Print    
Download    
Luk vindue    

Indholdsfortegnelse

7. Energiforbrug
7.1 Generelt
7.2 Energirammer for nye bygninger
7.2.1 Generelt
7.2.2 Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m.
7.2.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner og lignende ikke omfattet af kapitel 7.2.2
7.2.4 Bygningsklasse 2020
7.2.4.1 Fælles bestemmelser for bygninger omfattet af bygningsklasse 2020
7.2.4.2 Energiramme for boliger, kollegier, hoteller og lignende i bygningsklasse 2020
7.2.4.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner o.lign. i bygningsklasse 2020 (...)
7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger
7.3.1 Generelt
7.3.2 Varmeisolering af bygningsdele
7.3.3 Varmetabsramme ved tilbygninger
7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v.
7.4.1 Generelt
7.4.2 Krav ved ombygning og andre forandringer i bygningen
7.4.3 Energiramme for eksisterende bygninger
7.4.3.1 Generelt
7.4.3.2 Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende
7.4.3.3 Energiramme for kontorer, skoler, institutioner og lignende
7.5 Sommerhuse
7.6 Mindste varmeisolering
Bilag til kapitel 7
Bygningers energiforbrug



7. Energiforbrug

7.1 Generelt

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende forhold.

Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af kapitel 7.4.

(7.1, stk. 1)

Kap. 7.2 gælder for nye bygninger med undtagelse af sommerhuse.

Kap. 7.3 omfatter ændret anvendelse af eksisterende bygninger og nye tilbygninger til eksisterende bygninger.

Kap. 7.4 omfatter ombygninger og forandringer i eksisterende bygninger.

Kap. 7.5 omfatter nye sommerhuse, tilbygninger hertil og forandringer i eksisterende sommerhuse.

Kap. 7.6 omfatter mindstekrav til de enkelte bygningsdele ved nye bygninger, ændret anvendelse og tilbygninger til eksisterende bygninger samt sommerhuse.

Der henvises til SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Regler om energimærkning af nye bygninger og energimærkning ved ombygninger findes i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.


Stk. 2

Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele.

(7.1, stk. 2)

Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele. For vinduer og døre ses bort fra håndtag og låse.

Der henvises desuden til kap. 4.5, stk. 2 om fugt og holdbarhed.


Stk. 3

Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang.

(7.1, stk. 3)

Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler og adgang til opvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang.

Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning, bør afdækkes med vindtæt materiale.


Stk. 4

Varmetabet gennem bygningsdele i bygninger opvarmet til mindst 5 °C skal overholde bestemmelserne i kap. 7.6.


Stk. 5

Bygningsdele, som begrænser rum, der får tilført tilstrækkelig spildvarme, f.eks. kedelcentraler og bagerier, eller som ikke eller kun kortvarigt opvarmes til over 5 °C, skal varmeisoleres svarende til anvendelsen.

(7.1, stk. 5)

Isolering af bygningsdele mod rum med høje rumtemperaturer foretages ud fra komforthensyn.

Isolering af bygninger, der opvarmes kortvarigt, foretages ud fra en økonomisk vurdering eller komforthensyn.


Stk. 6

Ved beregning af transmissionsarealer, transmissionstab og varmetabsramme benyttes DS 418 Beregning af bygningers varmetab.

(7.1, stk. 6)

Materialernes isoleringsevne bestemmes efter relevante DS/EN standarder.


Stk. 7

Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi.

(7.1, stk. 7)

Bestemmelsen finder anvendelse på ny bebyggelse, der opføres efter bestemmelsens ikrafttræden og ved udskiftning af opvarmningssystemet i eksisterende bygninger. Hvorvidt omfanget af et ombygningsarbejde må sidestilles med et nybyggeri, beror på en konkret vurdering efter byggelovens § 2, stk. 1, litra b. Bestemmelsen finder tillige anvendelse på eksisterende bebyggelse, hvor der foretages en ombygning eller forandring, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e, og som har betydning for opvarmningsformen i bygningen. Dette kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor et oliefyr eller en keddel udskiftes.

Med vedvarende energi forstås energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af bl.a. vindkraft, solenergi, varmepumper, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg biogas og bioolie.

Ved store bygninger installeres i visse tilfælde kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder blokvarmecentraler, der reguleres efter varmeforsyningsloven. Disse kollektive varmeforsyningsanlæg, som har en varmekapacitet på 0,25 MW eller derover, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter desuden ikke højeffektive opvarmningssystemer, der anvendes i tilfælde af midlertidig manglende adgang til vedvarende energi, som den primære energikilde.


Stk. 8

I bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet er mulig, kan bygningsopvarmning baseres på fjernvarme uanset bestemmelsen i stk. 7.

(7.1, stk. 8)

En undtagelse til kravet om, at bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi, er områder, hvor der er mulighed for fjernvarme. I disse områder vil bebyggelse således kunne opvarmes med fjernvarme eller med vedvarende energi.

De enkelte kommuner har mulighed for at fastlægge tilslutningspligt til et bestemt forsyningsnet i henhold til varmeforsyningsloven.


Stk. 9

I bygninger beliggende i områder, hvor der er etableret naturgasnet, eller hvor der foreligger en projektgodkendelse udarbejdet inden 1. januar 2013 om individuel naturgasforsyning af området i henhold til varmeforsyningsloven, kan bygningsopvarmningen baseres på naturgas, uanset bestemmelsen i stk. 7.

(7.1, stk. 9)

Der gælder en undtagelse fra kravet om, at bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi i områder, hvor kommunalbestyrelsen inden 1. januar 2013 har truffet endelig beslutning om, at bygninger skal have mulighed for individuel naturgasforsyning. I disse områder vil bebyggelse således kunne opvarmes med naturgas eller med vedvarende energi.

Siden indførelsen af projektsystemet i 1990 har kommunalbestyrelsen skullet træffe beslutning om individuel naturgasforsyning af et område efter kravene i projektbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i varmeforsyningsloven. Før indførelse af projektsystemet i 1990 kunne det også forekomme, at et område blev udlagt til kollektiv varmeforsyning via en overordnet kommunal varmeplan eller lokalplaner. I sådanne områder gælder undtagelsesbestemmelsen kun, hvis området allerede har etableret et naturgasnet.

De enkelte kommuner har mulighed for at fastlægges tilslutningspligt til et bestemt forsyningsnet i henhold til varmeforsyningsloven.


Stk. 10

Eksisterende bygninger beliggende i områder, hvor tilslutning til fjernvarmenet ikke er mulig, eller hvor der ikke er etableret naturgasnet eller truffet beslutning herom i henhold til varmeforsyningsloven inden 1. januar 2013, jf. stk. 10, er ikke omfattet af bestemmelsen i stik. 7.

(7.1, stk. 10)

Eksisterende bygninger beliggende i områder uden adgang til fjernvarme eller naturgas er ikke omfattet af kravet om, at bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi. Dette gælder ved såvel udskiftning af varmesystemet som ved mindre ombygninger. Hvorvidt omfanget af et ombygningsarbejde kan sidestilles med et nybyggeri, og derfor vil være omfattet af kravet i stk. 7, beror på en konkret vurdering efter byggelovens § 2, stk. 1, litra b.


