myndighed?

Hvilken myndighed skal man søge byggetilladelse hos?


Svar:

Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunen.

11.06.2013
Byggeloven § 2, stk. 5 - Bestående bebyggelse

Finder loven anvendelse ved bestående bebyggelse?

Svar:

Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse.

30.03.2016
Kap. 1.3.3 - Etablering af nedgravet køleskab

Kræver etableringen af et nedgravet køleskab til opbevaring af døde dyr byggetilladelse?

Svar:

Byggeloven finder anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse , jf. § 2, stk. 1, litra a. Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage , jf. § 2, stk. 2. Som eksempler fra tidligere byggelove samt byggelovens forarbejder kan nævnes tank- og beholderanlæg.

En nedgravet kølegrav er på baggrund af ovenstående en bebyggelse i byggelovens forstand.

Byggelovens § 16 og bygningsreglementet kap. 1.3, stk. 1 bestemmer, at et byggearbejde ikke må påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Undtagelserne til denne bestemmelse  medmindre andet er bestemt i kap. 1.5 eller 1.6. Da kap. 1.5 og 1.6 således er undtagelsesbestemmelser til udgangspunktet i kap. 1.3, skal bestemmelserne fortolkes indskrænkende.

Da kølegrave til døde dyr hverken er nævnt i kap. 1.5 eller kap. 1.6, er disse omfattet af kravet om byggetilladelse. Disse konstruktioner kan derfor alene opføres efter der er meddelt byggetilladelse fra kommunen.  

I forbindelse med byggesagsbehandlingen skal kommunen påse, at anden relevant lovgivning er overholdt, jf. kap. 1.10. Kommunen skal derfor se på, om der kan være miljøretlige eller sundhedsretlige regler, som bevirker, at en kølegrav til døde dyre ikke kan tillades.

14.01.2011
Kap. 1.3,1 og 1.10- Teknisk byggesagsbehandling og energimærkning

Skal kommunen tjekke energimærkninger i sager, hvor der ikke skal teknisk byggesagsbehandles?

Svar:

Ved kompliceret byggeri (bebyggelse omfattet af kap. 1.3.3), har kommunalbestyrelsen pligt til at påse, om byggearbejdet lever op til alle kravene i bygningsreglementet, herunder også de tekniske bestemmelser. Energimærket, der skal laves i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger, viser blandt andet, hvorvidt et nybyggeri lever op til de energimæssige krav i bygningsreglementet.

Dokumentation for, at bestemmelserne i bygningsreglementets kapitel 7 er overholdt, kan dermed ske gennem fremsendelse af energimærke til kommunalbestyrelsen.

Ved ukompliceret byggeri (byggeri omfattet af kap. 1.3.1 og 1.3.2) skal der ikke foretages teknisk byggesagsbehandling. Byggeriet skal dog overholde lovgivningen, både byggelovgivningen og anden lovgivning, der er relevant i forhold til det pågældende byggeri, uanset, om der foretages en teknisk byggesagsbehandling af kommunen eller ej.

Inden der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om et byggearbejde er i strid med anden lovgivning, herunder lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Denne pligt eksisterer for kommunen, uanset om kommunen i den pågældende byggesag skal foretage teknisk byggesagsbehandling. Dette fremgår af BR10 kap. 1.10.

Såfremt en bygning eller et byggearbejde ikke lever op til kravene i byggelovgivningen eksisterer der et ulovligt forhold. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal kommunalbestyrelsen i kraft af dens status som bygningsmyndighed søge forholdet lovliggjort efter byggelovens § 16 C, stk. 3, medmindre forholdet er af ganske underordnet betydning.

Når et byggearbejde er afsluttet, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen. Dette gælder uanset, om byggearbejdet er blevet teknisk byggesagsbehandlet eller ej, jf. BR10 kap. 1.8, stk. 1.

Byggearbejder der kan udføres efter anmeldelse, eller som kan udføres uden hverken anmeldelse eller byggetilladelse skal dog ikke færdigmeldes, jf. henholdsvis kap. 1.5, stk. 12 og kap. 1.6, stk. 2.

Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. BR10 kap. 1.8, stk. 2.

Hvis byggearbejdet vedrører bebyggelse omfattet af kap. 1.3.1 eller 1.3.2, kan byggearbejdet dog tages i brug uden tilladelse, jf. kap. 1.8, stk. 3. Disse byggearbejder skal dog færdigmeldes, jf. kap. 1.8, stk. 1.

En bebyggelse kan først lovligt tages i brug, når bebyggelsen fuldt ud er lovlig, dvs. lever op til kravene i den gældende lovgivning, og når relevante formkrav er opfyldt. En færdigmelding af byggearbejder, der er omfattet af kap. 1.3.1 og 1.3.2, vil dermed også først være lovlig, når bebyggelsen lever op til kravene i den gældende lovgivning og når dokumentationskrav, formkrav m.v. er opfyldt.

I henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger skal ejeren af bygningen fremsende energimærkningen for nybyggeri til kommunen senest samtidig med færdigmeldingen af byggeriet. Dette fremgår af § 11, stk. 2.

Såfremt energimærket ikke fremsendes senest samtidig med, at der sker færdigmelding efter BR10 kap. 1.8, stk. 1, vil færdigmeldingen ikke være lovlig, idet et krav i anden lovgivning ikke er overholdt.

For så vidt angår ukompliceret byggeri (byggeri omfattet af BR10 kap. 1.3.1 og 1.3.2), skal kommunen som nævnt ovenfor ikke påse de tekniske forhold i byggesagsbehandlingen. Når byggeriet færdigmeldes skal kommunen heller ikke påse, at det færdigopførte byggeri rent faktisk lever op til de tekniske krav i bygningsreglementet. Dette er heller ikke tilfældet, selvom der indsendes et energimærke til kommunen. Kommunen skal blot modtage energimærket og konstatere, at der er fremsendt et energimærke i henhold til § 11, stk. 2, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Såfremt kommunen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, skal dette som nævnt lovliggøres, jf. byggelovens § 16 C, stk. 3. Det er uden betydning for anvendelsen af byggelovens § 16 C, stk. 3, hvorledes kommunen bliver opmærksom på det ulovlige forhold.


Læs mere herom i Energistyrelsens vejledende udtalelse om energimærkning af nybyggeri og dokumentation, som findes under vejledninger.

24.09.2013
BR10 kap.1.3 - Transportable konstruktioner

Skal telte og lignende transportable konstruktioner overholde krav i bygningsreglementet?

Svar:
Transportable konstruktioner er omfattet af byggeloven, når de gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående karakter. Bygningsreglementets bestemmelser skal derfor overholdes, hvad angår krav som byggetilladelse, konstruktions- og brandbestemmelser.
Transportable konstruktioner, der er tilladt opstillet i medfør af lov om sommerhuse og campering mv. er ikke omfattet af byggeloven.

14.01.2011
Byggelovens § 2 og BR10 kap. 1.3 - definition af en tilbygning

Hvad er en tilbygning?

Svar:
En tilbygning er en forøgelse af arealet af en allerede eksisterende bygning. Dette gælder uanset, hvor stor tilbygningen er.
En definition findes i Dansk Miljøret side 250: "Ny bygning, der sammenbygges med en eksisterende bygning med dennes udvidelse for øje og anbringelse af nye bygningsdele (i vid forstand) på en bygning."

14.01.2011
Kap. 1.3.3 - Nedgravning af køleskab til opbevaring af døde dyr

Kræver etableringen af et nedgravet køleskab til opbevaring af døde dyr byggetilladelse?

Svar:

Byggeloven finder anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse , jf. § 2, stk. 1, litra a. Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage , jf. § 2, stk. 2. Som eksempler fra tidligere byggelove samt byggelovens forarbejder kan nævnes tank- og beholderanlæg.

En nedgravet kølegrav er på baggrund af ovenstående en bebyggelse i byggelovens forstand.

Byggelovens § 16 og bygningsreglementet kap. 1.3, stk. 1 bestemmer, at et byggearbejde ikke må påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Undtagelserne til denne bestemmelse  medmindre andet er bestemt i kap. 1.5 eller 1.6. Da kap. 1.5 og 1.6 således er undtagelsesbestemmelser til udgangspunktet i kap. 1.3, skal bestemmelserne fortolkes indskrænkende.

Da kølegrave til døde dyr hverken er nævnt i kap. 1.5 eller kap. 1.6, er disse omfattet af kravet om byggetilladelse. Disse konstruktioner kan derfor alene opføres efter der er meddelt byggetilladelse fra kommunen.  

I forbindelse med byggesagsbehandlingen skal kommunen påse, at anden relevant lovgivning er overholdt, jf. kap. 1.10. Kommunen skal derfor se på, om der kan være miljøretlige eller sundhedsretlige regler, som bevirker, at en kølegrav til døde dyre ikke kan tillades.

14.01.2011
kap. 1.3.2, stk. 1 Sagsbehandling af industribygninger og Konsekvensklasser

Spørgsmål:

Hvad forstås ved en industribygning?

Svar:

Ved industri- og lagerbygninger, der skal henføres under konsekvensklasse CC1 eller CC2, er det bygningens hovedanvendelse, der er afgørende for, hvorvidt der er tale om en industri- og lagerbygning, der falder ind under bestemmelsen i kap. 1.3.2, stk. 1. Ved bygninger, der anvendes til både produktion og kontor, skal der således foretages en vurdering af, hvilken funktion, der udgør bygningens primære anvendelsesområde. Kun hvis industridelen/produktionsdelen af bygningen udgør den primære funktion i bygningen, vil der være tale om en industribygning.

Dette betyder, at så snart der sker produktion i en bygning, og produktionen er bygningens primære anvendelse, vil bygningen have karakter af en industribygning. Dette gælder uanset bygningens størrelse og uanset, hvor mange arbejdspladser, der er i bygningen.

Såfremt bygningen ikke er en industri- eller lagerbygning skal bygningen byggesagsbehandles efter reglerne i kap. 1.3.3.

09.03.2011
Kapitel 1.5 - Anmeldelser - helhedsvurdering.

Anmeldelsessager der overskrider byggeretten mht. højde eller længde i skel skal helhedsvurderes.

En anmeldelsessag der overskrider byggeretten, er det en byggetilladelses-sag eller en anmeldelses-sag?

Svar:

Bygningsreglementets kap. 1.5 bestemmer, at byggearbejderne nævnt i bestemmelsens stk. 1 kan udføres efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Udgangspunktet for bestemmelsens genstandsområde er, at de i stk. 1, nævnte byggearbejder ligger inden for byggerettens genstandsområde. Over tid er stk. 1, dog blevet udvidet til at omfatte bygningstyper, der almindeligvis ikke er omfattet af byggeretten, eksempelvis vindmøller, udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt befæstede pladser og antennesystemer.

Det er styrelsens opfattelse, at en sagsbehandling, der omfatter en helhedsvurdering efter kap. 2, der fører til, at kommunalbestyrelsen ”accepterer” et forhold, de facto er en tilladelse, uanset om kommunalbestyrelsen benævner forholdet ”accept”, idet kommunen i disse tilfælde træffer en forvaltningsretlig afgørelse. Det skal her tages i betragtning, at forholdet vil kræve kommunalbestyrelsens aktive medvirken / skønsudøvelse ved sagsbehandlingen, samt mere omfattende sagsbehandlingskridt som f.eks. partshøring.

På baggrund af ovenstående er det således Energistyrelsens opfattelse, at sager, hvori der skal foretages en helhedsvurdering, er byggetilladelsessager. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at forvaltningsrettens sagsbehandlingsregler skal overholdes.

BR10, kap. 1.5, stk. 1, nr. 4, 6 og 7(vindmøller i landzone, udendøres anlæg til opbevaring af husdyrgødning, m.v., og antennesystemer), omfatter konstruktionstyper, der ikke er omfattet af byggeretten. Disse konstruktioner kan derfor opsættes efter anmeldelse, hvis de nærmere angivne betingelser er opfyldt, jf. kap. 1.5, stk. 7 og 9.

20.09.2013
Større parkeringspladser og befæstede arealer - byggeloven § 2, stk. 2 og BR10 kap. 1.5, stk. 1, nr 8

Spørgsmål:

Er større parkeringspladser og befæstede arealer, eksempelvis ved industrivirksomheder og skoler, omfattet af byggeloven? Og anmeldelsesbestemmelsen i kap. 1.5, stk. 1, nr. 8?

Svar:

Byggelovens § 2, stk. 2 bestemmer, at der ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage.

Byggeloven fra 1961 nævnte eksplicit, at tank- og beholderanlæg, tribuner, transportbroer, tunnelanlæg og kraner er at betragte som bebyggelse. Af domspraksis fremgår det, at lysreklamer, antenneanlæg, radiomaster, brændeskure mv. er at betragte som bebyggelse i byggelovens forstand.

Det er på baggrund af ovenstående Energistyrelsens opfattelse, at en parkeringsplads eller en anden lignende større befæstet plads ikke i sig selv er en bygningsmæssig konstruktion, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 2.

Enkelte steder i bygningsreglementet er der fastsat helt særlige bestemmelser for kommunernes sagsbehandling i forbindelse med disse befæstede typer af pladser, eksempelvis i bygningsreglementets kap. 1.5, stk. 1, nr. 8, hvorefter anlæg af disse pladser kan finde sted efter anmeldelse til kommunen. De pladser, der er reguleret i forbindelse med kommunens sagsbehandling eller i forbindelse med reglerne om anlæg af parkeringspladser, er befæstede pladser, der anlægges som en del af et byggearbejde, hvor der opføres en bygningsmæssig konstruktion, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 2 samt stk. 1. Pladserne er således alene omfattet af bygningsreglementet, idet de knytter sig til en bygningsmæssig konstruktion og i sig selv har en fast og permanent karakter.

I forlængelse af ovenstående er det Energistyrelsens opfattelse, at befæstede pladser, der ikke skal anlægges i forbindelse med et byggearbejdes udførelse og som tilknytning til en bebyggelse ikke i sig selv er omfattet af byggelovens anvendelsesområde.

13.02.2012
kap. 1.5, stk. 1, nr. 7. Mobilmaster - bærerør

Spørgsmål: Omfatter bestemmelsen også bærerør, der bruges i forbindelse med mobilantenner?

Svar:

Bygningsreglementets kap. 1.5, stk. 1, nr. 7, bestemmer, at antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, som defineret i telelovens § 2, nr. 4 og 5 kan opføres efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen. I stk. 7 er angivet hvilke oplysninger, der skal være vedlagt anmeldelsen.

Til en antenne, der er omfattet af kap. 1.5, stk. 1, nr. 7, hører eventuelle komponenter, der er en klar forudsætning for, at antennen kan anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet. Bestemmelsen omfatter således ikke antenner, der ikke anvendes til radiokommunikation efter telelovens § 2, nr. 4 og 5.

Bærerør er ofte en nødvendig forudsætning for at en antenne kan monteres på en bygning. Det er derfor styrelsens vurdering, at bærerør som en del af antennen er omfattet af bestemmelsen i kap. 1.5, stk. 1, nr. 7.

Bestemmelsen omfatter ikke master eller andre typer af bærende konstruktioner, hvorpå antennen monteres. Radomer og andet tilbehør, som ikke i sig selv er en nødvendig forudsætning for antennens funktion, er heller ikke omfattet.

30.07.2013
Byggeri opført før 1961

Hvilke regler var gældende for byggeri, der er opført før 1961, hvor det første bygningsreglement trådte i kraft?

Det første bygningsreglement trådte i kraft d. 1. marts 1961. Før det var det henlagt til de enkelte kommuner at fastlægge, hvilke regler der skulle være gældende for opførelse af byggeri i de enkelte kommuner.

19.03.2014
Byggesagsbehandling efter kap. 1.3.1, 1.3.2 eller 1.3.3

Hvilken bestemmelse skal kommunen byggesagsbehandle efter, hvor en bolig er sammenbygget med en driftsbygning?

Svar:

Byggelovens § 16, stk. 1, bestemmer, at byggearbejder, der er omfattet af byggelovens § 2, ikke må påbegyndes uden byggetilladelse. I byggesagsbehandlingen skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt påse alle forhold ved bebyggelsen, såvel de bebyggelsesregulerende som de tekniske forhold. Byggelovens § 16, stk. 3, indeholder dog en undtagelse til dette udgangspunkt.

Nærmere regler om omfanget af byggesagsbehandlingen er fastsat i bygningsreglementets kap. 1.3.1, 1.3.2 og 1.3.3. Kap. 1.3.3 udgør således udgangspunktet for byggesagsbehandlingen, idet denne regel bestemmer, at kommunalbestyrelsen i byggesagsbehandlingen skal påse alle forhold.

Kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2 er således undtagelsesbestemmelser, idet det heraf fremgår heraf, at de tekniske forhold ikke skal påses i byggesagsbehandlingen.

Både BR10, kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2, skal fortolkes indskrænkende. Såfremt det vurderes, at en bebyggelse ikke falder ind under en af disse bestemmelser, vil det således være omfattet af BR10, kap. 1.3.3.

Kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2 finder alene anvendelse ved byggearbejder, der skal udføres i de bebyggelser, der er nævnt i bestemmelserne. Såfremt et byggearbejde skal udføres i en bygning, som dels falder ind under BR10, kap. 1.3.1 eller 1.3.2 og dels under kap. 1.3.3, skal forholdet vurderes efter et princip om ”det mindre i det mere”. Det vil sige, at det er den mest komplicerede del af bygningen, der er afgørende for, hvordan resten af bygningen skal behandles. Det er altså ikke, som det er ved vurderingen af, om der skal tegnes byggeskadeforsikring, afgørende, hvor stor en procentdel boligen udgør af den samlede bebyggelse.

25.06.2013
Fritidshuse

Hvilke regler i byggeloven og bygningsreglementet gælder for fritidshuse?

Svar:

Byggeloven og bygningsreglementet anvender ikke betegnelsen ”fritidshuse”. Reglerne i bygningsreglementet sondrer alene mellem huse til helårsbeboelse og sommerhuse, som ligger i sommerhusområder. Når en kommune skal træffe afgørelse om, hvilket regelsæt der finder anvendelse, er det det således afgørende, om bebyggelsen er opført til helårsbeboelse, eller om det ligger i et sommerhusområde og alene anvendes i sommerhalvåret.

28.04.2014
Færdigmelding af byggeri - BR10, kap. 1.8

Hvordan skal kommunalbestyrelsen forholde sig, hvis et byggefirma går konkurs, inden byggeriet er færdigmeldt?

Det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at der indsendes teknisk dokumentation til kommunen i overensstemmelse med BR10, kap. 1.8. Denne pligt ophører ikke, fordi byggefirmaet går konkurs.