Stk. 11

Der kan kun meddeles dispensation fra stk. 7, hvis der efter en konkret vurdering er forhold ved bebyggelsen eller ejendommen, der gør bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi uegnet. Ved dispensation kan kommunalbestyrelsen eksempelvis lægge vægt på, at en eller flere af følgende faktorer gør installationen af vedvarende energi ved det konkrete byggeri uegnet:

  • Grundstørrelse.
  • Bygningens placering på grunden.
  • Nabohensyn.
  • Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.
  • Bygningens påtænkte anvendelse.

(7.1, stk. 11)

Dispensation kan alene meddeles, når alle relevante former for vedvarende energi eller fjernvarme er undersøgt og fundet uegnede. Relevante alternativer kan f.eks. være varmepumper, træpillefyr eller fjernvarme mv. Dispensation kan eksempelvis meddeles i tilfælde af genopførelse af en bygning uden adgang til fjernvarme, hvor grundens størrelse er for lille til, at jordvarme kan anvendes, hvor støjhensyn gør det uhensigtmæssigt at installere luft/vand-varmepumpe, hvor der ikke er plads til at installere et træpillefyr, eller hvor bygningens placering på grunden umuliggør udnyttelse af solenergi. Ved vurderingen af de forskellige faktorer, kan følgende tages i betragtning:

  • Grundstørrelse. Grunden er for lille til, at der kan lægges jordslanger til brug for jordvarmeanlæg.
  • Bygningens placering på grunden. Bygningen skal placeres på en måde, så solfangere og solceller ikke vil kunne give et tilstrækkeligt udbytte til, at det kan dække bygningens energiforbrug. Der kan f.eks. være lokalplaner, der umuliggør, at bygningen kan placeres frit på grunden.
  • Nabohensyn. Bygningen ligger så tæt på naboer, at der ikke kan installeres luft/vand-varmepumper uden at påføre naboer støjgener. Det kan være tilfældet ved bygninger, hvor skellet ligger tæt på bygningen.
  • Lokale udbygningsplaner for fjernvarme. Området, som bygningen skal ligge i, vil inden for en kort årrække blive forsynet med fjernvarme, hvilket kan være mere fordelagtigt end at installere f.eks. jordvarme i bygningen.
  • Bygningens påtænkte anvendelse. Bygningens anvendelse betyder, at der f.eks. skal anvendes store mængder meget varmt vand, som ikke kan dækkes af vedvarende energikilder. En anden situation kan være, at en ny bygning har en midlertidig karakter (f.eks. en midlertidig pavillon til en skole) og inden for en kort årrække vil blive fjernet igen.

Stk. 12

I nybyggeri og i eksisterende bygninger, hvor bygningsopvarmningen ikke er baseret på vedvarende energi i overensstemmelse med stk. 7, og hvor der foretages ombygninger eller forandringer, der er væsentlige, skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, hvis dette er teknisk muligt og økonomisk rentabelt, jf. kap. 7.4.

(7.1, stk. 12)

Ved væsentlige ombygninger og forandringer forstås omfattende byggearbejder og gennemrenoveringer i henhold til EU-direktiv 2009/28/EF, og væsentlige ombygninger og forandringer er derfor i denne forbindelse renoveringer, der involverer en stor andel af klimaskærmen samt samtidig udskiftning af keddel eller fyr. Hvis der er elvarme, skal der indføres vedvarende energi, hvis en stor andel af klimaskærmen renoveres.

Forsyning med fjernvarme opfylder denne bestemmelse.

Vedvarende energi kan f.eks, være vindkraft, solenergi eller geotermisk energi, ligesom varmepumper opfylder kravet. Den vedvarende energiandel i elforsyningen kan ikke medregnes.

Bestemmelsen gælder ikke renoveringer af kirker, fredede og bevaringsværdige bygninger, jf. kap. 7.4.

Der kan være lokalplaner, byplanvedtægter eller lignende, som forhindrer installationen af visse typer vedvarende energisystemer. I sådanne tilfælde er installationen af disse vedvarende energisystemer ikke omfattet af kravet.


Stk. 13

Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke gartnerierhvervets væksthuse.

(7.1, stk. 13)

Fritagelsen vedrører væksthuse til erhvervsmæssig avl. Bestemmelserne finder derimod anvendelse på salgslokaler, kontorer og fællesrum.


Stk. 14

Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kap. 7.1, stk. 7, kap. 7.2, kap. 7.3, kap. 7.4 og kap. 7.6, stk. 2-4. Uopvarmede bygninger eller bygninger opvarmet til under 5 °C er ikke omfattet af kap. 7.2-7-6.


7.2 Energirammer for nye bygninger

7.2.1 Generelt

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning.

Tilført energi fra forskellige energiforsyningsformer sammenvejes. Bilag 6 med beregningsforudsætninger finder anvendelse ved eftervisning af, at energirammen er overholdt.

(7.2.1, stk. 1)

Ved tilført energi forstås købt energi tilført ejendommen f.eks. i form af naturgas, olie, fjernvarme, fjernkøling, grundvandskøling, elektricitet eller biomasse. Da bygninger normalt får tilført energi fra flere energiforsyninger, sker sammenvejning som angivet i bilag 6. Bygninger kan opføres efter energirammerne i kap. 7.2.2 eller 7.2.3, eller som frivillig lavenergibygning i henhold til bygningsklasse 2020, jf. kap. 7.2.4.


Stk. 2

Bygninger skal udformes, så energibehovet efter stk. 1 ikke overstiger energirammen i kap. 7.2.2 og 7.2.3.

Eftervisningen sker på grundlag af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

(7.2.1, stk. 2)

Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, ventilation, køling med udeluft, eventuel mekanisk køling, solindfald og solafskærmning og det planlagte indeklima.

Desuden indgår belysning også for bygninger omfattet af kap. 7.2.3.

Ved beregning af energibehovet kan der også tages hensyn til f.eks. anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, kraftvarmeapparater, kondenserende kedler, fjernvarme, fjernkøling, grundvandskøling, anvendelse af varmegenvinding samt køling med ventilation om natten.

Beregningen foretages med brug af normalåret (DMI Technical Report 13-19: 2001-2010 Danish Design Reference Year, 2013).


Stk. 3

I bygninger med blandet anvendelse, der kan henføres til forskellige energirammer, foretages en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for hele bygningen anvendes denne opdeling.

(7.2.1, stk. 3)

Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse for bygninger med både butikker og boliger.


Stk. 4

Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.

For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må volumenstrømmen gennem utætheder ikke overstige 0,3 l/s pr. m² klimaskærm.

(7.2.1, stk. 4)

Kommunalbestyrelsen stiller krav om, hvor hyppigt der skal foreligge dokumentation af volumenstrømmen gennem utætheder ved trykprøvning, jf. kap. 1.4, stk. 2. Trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen sker på grundlag af DS/EN ISO 9972 Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Bilag 6 indeholder nærmere forklaring om hvordan trykprøvning gennemføres.

Resultatet af trykprøvningen angives som gennemsnittet af måling ved over- og undertryk.


Stk. 5

For etagearealer, hvor der foretages trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energibehovet.

Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

(7.2.1, stk. 5)

Værdien på 1,5 l/s pr. m² er fastholdt i forhold til BR10 for at skabe et incitament til at foretage trykprøvning.


Stk. 6

Bestemmelsen i stk. 4 og 5 gælder hverken for bygninger opvarmet til under 15 °C, ændret anvendelse, tilbygninger eller renovering.

(7.2.1, stk. 6)

Bygherren kan selv vælge at stille skærpede krav om tæthed og kontrol heraf.


Stk. 7

De enkelte bygningsdele i klimaskærmen skal mindst isoleres svarende til værdierne i kap. 7.6.

(7.2.1, stk. 7.)

Ved klimaskærmen forstås de bygningsdele, der omslutter det opvarmede etageareal.

Arealerne bestemmes efter DS 418 Beregning af bygningers varmetab.


Stk. 8

Bygninger, der er omfattet af bestemmelserne i kap. 7.2.2 eller 7.2.3, skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 4,0 W pr. m² klimaskærm, når bygningen er i én etage, 5,0 W når bygningen er i 2 etager og 6,0 W når bygningen er i 3 etager og derover. Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medtages ikke i beregningen.

(7.2.1, stk. 8)

Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen som helhed udformes med en rimelig isoleringsevne. Det dimensionerende transmissionstab bestemmes som angivet i DS 418 Beregning af bygningers varmetab. For bygninger med høje rum, der kan sidestilles med bygninger i 2 etager eller 3 etager og derover, er det tilsvarende transmissionstab henholdsvis 5,0 og 6,0 W pr. m² klimaskærm. Vinduer omfatter også ovenlysvinduer, glasydervægge, glastage og ovenlyskupler. Dog er isolerede partier med i det dimensionerende transmissionstab.


Stk. 9

Ved det opvarmede etageareal forstås i kap. 7.2 -7.4 det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede.

(7.2.1, stk. 9)

Det opvarmede etageareal kan ikke omfatte rum, der ikke er indeholdt i bygningens etageareal.


Stk. 10

For bygninger forsynet med fjernvarme gælder en energifaktor for fjernvarme på 0,8 ved eftervisning af, at energirammen er overholdt.

(7.2.1, stk. 10)

Energifaktoren benyttes ved beregning af behovet for tilført energi for bygninger, der forsynes med fjernvarme. Se mere herom i bilag 6 og SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Der er ikke fastsat en faktor for fjernkøling, men fjernkøling kan indregnes på linje med andre principper for køling, se nærmere herom i bilag 6.


Stk. 11

For bygninger forsynet med fjernvarme gælder en energifaktor på 0,6 ved eftervisning af, at energirammen for bygningsklasse 2020 er opfyldt. Uanset forsyningsform gælder en energifaktor for el på 1,8 ved eftervisning af, at energirammen for bygningsklasse 2020 er opfyldt.


7.2.2 Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m.

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

For boliger, kollegier, hoteller og lignende må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 30,0 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

(7.2.2, stk. 1)

Energirammen omfatter bygninger, hvor belysningsanlægget normalt ikke er fastlagt på opførselstidspunktet.

Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme, bygningens varmeakkumulerende egenskaber og lignende.

Bestemmelsen gælder også for bygninger med balanceret mekanisk ventilation og køling.

For boliger, kollegier, hoteller og lignende kan energirammen udtrykkes således: (30 + 1000/A) kWh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.


7.2.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner og lignende ikke omfattet af kapitel 7.2.2

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

For kontorer, skoler, institutioner og lignende må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal højst være 41,0 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

(7.2.3, stk. 1)

Energirammen gælder for bygninger, der ikke er omfattet af kapitel 7.2.2.

Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme, bygningens varmeakkumulerende egenskaber og lignende.

Bestemmelsen gælder også for bygninger med balanceret mekanisk ventilation og køling.

For kontorer, skoler, institutioner og lignende kan energirammen udtrykkes således:

(41,0 + 1000/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.


Stk. 2

En bygning, der opvarmes til mere end 5 °C og indtil 15 °C, må højst have et samlet behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal på 41,0 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

(7.2.3, stk. 2)

Der henvises til At-vejledning A. 1.12 Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder.

Uanset temperaturniveau eftervises energirammen ved at benytte en indetemperatur på 15°C.


Stk. 3

For bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen.

(7.2.3, stk. 3)

Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid, se SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov. For bygninger med stor rumhøjde indeholder bilag 6 forudsætninger for beregning af tillæg til energirammen.


7.2.4 Bygningsklasse 2020

7.2.4.1 Fælles bestemmelser for bygninger omfattet af bygningsklasse 2020

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Bygninger, der er omfattet af bestemmelserne i kap. 7.2.4.2 eller 7.2.4.3, skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 3,7 W pr. m² klimaskærm, når bygningen er i én etage, 4,7 W når bygningen er i 2 etager og 5,7 W når bygningen er i 3 etager og derover. Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medtages ikke i beregningen.

(7.2.4.1, stk. 1)

Bestemmelsen skal sikre, at klimskærmen som helhed udformes med en rimelig isoleringsevne. Det dimensionerende transmissionstab bestemmes som angivet i DS 418 Beregning af bygningers varmetab. For bygninger med høje rum, der kan sidestilles med bygninger i 2 eller 3 etager og derover, er det tilsvarende transmissionstab henholdsvis 4,7 W og 5,7 W pr. m² klimaskærm. Vinduer omfatter også ovenlysvinduer, glasydervægge, glastage og ovenlyskupler. Dog er isolerede partier med i det dimensionerende transmissionstab.


Stk. 2

Energitilskuddet gennem vinduer og glasydervægge i opvarmningssæsonen må ikke være mindre end 0 kWh/m² pr. år. For ovenlysvinduer og glastage må energitilskuddet ikke være mindre end 10 kWh/m² pr. år. For ovenlyskupler må U-værdien ikke være højere end 1,20 W/m²K.

(7.2.4.1, stk. 2)

Energitilskuddet beregnes som angivet i bilag 6 og er baseret på et vægtet gennemsnit. Ved eftervisning af energirammen indgår vinduer derimod med de faktiske oplysninger om solvarmetransmittans og U-værdi for hvert vindue. Der kan benyttes funktionsglas, jf. kap. 7.6, stk. 4.


Stk. 3

Yderdøre og lemme må ikke have en U-værdi højere end 0,80 W/m²K. Yderdøre med glas må ikke have en U-værdi højere end 1,00 W/m²K, eller et energitilskud gennem døren i opvarmningssæsonen på mindre end 0 kWh/m² pr. år. For branddøre gælder bestemmelserne i kap. 7.6.

(7.4.2.1, stk. 3)

Kravet til yderdøre gælder for en standardstørrelse på 1,23 x 2,18 m. Yderdøre med glas omfatter f.eks. også skydedøre. For yderdøre med glas kan man enten vælge at benytte døre, som opfylder kravet til U-værdi, eller døre som opfylder kravet om et energitilskud, der ikke er mindre end 0 kWh/m² pr. år.