Såfremt det er det konkursramte byggefirma, der ligeledes ejer bygningen, vil det være op til vedkommende, der overtager byggeriet at sørge for at fremsende dokumentation. Byggeriet kan ikke lovligt tages i brug, før kommunen har modtaget den fornødne dokumentation.

10.02.2014
Kapitel 1.2, stk. 1, nr. 6 - Hegnsmure

En hegnsmur ved skel på højst 1,8 m er ikke omfattet af bygningsreglementet, jf. kap. 1.2, stk. 1, nr. 6. Hvordan skal en hegnsmur, der er mere end 1,8 m eller ikke placeret i skel, behandles?

I henhold til byggelovens § 2, stk. 1, litra a finder byggeloven bl.a. anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse. Af byggelovens § 2, stk. 2 fremgår, at der ved bebyggelse skal forstås bygninger og mure og andre faste konstruktioner og anlæg. Byggeloven finder anvendelse på de pågældende konstruktioner mv., når anvendelsen af byggeloven på den pågældende konstruktion er begrundet i de hensyn, som byggeloven tilsigter at varetage.

Bebyggelse i byggelovens forstand omfatter således ikke alene, hvad der konventionelt kan kaldes bygninger, men f. eks. også mure, hegnsmure, pergolaer, terrasser o. lign. tilbehør til bygninger. Det er dog et krav, at bebyggelsen skal have karakter af at være en fast konstruktion. Det fremgår af domspraksis, at lysreklamer, lysmaster og antenneanlæg er konstruktioner, der er omfattet af byggelovens bebyggelsesbegreb. Derudover kan det nævnes, at den tidligere byggelov eksplicit nævnte, at tank- og beholderanlæg, tribuner og transportbroer m.v. er omfattet af byggelovens bebyggelsesbegreb.

Som nævnt ovenfor angiver byggelovens § 2, stk. 2, at mure er faste konstruktioner, der er omfattet af byggelovens bebyggelsesbegreb. Byggeloven anvender dog ikke betegnelsen hegnsmure, som er nævnt i bygningsreglementet kap. 1.2. Fortolkningen af bestemmelsen i bygningsreglementets kap. 1.2, stk. 1, nr. 6 skal dog fortolkes i lyset af byggelovens § 2, stk. 2.

Med hensyn til fortolkningen af hegnsmure, som nævnes i bygningsreglementet, betyder ovenstående, at dette begreb ligeledes bør fortolkes bredt. Materialet for konstruktionen har således som udgangspunkt ikke nogen betydning, hvilket begrundes i, at byggelovens § 2, stk. 2, ikke indeholder en bestemmelse om, at konstruktioner skal være udført i et bestemt materiale, hvis blot der er tale om en fast konstruktion. Hegn med konstruktion af træ, herunder eksempelvis plankeværker, kan derfor efter Energistyrelsens opfattelse være omfattet af begrebet hegnsmure. Dog vil beplantning ikke falde ind under byggelovens bebyggelsesbegreb, da beplantning ikke er faste konstruktioner.


Hvorvidt en konkret hegnsmur i en konkret sag er en bebyggelse omfattet af byggeloven beror dog altid på en konkret vurdering, der skal foretages af bygningsmyndigheden, jf. byggelovens § 16 C, stk. 1.

Såfremt en hegnsmur vurderes at være omfattet af byggeloven, bestemmer bygningsreglementets kap. 1.2, stk. 1, nr. 6, at hegnsmure ved skel, der ikke overstiger 1,8 m er undtaget fra bygningsreglementets anvendelsesområde. Det betyder, at disse hegnsmure ikke skal overholde reglerne i bygningsreglementet, altså hverken reglerne om byggetilladelse eller reglerne om afstand til skel etc.


Såfremt der er tale om en hegnsmur, der falder uden for BR10, kap. 1.2, stk. 1, nr. 6, fordi hegnsmuren eksempelvis overstiger 1,8 m eller fordi hegnsmuren ikke er placeret ved skel, da er hegnsmuren omfattet af bygningsreglementet.

Såfremt en hegnsmur er omfattet af bygningsreglementet, findes udgangspunktet i BR10, kap. 1.3, stk. 1, hvorefter et byggearbejde ikke må påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Det betyder, at en hegnsmur omfattet af bygningsreglementet skal overholde alle relevante bestemmelser, herunder bestemmelserne i bygningsreglementets kap. 2 vedrørende byggeret og helhedsvurdering.

Energistyrelsen er ikke ressortmyndighed for Hegnsloven, og spørgsmål hertil skal derfor rettes til NaturErhvervsstyrelsen. Energistyrelsen kan dog vejledende oplyse, at Hegnsloven kun finder anvendelse i det omfang, der er uenighed mellem naboer om opsættelsen af et hegn, og kommunens hegnsyn derfor anmodes om at træffe afgørelse. Reglerne i byggelovgivningen kan ikke fraviges med henvisning til hegnsloven.

05.09.2014
Kapitel 1.6, stk. 1, nr. 1 - efterisolering

Det følger af vejledningsteksten til BR10, kap. 1.6, stk. 1, nr. 1, at der med hjemmel i bestemmelsen er adgang til at foretage udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm, uden at dette betragtes som en udvidelse af etagearealet. Gælder denne bestemmelse også for tagisolering?

Svar:

Vejledningsteksten (kapitel 1.6, stk. 1, nr. 1, 2. afsnit) omfatter også udvendig efterisolering af tagfladen, som en del af bygningens klimaskærm. Såfremt et byggeri skal energirenoveres ved en efterisolering på maksimalt 25 cm som efter vejledningsteksten til BR10, kap. 1.6, stk. 1, nr. 1, skal byggearbejdet kunne udføres indenfor byggeretten, som angivet i kapitel 2.2, herunder indenfor de højdeforhold, der er gældende indenfor byggeretten.

Kan dette ikke lade sig indenfor bestemmelserne i kapitel 2.2 skal kommunalbestyrelsen fastlægge eksempelvis bygningshøjden ved en helhedsvurdering efter bestemmelserne i kapitel 2.3.

14.08.2013
2Bebyggelsesregulerende bestemmelser
Bebyggelsesregulerende bestemmelser
16.12.2010
Kap. 1.3 og Bilag 1 - Byggetilladelse - inddragelse af loftsrum

Kræves der en byggetilladelse for at inddrage loftsrum til beboelse?

Svar

Fra 1. januar 1976 har udnyttelige tagetager skulle medregnes i bebyggelsesprocenten.

Baggrunden for denne ændring var, at dette forhold havde givet anledning til fortolkningstvivl og administrative vanskeligheder samt erkendelsen af, at udnyttelige tagetager i meget vidt omfang senere ønskes inddraget til beboelse.

Det forhold, at udnyttelige tagetager er medregnet i bebyggelsesprocenten, er efter Trafik- og Byggestyrelsens opfattelse ikke det samme som, at en ændret anvendelse fra udnyttelig tagetage til bolig ikke kræver en byggetilladelse.

Det afgørende er derimod om bygningsreglementets bestemmelser er påset i forbindelse med behandlingen af den oprindelige byggetilladelse. Det vil sige, at såfremt der tidligere er stillet krav til den udnyttelige tagetage, som på daværende tidspunkt opfyldte kravene til beboelse, vil en senere inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse således ikke kræve en byggetilladelse.

I modsætning hertil vil en senere inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse kræve en byggetilladelse, hvis der ikke tidligere er stillet krav til den udnyttelige tagetage i overensstemmelse med kravene til beboelse, idet der vil være tale om en væsentlig anvendelsesændring i henhold til byggelovens § 2, stk. 2, litra c.

12.05.2016
Bilag 1, B1.1.3

Skal et åbent areal, der ligger indenfor bebyggelsens ydervæg som eksempelvis etager, porte, luftsluser m.v. medregnes til en bebyggelses etageareal?

Svar:

Åbne overdækninger medregnes til en bebyggelses etageareal. Med åbne overdækninger forstås arealer, hvor én side er åben. Det gælder eksempelvis carporte, overdækkede terrasser, åbne etager, porte, inde liggende altaner m.v.

Arealet er dog omfattet af bestemmelsen i Bilag 1, B1.1.3, stk. 4, nr. 3. Den åbne overdæknings beregnes enten ved tagfladens areal (fritstående bebyggelse) eller ved den linje som bebyggelsens ydervæg i øvrigt angiver (indeliggende arealer).

20.06.2013
Kap. 2.7.1- Etageareal - Erhverv - arealberegning

Er der særlige regler om beregning af etageareal for erhverv, jf. Planlovens § 5t.?

Svar

Planlovens § 5t, stk. 1 bestemmer, at beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes.

Stk. 2, bestemmer, at ved beregning af bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt 200 m2.

14.01.2011
Adgangsveje - sammenhæng ml. 2.4.3, stk. 2+5 og 3.2.1, stk. 1

I kapitel 2.4.3, stk. 2 stilles der en række krav til adgangs- og tilkørselsarealer, så de kan benyttes af personer med handicap. Det fremgår dog af kapitel 2.4.3, stk. 5, at disse detaljerede krav ikke gælder for fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål og sommerhuse i sommerhusområder. Samtidig fremgår det af kapitel 3.2.1, stk. 2, at der skal være niveaufri adgang i form af blandt andet et vandret, fast og plant areal på 1,5 x 1,5 m udenfor bygningens yderdør. Hvordan det hænger sammen med kapitel 3.2.1, stk. 1, hvoraf det fremgår at bygningers adgangsforhold skal sikre adgang for alle?

Svar

Der er netop en klar sammenhæng mellem kapitel 3.2.1, stk. 1 og 2, idet det af kapitel 3.2.1, stk. 1 fremgår, at der skal være adgang til enhver bolig eller anden enhed via fælles adgangsvej fra det fri. Samtidig sikrer, kapitel 3.2.1, stk. 2, at der også er niveaufri adgang ved bygningens yderdøre fra arealet udenfor bygningen og ind i selve bygningen.

Når fritliggende enfamiliehuse i henhold til kapitel 2.4.3 fritages fra de detaljerede krav til adgangs- og tilkørselsarealer i kapitel 2.4.3, stk. 2 er det alene med det formål at sikre, at der ikke stilles en række uhensigtsmæssige krav til detaljeringen af adgangsveje til netop fritliggende enfamiliehuse, krav der er relevante for al andet offentligt tilgængeligt byggeri.

Bygningsreglementet stiller således ikke detaljerede krav til udførelse af adgangsveje til fritliggende enfamiliehuse, men dette betyder naturligvis ikke, at der ikke i henhold til kapitel 3.2.1, stk. 1 skal være adgang for alle fra det fri eller via fælles adgangsvej, også i forbindelse med fritliggende enfamiliehuse.

28.06.2016
Afstand til skel, kap. 2.2.6, stk.1, 2 og 3

Der er i forbindelse med BR10 sket en række ændringer i skelbetegnelserne i forhold til højder og afstande for byggeri i skelbræmmen. De nævnte formuleringer er ikke præcise, med hensyn til hvilke typer skel de enkelte bestemmelser gælder for. Vil styrelsen præcisere, hvad der er gældende med hensyn til skel i BR10, kapitel 2.2.6, stk. 1, 2 og 3?

Svar:

Styrelsen er blevet opmærksom på, at der i forbindelse med de seneste revisioner af bygningsreglementet er benyttet begreber i forbindelse med fastsættelse af bygningers afstand og højder i skelbræmmen, der ikke er entydige.

Energistyrelsen vil derfor i forbindelse med en kommende revision af andre dele af bygningsreglementet sikre, at bestemmelserne om bygningers afstand til skel i kapitel 2 præciseres yderligere.

26.02.2015
B 1.1.3, stk. 1 - beregning af etageareal

Skal et stort ventilationsanlæg, der opføres på terræn eller på taget af en bygning, og som inddækkes med sin egen klimaskærm, medregnes til etagearealet?

Svar:

Det fremgår af B.1.13, stk. 1, at samtlige etager medregnes til etagearealet, herunder kældre og udnyttelige tagetager, samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange og lignende.

Bestemmelsen omfatter således også teknikhuse, uanset om de opføres på terræn eller på et tag. Et ventilationsanlæg, der er inddækkes med egen klimaskærm betragtes som et teknikhus.

Teknikhuse er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i B.1.1.3, stk. 3 eller af fradragsreglen i B.11.3, stk. 4 og skal således medregnes i bygningens etageareal.

20.06.2013
Bebyggelsesprocent - Bilag B.1.1.1 og B.1.1.2, stk. 1.

Hvordan beregnes bebyggelsesprocenten?

Svar:
Bebyggelsesprocenten udtrykker etagearealets procentvise andel af grundens areal.

Ved beregning af bebyggelsesprocent medregnes hele grundens areal, herunder
vejareal, eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæringer eller
byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg til grundens areal.


14.01.2011
Beregning af etageantal - BR10, B.1.1.6, stk. 1 og 2

Hvordan beregner man bygningens etageantal?

Svar:

Til etageantallet medregnes hver af bygningens etager, udnyttelige tagetager og kældre hvor loftet ligger mere end 125 cm over naturligt terræn.

Hvor der er tale om forskudte eller indskudte etager, skal kommunalbestyrelsen efter et konkret skøn fastlægge bygningens etageantal.

Ved etablering af opholdsarealer i bygningens tagetage eller på bygningens tag, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret skøn, under hensyn til størrelse, anvendelse og bebyggelsens ydre fremtoning, beslutte at et opholdsareal skal medregnes som en etage.

 

14.01.2011
Beregning af etageareal - B.1.1.3, forudsætningsvis.

Hvordan beregnes etagearealet for carporte og andre åbne overdækninger?

Svar:

Carporte og andre åbne overdækninger, herunder overdækkede terrasser og skurbebyggelse beregnes, mod åbne sider, ved tagfladens areal.

Åbne overdækninger kan defineres som et overdækket areal, hvor mindst en side er åben. Der er alene tale om et overdækket areal såfremt arealet benyttes eller kan benyttes som åben overdækning.

Det skal bemærkes, at carporte og andre åbne overdækninger kan ”fradrages” ved beregning af bebyggelsens etageareal, se nærmere BR10, B.1.1.3, stk. 4.

 

14.01.2011
Beregning af etageareal, integrerede bygninger - B.1.1.3, stk. 4.

Hvordan beregnes integrerede bygningers etageareal?

Svar:

Integrerede bygninger er omfattet af BR10, B.1.1.3, stk. 4, hvorefter den integrerede bygningsfunktion, f.eks. garagen eller carporten, kan ”fradrages” ved beregning af bebyggelsens etageareal.

 

14.01.2011
Beregning af etageareal, tagudhæng - B.1.1.3, forudsætningsvis.

Medregnes tagudhæng til etagearealet?

Svar:

Tagudhæng medregnes ikke til etagearealet. Hvor et tagudhæng imidlertid anvendes, eller kan anvendes som en åben overdækning, medregnes arealet som åben overdækning.

Det skal bemærkes, at åbne overdækninger kan ”fradrages” ved beregning af bebyggelsens etageareal, se nærmere BR10, B.1.1.3, stk. 4.

 

14.01.2011
Bilag B.1.1.3, stk. 4. - Integrerede bygninger

Hvad er en integreret bygning?

Svar:

Der er tale om en integreret bygning, såfremt en garage, carport eller lignende, ligger under samme tag som f.eks. beboelsesbygningen.

 

18.10.2012
Bygningsreglementet kapitel 2.2.3.5, stk. 1.

Vedrørende seneste version af bygningsreglementet kapitel 2.2.3.5, stk. 1.

Styrelsen er blevet opmærksomme på, at der ved seneste revidering af bygningsreglementet 2015, er sket en uhensigtsmæssig henvisning i kapitel 2.2.3.5, stk. 1 vedrørende småbygninger på højst 10 m2.

Det fremgår af kapitel 2.2.3.5, stk. 1, at for småbygninger på højst 10 m2 gælder bestemmelserne i kapitel 2.2.3.5 samt bestemmelserne i kapitel 2.2.3.4, stk. 3, nr. 2 og 3. Den korrekte henvisning er kapitel 2.2.3.5 samt kapitel 2.2.3.4, stk. 3, nr. 1-3, således at også bestemmelsen om længden på sider mod skel ikke må overstige 12 meter, også er omfattet. Dette vil blive rettet ved førstkommende revision af bygningsreglementet.

Det skal dog bemærkes, at det er det til enhver tid gældende bygningsreglement, der skal følges. Dette er frit tilgængeligt på retsinformation.dk.

18.08.2016
B1.1.5, stk. 2, nr. 2 - Beregning af afstandsforhold ved tagudhæng, m.v.

En bygnings mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti skal være 2,5 m. Dog kan man se bort fra tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lignende mindre bygningsdele med et fremspring på højst 0,5 m. Må et tagudhæng være mere end 0,5 m, og placeres indenfor mindste afstand til skel?

Svar:

Bestemmelsen i BR10, kapitel 2.2.3, stk. 2 samt Bilag 1, B.1.15, stk. 2, nr. 2 betyder, at en bygning ikke må placeres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 2,5 m. Dog må tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lignende mindre bygningsdele gerne ligge i skelbræmmen, såfremt de ikke har et fremspring på højst 0,5 m. Med dette menes et samlet fremspring (inklusiv nedløbsrør, tagrender m.v.) på 0,5 m.

Såfremt bygningens fremspring er mere end 0,5 m fra facadens ydre begrænsning skal bygningen således placeres længere væk fra skel mod nabo, vej og sti end 2,5 m. Dette indebærer, at der fortsat må ligge højst 0,5 m af fremspringet nærmere skel end 2,5 m.

31.10.2013
Grundens størrelse - Bilag B.1.1.2, stk. 2, Kap. 2.2 og kap. 2.7.5.

Hvordan beregnes grundens størrelse ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel?

Svar:
Ved udstykning, matrikulering og arealoverførsel, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en grundstørrelse der er mindst 700 m2 for enfamilieshuse og 1200 m2 for sommerhuse.

Ved fastsættelse af grundens størrelse skal der imidlertid ses bort fra vejareal (offentlig og privat fællesvej), eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæringer eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.

14.01.2011
Helhedsvurdering - kap. 2.3

Hvad er en helhedsvurdering?

Svar:

Ansøges der om opførelse af bebyggelse der ikke er i overensstemmelse med eller ikke er reguleret af byggerettens bestemmelser, skal kommunen foretage en helhedsvurdering.

Ved helhedsvurderingen vurderer kommunen bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne, i forhold til grundstørrelse, bebyggelsesprocent, afstandsforhold, etageantal, bebyggelsens højde, samt de ubebyggede arealers indretning, under inddragelse af de generelle kriterier.