Stk. 4

Porte må højst have en U-værdi på 1,40 W/m²K.


Stk. 5

Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.

For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må volumenstrømmen gennem utætheder ikke overstige 0,15 l/s pr. m² klimaskærm.

(7.2.4.1, stk. 5)

Kommunalbestyrelsen stiller krav om, hvor hyppigt der skal foreligge dokumentation af volumenstrømmen gennem utætheder ved trykprøvning, jf. kap. 1.4, stk. 2, nr. 2. Trykprøvning af volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator.

Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk.


Stk. 6

For bygningsklasse 2020 boliger, kollegier, hoteller m.m. skal glasarealet svare til mindst 15 pct. af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. For ovenlys indregnes arealet med en faktor 1,4.

(7.2.4.1, stk. 6)

Store vinduesarealer uden effektiv solafskærmning kan give problemer med overophedning og blænding. En mere jævn fordeling af vinduer og f.eks. større nordvendte vinduer kan mindske behovet for elektrisk belysning. Ved bestemmelse af dagslysforholdene bør der tages hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, lystransmittans og rummets og omgivelsernes karakter.


Stk. 7

For kontorer, skoler og institutioner mm., der ikke er omfattet af stk. 6, men opført som bygningsklasse 2020, skal glasarealet i arbejdsrum, undervisningsrum og opholdsrum være mindst 15 pct. af gulvarealet, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. For ovenlys indregnes arealet med en faktor 1,4.

(7.2.4.1, stk. 7)

Lystransmittansen gælder for de anvendte ruder. Kompensation for ruder med mindre lystransmittans sker ved forholdsmæssig forøgelse af arealet. Rudearealer under brystningshøjde bidrager ikke væsentligt til dagslysniveauet. Alternativt til opgørelse af rudearealerne anses dagslysniveauet som tilfredsstillende, hvis dagslysfaktorerne for rummene er bedre end 3 pct. ved arbejdspladserne dokumenteret igennem beregning eller har tilsvarende eller bedre dagslysforhold end et tilsvarende rum med 15 pct. glasandel i forhold til gulvareal.

Dagslysbestemmelserne kan indebære, at der i nogle bygninger ikke vil kunne anvendes solafskærmende glas.

Ved bestemmelse af dagslysforholdene bør der tages hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, lystransmittans og rummets og omgivelsernes karakter.


Stk. 8

Ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad svarende til mindst trin to i EU-forordning 1253/2014/EU. Anlæg, der forsyner én bolig, skal udføres med varmegenvinding med en tør virkningsgrad på mindst 85 pct.

(7.2.4.1, stk. 8)

Trin to i EU-forordningen svarer til 73 pct. temperaturvirkningsgrad.


Stk. 9

For ventilationsanlæg med konstant luftydelse må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.500 J/m³ udeluft. For anlæg med variabel luftydelse må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.800 J/m³ udeluft ved maksimalt tryktab. For ventilationsanlæg til etageboliger må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 1.200 J/m³ udeluft ved grundluftsskiftet. For anlæg, der kun forsyner én bolig, må det specifikke elforbrug til lufttransport ikke overstige 800 J/m³ udeluft.

(7.2.4.1, stk. 9)

Elforbruget til lufttransport opgøres som angivet i DS 447 Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer.


Stk. 10

Fælles VE-anlæg, der etableres i forbindelse med opførelse af en ny bebyggelse, og hvor bygherren af den ny bebyggelse økonomisk bidrager til etableringen af VE-anlægget, kan indregnes i energirammen for de nye bygninger i bebyggelsen. VE-anlægget skal opføres i bebyggelsen eller i nærheden.

(7.2.4.1, stk. 10)

Bestemmelsen muliggør indregning af fælles VE-anlæg, som f.eks. vindmøller, fælles solvarme- eller solcelleanlæg eller geotermianlæg, såfremt VE-anlægget etableres i forbindelse med opførelsen af den nye bebyggelse. Det er en forudsætning, at bygherren af den ny bebyggelse økonomisk bidrager til etableringen af VE-anlægget.


Stk. 11

I kontorer, skoler og institutioner skal det sikres, at indeluftens CO2 indhold ikke overstiger 900 ppm i længere perioder.

(7.2.4.1, stk. 11)

Kravene til ventilationsraten i kontorer, skoler og institutioner, jf. kap. 6.3.1.3, er ikke i sig selv tilstrækkelige til under alle forhold at sikre, at CO 2 indholdet i indeluften ikke i længere perioder overstiger 900 ppm. Derfor bør ventilationsanlægget indrettes med variabel ydelse i afhængighed af belastningen, så luftskiftet er højere i de rum, hvor belastningen er størst og mindre i rum, hvor der er mindre behov.


Stk. 12

Luftvarme skal udføres med individuel rumregulering.

(7.2.4.1, stk. 12)

Løsninger med luftvarme, hvor alle boligens eller bygningens rum udgør en fælles temperaturzone giver komfortproblemer og opfylder ikke bestemmelsen.


7.2.4.2 Energiramme for boliger, kollegier, hoteller og lignende i bygningsklasse 2020

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1.

En bygning kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 20 kWh/m2 pr. år.

(7.2.4.2, stk. 1)

Bygningsklasse 2020 forventes at blive et obligatorisk krav for opførelse af offentlige nybyggerier ved udgangen af 2018 og opførelse af andre nybyggerier ved udgangen af 2020.


7.2.4.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner o.lign. i bygningsklasse 2020 (...)

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af 7.2.4.2, kan klassificeres som bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 25 kWh/m2 pr. år.

(7.2.4.3, stk. 1)

Energirammen gælder kun for bygninger, der opvarmes til over 15 °C.


Stk. 2

For bygninger eller bygningsafsnit i bygningsklasse 2020 med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen.

(7.2.4.3, stk. 2)

Med hensyn til afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid, henvises til SBi-avisning 213 Bygningers energibehov. For bygninger med stor rumhøjde indeholder bilag 6 forudsætninger for beregning af tillæg. For tillæg, der følger af forbrug i installationer, der er omfattet af energikrav, må det forventes, at de bliver reduceret i takt med kommende stramninger i disse krav.


7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger

7.3.1 Generelt

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Bestemmelserne i kap. 7.3 kan benyttes som alternativ til bestemmelserne i kap. 7.2 for tilbygninger, ændret anvendelse og ombygning i forbindelse med ændret anvendelse.

(7.3.1, stk. 1)

Ændret anvendelse er i denne henseende anvendelse til et andet formål, der indebærer et væsentligt større energiforbrug. Det kan f.eks. være:

  • inddragelse af et udhus til beboelse.
  • inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse.

En ny tagetage eller nye boliger på flade tage er tilbygninger.

Benyttes energirammen for tilbygninger, beregnes energirammen på grundlag af bygningens samlede areal. Energibehovet beregnes derimod alene for tilbygningen, se bilag 6 herom.

Installationer og energiforbrug hertil indgår på samme måde som for en ny bygning. Det indebærer f.eks., at der også regnes med et varmtvandsforbrug i en tilbygning, hvor der ikke er vandinstallationer.