De generelle kriterier udtrykker de hensyn som kommunalbestyrelsen skal inddrage i vurderingen, hvorefter bebyggelsens omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til anvendelsen, og bebyggelsen skal sikres tilfredsstillende lysforhold, friarealer, adgangs- og tilkørselsforhold, samt svare til det sædvanlige eller det der til stræbes i et område.

27.05.2015
Kap. 2.1, stk. 2 - Bebyggelsesregulerende bestemmelser ctr. lokalplaner.

Hvilket bygningsreglement gælder ved fortolkning af bebyggelsesreguleringen i lokalplaner?


Svar

Det fremgår af byggelovens § 8, stk. 4 samt BR10 kap. 2.1, stk. 2, at bestemmelserne i kap. 2..1 - 2.7 ikke finder anvendelse, hvis en lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold. Det er således muligt i en lokalplan at fastsætte en anden bebyggelsesprocent, end den der fremgår af kap. 2.7.

Beregningsreglerne i bygningsreglementets bilag 1.1.3 er selvstændigt gældende regler, der ikke kan ændres ved en lokalplan. Dette fremgår også af vejledningsteksten til kap. 2.1, stk. 2.


Det betyder, at de beregningsregler, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse, fortsat skal lægges til grund for beregningen af bebyggelsesprocenten i et område, uanset at beregningsreglerne efter senere bygningsreglementer måtte være ændret.

Se endvidere Erhvervs- og Byggestyrelsens vejledende udtalelse om lokalplansbestemmelser om energiklasser og bebyggelsesprocenter ctr. BR10, som findes under vejledninger.

14.01.2011
kap. 2.2 - Byggeretten

Hvad er byggeretten?

Svar:

Byggeretten kan beskrives som retten til at opføre bebyggelse på en grund, såfremt bestemmelserne i BR10, kap. 2.2, om bebyggelsesprocent, etageantal, højde- og afstandsforhold overholdes.

Byggeretten indebærer, at kommunen ikke kan nægte at godkende en ansøgning, om opførelse af bebyggelse der holder sig inden for byggerettens bestemmelser.

Ansøges der om opførelse af bebyggelse der ikke er i overensstemmelse med eller ikke er reguleret af byggerettens bestemmelser, skal kommunen foretage en helhedsvurdering efter reglerne i kap. 2.3.

Bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt om bebyggelsesprocent, etageantal, højde og afstandsforhold, gælder forud for bygningsreglementets bestemmelser, jf. kap. 2.1, stk. 3.

27.05.2015
Kap. 2.2 - tæt/lav bebyggelse

Hvad forstås ved tæt/lav bebyggelse?

I bygningsreglement 2010 (BR 10), kapitel 2.2.1, stk. 1, nr. 2 defineres tæt/lav byggeri som helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse foretage en konkret vurdering af om en bebyggelse falder ind under kategorien lignende tæt/lav bebyggelse. 

01.02.2013
kap. 2.2.3, stk. 1, nr. 2. - Hævede opholdsarealer

Hvor tæt på skel må man etablere hævede opholdsarealer?

Svar: Der må ikke etableres hævede opholdsarealer i en afstand af 2.5 m til skel i parcelhusområder og 5 m i sommerhusområder. Etablering af opholdsarealer op til 30 cm over naturligt terræn, vil almindeligvis ikke anses som et hævet opholdsareal.

27.05.2015
Kap. 2.2.6: Afstandskrav for garager, carporte og lignende mindre bygninger

Hvilke afstandskrav gælder for garager, carporte og lignende mindre bygninger i forhold til skel?

Svar: I parcelhusområder kan garager, carporte og lignende mindre bygninger opføres nærmere nabo, vej og sti end 2.5 m, hvis betingelserne i kap. 2.2.6, stk. 2, nr. 1-4 er opfyldt. Det indebærer blandt andet, at byggeri omfattet af bestemmelsen inden for en afstand på 2,5 m fra skel mod nabo og sti ikke må være højere end 2,5 m og at bebyggelsen ikke må have en større samlet længde end 12 m på de sider, der vender mod skel mod nabo.

I tilknytning til sommerhuse i sommerhusområder må garager, carporte og lignende mindre bygninger ikke opføres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 5 m. Hvis betingelserne nævnt i kap. 2.2.6, stk. 3, nr. 1-4, kan bygningerne dog opføres mindst 2,5 m fra skel mod nabo, vej og sti.

27.05.2015
Kap. 3.3.1, stk. 8. B.1.1.3, stk. 3, nr. 6. B.1.1.6, stk. 2. - Hemse

Hvad er en hems?

Svar:

En hems kan beskrives som et indskudt etageplan med et gulvareal på højest 4.5 m2, der står i åben forbindelse med det rum den er indbygget i, med egen separat adgangsvej.

Etableres der flere hemse er det en betingelse, at de ikke er internt forbundne.

Hemse medregnes ikke til etagearealet eller til etageantallet. 

 

09.05.2012
Kapitel 2.2.1, stk. 1 og 2.2.3, stk. 1

Der skelnes i kapitel 2.2.1, stk.1, nr. 2 og nr. 3 mellem henholdsvis helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse m.v. og fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med vandret skel. Hvad er forskellen på de to typer bebyggelse?

Svar: Ved fastsættelse af bebyggelsesprocenten indenfor byggeretten i henhold til kap. 2.2.1 gælder det, at for sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse, hermed forstås bebyggelse med lodret lejlighedsskel, er bebyggelsesprocenten 40, og for fritliggende én – og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel er den 30.

Det betyder, at opdeles et eksisterende fritliggende enfamiliehus i to selvstændige boligenheder med vandret lejlighedsskel, sker der ikke en ændring i betingelserne for beregningen af bebyggelsesprocenten. Ligesom der i henhold til kapitel 2.2.3 er tale om, at fritliggende én- og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, der opfylder kravene til afstand og højder i denne bestemmelse, er omfattet af byggeretten.

27.05.2015
Maksimal højde for sommerhuse (Det vandrette højdegrænseplan) - Kapitel 2.2.4, stk. 1

Det vandrette højdegrænseplan for sommerhuse i sommerhusområdet afgrænser den samlede højde for på et sommerhus. Det eksisterende krav er et vandret højdegrænseplan på 5 m.
For sommerhuse tækket med stråtag betyder det ofte, at de ikke kan opnå tilstrækkelig højde til at sikre en taghældning, der kan give en optimal holdbarhed på taget. Et stråtag bør erfaringsmæssigt have en hældning på taget på minimum 45 grader.

Hvad er intentionen bag bestemmelsen om det vandrette højdegrænseplan for sommerhuse?

Svar

Intentionen bag bestemmelsen er at sikre at sommerhuse i videst muligt omfang tilpasses det omkringliggende landskab.
Såfremt et sommerhus er opført med stråtag og det af hensyn til holdbarhed, sikkerhed m.v. kan være nødvendigt, at overskride det vandrettete højdegrænseplan, der fremgår af byggeretten i kapitel 2.2.4, stk. 1, kan kommunen vælge at foretage en helhedsvurdering i henhold til bestemmelserne i kapitel 2.3.

Det skal understreges, at bestemmelserne i en lokalplan i henhold til kapitel 2.1, stk. 3 fastsat i medfør af planloven gælder forud for de bebyggelsesregulerende bestemmeler, herunder det vandrette højdegrænseplan. Kommunerne udarbejder lokalplanerne og kan i den forbindelse vælge at inddrage hensyn til stråtages højde m.v.

22.12.2015
Naturligt terræn - Bilag B.1.1.4, stk. 1.

Hvad forstås der ved naturligt terræn?

Svar:

Ved naturligt terræn, i bygningsreglementets forstand, forstås det oprindelige terræn som fastsat eller forudsat af kommunen ved ansøgning om byggetilladelse.

Efterfølgende ændringer i form af udgravning, påfyld etc. i terrænet medfører derfor ikke i sig selv en ændring i fastlæggelsen af det naturlige terræn. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med fastsættelse af en bygnings højde udelukkende tage udgangspunkt i det naturlige terræn.

06.07.2015
Skorstene, højde- og afstandsforhold - kap. 2.3

Skal skorstene overholde højde- og afstandsforhold?

Svar:

Skorstene skal, uanset om de er fritstående eller integrerede, overholde bygningsreglementets krav til højde- og afstandsforhold, herunder afstand til skel på mindst 2,5 m. og det skrå højdegrænseplan. såfremt skorstenspiben er af sædvanligt omfang, medregnes denne ikke ved beregning af bygningens højde.

14.01.2011
Udnyttelige tagetager - kap. 3.3.1, stk. 5, Bilag B.1.1.3, stk. 1. og B.1.1.6, stk. 1.

Hvornår er der tale om en udnyttelig tagetage.

Svar:

En tagetage er udnyttelig når der uden væsentlige forandringer i tagkonstruktionen kan indrettes beboelsesrum, med en tilfredsstillende loftshøjde. Kravet anses for opfyldt såfremt der kan etableres en fri loftshøjde på mindst 2.3 m over mindst 3.5 m2 af gulvarealet.

Udnyttelige tagetager medregnes både til etagearealet og etageantallet.

Et areal, der allerede indgår i beregningen af bebyggelsesprocenten kan ikke ændre status til at være uudnytteligt, hvis det ikke er begrundet i konstruktive hensyn i forbindelse med en ombygning. Såfremt der udelukkende sker konstruktive ændringer med henblik på at ændre grundlaget for beregning af bebyggelsesprocenten, vil det således ikke medføre, at en udnyttelig tagetage bliver uudnytteligt.

For bebyggelse opført før 1. januar 1976 medregnes udnyttelige tagetager alene såfremt de udnyttes

 

 

20.12.2013
2.2.2 og 2.2.3 - Beregning af højde og afstand til skel

Det følger af vejledningsteksten til BR10, kap. 1.6, stk. 1, nr. 1, at der med hjemmel i bestemmelsen er adgang til at foretage udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm, uden at dette betragtes som en udvidelse af etagearealet.

Betyder det, at efterisoleringen med hensyn til beregning af bygningens højde og afstand til skel også kan foretages i tillæg til de gældende beregningsregler for bygningens højder og afstande i BR10, kap. 2.2.2 og 2.2.3?

Svar:

Nej! Det betyder udelukkende, at der ikke er tale om en udvidelse af etagearealet i forbindelse med beregningen af bebyggelsesprocenten. Bygningens skal fortsat placeres indenfor den til enhver tid gældende byggeret med hensyn til højde og afstandsforhold.

31.10.2013
3Bygningers indretning
Bygningers indretning
21.12.2010
Kap. 3.3.1, stk. 1, boligers indretning og kap. 3.4.4, stk. 1, wc-rum - krav om forrum i beboelse/erhverv

Må der være direkte forbindelse eller adgang til beboelses- og opholdsrum fra wc-rum, og hvad gælder i den forbindelse for wc-rum i forbindelse med arbejdspladser?

Svar:

Der er ikke nogen bestemmelser i bygningsreglementet, der forbyder direkte adgang mellem et wc-rum og beboelses eller opholdsrum. Boligen skal dog indrettes hensigtsmæssigt i forhold til det den er beregnet til.

I forbindelse med arbejdspladser i andre bygninger end beboelsesbygninger må spiserum dog ikke placeres direkte op ad wc-rum eller forrum til wc-rum. Det betyder, at der populært sagt skal være tre døre mellem et spiserum og wc-rum.

14.01.2011
Kap. 3.2.2, stk. 2 - Altaner

Betragtes en altan som en enhed, der skal være niveaufri adgang til.

Svar:

Ja der skal være niveaufri adgang fra boligen og ud på altanen.

14.01.2011
Kap. 3.3.2, stk. 1, kap. 3.4.1, stk. 5 - 6 og kap. 3.4.4, stk. 4. -handicaptoiletter

Hvilke krav er der til indretningen af handicaptoiletter, og skal der være handicaptoiletter på alle etager i alle bygninger?

Svar:

For boliger skal der i boligens adgangsetage indrettes mindst et wc-rum med niveaufri adgang og med en hensigtsmæssig indretning og størrelse.

For andre bygninger end beboelsesbygninger stilles der en række konkrete og detaljerede krav til indretningen af egentlige handicaptoiletter, der skal kunne benyttes af kørestolsbrugere.

Der skal være handicaptoiletter i kontor- og administrationsbygninger og andre bygninger, der er offentligt tilgængelige på de etager i bygningen, hvor der ellers indrettes toiletter.

Der skal altid indrettes minimum et handicaptoilet, når der indrettes toiletter, der er offentligt tilgængelige.

14.01.2011
Kapitel 3.2.2, stk. 2 - Niveaufri adgang indenfor en enhed.

Spørgsmål:

Er der krav om, at der skal være niveaufri adgang inde i en enhed, for eksempel en bolig?

Svar:

Nej; kravet er udformet sådan, at der skal være niveaufri adgang til alle enheder, men ikke inde i en enhed som for eksempel en bolig.

21.12.2010
Kap. 3.3.1, stk. 6 - Beboelsesrum, grunde med skrånende terræn

Hvordan fastsættes en grunds terræn i forbindelse med indretning af beboelsesrum i kælderen?

Svar:

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet udenfor bygningen. Man kan dog ved særlige terrænforhold se bort fra det, hvis gulvet langs mindst en vinduesvæg ligger over terrænet.

I den forbindelse skal terrænet forstås som det terræn, der er fastsat eller forudsat af kommunen på det tidspunkt, hvor den oprindelige byggetilladelse blev givet. Man kan således ikke efterfølgende lave ændringer i terrænforholdene for at sikre, at kravet er opfyldt.

06.07.2015
Kap. 3.3.1, stk. 8. B.1.1.3, stk. 3, nr. 6. B.1.1.6, stk. 2. - Hemse

Hvad er en hems?

Svar:

En hems kan beskrives som et indskudt etageplan med et gulvareal på højest 4.5 m2, der står i åben forbindelse med det rum den er indbygget i, med egen separat adgangsvej.

Etableres der flere hemse er det en betingelse, at de ikke er internt forbundne.

Hemse medregnes ikke til etagearealet eller til etageantallet. 

 

09.05.2012
Udnyttelige tagetager - kap. 3.3.1, stk. 5, Bilag B.1.1.3, stk. 1. og B.1.1.6, stk. 1.

Hvornår er der tale om en udnyttelig tagetage.

Svar:

En tagetage er udnyttelig når der uden væsentlige forandringer i tagkonstruktionen kan indrettes beboelsesrum, med en tilfredsstillende loftshøjde. Kravet anses for opfyldt såfremt der kan etableres en fri loftshøjde på mindst 2.3 m over mindst 3.5 m2 af gulvarealet.

Udnyttelige tagetager medregnes både til etagearealet og etageantallet.

Et areal, der allerede indgår i beregningen af bebyggelsesprocenten kan ikke ændre status til at være uudnytteligt, hvis det ikke er begrundet i konstruktive hensyn i forbindelse med en ombygning. Såfremt der udelukkende sker konstruktive ændringer med henblik på at ændre grundlaget for beregning af bebyggelsesprocenten, vil det således ikke medføre, at en udnyttelig tagetage bliver uudnytteligt.

For bebyggelse opført før 1. januar 1976 medregnes udnyttelige tagetager alene såfremt de udnyttes

 

 

20.12.2013
Kap. 3.4.2, stk. 2 - Institutioner

Hvilke byggetekniske krav gælder for en dagpleje med mere end 5 børn?

Svar:

Dagplejere er personer, der opnår tilladelse til at passe andres børn i sit eget hjem. Dette medfører, at den bolig, hvori der er dagpleje, ikke skal leve op til reglerne om daginstitutioner, men alene reglerne om enfamilieshuse, eller den anden type beboelse dagplejen finder sted i. Dagtilbudsloven sætter nogle sikkerheds og sundhedsmæssige rammer for, hvornår man må drive dagpleje i et privat hjem. Inden for de rammer dagtilbudsloven sætter, kan hver kommune fastsætte sine egne regler og krav til dagplejere. Det er efter disse regler, en dagplejer skal godkendes, inden vedkommende får børn i dagpleje.

Bygningsreglementet indeholder ikke specifikke regler for dagplejere, og udgangspunktet er derfor, at der ikke kræves byggetilladelse, hvor der er tale om en dagpleje, der overholder Social- og integrationsministeriets regler for, hvornår man må drive dagpleje i private hjem. Der er herefter et krav om, at en dagplejer maksimalt må have 5 børn i pasning, jf. dagtilbudsloven § 79, stk. 1. Da der er tale om en form for undtagelsesbestemmelse til bygningsreglementets bestemmelser om indretningen af bygninger, hvori der passes børn, skal ordningen i byggeteknisk henseende fortolkes indskrænkende.

Efter dagtilbudsloven § 79, stk. 2, kan der tillades pasning af op til 10 børn i et privat hjem, såfremt pasningen varetages af flere personer.

Vurderingen af antallet af børn skal ske ud fra en samlet afvejning af blandt andet den private pasningsordnings ressourcer, børnenes aldersfordeling, de fysiske rammer samt antallet af passerens egne børn. Hvis den private pasningsordning har institutionslignende karakter, skal kommunen vægte de samme hensyn for tilladelse, som gælder for daginstitutioner. Det afgørende er, om pasningen af børnene efter kommunens skøn i henhold til dagtilbudsloven har en privat- eller institutionsmæssig karakter.

Hvor en dagpleje ikke ligger indenfor de rammer, der er sat af Social- og integrationsministeriet, finder byggelovgivningens bestemmelser om indretningen af daginstitutioner derfor anvendelse.

Dette betyder, at såfremt et enfamilieshus eller en anden beboelsesenhed anvendes til pasning af flere børn, end det antal der efter Social- og Integrationsministeriets regler kan meddeles tilladelse til, vil der således ikke længere i byggeteknisk henseende være tale om en dagpleje, men om en institution til pasning af børn.

En permanent sammenbringelse af flere dagplejere og de børn, som dagplejerne hver især passer, end der er tilladt efter dagtilbudsloven § 79, vil i byggeteknisk henseende medføre, at lokalerne faktisk anvendes som daginstitution og dermed skal leve op til reglerne herom. Dertil kommer, at lokalerne, hvor flere børn passes af gangen, skal leve op til bygningsreglementets krav med henblik på at sikre sundhed ved børnenes ophold i den pågældende bebyggelse.

Bygningsreglementet indeholder de tekniske krav til opførelsen og indretningen af bygninger, herunder institutioner. Kravene til indretningen af daginstitutioner varierer alt efter børnenes alderstrin, og der sondres i bygningsreglementet mellem institutioners karakter, fx vuggestuer, børnehaver, undervisningslokaler m.v. Disse sondringer er baseret på alderen af de personer, der skal benytte institutionen.

Bygningsreglementets kap 3.4.2, stk. 2, indeholder bestemmelser om rumindholdet i normalklasserum i skoler og lignende samt opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn. Det fremgår af denne bestemmelse, at der er forskellige krav alt efter, om daginstitutionen skal huse børnehave- eller vuggestuebørn.

Tilsvarende fremgår det af kap. 6.3.1.3, stk. 1, at der er forskellige krav til ventilationen i opholdsrum, alt efter om opholdsrummet anvendes til daginstitution eller undervisningsrum. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det er den pågældende aktivitet i rummet, der er afgørende for, hvilke krav og regler i bygningsreglementet lokalet skal overholde.

11.06.2014
Kapitel 3.4.4

Er det tilstrækkeligt, at der i adgangsetagen i en bygning indrettes et wc-rum, der kan benyttes af mennesker med handicap, også selvom der i øvrigt indrettes wc-rum i de øvrige etager?

Svar:

På de etager, hvor der indrettes wc-rum skal der altid indrettes mindst et handicapegnet wc-rum. I den samlede bygning skal der altid være mindst et handicapegnet toilet, der er placeret i enten stueetagen eller andre etager med adgang via elevator.

Kravet er gældende for alle etager, hvor der indrettes wc-rum, men dog således, at der altid skal være mindst et handicapegnet toilet i bygningen, der har direkte adgang for kørestolsbrugere, enten i stueetagen eller ved elevator i andre etager.

20.07.2012
Adgangsveje - sammenhæng ml. 2.4.3, stk. 2+5 og 3.2.1, stk. 1

I kapitel 2.4.3, stk. 2 stilles der en række krav til adgangs- og tilkørselsarealer, så de kan benyttes af personer med handicap. Det fremgår dog af kapitel 2.4.3, stk. 5, at disse detaljerede krav ikke gælder for fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål og sommerhuse i sommerhusområder. Samtidig fremgår det af kapitel 3.2.1, stk. 2, at der skal være niveaufri adgang i form af blandt andet et vandret, fast og plant areal på 1,5 x 1,5 m udenfor bygningens yderdør. Hvordan det hænger sammen med kapitel 3.2.1, stk. 1, hvoraf det fremgår at bygningers adgangsforhold skal sikre adgang for alle?

Svar

Der er netop en klar sammenhæng mellem kapitel 3.2.1, stk. 1 og 2, idet det af kapitel 3.2.1, stk. 1 fremgår, at der skal være adgang til enhver bolig eller anden enhed via fælles adgangsvej fra det fri. Samtidig sikrer, kapitel 3.2.1, stk. 2, at der også er niveaufri adgang ved bygningens yderdøre fra arealet udenfor bygningen og ind i selve bygningen.

Når fritliggende enfamiliehuse i henhold til kapitel 2.4.3 fritages fra de detaljerede krav til adgangs- og tilkørselsarealer i kapitel 2.4.3, stk. 2 er det alene med det formål at sikre, at der ikke stilles en række uhensigtsmæssige krav til detaljeringen af adgangsveje til netop fritliggende enfamiliehuse, krav der er relevante for al andet offentligt tilgængeligt byggeri.

Bygningsreglementet stiller således ikke detaljerede krav til udførelse af adgangsveje til fritliggende enfamiliehuse, men dette betyder naturligvis ikke, at der ikke i henhold til kapitel 3.2.1, stk. 1 skal være adgang for alle fra det fri eller via fælles adgangsvej, også i forbindelse med fritliggende enfamiliehuse.

28.06.2016
4Konstruktioner
Kapitel 4.3, stk. 1: Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner

Der er opstået usikkerhed om, hvorvidt bygningsreglementets krav om at glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres, så der opnås tilfredsstillende forhold mod personskader, er gældende for eksempelvis enfamiliehuse, rækkehuse, kædehuse, dobbelthuse, lejlighedsbebyggelser m.v.

Svar:

Bestemmelserne om personsikkerhed glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner er i forbindelse med et tillæg til BR10, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blevet formuleret mere præcist med henblik på at undgå usikkerhed i forståelsen af bestemmelsen.

Bestemmelserne i bygningsreglementet kapitel 4.3, stk. 1 og 2 varetager to forskellige hensyn.

  • Stk. 1 vedrører risikoen ved brud i glaskonstruktioner. Løsningerne i dette tilfælde er f.eks. dimensioneringen af glasset, så det kan klare de påvirkninger, det kan blive udsat for eller værn eller andet, som sikre at personer ikke bliver skadet i tilfælde af brud i glasset.
  • Stk. 2 vedrører risikoen for at personer går ind i en glaskonstruktion. Løsningerne i dette tilfælde kan eksempelvis være afmærkning eller værn.

Der er ikke muligt at opstille detaljerede krav til sikring af glaskonstruktioner. Dette skyldes at byggeriet i dag er meget komplekst med meget forskelligartede udformninger, hvilket medfører, at der findes mange løsninger både med hensyn til anvendelsen og udformning af glas og med hensyn til, hvorledes eventuelle store glaspartier kan sikres. Dette gælder også for boligbyggeri.

Det er Energistyrelsen vurdering, at der som udgangspunktet ikke er krav om sikring af glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner i boliger. Dette skyldes, at døre og vinduer af sædvanligt omfang ikke er omfattet af bestemmelsen.

Der kan dog være særlige forhold, der indebærer, at kravene om, at glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner i boliger, skal sikres mod kollision og brud, er gældende. For eksempel vil en bolig med store glasflader fra gulv til loft i facaden, og hvor der er væsentlige niveauforskelle mellem inde og ude være omfattet af kravene om, at det sikres at personer ikke kan kollidere med glasset med brud til følge og derved kan blive påført en skade. Afhjælpning kan ske ved at afskærme glasset med værn eller lign., eller ved at benytte sikkerhedsglas.

Dette indebærer samtidig, at tidligere udtalelser fra By- og Boligministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen vedrørende personsikkerhed i forbindelse med brugen af glas ikke længere er gældende.

18.09.2014
5Brandforhold
Brandforhold
16.12.2010
Automatisk sprinkleranlæg - Kap. 5.4, stk. 15

Hvornår skal en bygning sprinkles jfr. Bygningsreglement 2010, kapitel 5.4, stk. 15?

Af bygningsreglement 2010 fremgår det af kapitel 5.4, stk. 15 at:

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 skal udføres med:

1) Slangevinder

2) Automatisk brandalarmanlæg som skal udføres, så der kan ske varsling af personale

3) Automatisk sprinkleranlæg, hvis bygningen

  • har soverumsafsnit, som har et samlet etageareal større end 1000 m² og
  • er i mere end 1 etage.

Anlægget udføres, så der kan ske varsling af personale.

4) Flugtvejs- og panikbelysning i flugtveje, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 1.000 m².

Særligt pkt.3 har efter indførelsen af anvendelseskategorierne givet anledning til en række spørgsmål og styrelsen vil derfor med denne skrivelse forsøge at uddybe intentionen med bestemmelsen.

Intensionen med bestemmelsen er, at sikre, at der i bygninger med soverumafsnit, som anvendes af personer, som ikke eller kun dårligt ved egen hjælp kan flygte ud af en bygning i tilfælde af brand installeres sprinkleranlæg, der kan medvirke til, at brandvæsenet får tilstrækkeligt tid til at evakuere personerne i bygningen.

Kravet er gældende, når alle nedenstående betingelser er opfyldt:

  1. Bygningen skal være i mere end 1 etage
  2. Der skal i bygningen være et soverumsafsnit på mere end 1000 m²
  3. Soverumsafsnittet nævnt i pkt. 2 skal være omfattet af anvendelseskategori 6

Er ovenstående tre forhold alle opfyldt, skal hele bygningen udføres med automatisk sprinkleranlæg. Det er altså ikke kun det enkelte soverumsafsnit, der skal udføres med automatisk sprinkleranlæg.

Er der i bygningen andre soverumsafsnit, som ikke er omfattet af anvendelseskategori 6, skal disse ikke medregnes i beregningen af arealet i pkt. 2.

Derimod skal flere soverumsafsnit i anvendelseskategori 6, som er forbundet med fælles flugtvej betragtes som ét afsnit jf. kapitel 5.4, stk. 3. Det vil sige, at det er det samlede areal af soverumsafsnittene, som er gældende i relation til beregning af arealet i pkt. 2.

Opmærksomheden skal endelig henledes på, at det af kapitel 5.4, stk. 18 fremgår, at bestemmelserne i stk. 4 - stk. 17 kan fraviges, hvis det over for kommunalbestyrelsen kan dokumenteres at sikkerhedsniveauet, som beskrevet i kap. 5.1, stk. 1 kan opnås på en anden måde. Dette betyder, at der kan være tilfælde, hvor et byggeri kan opføres på anden vis, hvis det dokumenteres, at det krævede sikkerhedsniveau opfyldes på anden vis.

Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri er en vejledning, der for traditionelle bygninger og traditionelle byggematerialer indeholder en række forslag til, hvorledes kravene i bygningsreglementet evt. kan opfyldes. Eksempelsamlingen er en vejledning, og der kan ikke med hjemmel i denne stilles krav til byggeriet.

Herudover kan der henvises til skrivelse vedrørende eftervisning af bygningsreglementets brandkrav (PDF).

 

11.06.2012
Krav om installation af elementer til brug for brandvæsnets kommunikationssystem

Kan der med hjemmel i byggeloven stilles krav om, at der ved opførelsen af byggeri samt i eksisterende bebyggelse installeres elementer til brug for brandvæsnets kommunikationssystem?

Der er i byggeloven ikke krav om, at der installeres elementer til brug for brandvæsnets kommunikationssystem. Der kan derfor hverken med henvisning til byggeloven eller til bygningsreglementet stilles krav herom.

15.04.2013
Spørgsmål vedr. brandkrav ved integreret carport.

1. Ved integrerede carporte til et enfamiliehus, som ligger i en afstand af 2,5 meter eller mere fra skel. Stilles der her særlige brandkrav til åbningerne (døre og vinduer) mod beboelsen?

2. Ligeledes stilles der særlige brandkrav til loftkonstruktionen og evt. loftlemme i en carport?

3. Er der forskellige brandkrav, om man snakker om en åben konstruktion som en carport eller en lukket konstruktion i form af udhus og garage, set i forhold til spørgsmål 1 og 2?

Ifølge bygningsreglement 2015 kapitel 5.5.1-5.5.3, skal brandadskillende bygningsdele sikre mod uacceptabel brandspredning fra den brandmæssige enhed, hvor branden opstår.

Bygningsreglementet 2015, kap. 5, beskriver det sikkerhedsniveau, som i tilfælde af brand skal opnås for byggeri. Det betyder, at der ofte kan være mange måder at udfører et byggeri på, så det opfylder det beskrevne sikkerhedsniveau. Uanset hvilken metode, der anvendes, skal det dokumenteres i nødvendigt omfang, at det krævede sikkerhedsniveau opnås.


Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri er en vejledning, der for traditionelle bygninger indeholder en række eksempler på, hvorledes kravene i bygningsreglementet kan opfyldes. Eksemplerne er en vejledning, og der kan ikke med hjemmel i denne stilles krav til byggeriet.


I forhold til integrerede garager, carporte og udhuse mv. fremgår af Eksempelsamlingens afsnit 7.13, at ydervægge, bærende vægge, søjler, bjælker, etageadskillelser og lignende bygningsdele kan udføres som mindst bygningsdel klasse (R)EI 30, hvis afstanden til naboskel er større end 2,5 m.


Er afstanden til skel mindre end 2,5 m kan ydervæggen mod skel udføres som mindst bygningsdel klasse (R)EI 60 [BD-bygningsdel 60], der slutter tæt til den yderste tagdækning. Hvis der kun bygges mod ét skel, kan garage, carport mv. brandmæssigt adskilles i forhold til enfamiliehuset i stedet for adskillelsen mod skel. Dette kan f.eks. ske ved, at enfamiliehuset adskilles fra garagen, carpor¬ten mv. med bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60], der slutter tæt til den yderste tagdækning. Ved ydervægge af bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60] bør den brandadskillende bygningsdel mindst føres frem til indersiden af den udvendige beklædning.


For så vidt angår åbninger i form af døre, vinduer eller tilsvarende fra den integrerede del til beboelsen i den brandadskillende bygningsdel bør åbninger disse udføres med mindst samme brandmodstandsevne som den adskillende væg. Dvs. fx dør klasse EI2 30-C eller dør klasse EI2 60-C dør.

11.07.2016
Brand - Kap. 5 samt eksempelsamlinger

Hvor kan jeg finde hjælp til de funktionsbaserede brandbestemmelser?

Svar

Energistyrelsen har som hjælp til at arbejde med de funktionsbaserede brandkrav udgivet en eksempelsamling om brandsikring og en Information om brandteknisk dimensionering. Publikationerne kan findes på styrelsens hjemmeside.

Læs Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (PDF/6 MB)

06.01.2011
Solcentre og brand - Kap. 5.1

Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med  solcentre og brand  ?

Svar :

Et solcenter kan  ofte  henføres til anvendelseskategori 2,  som omfatter bygningsafsnit til dagsophold med få personer, hvor de personer, som opholder sig i afsnittet, ikke nødvendigvis, har kendskab til bygningsafsnittets flugtvej, men er istand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.

Opdeles et solcenter i flere rum er det vigtigt at sikre forsvarlige redningsmuligheder, herunder adgang til redningsåbninger. Af hensyn til risikoen for brandsmitte vil det endvidere være hensigtsmæssigt at rummene udføres som selvstændige brandceller

Udføres solcentre uden redningsåbninger i hvert rum, bør det på anden vis sikres at de personer, som opholder sig i solcenteret kan blive evakueret inden en brand hindrer evakuering. Dette kan afhængigt af den valgte indretning f.eks. ske ved at der som minimum opsættes serieforbundne røgalarm anlæg  i hver solkabine, samt i gangen. Derudover kan det  i nogle tilfælde også være hensigtsmæssigt, at der placeres en ekstra røgalarm i gangen, som er uafhængig af de øvrige røgalarmer i rummene. Røgalarmerne bør tilsluttes strømforsyningen og være udført med batteribackup.

10.11.2011
Stråtage

Stråtage - Hvorledes udformes afstanden til andre bygninger på samme grund eller anden grund?

Svar:

Ifølge bygningsreglement 2015 kapitel 5.5.1-5.5.3, skal brandadskillende bygningsdele sikre mod uacceptabel brandspredning fra den brandmæssige enhed, hvor branden opstår.

Bygningsreglementet 2015, kap. 5, beskriver det sikkerhedsniveau, som i tilfælde af brand skal opnås for byggeri. Det betyder, at der ofte kan være mange måder at udfører et byggeri på, så det opfylder det beskrevne sikkerhedsniveau. Uanset hvilken metode, der anvendes, skal det dokumenteres i nødvendigt omfang, at det krævede sikkerhedsniveau opnås.

Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri er en vejledning, der for traditionelle bygninger indeholder en række eksempler på, hvorledes kravene i bygningsreglementet kan opfyldes. Eksemplerne er en vejledning, og der kan ikke med hjemmel i denne stilles krav til byggeriet.

I forhold afstandsforhold generelt mellem bygninger på samme grund fremgår af Eksempelsamlingens afsnit 5.5, at bygninger kan betragtes som én bygning med hensyn til opdeling i brandmæssige enheder, når afstanden mellem bygningerne er mindre end summen af de afstande, de enkelte bygninger skulle have til naboskel.

For så vidt angår stråtage for enfamiliehuse mv. gælder jf. Eksempelsamlingen afsnit 7.10, at afstanden til skel for fritliggende enfamiliehuse, sommerhuse, campinghytter og dertilhørende småbygninger bør være mindst 5 m, såfremt stråtaget er brandsikret. Ved brandsikring forstås her, at stråtaget er udført af traditionelle tagrør og tækket direkte, uden bagvedliggende hulrum, på en bagvedliggende bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] udført af materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Tagdækningen af strå fastgøres til underliggende bygningsdel med ubrændbart materiale.

Der gælder dermed, at to huse på samme grund kan anses for at være to brandmæssige enheder når følge forhold er gældende:

  • Begge huse har stråtage, der ikke er brandsikret, og afstanden mellem dem er mere end 20 m.
  • Det ene hus har et brandsikret stråtag som beskrevet i afsnit 7.10, det andet hus har et stråtag der ikke er brandsikret og afstanden mellem bygningerne er mindst 15 m.
  • Begge huse har et brandsikret stråtag som beskrevet i afsnit 7.10 og afstanden mellem bygningerne er mindst 10 m.
  • Det ene hus har et brandsikret stråtag som beskrevet i afsnit 7.10, det andet hus har et en tagdækning udført som mindst klasse BROOF (t2) og afstanden mellem bygningerne er mindst 7,5 m

Det bemærkes, at bygningers udvendige beklædninger ligeledes har indflydelse på afstanden til en nabobygning. Dette er ikke behandlet i dette svar.

03.05.2016
6Indeklima
Spørgsmål om indeklima

Her kan du se ofte stillede spørgsmål om indeklima. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil løbende udbygge spørgsmål/svar til at handle om alle emner, som er omfattet af Bygningsreglementet.

21.10.2010
Kap. 6.3.3.2, stk. 1 og stk. 2 - radonsikring - levetid

Spørgsmål: Hvor længe i en bygnings levetid skal radonsikringen virke?

En bygning skal ved sin opførelse opfylde alle de regler, der er gældende på opførelsestidspunktet. Som udgangspunkt kan bygningen ikke senere blive mødt med krav om at opfylde nye og skærpede forskrifter. Bygningen må dog heller ikke blive forringet, så den bliver i dårligere stand og ikke opfylder de krav, der var til den på opførelsestidspunktet.

Dette gælder alle dele af bygningen - også radonsikringen. Bygningsejeren har pligt til at vedligeholde sin bygning, så den ikke frembyder fare for beboerne eller andre. Dette gælder for alle bygninger, uanset hvornår de er opført.

Kravene til radonsikring fremgår af bygningsreglementet, og der er flere forskellige måder, radonsikringen kan udføres på. Radonsikring kan være i form af tæthed i konstruktionen og/eller ventilation og luftskifte i bygningen. Hvis membranen i bygningens fundament således forgår i løbet af bygningens levetid, har bygningsejeren pligt til at skifte membranen eller på anden måde sikre, eksempelvis i form af øget ventilation, at radonniveauet i bygningen ikke overstiger de krav  til det maksimale radonniveau, der var til bygningen på opførelsestidspunktet

 

 

 

15.12.2011
Akustisk indeklima, generelt

I vejledningsteksten til BR10 6.1, stk. 1 henvises generelt til SBi-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. Betyder det, at det er værdierne i den anvisning, der kan forventes at opfylde funktionskravene i afsnit 6.4 Akustisk indeklima?