Stk. 2

For pavilloner, der opstilles til midlertidig brug, finder bestemmelserne i bilag 6 anvendelse.

(7.3.1, stk. 2)

Midlertidig brug er i denne forbindelse opstilling i 0-5 år i forbindelse med f.eks. renovering af skoler eller andre bygninger og dækning af et akut pladsbehov.


7.3.2 Varmeisolering af bygningsdele

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 °C, skal udføres med et varmetab, der højst er som angivet i kolonnen for temperaturen T > 15 °C og for bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mere end 5 °C og indtil 15 °C, som i kolonnen herfor. Vinduer, døre og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i kap. 7.6.

Skema over U-værdier
Bygningsdel U-værdi W/m2 K
Rum opvarmet til Rum opvarmet til T > 15°C Rum opvarmet til 5°C< T < 15°C
Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,25
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 5 °C eller mere lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40 0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,10 0,15
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,12 0,15
Porte 1,80 1,80
Lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 5 °C eller mere lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). 1,40 1,50
Ovenlyskupler. 1,40 1,80

Skema over Linjetab

Bygningsdel Linjetab W/mK
Fundamenter 0,12 0,20
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 0,03
Samling mellem ovenlysvinduer og ovenlyskupler. 0,10 0,10

Stk. 2

Det er en betingelse for anvendelse af de nævnte U- værdier og linjetab ved tilbygninger, der opvarmes til mindst 15 °C, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasydervægge, glastage og lemme mod det fri højst udgør 22 pct. af det opvarmede etageareal i tilbygningen.

Ved beregningen medregnes ikke etagearealet og arealet af vinduer og yderdøre i butikker og lignende i stueetagen.

(7.3.2, stk. 2)

Arealet af vinduer og yderdøre beregnes som angivet i DS 418 Beregning af bygningers varmetab.


Stk. 3

Ved ændret anvendelse kan byggetekniske forhold indebære, at kap. 7.3.2, stk. 1-2 ikke fuldt ud kan opfyldes. Den manglende ydeevne skal i så fald erstattes af andre energimæssige løsninger, der kompenserer herfor.

(7.3.2, stk. 3)

Det kan f.eks. være vanskeligt at opfylde kravene til linjetab for eksisterende vinduer og fundamenter. Alternativt kan en tilsvarende energimængde spares, f.eks. ved merisolering eller ved installation af solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller.


Stk. 4

Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser. Ændringerne skal overholde de tilhørende krav i stk. 1.

(7.3.2, stk. 4)

Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, såfremt der ønskes etableret nye vinduespartier i facaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne kan eksempelvis dækkes ved merisolering, solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller.


7.3.3 Varmetabsramme ved tilbygninger

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

U-værdier og linjetab for tilbygninger opvarmet til mindst 15 °C kan ændres, og vinduesareal mv. forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i kap. 7.3.2 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linjetab i kap. 7.6.

(7.3.3, stk. 1)

Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen.


Stk. 2

50 pct. af det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning medregnes i varmetabsrammen. Dette gælder ikke for tagboliger.


Stk. 3

Vinduer kan i varmetabsrammen indregnes som de reelle vinduer eller vinduer med U-værdi på 1,2 W/m²K. Vinduer, ovenlys, glasydervægge og glastage skal beregnes som angivet i bilag 6.


7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v.

7.4.1 Generelt

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i kapitel 7.4.2, stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer mv. samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen.

(7.4.1, stk. 1)

Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31 af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) opfyldes af bestemmelserne i dette kapitel. Malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmursisolering er ændringer, som ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser.

Der henvises til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om ofte rentable konstruktioner.


Stk. 2

Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap 7.4.2, stk. 1 og stk. 3, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet.

(7.4.1, stk. 2)

Ved udskiftning forstås f.eks. et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusiv tagdækning, spær, isolering og loft, udskiftning af et vindue, en cirkulationspumpe eller et kedelanlæg.

Kravet er fastlagt under hensyntagen til, at det normalt vil være rentabelt at overholde kravene i kap. 7.4.2, stk. 1 og stk. 3-6 og kap. 8. Der kan være forhold, der gør, at udskiftningen ikke kan gennemføres uden uforholdsmæssige meromkostninger. I disse tilfælde er der ikke krav om fuld isolering, men hvis der kan isoleres til et lavere niveau, skal dette gennemføres.


Stk. 3

Kirker og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, er undtaget fra bestemmelserne i kap. 7.4.2.

Fredede bygninger er undtaget fra bestemmelserne i kap. 7.4.2., såfremt overholdelse af energikravene i kap. 7.4.2. vil være i strid med den fredede bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier.

Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige og bygninger, der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens § 19, stk. 1, er ligeledes undtaget fra bestemmelserne i kap. 7.4.2, hvis det vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning at efterleve kravene.

(7.4.1, stk. 3)

Som udgangspunkt kræver alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Vurderingen af, om energimæssige tiltag efter kap. 7.4.2. er i strid med den fredede bygnings arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, foretages af Slots- og Kulturstyrelsen.

Planloven muliggør alene planlægning for bevaring af en bebyggelses ydre fremtræden. Undtagelsen for bevaringsværdige bygninger gælder for byggearbejder, der vil have en visuel indflydelse på de dele af en bygnings ydre, der er omfattet af den beskyttende planlægning eller udpegning.

Energimæssige tiltag bør udføres uden, at det forringer den pågældende bevaringsværdige bygning.

Det fremgår af kap. 7.4.2, stk. 2, at byggetekniske forhold kan indebære, at energibesparelser ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Hvis energimæssige forbedringer således alene kan ske ved indvendig efterisolering, men dette ikke kan udføres teknisk forsvarligt, eller efterisoleringen vil medføre et indeklima, der ikke lever op til de gældende regler, vil der i den konkrete situation ikke være krav om, at der foretages energimæssige forbedringer.

Der kan med hjemmel i byggelovens § 22 dispenseres fra bestemmelserne i kap. 7.4.2, hvis det skønnes foreneligt med hensynene bag bestemmelserne. Dispensation kan eksempelvis meddeles, hvis en tilsvarende energibesparelse kan opnås på anden måde. Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010, indeholder eksempler på energibesparende løsninger som ikke går på kompromis med husets historiske og kulturelle kvaliteter.


Stk. 4

I særlige tilfælde med komplicerede bygningskonstruktioner kan de tiltag, der er beskrevet i Trafik- og Byggestyrelsens vejledning om ofte rentable konstruktioner ikke gennemføres på rentabel vis. Her skal der så foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet.

(7.4.1, stk. 4)

Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33, kan anses for rentable. Dette kan også udtrykkes således, at foranstaltningen skal være tilbagebetalt inden for 75 pct. af den forventede levetid. Har et arbejde f.eks. en levetid på 40 år, skal investeringen være tjent hjem på 30 år. De beregningsmæssige levetider fremgår af bilag 6.


Stk. 5

Afhængig af den konstruktive udformning og bygningens isoleringstilstand kan der være løsninger, der ikke kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt. Disse arbejder skal ikke gennemføres.

(7.4.1, stk. 5)

Med hensyn til fugtteknisk udførelse af isoleringsarbejder henvises til SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger, SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse - energibesparelser og planlægning, SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse - byggetekniske løsninger og til en række byggetekniske erfaringer med forskellige løsninger fra BYG-ERFA.


Stk. 6

Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.

(7.4.1, stk. 6)

Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, hvis der ønskes etableret nye vinduespartier i facaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne dækkes f.eks. ved merisolering, solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller.


Stk. 7

Ombygning, der er et led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af kap. 7.3 og skal opfylde disse krav, selvom ændringerne eventuelt ikke er rentable.


7.4.2 Krav ved ombygning og andre forandringer i bygningen

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Ombygning og andre forandringer i bygningen skal opfylde følgende krav til U-værdier og linjetab:

Bygningsdel U-værdi W/m2K
Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,18
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 5 °C mere eller lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,10
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,12
Porte. 1,80
Lemme, nye forsatsvinduer og ovenlyskupler. 1,40
Renoverede forsatsvinduer. 1,65
Bygningsdel. Linjetab [W/mK]
Fundamenter. 0,12
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,10

(7.4.2, stk. 1)

Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med ombygning og ændringer af bygningsdele. Eksempler på arbejder, hvor der skal foretages rentabel isolering, er:

  • Lægning af ny tagpapdækning i form af ny tagdug eller overpap på eksisterende tag.
  • Nyt tegltag eller tilsvarende.
  • Nyt stålpladetag oven på gammelt tag af tagpap eller fibercementplader.

Kravene i stk. 1 gælder for de faktiske størrelser af porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler.

Nye forsatsvinduer (1+2) dækker den samlede løsning for nye vinduer kombineret med en ny ekstra, selvstændig ramme/karm.

Renoverede forsatsvinduer er vinduer, der demonteres, renoveres og genmonteres i en anden bygning. Udtagning af vinduer for arbejde, der kan sidestilles med løbende vedligeholdelse som for eksempel malerbehandling, kitning og reparation, er i denne sammenhæng ikke et renoveret vindue, hvis vinduerne genmonteres i samme bygning.

Der er ikke krav til den energimæssige ydeevne af forsatsrammer, der monteres på eksisterende, blivende vinduer.

Linjetab har væsentlig betydning for energiøkonomi og minimering af indeklimagener. Bestemmelserne om linjetab ved udskiftning af vinduer, forbedring af ydervægge eller gulvkonstruktioner finder imidlertid kun anvendelse, hvis der gennemføres samtidige forbedringer af de elementer, der er årsag til linjetabet.

Byggetekniske forhold kan betyde, at kravene i stk. 1 ikke kan opfyldes, se derfor stk. 2.

Vælges at udskifte gulvkonstruktion, ydervægge, døre, vinduer eller tagkonstruktion gælder stk. 1 og stk. 3-6 uanset rentabilitet, jf. kap. 7.4.1, stk. 2.


Stk. 2

Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap. 7.4.2, stk. 1, ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde.

Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er i så fald dette arbejde, der skal gennemføres.

(7.4.2, stk. 2)

Et eksempel på en foranstaltning, som ikke opfylder stk. 1, er hulmursisolering. Her vil opfyldelsen nødvendiggøre en udvendig efterisolering med en ny regnskærm.

Denne foranstaltning er måske ikke rentabel i den aktuelle sag, hvorimod hulmursisoleringen, der er et mindre omfattende arbejde, kan være meget rentabel. Hulmursisoleringen skal derfor gennemføres.


Stk. 3

Ved udskiftning af yderdøre, vinduer og ovenlysvinduer skal kravene i kap. 7.6 overholdes.


7.4.3 Energiramme for eksisterende bygninger

7.4.3.1 Generelt

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Alternativt til kravene i kap 7.4.1, stk. 1, kan kravene til ombygning opfyldes ved at overholde energirammerne for eksisterende bygninger.

Eftervisningen sker på grundlag af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

(7.4.3.1, stk. 1)

Beregningen foretages med brug af normalåret (DMI Technical Report 13-19: 2001-2010 Danish Design Reference Year, 2013) for kalenderåret 2010.

Kravene til udskiftninger af bygningsdele eller installationer i kap. 7.4.1, stk. 2, skal stadig overholdes.


Stk. 2

For at opfylde renoveringsklasserne, skal behovet for tilført energi mindst forbedres med 30 kWh/m² pr. år.


Stk. 3

Der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygninger.


Stk. 4

Ved anvendelse af renoveringsklasse 1 skal kravene til indeklimaet i kap. 6.2, kap. 6.3.1 og kap. 6.5.3 overholdes.


7.4.3.2 Energirammer for boliger, kollegier, hoteller og lignende

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 110 kWh/m² pr. år tillagt 3200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

(7.4.3.2, stk. 1)

For boliger, kollegier, hoteller og lign. kan energirammen til renoveringsklasse 2 udtrykkes således: (110 + 3200/A) kWh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.


Stk. 2

En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 52,5 kWh/m² pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

(7.4.3.2, stk. 2)

For boliger, kollegier, hoteller og lign. kan energirammen til renoveringsklasse 1 udtrykkes således: (52,5 + 1650/A) kWh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.


7.4.3.3 Energiramme for kontorer, skoler, institutioner og lignende

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 135 kWh/m² pr. år tillagt 3200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

(7.4.3.3, stk. 1)

For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger kan energirammen til renoveringsklasse 2 udtrykkes således:

(135 + 3200/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.


Stk. 2

En bygning kan klassificeres som renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 71,3 kWh/m² pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

(7.4.3.3, stk. 2)

For kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger kan energirammen til renoveringsklasse 1 udtrykkes således:

(71,3 + 1650/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.


Stk. 3

For bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde, forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen.

(7.4.3.3, stk. 3)

Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid, se SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov. For bygninger med stor rumhøjde indeholder bilag 6 forudsætninger for beregning af tillæg til energirammen.


7.5 Sommerhuse

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Sommerhuse, campinghytter og lignende og tilbygninger hertil skal opfylde følgende krav til U-værdier og linjetab:

Bygningsdel U-værdi [W/m 2 K]
Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,25
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede. 0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,15
Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage. 0,15
Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer, glasydervægge, glastage og ovenlyskupler mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede. 1,80
Bygningsdel Linjetab [W/mK]
Fundamenter 0,15
Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme. 0,03
Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag. 0,10

Stk. 2

U-værdier og linjetab i kap. 7.5, stk. 1, gælder under betingelse af, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasydervægge, glastage og lemme mod det fri højst udgør 30 pct. af det opvarmede etageareal.


Stk. 3

Værdierne kan fraviges, såfremt det dimensionerende varmetab ved transmission ikke derved bliver større, end hvis kravene i kap. 7.5, stk. 1-2 var opfyldt.


Stk. 4

Ved ombygning, andre forandringer og udskiftning gælder de i stk. 1 angivne krav under forudsætning af den fornødne rentabilitet. Rentabiliteten vurderes som i kap. 7.4.1, stk. 1.