Svar:

Nej, grænseværdier svarende til opfyldelse af funktionskravene for akustisk indeklima findes i BR10 6.4 vejledning og tilhørende afsnit i SBi-anvisning 230 samt i henvisninger fra disse. Kravniveauet i Indeklimahåndbogen er ikke opdateret.

21.10.2010
Luftlydisolation, fællesrum ældreboliger, 6.4.2, stk. 1

Når et fælles opholdsrum i ældreboliger kan opdeles i to med en foldedør / mobilvæg skal luftlydisolationen så være 55 dB?

Svar:

Det er hensigten, at kravet skal opfyldes mellem uafhængige, selvstændige, fælles opholdsrum.

Opdeling af et fælles opholdsrum med en fleksibel vægløsning vurderes ikke at kræve denne lydisolation. Ydeevnen bør derfor fastsættes efter den planlagte anvendelse af de to dele af rummet.

21.10.2010
Luftlydisolation, skillefladeareal, 6.4.2, stk. 1

Hvis der ikke er et fælles skillefladeareal mellem to rum, benyttes Dn,w ved måling af luftlydisolation. Hvilke grænseværdier skal så anvendes?

 

Svar:

Dn,w er den vægtede normaliserede niveaudifferens mellem to rum. Grænseværdier er de samme som anført for R´w

21.10.2010
Luftlydisolation, skillefladeareal 6.4.2, stk. 1

Ved måling af luftlydisolation findes en særregel om skillefladearealet for rum, der er forskudt i forhold til hinanden. Hvad forstås ved forskudte rum?

Svar:

Forskudte rum er i denne sammenhæng rum med en fælles skilleflade, der i begge rum kun udgør et udsnit af den aktuelle bygningsdel.

21.10.2010
Lydisolation, lette konstruktioner 6.4.2, stk. 1

Er kravene til lydisolation ikke utilstrækkelige ved nybyggeri med lette konstruktioner?

Svar:

Forholdene omkring lette konstruktioner i lejlighedsskel og lydisolation ved lave frekvenser behandles i SBi-anvisning 230, hvor der er angivet supplerende værdier for konstruktioner med begrænset fladevægt.

Dette omfatter bl.a., at der også bør tages hensyn til frekvensområdet 50-80 Hz.

21.10.2010
Trinlydniveau, tagterrasser 6.4.2, stk. 1

Hvad er grænseværdien for trinlydniveau fra fælles tagterrasser i lydklasse C?

Fælles og private tagterrasser kan i DS 490 sidestilles med altaner, dvs. trinlydniveau 58 dB i beboelsesrum og køkkener.

19.10.2010
Støj fra installationer, affaldsskakt 6.4.2, stk. 1

Hvordan måles støjniveauet fra en affaldsskakt?

Svar:

Det måles som et ækvivalentniveau med midling over den samlede nedkastningsperiode. Der bør benyttes forskellige faldhøjder og affaldstyper, se også DS EN/ISO 10052.

21.10.2010
Støj fra installationer, toilet 6.4.2, stk. 1

Hvordan måles støjniveauet fra toiletskyl, når kun støjen fra afløbet er generende?

Svar:

Støjniveau fra et toilet bestemmes fortsat som ækvivalentniveau over en periode omfattende udskylning og fyldning af cisternen, se også SBi-anvisning 217 og DS EN/ISO 10052.

21.10.2010
Støj fra veje og jernbaner, indendørs 6.4.2, stk. 1

Kan det forekomme, at det indendørs trafikstøjniveau overstiger Lden 33 dB med almindelige vinduer og rudetyper, selvom de fastsatte udendørs grænser ikke er overskredet?

Svar:

Ja, det kan forekomme, fx ved specielt store vinduesarealer eller særlige udbredelsesforhold udendørs. I så fald bør der tages hensyn til dette ved projektering.

21.10.2010
Støj fra veje og jernbaner, beregningsusikkerhed, 6.4.2, stk. 1

Indgår beregningsusikkerhed ved sammenligning med den indendørs grænseværdi for trafikstøjniveau?

Svar:

Nej, der benyttes de direkte beregnede (og evt. fremskrevne) værdier ved sammenligning med grænseværdien indendørs.

21.10.2010
Rum med særlig generende støj, 6.4.2, stk. 2

Er definitionen af ”lokaler med støjende aktiviteter” i DS490 identisk med den tidligere i BR95 anvendte definition på ”rum med særligt generende støj”?

Svar:

Ja, støjende aktiviteter kan forekomme i lokaler, der anvendes til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed (varmecentraler, vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder, restauranter og lignende).

21.10.2010
Rum med særlig generende støj, krav, 6.4.2, stk. 2

Er kravene til luftlydisolation og trinlydniveau mellem boliger og fællesrum (opholdsrum, trapperum eller gange, som er fælles for flere boliger) generelt skærpet til 60 dB og 48 dB?

Svar:

Nej, kravet om særskilte lydisolerende tiltag gælder fortsat kun ved rum med støjende aktiviteter og således ikke ved almindelige fælles opholdsrum, trapperum og gange.

21.10.2010
Rum med særlig generende støj, 6.4.2, stk. 2, 6.4.3, stk. 2

Gælder kravene om særskilte lydisolerende tiltag for lokaler i alle former for erhverv/institutioner?

Svar:

Nej, kun ved lokaler med støjende aktiviteter / rum med særlig generende støj. Kravet gælder således typisk ikke ved sammenbygning med kontorer eller lignende

21.10.2010
Støj udendørs fra installationer, krav til egne installationer, 6.4.2, stk.

Gælder kravet til støjniveau udendørs fra tekniske installationer også bygningens egne installationer, fx en varmepumpe?

Svar:

Ja, kravet gælder alene bygningens egne installationer ved boliger og lignende bygninger.

19.07.2016
Støj udendørs fra installationer, Målemetode, 6.4.2, stk. 3

Hvilken målemetode anvendes ved måling af støjniveau udendørs fra varmepumper?

Svar:

Måling udføres som anført i vejledning 6/1984 fra Miljøstyrelsen, dvs. fx ved vinduer og altaner (også bygningens egne) oftest som en +6 dB måling på facaden med fradrag af 6 dB, og ved fritliggende rekreative arealer direkte uden fradrag.

21.10.2010
Trinlydniveau, undervisningsrum, 6.4.3, stk. 1

Gælder bestemmelsen om trinlydniveau, fx fra et toilet, uanset gulvarealets størrelse?

Svar:

Ja, bestemmelsen om gulvarealer mindre end 2,5 m2 gælder kun i boliger.

21.10.2010
Støjniveau, gymnastiksale, 6.4.3, stk. 1

Gælder kravet til støjniveau i undervisningsrum også for gymnastiksale

Svar:

Ja, gymnastiksale i undervisnings- og daginstitutionsbygninger betragtes som undervisningsrum / opholdsrum.

21.10.2010
Lydisolation, daginstitutionsbygninger, 6.4.3, stk. 1

Hvad forstås ved opholdsrum for stille eller støjende aktiviteter?

Svar:

Ved opholdsrum til stille aktiviteter forstås egentlige sove- eller hvilerum.
Ved opholdsrum til støjende aktiviteter forstås rum med aktiviteter, som giver et støjniveau ud over det almindelige i opholdsrum, dvs. fx tumlerum, boldrum eller rum til visse værkstedsaktiviteter.

21.10.2010
Efterklangstid, 6.4.3, stk. 3

Gælder muligheden for 20% afvigelse ved kontrolmåling af efterklangstid også ved 125 Hz, hvor der i forvejen er tillagt 20% ?

Svar:

Ja, men det bør erindres, at afvigelsen ved kontrolmåling kun kan accepteres i nogle få 1/1-oktavbånd, i praksis højst i to.

21.10.2010
Absorptionsareal, store fælles- og opholdsrum, 6.4.3, stk. 3

I store, højloftede fælles- og opholdsrum i undervisningsbygninger og daginstitutioner indgår gulvarealet i fastsættelsen af grænseværdien for absorptionsarealet. Skal balkonen, hemse og lignende i dobbelthøje rum medregnes i gulvarealet?

Svar:

Som udgangspunkt nej, er det muligt, vil det dog forbedre lydforholdene.

Er der tale om store rum med gennembrydninger mellem etagerne kan kravene med fordel fastsættes for hver etage for sig.

21.10.2010
Efterklangstid, gymnastiksale 6.4.3, stk. 3

Er kravet til efterklangstid på 1,6 s i gymnastiksale ikke utilstrækkeligt?

Svar:

Kravniveauet, der ikke er ændret i forhold til BR95, anses for tilfredsstillende ved undervisning i gymnastiksale. Anbefalingen i SBi-anvisning 218 om at placere mindst 10-15% af absorptionsarealet på lodrette flader er dog vigtig.

Benyttes gymnastiksale som opholdsrum, fx for en SFO, skal bestemmelserne for daginstitutioner opfyldes.

21.10.2010
Kontorer, hospitaler mv. 6.4.3, stk. 1 og stk. 3

Spørgsmål:

Er der konkrete lydbestemmelser for kontorer, hospitaler mv. i BR10?

Svar:

Nej, opfyldelse af funktionskravene i BR10 6.4.3, stk. 1 og stk. 3 er ikke udspecificeret for kontorer, hospitaler mv., men vejledningsteksten siger, at der bør opstilles lydbestemmelser i hvert enkelt projekt.

SBi-anvisning 230 giver alene nogle forslag til projekteringsværdier.

I henhold til Byggelovens § 11 har kommunen hjemmel til at stille krav til denne type bygninger i byggetilladelsen.

21.10.2010
6.4.2, stk. 1Luftlydisolation, fællesrum,

Hvad er kravet til luftlydisolation mellem fællesrum som trapperum og gange, og hvad er kravet til døre mellem disse rum?

Der er ingen krav til luftlydisolation mellem fællesrum som trapperum og gange eller til døre mellem disse, men derimod krav til luftlydisolation mellem fælles opholdsrum. Døre mellem fælles opholdsrum og gange skal opfylde den tilsvarende bestemmelse for døre mellem bolig og fællesrum.

21.10.2010
Akustisk indeklima, generelt

Skal de nye målestandarder i DS/EN ISO 16283-serien for bygningsakustiske feltmålinger af lydisolation benyttes ved kontrolmålinger i henhold til Bygningsreglementet?

Svar:
Nej, ikke endnu.

De nye feltmålestandarder DS/EN ISO 16283 del 1-3 for henholdsvis luftlydisolation, trinlydniveau og facader erstatter pt løbende de eksisterende standarder DS/EN ISO 140 del 4, 7 og 5.
De nye standarder giver blandt andet mulighed for brug af håndholdt bevægelig mikrofon og stiller særlige krav til måling i små rum ved lave frekvenser.

I vejledningsteksten til BR10 6.4.1, stk. 1 henvises vedrørende kontrolmålinger af lydforhold til, at målingerne skal udføres i henhold til SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger.
Da det af SBi-anvisning 217 fremgår, at målingerne skal udføres i overensstemmelse med daterede udgaver af målestandarderne i DS/EN ISO 140-serien, må ibrugtagning af den nye serie
af feltmålestandarder afvente en revision af SBi-anvisning 217, uagtet at de gamle standarder fremstår som ophævede.

05.10.2015
7Energiforbrug
Energiforbrug
16.12.2010
Bestemmelse af etageantal i BR15. kap. 7.2.1, stk. 8 og 10 samt kap. 7.2.5.1 stk. 1.

Hvordan opgøres etageantallet for et hus i 1½ etage?

Etageantallet bestemmes som angivet i BR 15, bilag 1, afsnit B.1.1.6 Beregning af etageantal.

Er der fx et lille etageareal i en tagetage, tæller tagetagen som en etage.

Bygningsreglementet anvender i øvrigt ikke betegnelsen 1½ etage.

16.09.2016
Efterisolering - krav ved ændring fra kontor til bolig - BR 15, kap. 7.3.1, stk. 1:

Spørgsmål:

Udløser ændring fra kontor til boliger krav om efterisolering så BR 15, kap. 7.3.2 opfyldes?

Svar:

Nej, ændring fra en bygningstype til en anden, hvor temperaturforholdene og klimakravene er ens udløser ikke yderligere energikrav. Skift fra boliger til kontorer udløser dog f.eks. krav til belysning.

16.09.2016
Efterisolering - Skråvægge - Kap. 7.4.2 stk. 2.

Spørgsmål:

Ved udskiftning af tagdækning på et hus med udnyttet tagetage er det ofte skråvæggen, som er vanskelig at efterisolere tilstrækkeligt. Såfremt det ikke er rentabelt at hæve spær hoved eller at foretage indvendig efterisolering kan tagarbejdet så opdeles, så der regnes rentabilitet for sig på skråvæg og resten?

Svar:

En opdeling af efterisoleringsarbejdet i forbindelse med en udnyttet tagetage er en mulighed. Det kan fx medføre, at skunkvæg, skunkgulv samt loft over hanebånd efterisoleres efter kap. 7.4.2, stk. 2, og på grundlag af en rentabilitetsberegning for skråvæggen, kan det vise sig, at skråvæggen kun kan efterisoleres svarende til kap. 7.4.2, stk. 3.

02.11.2011
Energibehov - Energirammeberegning sommerhuse

Skal oplysninger om sommerhuses energibehov indberettes inden byggetilladelsen?

Svar:

Der er ikke energirammer for sommerhuse. Derfor skal energibehovet ikke beregnes og herefter ikke indberettes i forbindelse med byggetilladelsen. De energimæssige krav for sommerhuse fremgår direkte af reglementet.

14.01.2011
Isolering - Om- og tilbygninger

I det tilfælde, hvor hulmurisolering ikke er nok til at opfylde isoleringskravet og en yderligere indvendig isolering ikke er rentabel, skal ejeren da helt undlade at isolere?

Nej. I det tilfælde, hvor opfyldelse af kravene i kap. 7.4.2, stk. 2 ikke kan opfyldes på rentabel vis, og f.eks hulmursisolering er rentabel, skal denne foranstaltning gennemføres, jf. kap. 7.4.2, stk. 3.

14.01.2011
Isætning af nyt vindue - BR 15 kap. 7.4.1, stk. 5.

Spørgsmål:

Ved mit hus er der en fin udsigt mod vest. men der er ingen vinduer, må jeg isætte vinduer her?

Svar:

Ja forudsat der sker en energibesparelse i huset, der kompenserer for det forøgede energiforbrug. Det kan ske ved isoleringsarbejder eller ved energibesparende eller energiproducerende installationer som f.eks. varmepumper, solvarme til varmt brugsvand eller solceller.

16.09.2016
Klimaskærm - Fritagelsesbestemmelser

Hvordan skal kommunens sagsbehandlere forholde sig til de fritagelsesbestemmelser, der er gældende for bevaringsværdige bygninger?

Svar:

Bevaringsværdige bygninger er undtaget fra energibestemmelserne i kap. 7.4.2 og 7.4.3. Bevaringsværdige bygninger er bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige. Undtagelserne gælder ikke ombygninger der foretages som led i en væsentlig anvendelsesændring. Se hertil vejledningsteksten til kap. 7.3.1, stk.1.

Kommunen kan benytte Byggelovens § 22 til at dispensere fra gennemførelse af visse arbejder, såfremt arkitektoniske hensyn taler herfor.

Læs bestemmelsen i Byggeloven.

16.09.2016
Krav til fladtagsvinduer

Hvordan skal et vandret fladtagsvindue med planglas defineres i forhold til bygningsreglementet?

Svar: Der er ikke nogle standarder, der omfatter et sådant produkt, hvorfor det ikke entydigt kan placeres i en produktkategori. Produktet vil dog normalt kunne anses som værende i overensstemmelse med bygningsreglementets energikrav ved at leve op til Eref-kravet til ovenlys, som er defineret i kap. 7.6 og bilag 6.

19.10.2015
Rentabilitetsberegning

Hvilke udgifter medgår i rentabilitetsberegningen? Jf. kap. 7.4.1 stk. 2.

I rentabilitetsberegningen indgår samtlige omkostninger ved arbejdets gennemførelse.

Eksempel:

Husets ydre er omfattet af en bevaringsbestemmelse, så der ikke kan foretages udvendig facadeisolering af de massive ydermure. Nu vurderes mulighederne for indvendig efterisolering.  Huset har fine tilsætninger om vinduerne og stuklofter. Ved beregning af rentabiliteten af en eventuel indvendig efterisolering indgår hele investeringen som bl.a. er udgifterne til afrensning af vægge, isolering, indvendig beklædning, retablering af stuk og tilsætninger. Hertil kommer eventuelle udgifter til flytning af stikkontakter, radiatorer og varmerør. 

04.03.2013
Rentable energibesparelser - udskiftning af tagspær - BR 15, kap. 7.4.2, stk. 1

Spørgsmål:

En stormskade kræver udskiftning af et tagspær samt 1 bane tagplader på et eternittag. Udløser det krav om gennemførelse af rentable energibesparelser?

Svar:

Nej. Se vejledningen til kap. 7.4.2, stk. 1. Det fremgår her, at malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen ikke er ændringer som udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser.

16.09.2016
Tagbolig - om- og tilbygninger

Hvilken konsekvens har det, hvis en u-udnyttelig tagetage inddrages til beboelse?

Svar:

Her forøges etagearealet. Der er derfor tale om en tilbygning. Hermed er det reglerne i kap. 7.3 der finder anvendelse.

14.01.2011
Tagbolig - om- og tilbygninger - varmetabsramme

Kan varmetabsrammen i BR15, kap. 7.3.3 benyttes ved tilbygning af tagbolig?

Svar:

Ja, uanset om det er nye boliger i tagrum, eller nye boliger på flade tage, kan U-værdierne ændres og vinduesarealet forøges ved at benytte varmetabsrammeni BR15 kap. 7.3.3.

I varmetabsrammen kan det tidligere varmetab gennem det gamle loft ikke indgå.

16.09.2016
Tillæg til energirammen - BR 15, kap. 7.2.3, stk. 3, BR 15 kap. 7.2.4.2, stk. 2 og BR 15 kap. 7.2.5.3, stk. 2

Hvis der fx på et isolationsafsnit på et hospital er krav til adskillelse af friskluft og afkastluft i ventilationsanlægget, og man dermed er henvist til mindre energieffektive varmegenvindingssystemer som fx væskekoblede batterier, kan der så indregnes et tillæg hertil i energirammen?

Ja. Der kan indregnes et tillæg til energirammen, der dækker forskellen på det årlige energiforbrug med den ”procesbestemte” teknologi og så bygningsreglementets generelle krav til varmegenvinding.

16.09.2016
Udløsning af energikrav ved etablering af gulvvarme

Spørgsmål:

Jeg ønsker at lægge gulvvarme på et eksisterende betongulv. Hvor meget må jeg lave, før krav om opfyldelse af gældende krav i BR15 træder i kraft?

Svar:

Gulvet betragtes som afgrænset af de 4 vægge. Skift af gulvbelægning f.eks. linoleum, gulvtæpper og fliser betragtes som overflade og udløser ikke krav om gennemførelse af rentable arbejder. Krav om rentabel isolering udløses ved ophugning af klinker og udskiftning af trægulv på strøer.

16.09.2016
Udskiftning af gulv, jf. vejledningsteksten til BR 15, kap. 7.4.2 stk. 1-6

Hvordan forstås udskiftning af gulv, hvor energikravet skal opfyldes uanset rentabilitet?

Af vejledningsteksten til kap. 7.4.1, stk. 2, fremgår, at f.eks. udskiftning en tagkonstruktion omfatter tagdækning, spær, isolering og loft.

Tilsvarende omfatter udskiftning af et gulv hele gulvkonstruktionen, f.eks. hele terrændækket bestående af parketgulv, isolering og betondæk eller fliser, pudslag isolering og betondæk. Udskiftningen vedrører hele gulvet begrænset af de omgivende vægge.

Et andet eksempel vedrører fjernelse af en krybekælder og etablering af et terrændæk. Udskiftes f.eks. kun et nedslidt parketgulv, skal der foretages isolering, hvis det er rentabelt, og det kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt.

16.09.2016
Udskiftning af gulv, jf. vejledningsteksten til BR 15, kap. 7.4.2 stk. 1-6.

Hvordan forstås udskiftning af gulv, hvor energikravet skal opfyldes uanset rentabilitet?

Af vejledningsteksten til kap. 7.4.1, stk. 2, fremgår, at f.eks. udskiftning en tagkonstruktion omfatter tagdækning, spær, isolering og loft.

Tilsvarende omfatter udskiftning af et gulv hele gulvkonstruktionen, f.eks. parketgulv, isolering og terrændæk. Udskiftningen vedrører hele gulvet begrænset af de omgivende vægge.

Et andet eksempel vedrører fjernelse af en krybekælder og etablering af et terrændæk.

Udskiftes f.eks. kun et nedslidt parketgulv, skal der foretages isolering, hvis det er rentabelt, og det kan gennemføres fugtteknisk forsvar-ligt.

16.09.2016
Varmetabsramme - tilbygning - BR 15 Kap. 7.3.3, stk. 1.

Spørgsmål:

Ved tilbygning må der så indregnes energibesparende tiltag i resten af boligen i forbindelse med varmetabsrammen.

Svar:

Varmetabsrammen for tilbygninger omfatter kun tilbygningen samt den bygningsdel, der nu dækkes af tilbygningen. Ved ønsker om afvigelse herfra, må der søges dispensation i kommunen.

16.09.2016
VE-anlæg - Nærhed til Bebyggelsen - BR 15, kap. 7.2.5.1, stk. 10:

Spørgsmål:

VE-anlæg skal opføres i bebyggelsen eller i nærheden. Hvad forstås ved i nærheden?

Svar:

I nærheden er i denne sammenhæng i kommunen eller for en yderligt beliggende bygning også en beliggenhed i umiddelbar nærhed af bygningen selvom denne placering er i nabokommunen.

16.09.2016
8Installationer
Installationer
16.12.2010
Aftrækssystemer - Kap. 8.5.3.1, stk. 2

Skal der benyttes en skorsten deklareret T400 ved fyring med fast brændsel?

Svar:

For manuelt fyrede anlæg skal anvendes skorstene deklareret T400, idet T400 skorstene erfaringsmæssigt er robuste nok til at klare de temperaturer, der kan forekomme ved manuel fyring med fast brændsel.

Ved automatisk fyrede fastbrændselsanlæg, skal der udvises forsigtighed ved valg af temperaturklasse. Det forhold, at et anlæg er automatisk fyret betyder ikke, at røggastemperaturen under alle driftsforhold er lav. Valg af T400 vil ved automatisk fyring med biobrændsel tilgodese, at sikkerheden opretholdes også ved disse anlæg.

Såfremt der vælges et aftræksprodukt med en lavere temperaturklasse end T400, skal ildstedet være udstyret med en temperatursikring, der er tredjeparts godkendt og CE certificeret i henhold til de relevante standarder og som har indbygget en tilstrækkelig sikkerhedsmargin.

Energistyrelsen vil i en kommende revision til BR10 præcisere temperaturkravene og udbygge vejledningsteksten herom.

Dette spørgsmål og svar er opdateret d. 12. november 2013, og er afstemt med Fagteknisk Udvalg.

 

13.11.2013
Skorstene - Enfamilieshuse - krav om byggetilladelse?

Kræver installation af skorsten i enfamilieshuse byggetilladelse?

Svar:

Nej, installation af skorsten og fastbrændselsanlæg kræver ikke byggetilladelse, men kommunen skal have besked når anlægget er færdigt, så de kan kontakte skorstensfejeren til det videre fornødne.

Se iøvrigt EBST's vejledning "skorstene og kravet om byggetilladelse"(PDF)

14.01.2011
Skorstene, højde- og afstandsforhold - kap. 2.3

Skal skorstene overholde højde- og afstandsforhold?

Svar:

Skorstene skal, uanset om de er fritstående eller integrerede, overholde bygningsreglementets krav til højde- og afstandsforhold, herunder afstand til skel på mindst 2,5 m. og det skrå højdegrænseplan. såfremt skorstenspiben er af sædvanligt omfang, medregnes denne ikke ved beregning af bygningens højde.

14.01.2011
Ventilation - Mekanisk ventilation i enfamiliehuse

Skal den mekaniske ventilation i enfamiliehuse køre døgnet rundt?

Svar:

Bygningsreglementet kræver enten naturligt aftræk eller behovsstyret mekanisk ventilation. Er der mekanisk ventilation, skal denne køre hele tiden med den krævede minimumsydelse.

14.01.2011
9Byggeloven
Byggeloven
23.04.2012
Byggelovens § 16 og BR10 kap. 1.3 - Ansøgning om byggetilladelse- Hvilken myndighed?

Hvilken myndighed skal man søge byggetilladelse hos?


Svar:

Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunen.

11.06.2013
Byggelovens § 34 - Grønland og Færøerne

Gælder den danske byggelovgivning for Grønland og Færøerne?

Svar:

Nej, den danske byggelov og de i medfør heraf udstedte regler gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette fremgår af byggelovens § 34.

14.01.2011
Sommerhuse - Helårsbeboelse

Hvilke bestemmelser gælder for sommerhuse, der benyttes til helårsbeboelse?


Svar

I medfører af Planlovens § 40, stk. 1, (LKBG 2007-06-21 nr. 813), må en bolig i et sommerhusområde, bortset fra kortvarige ferieophold mv., ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen bliver anvendt til helårsbeboelse.

Planlovens § 41, stk. 1, bestemmer at, en pensionist der ejer en bolig i et sommerhusområde, kan opnå en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, hvis pensionisten har ejet ejendommen i 8 år. Spørgsmål herom skal rettes til Naturstyrelsen.

26.07.2011
Byggelovens § 12 og Forvaltningsloven § 19 - Teknisk byggesagsbehandling samt partshøring,

Hvorledes skal den kommunale sagsbehandlere forholde sig ift. den tekniske byggesagsbehandling af geotekniske rapporter samt partshøring?

Konkrete Spørgsmål:

  • Kan kommunen påbyde ejeren/den byggende at fremsende en geoteknisk rapport, jf. § 16c, § 17?
  • Kan kommunen meddele et påbud, hvis anvisninger i den geotekniske rapport ikke følges på byggepladsen?
  • Kan/skal kommunen givet et påbud, hvis bestemmelser i funderingsnormen ikke følges?
  • Skal kommunen tage stilling til, om der er en akut fare for omliggende grunde/bygninger og tage stilling til, om der skal ske rømning af omliggende grunde?

 

Svar:

Problemstilling

Ved ukompliceret byggeri, der i kraft af afbureaukratiseringen ikke skal teknisk byggesagsbehandles, skal kommunen ikke påse geotekniske forhold, da disse er omfattet af bygningsreglementets kap. 4. Kommunen vil derfor ikke få viden om forhold ved en byggegrund, der bevirker, at naboejendomme til byggegrunden skal sikres eller afstives. Kommunen har derfor ikke mulighed for at handle i henhold til byggelovens § 12.

Derudover kan der tænkes at opstå situationer, hvor ejere af en byggegrund er i besiddelse af geoteknisk viden, der påpeger at naboejendommen skal sikres. I disse situationer er grundejeren hverken berettiget eller forpligtet til at foretage partshøring af naboerne.

 

Byggelovens § 12

Byggelovens § 12 finder anvendelse ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjden eller anden terrænændring på en grund.

Byggelovens § 12 vedrører byggearbejder, der medfører terrænændring på byggegrunden. Bestemmelsen finder anvendelse på ubebyggede grunde, hvor der skal opføres ny bebyggelse samt på grunde hvor der skal foretages byggearbejder på allerede eksisterende bebyggelse.

§ 12 bestemmer, at der ved disse nævnte arbejder skal træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Disse foranstaltninger skal træffes, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, hvorfor § 12 indeholder momenter, der udvider byggelovens anvendelsesområde, der ellers er fastsat i § 2.

§ 12 indeholder endvidere krav om, at ejeren af en ejendom, der skal sikres, skal afholde en forholdsmæssig del af udgiften til sikring af hans grund eller bygning. Derudover indeholder § 12 krav om, at hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af en tilgrænsende bygning på en nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen.

Disse foranstaltninger kan være af indgribende betydning for ejeren af en naboejendom, og der er således i henhold til forvaltningslovens § 19 ofte krav om, at naboerne skal partshøres, idet terrænregulering vil kunne medføre væsentlige virkninger for naboejendommene, herunder væsentlige gener.

Tilsynsrådet har i udtalelse af 21. november 2003 anført, at ejeren af en naboejendom grænsende til en ejendom, hvor der er risiko for jordskred, der kan antages at ligge inde med viden om jordbundsforhold eller jordbundsundersøgelser, skal partshøres i henhold til forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Bestemmelsen i § 12 må i mangel af holdepunkter for andet antages udtømmende at gøre op med risiko for skade på omliggende ejendomme i forbindelse med udgravning og byggeri m.v.[1]

 

Byggelovens § 12a finder anvendelse, når jordbundsforholdende eller andre forhold er af en sådan beskaffenhed, at de indebærer en risiko for skade på omliggende bygninger. Kommunen kan i henhold til § 12a stille særlige krav til bebyggelsen, og kommunens beslutning er bindende for ejeren af den pågældende ejendom.

Inden kommunen stiller krav i henhold til § 12a, vil kommunen være forpligtet til at foretage høring af sagens parter.

Byggelovens § 12, stk. 4 ctr. partshøring

Pligten til at foretage partshøring fremgår af forvaltningslovens § 19. Partshøring skal foretages af afgørelsesmyndigheden i sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse.

Byggelovens § 12, stk. 4 bestemmer, at den der skal foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i § 12, stk. 1-3 kan komme i anvendelse, skal underrette den vedkommende bygningsejer. Pligten i § 12, stk. 4 er alene en underretningspligt, således at den vedkommende nabo ved, hvornår de pågældende byggearbejder udføres.

Underretningspligten i henhold til § 12, stk. 4 vil først blive bragt i anvendelse efter, at kommunen har foretaget en eventuel partshøring.

Teknisk byggesagsbehandling

Det er byggelovens udgangspunkt, at arbejder, der er omfattet af byggelovens § 2, ikke må påbegyndes uden byggetilladelse. Dette fremgår af byggelovens § 16, stk. 1. Udgangspunktet i denne bestemmelse er ligeledes, at det er alle forhold ved bebyggelsen, som kommunen skal påse.

Byggelovens § 16, stk. 3 indeholder imidlertid en indskrænkning til sidstnævnte udgangspunkt, idet kommunalbestyrelsen ved behandlingen af en ansøgning om byggetilladelse ved nærmere angivne simple bebyggelser ikke skal foretage en vurdering af de tekniske forhold.

Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 4, nr. 2, at konstruktioner henhører under de tekniske forhold. Geotekniske undersøgelser er omfattet af bygningsreglementets kap. 4, som indeholder kravene til bygningskonstruktioner. Geoteknik er således omfattet af de tekniske forhold. 

Byggelovens § 16, stk. 3 bestemmer, at kommunen ved simpelt byggeri ikke skal foretage en vurdering af de tekniske forhold. I medfør af denne bestemmelse skal kommunen således ikke længere gennemgå og vurdere geotekniske undersøgelser og rapporter inden udstedelse af byggetilladelse til bebyggelse omfattet af § 16, stk. 3 samt BR10 kap. 1.3.1 og 1.3.2. Borgerne har dog stadig pligt til at indsende dokumentation for de tekniske forhold, jf. byggelovens § 16, stk. 2.

 

Energistyrelsens udtalelse

Afbureaukratiseringen af byggesagsbehandlingen, som er fastsat i byggelovens § 16, vedrører alene den del af byggearbejdet, der er en naturlig del af selve opførelsen af den konkrete bebyggelse. Afbureaukratiseringen kan ikke udstrækkes til at omfatte forhold, der berører omkringliggende grunde, hvorfor der fortsat skal foretages teknisk vurdering af de forhold, der kan have betydning for de omkringliggende grunde. 

Forholdene i byggelovens §§ 12 og 12a er derfor ikke i sig selv omfattet af den tekniske byggesagsbehandling, som kommunen efter afbureaukratiseringen ikke skal påse ved simpelt byggeri. Dette ændres ikke af, at geotekniske undersøgelser henhører under bygningsreglementets kap. 4 om konstruktioner og den tekniske byggesagsbehandling.

Bestemmelserne i byggelovens §§ 12 og 12a er således gældende ved alle byggearbejder, hvor der sker fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde, eller når jordbundsforholdene er af en sådan beskaffenhed, at de indebærer risiko for skade på omliggende bygninger.

I byggesager, hvor det således på grundlag af oplysningerne i byggeansøgningen, herunder navnlig bebyggelsesregulerende forhold, der er reguleret i BR10 kap. 2, fremgår, at der er forhold ved byggearbejdet, der medfører, at §§ 12 og 12a vil blive aktuelle, har kommunen pligt til at påse, om disse bestemmelser overholdes. Dette betyder, at kommunen har pligt til at reagere i henhold til disse bestemmelser og i denne forbindelse påse, at anden lovgivning overholdes, herunder forvaltningslovens § 19 om partshøring.

Hvis kommunen ved byggesagsbehandlingen alene får en formodning om, at nabobebyggelser kan blive bragt i fare, og der derfor bør ske afstivning eller anden sikring, skal kommunen som led i oplysningen af sagen anmode om dokumentation for dette forhold. Dette følger af kommunens pligt i henhold til den forvaltningsretlige grundsætning om officialmaksimen.



[1] Jf. ombudsmanden i Fob.2000.132

23.04.2012
Byggeloven § 2, stk. 5 - Bestående bebyggelse

Finder loven anvendelse ved bestående bebyggelse?

Svar:

Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse.

30.03.2016
Byggelovens § 2 og BR10 kap. 1.3 - definition af en tilbygning

Hvad er en tilbygning?

Svar:
En tilbygning er en forøgelse af arealet af en allerede eksisterende bygning. Dette gælder uanset, hvor stor tilbygningen er.
En definition findes i Dansk Miljøret side 250: "Ny bygning, der sammenbygges med en eksisterende bygning med dennes udvidelse for øje og anbringelse af nye bygningsdele (i vid forstand) på en bygning."

14.01.2011
Byggelovens § 2 - Havetrampoliner

Skal jeg søge om byggetilladelse for at sætte min havetrampolin op?

Svar:

Byggeloven finder anvendelse på bygninger og på konstruktioner, der benyttes på en bygningsmæssig måde. Det betyder, at hvis en genstand kan betegnes som en bygningsmæssig konstruktion, så skal reglerne i byggeloven overholdes. Hvorvidt, en havetrampolin er omfattet af byggelovens anvendelsesområde eller ej, beror derfor på en vurdering af, om trampolinen kan sidestilles med bygningsmæssig bebyggelse i henhold til byggelovens § 2, stk. 2. Det fremgår af denne bestemmelse, at ved bebyggelse forstås bygninger og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage.

Det er Energistyrelsens vurdering, at mindre flytbare havetrampoliner, der alene benyttes til leg, ikke har karakter af bebyggelse, og derfor falder uden for byggelovens og bygningsreglementets områder. Disse trampoliner er som følge heraf heller ikke omfattet af BR10 kap. 2’s krav om afstand til skel etc.

Dette medfører, at der ikke skal søges om byggetilladelse, hvor en borger ønsker at opsætte en flytbar havetrampolin, der alene benyttes til leg.

Nogle trampoliner afviger dog markant fra legetrampoliner i både størrelse og anvendelsesmuligheder. Ved større trampoliner eller trampoliner, der i markant omfang afviger fra havetrampoliner, eller som ikke blot anvendes til leg, kan der være tale om en bygningsmæssig konstruktion omfattet af byggeloven.

Hvorvidt en trampolin falder uden for byggeloven eller inden for byggeloven beror således på en konkret vurdering. Denne vurdering træffes af kommunen.

Hvis en trampolin er omfattet af byggelovens anvendelses område, skal der desuden skelnes mellem, om trampolinen alene er til privat benyttelse eller er offentligt tilgængelig.

11.06.2013
Byggelovens § 12, stk. 2

Hvordan skal fordelingen af sikringsudgifter efter byggelovens § 12, stk. 2 ske?

Byggelovens § 12, stk. 1, bestemmer, at ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af byggeloven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Det fremgår videre af stk. 2, at ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, efter kommunalbestyrelsens bestemmelse skal afholde en forholdsmæssig del af udgifterne eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltningerne er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2, svarer med redaktionelle ændringer til § 42 i byggeloven fra 1960. Bestemmelsen hviler på det hovedsynspunkt, at en grundejer har ret til uden hensyn til bebyggelse på en tilstødende grund at nedrive sin bygning eller udgrave sin grund alene med den begrænsning, at såfremt fundamenter eller andre anlæg gives en større dybde end normalt påkrævet, skal den byggende sikre naboens bygninger og rund. Hovedsynspunktet ved bestemmelsens indførelse var, at afstivning af en bygning, der er nødvendiggjort af nedrivning af en tilstødende bygning til terræn må påhvile den tilbageblivende bygningsejer, men at der må påhvile en grundejer, der iværksætter fundering, udgravning eller terrænændring på sin grund, en almindelig pligt til at sikre naboens bygninger og grund.