(7.5, stk. 4)

Ved vurdering af rentabiliteten betragtes sommerhuse, campinghytter og lignende som værende i brug som bolig også i vinterhalvåret.


Stk. 5

I sommerhuse, campinghytter og lignende kan massive ydervægge af f.eks. træ, letbeton eller teglblokke med U-værdi bedre end 0,50 W/m²K dog anvendes under forudsætning af, at varmetabsrammen i kap. 7.5, stk. 3, er opfyldt.

(7.5, stk. 5)

Bestemmelsen muliggør anvendelsen af ydervægge af massivt tømmer til sommerhuse, campinghytter og lignende uden isolering, ligesom letbeton eller massivt blokmurværk kan anvendes hertil.


7.6 Mindste varmeisolering

BESTEMMELSE
VEJLEDNING

Stk. 1

Benyttes energirammen i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap. 7.3.3 eller sommerhusbestemmelserne i kap. 7.5, stk. 3, skal de enkelte bygningsdele isoleres svarende til, at varmetabene gennem dem ikke overstiger værdierne i nedenstående tabel.

Bygningsdel U-værdi [W/m 2 K]
Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,30
Etageadskillelser og skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 5 °C eller mere lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,20
Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede. 0,50
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag 0,20
Yderdøre uden glas. 1,40
Yderdøre med glas. 1,50
For porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 °C eller mere end 5 °C lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 1,80
Ovenlyskupler. 1,40
Isolerede partier i glasydervægge. 0,60
Etageadskillelser og vægge mod fryserum. 0,15
Etageadskillelser og vægge mod kølerum. 0,25
Bygningsdel Linjetab [W/mK]
Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 °C 0,40
Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20
Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,06
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,20

(7.6 Stk. 1)

Kravet om mindste varmeisolering skyldes ikke alene et ønske om energibesparelse, men er også relateret til komfort og risiko for kondens. Det angivne maksimale varmetab gælder for hele bygningsdelen. Eventuelle kuldebroer i bygningsdelen skal således regnes med. DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet. Kravet til yderdøre gælder for en standardstørrelse på 1,23 x 2,18 m. Yderdøre med glas omfatter f.eks. også skydedøre.

Isolerede partier i glasydervægge og vinduer skal medregnes i det dimensionerende transmissionstab. Kravet er til center-U-værdien. I visse tilfælde, f.eks. ved høje bygninger eller vanskelige jordforhold, kan det være svært helt at overholde kravene til linjetab ved fundamenter. I disse tilfælde kan der accepteres en tilsvarende højere linjetabskoefficent. Det ekstra varmetab skal indregnes i energirammen.


Stk. 2

For vinduer og glasydervægge må energitilskuddet ikke være mindre end -17 kWh/m² pr. år.

(7.6, stk. 2-3)

Beregning af energitilskuddet for vinduer og ovenlysvinduer sker på grundlag af bilag 6. Kravet gælder for et referencevindue på 1,23 m x 1,48 m forsynet med producentens standardrude. For et vindue udformet f.eks. som dannebrogsvindue eller forsynet med frisk- luftsventil benyttes ligeledes kravet for referencevinduet, forudsat vinduet forsynes med producentens standardrude.


Stk. 3

For ovenlysvinduer og glastage må energitilskuddet ikke være mindre end 0 kWh/m² pr. år.


Stk. 4

Lydruder og andre funktionsglas kan anvendes forudsat, at referencevinduet med producentens standardrude opfylder kravet til energitilskud. Andre alternativer i form af f.eks. bevægelig udvendig solafskærmning bør overvejes forud for anvendelse af solafskærmende glas.

(7.6, stk. 4)

I særlige situationer er der behov for anvendelse af særlige glastyper, der kan medføre, at det pågældende vindue ikke opfylder kravet i stk. 2 og 3. Forudsat at vinduet med producentens standardrude opfylder bestemmelserne, kan vinduet alligevel anvendes. Forskelle i værdier for energimæssig ydeevne for vinduet skal kunne tilskrives den nødvendige funktion af glasset.

For eksempel kan der benyttes lamineret glas, hvis dette er nødvendigt i forhold til sikkerhed. Der kan dog ikke ændres på gasart eller energibelægninger.

Solafskærmende glas kan være en effektiv måde at holde solvarme ude på. Disse solafskærmende glas indebærer imidlertid, at solvarmen holdes ude på tidspunkter af året, hvor den kunne være nyttiggjort. Derfor bør alternativer som udvendig solafskærmning overvejes. Der kan vælges glas med en lavere solvarmetransmittans (g-værdi), hvis der kan påvises en energimæssig gevinst ved det.


Bilag til kapitel 7

Bygningers energiforbrug

Bilag 6: Bygningers energiforbrug

Bilag 6 - Bygningers energiforbrug

Bilag 6 indeholder:

  1. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten
  2. Beregning af energitilskud for vinduer
  3. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov
  4. Forskellige vilkår for midlertidige flytbare pavilloner
  5. Bestemmelse af det specifikke energiforbrug for elevatorer

1. Levetider, der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten

Tabel 1. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten:

Energibesparende tiltag

ÅR

Efterisolering af bygningsdele

40

Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer

30

Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering

30

Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater

20

Belysningsarmaturer

15

Automatik til varme og klimaanlæg 15
Fugetætningsarbejder 10

2. Beregning af energitilskud for vinduer

Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.6.

Facadevinduer

For facadevinduer jf. EN 14351 – 1, Vinduer og yderdøre uden brandmodstandsevne beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:

Eref = I x gw – G x Uw = 196,4 x gw – 90,36 x Uw

hvor:

I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.

g w : Total solenergitransmittans for vinduet. G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C. Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet.

Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY (før revisionen i 2014). Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et enfamiliehus som reference med følgende vinduesfordeling:

Nord: 26 pct.

Syd: 41 pct.

Øst/vest: 33 pct.

Beregningen foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Energitilskuddet E ref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduers ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf.

Selvom E ref er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer i et enfamiliehus, anvendes Eref også til sammenligning mellem vinduer ved udskiftning i andre bygninger end boliger. Dette gælder ikke sommerhuse, da de ifølge bestemmelser i planloven kun benyttes kort tid i opvarmningssæsonen.

Nye vinduer kan medføre problemer med overtemperaturer på solrige dage, derfor bør der i mange tilfælde også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.

Ovenlysvinduer

For ovenlysvinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:

Eref = I x gw – G x Uw = 345 x gw – 90,36 x Uw

hvor:

I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.

g w : Total solenergitransmittans for vinduet ved en taghældning på 45 °G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C. Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet.

Beregningen foretages for et oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Beregningen af E ref gælder for et referencehus med 45° taghældning og vinduesorientering, som angivet for facadevinduer. På grund af taghældningen kan solindfaldet både i opvarmningssæsonen og om sommeren blive ganske stort, hvorfor behovet for afskærmning også bør overvejes.

E ref benyttes også som grundlag for udskiftning af ovenlysvinduer i andre bygninger end boliger. Dog benyttes Eref ikke for sommerhuse, da de som følge af bestemmelserne i planloven kun benyttes kortvarigt i opvarmningssæsonen.