Sikringsforanstaltninger, der er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på naboejendommen, skal bæres af dennes (nabogrundens) ejer. Derudover blev det ved bestemmelsens indførelse fundet rimeligt, at udgifter til foranstaltninger, der er nødvendiggjort af, at en ældre bygning ikke opfylder de krav, som der efter bygningsreglementet nu stilles til fundering, ligeledes bæres af den pågældende bygningsejer.
Bestemmelsen er udformet således, at det er kommunalbestyrelsen, der efter en konkret vurdering skal træffe afgørelse om, hvor stor en del af udgifterne bygningsejeren af nabogrunden skal afholde.

På baggrund af bemærkningerne til bestemmelsen, herunder det tilsigtede formål med bestemmelsen, er det Energistyrelsens opfattelse, at kommunen blandt andet skal tage i betragtning, om årsagen til sikring af nabogrunden er forårsaget af uforsvarlige forhold på nabogrunden i henseende til udførelse og vedligeholdelse af bebyggelsen eller lignende, idet  sådanne forhold kan tale for, at ejeren af nabogrunden selv har en del af skylden for, at der skal foretages sikring af vedkommendes ejendom.

Det skal bemærkes, at bestemmelsen i § 12, stk. 2, ikke regulerer stillingtagen til spørgsmålet om erstatningsansvar for skader, der opstår på en ejendom, som følge af arbejder eller anlæg på naboejendommen.

10.02.2014
Byggelovens § 16, stk. 7 - Byggetilladelsers gyldighedsperiode

Hvilke regler gælder for bortfald af byggetilladelser? Kan der i henhold til byggelovens § 16, stk. 7 efterfølgende ske bortfald af en udstedt byggetilladelse, hvor byggearbejdet er påbegyndt inden for 1-årsfristen, men hvor der ikke arbejdes kontinuerligt på byggeriet?

Bortfald af en meddelt tilladelse er reguleret i byggelovens § 16, stk. 7, idet det i medfør af byggelovens § 16, stk.7, 1. pkt. gælder, at en tilladelse bortfalder, hvis det af tilladelsen omfattede arbejde ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato.

Bestemmelsen giver endvidere i § 16, stk. 7, 2. pkt., kommunen adgang til at begrænse byggetilladelsen til en del af projektet, hvis det må antages, at et projekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden for 2 år fra dets påbegyndelse. Bestemmelsen sigter navnlig på større bebyggelser af f.eks. rækkehuse, hvis opførelse strækker sig over en længere årrække, og hvor nye ændrede byggeforskrifter, der kommer ind i løbet af byggeperioden, bør kunne kræves overholdt for den endnu ikke påbegyndte del af bebyggelsen.

Hvorvidt § 16, stk. 7, 2. pkt. ligeledes giver adgang til at byggetilladelsen kan bortfalde, hvis det konstateres, at et påbegyndt byggearbejde er gået i stå i længere tid og dermed ikke er blevet fremmet behørigt, er blevet fortolket forskelligt gennem tiden.

Statsforvaltningen ophævede i en afgørelse af 7. august 2013 en kommunal afgørelse, der anså en byggetilladelse fra 2006 for bortfaldet, fordi et påbegyndt byggearbejde ikke var fortsat kontinuerligt. Denne seneste afgørelse giver således udtryk for, at byggelovens § 16, stk. 7, ikke giver adgang til at ophæve en byggetilladelse som følge af, at et byggearbejde ikke fremmes behørigt.

Statsforvaltningerne blev i sommeren 2013 lagt sammen til en enhed. Efter omorganiseringen statuerede Statsforvaltningen med den pågældende afgørelse, hvordan byggelovens § 16, stk. 7 skal fortolkes. Denne afgørelse må efter Energistyrelsens opfattelse anses som en udmelding om, hvordan Statsforvaltningen som samlet klagemyndighed nu mener, at bestemmelsen skal anvendes.

På baggrund af Statsforvaltningens seneste praksis, må det derfor på nuværende tidspunkt konkluderes, at byggelovens § 16, stk. 7, således alene omfatter bortfald af en byggetilladelse, når det tilladte arbejde ikke er påbegyndt inden for 1 år efter, at tilladelsen er meddelt. Der er således ikke efter byggelovens bestemmelser mulighed for at ophæve en byggetilladelse i tilfælde af, at et byggeri ikke fremmes behørigt.

30.08.2016
Byggelovens § 6 D - Bebyggelsens ydre udformning

Er solceller og solfangere omfattet af byggelovens § 6 D?

Svar:

Det fremgår af byggelovens § 6 D, stk. 2, at skiltning, lysinstallationer og lignende ikke må være til ulempe eller virke skæmmende på omgivelserne, og at kommunalbestyrelsen kan sikre opfyldelse heraf ved påbud eller forbud.

Det følger således af byggelovens bestemmelser, at en skiltning, lysinstallationer mv. kan være reguleret af både bygningsreglementets bestemmelser om højde og afstandsforhold, og byggelovens § 6 D i forhold til skiltets æstetiske virkning på omgivelserne.

Byggelovens § 6 D, stk. 2, er ikke udtømmende formuleret, og hvorvidt solceller og solfangere er omfattet af bestemmelsen, må bero på en fortolkning af bestemmelsen.

§ 6 D, stk. 2, nævner skiltning og lysinstallationer. Disse betegnelser dækker over komponenter, der ikke i sig selv er en naturlig del af en bebyggelse og har heller ikke umiddelbart en byggeteknisk funktion. Skilte og lysinstallationer har til formål at give bygningen et særegent præg samt at oplyse/formidle til omverdenen.

I retspraksis er det fundet, at § 6 D, stk. 2, kan anvendes ved facadelysbånd, standerskilte og flagstænger på benzinstationer, lysreklamer i boligområder, generende belysning og skiltning fra forretning.

Det er på baggrund af ovenstående Energistyrelsens opfattelse, at solceller og solfangere ikke er omfattet af § 6 D, stk. 2, idet solceller og solfangere ikke kan sidestilles med skiltning og lysinstallationer.

03.08.2012
Hvilket tidspunkt er afgørende for, om en udlejningsejendom er undtaget byggeskadeforsikring?

Spørgsmål:

Hvilken tidspunkt er afgørende for, om en udlejningsejendom er undtaget for byggeskadeforsikring?

Svar:

Lovforslag L101, som foretager ændringer i byggeloven, træder i kraft den 1. juli 2016.

Med lovforslaget bliver ejendomme, der ønskes anvendt til udlejning, undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring.

Det er tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse der er afgørende for, om et byggeri er omfattet af undtagelsen. Er ansøgningen indgivet før 1. juli 2016, stilles krav om byggeskadeforsikring, selvom byggeriet først færdigmeldes efter den 1. juli 2016. Igangværende byggerier kan således ikke blive omfattet af undtagelsen. Er ansøgningen indgivet efter 1. juli 2016 stilles ikke krav om byggeskadeforsikring.

30.06.2016
Påtaleberettigede i sager, der ikke må aflyses uden samtykke fra Boligministeriet

Spørgsmål:

Hvem er den påtaleberettigede i sager, hvor der er tinglyst en deklaration, der ”ikke må aflyses af tingbogen uden samtykke fra Boligministeriet”?

Svar:

Bekendtgørelse nr. 536 af 19. juli 1989 om bemyndigelse af kommunalbestyrelsen til at udøve Boligministeriets beføjelser vedrørende ældre deklarationer eller servitutter

§ 1, giver den stedlige kommune hjemmel til at udøve de beføjelser, der ellers tilkommer Boligministeriet i henhold til deklarationer eller servitutter pålagt en ejendom i medfør af tidligere byggelovgivning.

Dette betyder, at det er kommunen, der skal samtykke til, at en deklaration, der er blevet pålagt en ejendom som følge af en tidligere byggelov, aflyses. Der kræves derfor ikke samtykke fra det tidligere Boligministerium (nu Trafik- og Byggestyrelsen), men der kræves samtykke fra den stedlige kommune.

26.05.2016
Større parkeringspladser og befæstede arealer - byggeloven § 2, stk. 2 og BR10 kap. 1.5, stk. 1, nr 8

Spørgsmål:

Er større parkeringspladser og befæstede arealer, eksempelvis ved industrivirksomheder og skoler, omfattet af byggeloven? Og anmeldelsesbestemmelsen i kap. 1.5, stk. 1, nr. 8?

Svar:

Byggelovens § 2, stk. 2 bestemmer, at der ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage.

Byggeloven fra 1961 nævnte eksplicit, at tank- og beholderanlæg, tribuner, transportbroer, tunnelanlæg og kraner er at betragte som bebyggelse. Af domspraksis fremgår det, at lysreklamer, antenneanlæg, radiomaster, brændeskure mv. er at betragte som bebyggelse i byggelovens forstand.

Det er på baggrund af ovenstående Energistyrelsens opfattelse, at en parkeringsplads eller en anden lignende større befæstet plads ikke i sig selv er en bygningsmæssig konstruktion, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 2.

Enkelte steder i bygningsreglementet er der fastsat helt særlige bestemmelser for kommunernes sagsbehandling i forbindelse med disse befæstede typer af pladser, eksempelvis i bygningsreglementets kap. 1.5, stk. 1, nr. 8, hvorefter anlæg af disse pladser kan finde sted efter anmeldelse til kommunen. De pladser, der er reguleret i forbindelse med kommunens sagsbehandling eller i forbindelse med reglerne om anlæg af parkeringspladser, er befæstede pladser, der anlægges som en del af et byggearbejde, hvor der opføres en bygningsmæssig konstruktion, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 2 samt stk. 1. Pladserne er således alene omfattet af bygningsreglementet, idet de knytter sig til en bygningsmæssig konstruktion og i sig selv har en fast og permanent karakter.

I forlængelse af ovenstående er det Energistyrelsens opfattelse, at befæstede pladser, der ikke skal anlægges i forbindelse med et byggearbejdes udførelse og som tilknytning til en bebyggelse ikke i sig selv er omfattet af byggelovens anvendelsesområde.

13.02.2012
10Byggeskadeforsikring
Betinget forsikringstilbud, byggelovens § 25 C

Kan kommunen acceptere et betinget tilbud på en byggeskadeforsikring?

Ved ansøgning om byggetilladelse kan der alene stilles krav om, at bygherren dokumenterer, at der foreligger et tilbud på en byggeskadeforsikring jf. byggelovens § 25 C, stk. 1.

I henhold til forarbejderne til loven, kan der ikke stilles krav om, at tilbuddet fra forsikringsselskabet er ubetinget, så længe tilbuddet er bindende for selskabet, hvis betingelserne opfyldes.

25.06.2014
Byggeskadeforsikring ved flere boligenheder

Spørgsmål

Vil det udløse krav om byggeskadeforsikring, hvis en eksisterende ejendom ombygges for at etablere flere boligenheder, men hvor antallet af m2 (beboelsesarealet) ikke øges?

Svar

Når en eksisterende ejendom ombygges, stilles krav om byggeskadeforsikring, hvis to betingelser er opfyldt, jf. byggelovens § 25 A, stk. 1:

1. Der fremkommer nye boligenheder

2. Ombygningen er væsentlig

Det afgørende for kravet om byggeskadeforsikring ifh. til punkt 1, er ikke om der ved ombygningen fremkommer flere m2, men om der etableres nye selvstændige boligenheder. Hvis fx et enfamiliehus ønskes opdelt i flere boligenheder inden for de eksisterende ydre rammer, er punkt 1 opfyldt, da der fremkommer ny boligenheder, og der skal stilles krav om byggeskadeforsikring, hvis ombygningen er væsentlig.

I vurderingen skal der kigges isoleret på de nye boligenheder, der opføres, og ikke på anvendelsen af den eksisterende bygning. Hvis fx en boligejer i sit eget hus opfører en ny selvstændig boligenhed på øverste etage til videresalg, vil der skulle tegnes en byggeskadeforsikring, hvis ombygningen er væsentlig.

I den situation hvor en boligejer ønsker at udnytte tagetagen eller opføre en tilbygning for at få flere m2 til sit eget boligareal, vil der ikke være krav om byggeskadeforsikring, da der ikke fremkommer en ny boligenhed.

Bemærk endvidere, at udlejningsejendomme pr. 1. juli 2016, er undtaget kravet om byggeskadeforsikring. Etableres en boligenhed med henblik på udlejning, vil det ikke udløse krav om byggeskadeforsikring. Se FAQ om udlejningsejendomme og byggeskadeforsikring her.

30.06.2016
Bygherrebegrebet i byggeloven § 25 A

Hvordan skal bygherrebegrebet i byggeloven § 25 A, forstås?

Svar:

Bygherrebegrebet i byggeloven § 25 A, stk. 1, følger det almindelige entrepriseretlige bygherrebegreb, hvor bygherren typisk er den, der betaler for opførelsen af bebyggelsen. Det vil sige, at udgangspunktet er, at den forsikringspligtige er den klassiske bygherre.

I den situation hvor virksomhed XX indgår aftale med virksomhed CC om opførelse af nogle helårsboliger, som XX skal bruge til udlejning, skal kommunen foretage en vurdering af, hvem der er bygherren efter det almindelige entrepriseretlig bygherrebegreb. Her er det ikke relevant at tale om den professionelle bygherre.

I § 25 A, stk. 3, er der indført en undtagelse til det almindelige bygherrebegreb, i det man her indfører begrebet "professionel bygherre". Stk. 3 omhandler den situation, hvor en forbruger indgår aftale med en erhvervsdrivende om, at denne skal forestå opførelsen af et beboelsesbyggeri, som forbrugeren selv skal bo i. Her vil den erhvervsdrivende være at betragte som den professionelle bygherre, som er forpligtet til at tegne byggeskadeforsikringen. Den professionelle bygherre er defineret som den, der forestår opførelsen af bebyggelsen.

I sådanne situationer er det nødvendigt, at kommunen i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af, hvem der forestår opførelsen af byggeriet, og dermed hvem der er den professionelle bygherre, som skal tegne byggeskadeforsikringen. I sådanne tilfælde er det således ikke afgørende, hvilke betegnelser den erhvervsdrivende anvender.

Fx

En forbruger ønsker at få opført et hus, som forbrugeren selv skal bo i. Forbrugeren indgår af-tale med en totalentreprenør om, at denne skal stå for opførelsen af huset. Totalentreprenøren indgår herefter aftale med en rådgiver om, at denne har det overordnede ansvar for byggeprocessen, mens totalentreprenøren laver fx alt murerarbejdet. I denne situation vil det være rådgiveren, der er forpligtet til at tegne byggeskadeforsikringen, da det er rådgiveren der forestår opførelsen af byggeriet.

04.08.2014
Det offentlige som bygherre

Er et menighedsråd offentlig bygherre og dermed undtaget kravet om byggeskadeforsikring?

Svar: Det fremgår bl.a. af byggelovens § 25 A, stk. 1, at en bygherre, der opfører ny bebyggelse, som hovedsageligt skal anvendes til beboelse, skal forsikre bebyggelsen mod byggeskader. Det fremgår af § 25 A, stk. 2, litra a), at offentlige bygherrer er undtaget fra forsikringspligten. Af forarbejderne til undtagelsesbestemmelsen fremgår, at forsikringspligten ikke omfatter ejendomme, der opføres med det offentlige som bygherre, og at staten er selvforsikret.

Energistyrelsen har spurgt Ministeriet for Ligestilling og Kirke, der har oplyst, at ministeriet betragter menighedsrådene som offentlig bygherre. Menighedsrådene er således også underlagt øvrige regler for offentlige virksomhed, herunder udbudsreglerne i forbindelse med byggeprojekter m.v. Desuden gælder offentlighedslov m.v. også menighedsrådene.

Folkekirken har i stedet for at tegne ”almindelige” forsikringer siden 2004 valgt at være selvforsikrede for brand og løsøreskader – siden 2012 tillige entrepriseskader.

Et menighedsråd er således efter Energistyrelsens opfattelse omfattet af undtagelsesbestemmelsen og undtaget kravet om at tegne byggeskadeforsikring.

28.03.2014
Forbrugerbegrebet i byggeloven § 25 A

Hvornår er der tale om en forbruger i henhold til byggelovens § 25 A, stk. 2, nr. 5, som dermed er undtaget fra forsikringspligten?

Svar: For at være inde i undtagelsesbestemmelsen i byggelovens § 25 A, stk. 2, nr. 5, skal der være tale om en forbruger, der selv står for den væsentligste del af opførelsen. Derudover er det et krav, at bebyggelsen er bestemt til beboelse for forbrugeren selv.

Hvis ikke disse betingelser er opfyldt, er der ikke tale om en forbruger som omtalt i § 25 A, stk. 2, nr. 5, og der er således ikke anledning til at fravige kravet om byggeskadeforsikring.

28.03.2014
Forsikringscertifikat

Kan kommunen acceptere et certifikat som erstatning for et tilbud på en byggeskadeforsikring?

Nogle forsikringsselskaber udsteder en form for certifikat til nogle af deres kunder som erstatning for, at der skal foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring ved ansøgning om byggetilladelse i henhold til byggelovens § 25 C. Baggrunden herfor er, at forsikringsselskaberne gerne vil undgå administrationen af, at skulle udstede tilbud på en byggeskadeforsikring i de tilfælde, hvor de har en fast aftale med en bygherre om, at de altid vil tegne en byggeskadeforsikring på byggerier, som den pågældende bygherre ønsker at opføre.

Formålet med kravet om at der skal indsendes et forsikringstilbud i forbindelse med at der søges om byggetilladelse er, at øge sandsynligheden for at en byggeskadeforsikring kan og vil blive tegnet i forbindelse med afslutningen af byggesagen.

Ud fra en formålsfortolkning af byggelovens § 25 C er det Energistyrelsens vurdering, at et forsikringscertifikat godt kan opfylde kravet om at være et tilbud, da forsikringsselskabet med et certifikat på samme måde som ved et tilbud, indestår for, at ville udstede en byggeskadeforsikring ved byggeriets afslutning. Efter styrelsens opfattelse skal følgende formkrav være opfyldt, før et certifikat kan accepteres af kommunen:

- Forsikringsselskabet fremgår af Energistyrelsens oplistning af forsikringsselskaber, som udbyder en byggeskadeforsikring. Listen fremgår af styrelsens hjemmeside ens.dk
- Bygherrens navn, adresse og CVR-nr. står anført på certifikatet
- Dateringen af certifikatet må ikke være over 1 år gammelt
- Det fremgår af certifikatet, at forsikringsselskabet indestår for, at ville tegne en byggeskadeforsikring for alle byggerier opført af den navngivne bygherre

På samme måde som ved tilbud afgivet til et byggeri på en konkret adresse, er det ikke en betingelse, at certifikatet er ubetinget. Dvs. er certifikatet udstedt under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldt, er kommunen ikke forpligtet til at gennemlæse vilkårene, men skal blot konstatere, at ovenstående formkrav er opfyldt.

27.02.2015
Hvilken tidspunkt er afgørende for, om en udlejningsejendom er undtaget for byggeskadeforsikring?

Spørgsmål:

Hvilken tidspunkt er afgørende for, om en udlejningsejendom er undtaget for byggeskadeforsikring?

Svar:

Lovforslag L101, som foretager ændringer i byggeloven, træder i kraft den 1. juli 2016.

Med lovforslaget bliver ejendomme, der ønskes anvendt til udlejning, undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring.

Det er tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse der er afgørende for, om et byggeri er omfattet af undtagelsen. Er ansøgningen indgivet før 1. juli 2016, stilles krav om byggeskadeforsikring, selvom byggeriet først færdigmeldes efter den 1. juli 2016. Igangværende byggerier kan således ikke blive omfattet af undtagelsen. Er ansøgningen indgivet efter 1. juli 2016 stilles ikke krav om byggeskadeforsikring.

27.06.2016
Jeg kan ikke i BBR registrere, at der er tale om en udlejningsejendom, og hvornår servitutten er tinglyst?

Spørgsmål

Jeg kan ikke i BBR registrere, at der er tale om en udlejningsejendom, og hvornår servitutten er tinglyst?

Svar:

Pr. 1. juli 2016 bliver udlejningsejendomme undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring. Undtagelsen gælder for de byggerier, der søges om byggetilladelse til efter 1. juli 2016. Når et udlejningsbyggeri færdigmeldes, skal kommunen kontrollere, at der er tinglyst en servitut på udlejningsejendommen. Datoen for, hvornår servitutten er tinglyst, skal registreres i BBR. SKAT har ansvaret for BBR-registret, og de har ikke kunne nå at tilpasse BBR inden 1. juli 2016. SKAT har oplyst, at BBR vil være klar til at kunne registrere datoen for tinglysningen 30. august 2016. Der kan således ikke ske registrering i BBR om den tinglyste servitut før efter 30. august 2016.

27.06.2016
Kan kommunen udstede byggetilladelsen, selvom det ikke kan fastslås, om byggeriet vil være omfattet af byggeskadeforsikring?

Spørgsmål

Kan kommunen udstede byggetilladelsen, selvom det ikke kan fastslås, om byggeriet vil være omfattet af byggeskadeforsikring?

Svar

Der kan opstå situationer, hvor det på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse ikke er klart, om byggeriet vil være omfattet af kravet om byggeskadeforsikring. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse, endnu ikke er valgt hvilken entreprenør, der skal udføre arbejdet eller hvis det ikke er klart, hvilken anvendelse bygningen skal have, når den er opført.

I disse tilfælde kan kommunen udstede byggetilladelsen med det forbehold, at byggeriet kan være omfattet af kravet om byggeskadeforsikring.

Viser det sig senere i processen, at byggeriet er omfattet af kravet om byggeskadeforsikring, skal der ved færdigmeldingen afleveres sædvanlig dokumentation for, at der er tegnet forsikring.

Viser det sig, at byggeriet er undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring, skal bygherren overholde de krav, der måtte være i den forbindelse, såfremt dette er foreskrevet.

27.06.2016
Lovliggørelse ved byggeskadeforsikring

Skal der indhentes tilbud om byggeskadeforsikring ved lovliggørelse af ulovligt byggeri?

Svar:

Styrelsen har udarbejdet en vejledning om lovliggørelse af ulovligt byggeri:

Energistyrelsens udtalelse om lovliggørelse af ulovligt byggeri

Hvis et beboelsesbyggeri er ulovligt opført, skal der som udgangspunkt ske en retlig lovliggørelse. Det betyder, at kommunen skal foretage en vurdering af, om byggeriet overholder de regler, der var gældende på opførelsestidspunktet.

Er byggeriet opført før år 2008/2012, hvor reglerne om byggeskadeforsikringen trådte i kraft, og opført i overensstemmelse med de dagældende regler, stilles ikke krav om byggeskadeforsikring.

Er byggeriet ikke opført i overensstemmelse med de dagældende regler, og kan der ikke gives dispensation, kan kommunen kræve fysisk lovliggørelse af de ulovlige forhold efter de nugældende regler. Her vil der stilles krav om byggeskadeforsikring, hvis de forhold som skal fysisk lovliggøres, isoleret set vil udløse krav om byggeskadeforsikring, jf. § 25 A.

Skal kommunen lovliggøre et byggeri, som er opført efter år 2008/2012, stilles krav om byggeskadeforsikring, hvis de forhold som skal lovliggøres, vil udløse krav om byggeskadeforsikring jf. § 25 A.

I forbindelse med lovliggørelsessager som udløser krav om byggeskadeforsikring, er det vigtigt at bemærke, at pligtsubjektet er bygherren og ikke ejendommens ejer, som den øvrige byggelov ellers opererer med. Det vil sige, at kommunen skal henvende sig til bygherren og pålægge vedkommende at tegne byggeskadeforsikringen. I henhold til § 25 D kan bygherren mødes med påbud og tvangsbøder, såfremt forsikringen ikke tegnes.

04.08.2014
Umulighed ved afgivelse af tilbud på byggeskadeforsikring

Hvordan skal kommunen forholde sig til de tilfælde, hvor der ikke kan afgives tilbud om byggeskadeforsikring, hverken før eller efter byggeriet er opført?

Svar: Byggeloven og forarbejderne hertil tager ikke stilling til den situation, hvor det i praksis ikke er muligt at tegne en byggeskadeforsikring. Det skal derfor understreges, at styrelsens besvarelse af spørgsmålet alene er vejledende, og at det vil kræve en domstolsprøvelse for at få spørgsmålet afklaret endeligt. Til brug for styrelsens vejledende udtalelse, er der indhentet bidrag fra kammeradvokaten, som udtaler sig om situationen.

Umulighed foreligger i de tilfælde, hvor ingen af de forsikringsselskaber, som udbyder byggeskadeforsikringer, vil tilbyde en byggeskadeforsikring til det konkrete byggeprojekt. Bygherren har derfor ikke mulighed for at efterleve kravet om at tegne en byggeskadeforsikring.

For at dokumentere umuligheden, skal der foreligge en erklæring/afslag fra samtlige forsikringsselskaber, som normalt tilbyder byggeskadeforsikringer. Af erklæringen/afslaget skal det tydeligt fremgå, at forsikringsselskabet ikke vil tilbyde en byggeskadeforsikring til det pågældende byggeri. Et betinget tilbud vil således ikke kunne opfylde betingelserne - der skal fremvises et konkret afslag/erklæring.

Det kan muligvis antages, at der kan siges at foreligge umulighed i de tilfælde, hvor præmien på en byggeskadeforsikring er så eksorbitant høj, at bygherren vil gå konkurs, hvis præmien skal betales. Denne situation er efter styrelsens opfattelse et yderst sjældent undtagelsestilfælde og skal anvendes med betydelig varsomhed.

Kan kommunen fastslå, at der i en situation foreligger umulighed, kan kommunen på trods af byggelovens § 25 C, godt give en byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse eller færdigmelde et byggeri. Er der tale om den situation, hvor kommunen giver en byggetilladelse til et byggeri, som endnu ikke er opført, skal der i forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse eller færdigmelding igen foretages en vurdering af, om der foreligger umulighed. Det betyder, at det igen skal dokumenteres, at ingen af de forsikringsselskaber, som tilbyder byggeskadeforsikringer, vil tegne en byggeskadeforsikring på det pågældende byggeri.

Styrelsen har pt. kendskab til, at følgende forsikringsselskaber tilbyder byggeskadeforsikring: Frida, Codan, Caplloyd, Top Danmark, Husejernes Forsikring, Nem Forsikring, Gar-Bo Försäkring AB (svensk selskab).

24.07.2015
11Transportable Konstruktioner
Reservedele til modulopbyggede konstruktioner

Det er tilladt i forbindelse med vedligeholdelse at udskifte dele og erstatte disse med nye dele, hvis konstruktionen ikke forringes, jf. vejledningens afsnit 3.3.
Hvor mange reservedel må man have på lager, og må man så udvide med flere moduler, end der er dækket af inspektionsrapporten?

Nej, man må ikke udvide med flere moduler, end der er dækket af inspektionsrapporten/certifikatet, og der må ikke på noget tidspunkt være opstillet flere enheder end angivet i inspektionsrapporten/certifikatet.
Af hensyn til at det skal være praktisk muligt omgående at udskifte en komponent, der er for slidt/itu, er det dog tilladt af have gængse reservedele/reservekomponenter på lager.
Det er tilladt, at have nedenstående antal ekstra delkomponenter på lager i forhold til det antal, der er dækket af certifikatet:

Antal komponenter af en type dækket af certifikatet i forhold til maksimalt antal ekstra reservekomponenter af samme type

Antal komponenter af en type dækket af certifikatet Maksimalt antal ekstra reservekomponenter af samme type
Antal ekstra delkomponenter på lager i forhold til det antal, der er dækket af certifikatet:
1-5 1
6-10 2
11-20 3
21-30 4
31-49 5
Mere end 50 10 %*

*) Der oprundes til nærmeste heltal. Dvs. hvis man fx har 112 komponenter af en type dækket af inspektionsrapporten, må man have 11,2 reservedele på lager. De 11,2 oprundes til 12 reservedele.

24.07.2015
Mærkning af komponenter I følge vejledningens afsnit 7.1.3 skal der være en entydig identifikation i inspektionsrapporten af, hvilken konstruktion inspektionsrapporten omhandler.
Vil det sige, at de inspicerede konstruktionselementer skal være mærket, så de senere kan identificeres?
Der er ikke krav om, at de enkelte komponenter skal være mærkede. Det er typen, som er relevant, dvs. de fysiske egenskaber som fx geometri (længde, tykkelse, bredde mv.), styrkeegenskaber osv. som er relevant.
I Inspektionsrapporten skal der være så megen information, så man kan vurdere, om en konstruktionsdel er udskiftet/erstattet med et ringere produkt. I mange tilfælde vil det være tilstrækkeligt med en henvisning til beregningsgrundlaget og en angivelse af antal af hver delkomponent.
06.02.2015
Certificering af producenter og deling af certifikater

I følge Vejledningens afsnit 7.1.1 kan en producent vælge at få certificeret sin konstruktion inden den sælges videre.
Kan en certificeret konstruktion deles og sælges til flere nye ejere med samme certifikat?

Nej, en certificeret modulopbygget konstruktion kan ikke deles og sælges med samme certifikat. Men den kan deles og sælges med flere nye certifikater uden fornyet inspektion, hvis nedenstående efterleves.
Hvis en producent (eller andre teltejere) ønsker at sælge en certificeret konstruktion i flere dele til flere ejere, kan inspektionsorganet udstede nye certifikater for hver del, som konstruktionen opdeles i, hvis nedenstående opfyldes.
På det nye certifikat skal følgende fremgå:
• et nyt entydigt certifikatnummer,
• at certifikatet er udstedt på baggrund af en opdeling af et tidligere certifikat, og nummeret på modercertifikatet, og
• at der ikke er foretaget fornyet inspektion af konstruktionen ved udstedelsen af det nye certifikat, men at certifikatet er udstedt på baggrund af opdeling af modercertifikatet.

Samtidig skal inspektionsorganet sikre:
• at det nye delcertifikat omfatter en mindre mængden end i det oprindelige certifikat,
• at summen af konstruktioner i delcertifikaterne ikke overstiger antallet af konstruktio-ner/konstruktionsmængden i det oprindelige certifikat, og
• at restløbetid på det nye delcertifikat ikke er længere end restløbetiden på modercertifikatet.

16.04.2015
Hvornår skal modulopbyggede konstruktioner med flere certifikater geninspiceres? I følge Vejledningens afsnit 7.1.4 skal der foretages en fornyelse af certificeringen senest hvert 5. år.
Hvis man fx selv har en certificering af en modulopbygget konstruktion, der udløber efter x år, og køber nye modulopbyggede konstruktioner med certifikat, hvor certificeringen udløber efter y år, hvornår skal den næste inspektions så foretages? – og kan man slå dem sammen?

Den nye ejer, som i forvejen har certificerede modulopbyggede konstruktioner, kan vælge enten
A. at fortsætte med at have hver af sine modulopbyggede konstruktioner certificeret efter de oprindelige datoer, således at der over en femårig periode normalt vil være to inspektioner (en for den oprindelige konstruktion og en for den nyindkøbte konstruktion).

eller

B. fremover få de rutinemæssige inspektioner til at omfatte såvel de nyerhvervede konstruktioner som de tidligere konstruktioner samtidig. Dette kan ske ved, at man ved den førstkommende in-spektion får inspicereret alle konstruktionskomponenter, der herved får mulighed for at opnå en ny 5-års periode, idet der tages udgangspunkt i udstedelsesdatoen for det ældste certifikat.
Hvis man vælger løsning A og fortsætter med to certifikater, skal man ved opstilling af konstruktioner, hvor der indgår komponenter fra flere certifikater ophænge alle de benyttede certifikater. Dette gælder også i hvis man vælger løsning B, men endnu ikke har fået foretaget en inspektion, der dækker alle komponenter, så de er samlet på et certifikat.

06.02.2015
Certificering af en produktion af konstruktioner eller modulopbyggede konstruktioner

I følge vejledningens afsnit 7.1.1 kan en producent få certificeret sin konstruktion, inden den sælges videre.
Kan en producent holde en løbende produktion certificeret, eller skal inspektionsorganet identificere og afgrænse de moduler, som inspektionsrapporten er gældende for?

Ordningen er i bekendtgørelsen (BEK 880) defineret som en inspektionsordning og ikke en produktcertificeringsordning.
Dette medfører, at kun de konstruktionskomponenter, der er til rådighed ved inspektionen*), kan indgå i et certifikat. Så det er kun de konstruktioner, der er til rådighed ved inspektionen, som kan inspiceres og dermed dækkes af inspektionsrapporten og certifikatet.
Hvis der produceres flere identiske enheder kan den samme dokumentation dog lægges til grund, således at det primært vil være den rene inspektion, der skal foretages hos en producent, hvis denne producere flere ens enheder og løbende ønsker at få disse certificeret.


*) Ved inspektion hos en konstruktionsejer af modulopbyggede konstruktioner kan det accepteres at en mindre del af materielet ikke er fysisk til stede hos ejeren, hvis det kan inspiceres andre steder.

16.04.2015
Inspektionsorganer

Hvor skal jeg rette henvendelse for at få min transportable konstruktion certificeret?

Teknologisk Institut og Midtconsult er akkrediterede som inspektionsorganer af DANAK. De akkrediterede inspektionsorganer fremgår af DANAKs hjemmeside.

14.04.2015
Certifikater udstedt af udenlandsk myndighed

Jeg har har købt et telt i Tyskland, som er certificeret. Er dette certifikat ligeledes gældende i Danmark?

Certificering af en transportabel konstruktion skal udføres af en virksomhed, der er akkrediteret til at foretage inspektion af transportable konstruktioner.

Det følger af certificeringsbekendtgørelsens kapitel 7, hvilke krav der stilles til inspektionsorganet. Et inspektionsorgan skal være akkrediteret som type A organ i henhold til ISO/IEC 17020 til inspektion, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 23.

Virksomheden skal akkrediteres af DANAK eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's eller ILAC's multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Det, der er vigtigt, er, at inspektionsorganet er akkrediteret til at sikre opfyldelse af reglerne i det danske bygningsreglement, jf. certificeringsbekendtgørelsen § 7. Det er således dét akkrediteringsorganet skal have fokus på. En certificering fra en tysk virksomhed, der er akkrediteret til at sikre overholdelse af de tyske regler, vil altså ikke kunne anvendes i Danmark, da det ikke sikrer opfyldelse af de danske regler.

Hvis man har et certifikat på en transportable konstruktion, der er udstedt af en udenlandsk virksomhed, som dog ikke lever op til reglerne for inspektionsorganerne i Danmark, vil certifikatet alligevel kunne benyttes som grundlag for en certificering i Danmark af den, i henhold til reglerne i certificeringsbekendtgørelsen, akkrediterede virksomhed. Det danske inspektionsorgan vil eksempelvis muligvis kunne bruge oplysningerne om opfyldelse af brandkrav og lægge disse til grund for deres inspektion og således spare tid på certificeringen.

14.04.2015
Anmeldelsesbegrebet i bygningsreglementets kapitel 1.3.5.1, stk. 3

Hvad betyder det, at der ved opstilling af transportable konstruktioner til mere end 150 personer og ved campingområder med et areal på mellem 1.000 m2 og 3.000 m2 til flere end 150 overnattende personer, skal ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen?

Svar:

Når kommunalbestyrelsen modtager en anmeldelse efter BR15, kap. 1.3.5.1, stk. 3 om opstilling af konstruktioner til mere end 150 personer samt efter kap. 1.3.6.1, stk. 2 om campingområder med et areal på mellem 1.000 m2 og 3.000 m2 til flere end 150 overnattende personer, skal det ikke forstås som en anmeldelse som det anmeldelsesbegreb, der eksempelvis kendes for byggeri omfattet af BR15, kap. 1.5.

Anmeldelsen i medfør af BR15, kap. 1.3.5.1, stk. 3 og kap. 1.3.6.1, stk. 2 skal forstås som en meddelelse til kommunalbestyrelsen. Når kommunalbestyrelsen modtager denne meddelelse, skal der ikke foretages en byggesagsbehandling af meddelelsen. Kommunalbestyrelsen skal blot orientere beredskabet herom.

Det er således fortsat beredskabet, der, på baggrund af kommunens meddelelse, foretager brandsyn af den transportable konstruktion.

Kommunen kan, som ved alt anden byggesagsbehandling, opkræve gebyr for dens behandling af meddelelsen samt for videregivelse af meddelesen til beredskabet efter BR15, kap. 1.12.

Bestemmelsen vil blive præciseret hurtigst muligt.

01.09.2016

Er du borger eller en virksomhed?

Hvis du har spørgsmål til byggeloven eller bygningsreglementet, skal du kontakte din kommune.

Se oversigt over kommuner i Danmark

Er du fra en kommune?

Hvis du har spørgsmål, kan du henvende dig til Trafik- og Byggestyrelsen med generelle spørgsmål.

Henvendelse kan ske til byggeri@tbst.dk