Glasydervægge og glastage

For facader, jf. EN 13830, Curtain Walling, og glastage, beregner facadeproducenten energitilskuddet som for vinduer. Dog beregnes E ref fra profilsystemets centerlinjer i et fast i størrelsen 1,230 x 1,480 m. Oplukkelige felter skal overholde kravene til facadevinduer eller ovenlys.

Ved beregning af U-værdi benyttes DS/EN ISO 12631.

For glastage beregner producenten energitilskuddet som for ovenlysvinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m.

Store facadepartier af glas kan medføre problemer med overtemperaturer på solrige dage. Derfor bør der i mange tilfælde også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.

3. Beregning af bygningers energibehov

Energiforsyningen til ejendommen

Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning.

For fjernvarme tages der således ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på.

For en bebyggelse med fælles blokcentral eller varmecentral, hvorfra intern fordeling af varmen finder sted, medregnes et eventuelt tab i varmecentralen samt distributionstab fra varmeledningerne i beregningerne.

For alle bygninger kan der dog højst medregnes elproduktion fra vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller, svarende til en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr år i energirammen.

Fjernkøling

Fjernkøling er ofte sammensat af forskellige køleprocesser. Det kan f.eks. være køling med havvand eller grundvandskøling suppleret med et konventionelt køleanlæg til at dække kølebehovet i de perioder, hvor temperaturniveauet i f.eks. havvand ikke er tilstrækkeligt koldt. Yderligere kan køling med havvand eller grundvandskøling være erstattet eller suppleret med køling fra et fjernvarmesystem, hvor overskudsvarme fra affaldsforbrænding eller industri via et absorptionskøleanlæg benyttes til at fremstille kølevand. Denne køleproces er i energimæssig henseende ikke særlig effektiv, men giver mening i perioder af året, hvor alternativet er at bortkøle overskudsvarmen.

Til brug for eftervisning af overholdelse af energirammen beregnes kølevirkningsgraden som et vægtet gennemsnit af de forskellige køleprocesser i de respektive driftsperioder. For frikøling med havvand og grundvandskøling er det elforbruget til pumper og hjælpeudstyr, der indgår. For absorptionskøleanlæg, der er baseret på overskudsvarme, kan der i stedet for anlæggets energimæssige virkningsgrad indregnes kølevirkningsgraden COP på 4,0 for et godt konventionelt køleanlæg. Herved er der et incitament til at benytte køling på grundlag af overskudsvarme, men samtidig er der valgt en robust løsning, der også er holdbar, når muligheden for overskudsvarmeproduktion ophører.

Fælles VE-anlæg

Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne af bygningerne bidrager økonomisk til etablering heraf. VE-anlægget skal endvidere opføres i bebyggelsen eller i nærheden. Ved beregningen tages der hensyn til samtlige tab. For f.eks. et solvarmeanlæg kan der være varmetab fra akkumuleringstank, ledningstab frem til den enkelte bygning, samt elforbrug til pumper og automatik. For solvarmeanlæg gælder muligheden for indregning i energirammen for anlæg, der etableres som led i en ny bebyggelse udenfor et fjernvarmeområde. Denne begrænsning gælder ikke f.eks. solcelleanlæg eller vindmøller.

Individuelle VE-anlæg

VE-anlæg på bygningen eller i forbindelse med bygningen indgår i energirammen for den pågældende bygning.

Sammenvejning af energiformer

De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer. Ved sammenvejning af disse forsyningsformer anvendes forskellige faktorer. For bygninger, der opføres efter mindstekravene i BR15, anvendes en faktor 2,5 for el ved sammenvejning med varme. For fjernvarme anvendes en faktor på 0,8. For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.

For bygninger, der opføres efter bygningsklasse 2020, anvendes en faktor for el på 1,8 og for fjernvarme en faktor på 0,6. For andre former for varme anvendes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.

Ved tilslutning af ny bygning til en eksisterende kedel, som også forsyner eksisterende bygninger, anvendes en faktor på 1,0. Dette gælder også for udnyttelse af spildvarme fra produktionsanlæg elle lignende.

For bygninger, der overholder renoveringsklasserne, anvendes en faktor 2,5 for el. For fjernvarme anvendes en faktor på 1,0. For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.

Rumtemperatur

Alle opvarmede rum i boliger, kontorer, skoler, institutioner mm. antages at holde en månedlig gennemsnitstemperatur på mindst 20 °C i alle årets måneder. Rum i bygninger hertil, der er opvarmet til mellem 5 °C og 15 °C, kan enten betragtes som uopvarmede eller som opvarmet til mindst 20 °C. Rum, der betragtes som uopvarmede, indgår ikke i det opvarmede etageareal.

For bygninger til f.eks. industrihaller, der opvarmes til mellem 5 °C og 15 °C, beregnes energibehovet med en månedlig gennemsnitstemperatur på 15 °C.

I rum med mekanisk køling antages en maksimal rumtemperatur på højst 25 °C.

I rum, hvor temperaturen i perioder overstiger 26 °C, antages varmeoverskuddet (i forhold til at holde en rumtemperatur på maksimalt 26 °C) fjernet med elektrisk drevet mekanisk køling. Dette gælder også for rum, hvor der ikke er mekanisk køling.

Overtemperaturer kan med fordel søges fjernet med f.eks. en mobil udvendig solafskærmning og om muligt forøget udluftning. I mange bygninger kan det ske med særlige ventilationsvinduer, der styres automatisk efter rumtemperaturen.

Beregningsforudsætninger

Ved beregning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov. Med mindre andre beregningsforudsætninger kan begrundes med den aktuelle opgave, anvendes de forudsætninger, der er angivet i SBi-anvisning 213.

Bygninger med blandet brug

I bygninger med blandet brug, f.eks. hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme brug. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse.

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 pct. af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 pct. af etagearealet, som en boligejendom.

Tilbygninger

Benyttes energirammen for tilbygninger, gælder energirammen kun for tilbygningen. Den eksisterende bygning skal således ikke opfylde energirammen. Størrelsen af energirammen for tilbygningen beregnes på grundlag af arealet af den samlede bygning. Sker der en tilbygning på 20 m2 til et hus på 130 m2 bliver energirammen 37,7 kWh/m2. Hvis energirammen derimod var blevet beregnet på grundlag af tilbygningen, ville den have været 80 kWh/m2, det ville have været en stor lempelse sammenlignet med de alternative krav i form af U-værdier.

Uanset om der er vandinstallationer i tilbygningen eller ikke, benyttes standardforudsætningerne om brugsvandsforbrug for tilbygningen. Såfremt der ikke indgår en ny varmeforsyning i tilbygningen, kan bygningsreglementets mindstekrav for varmeanlægget benyttes. Er der naturlig ventilation i tilbygningen, indgår det i beregningen. Forsynes tilbygningen med balanceret mekanisk ventilation, indgår det i beregningerne.

Høje bygninger

For bygninger med høje rum, dvs. bygninger med en rumhøjde på mere end 4,0 m, kan energirammen forøges med et tillæg. Tillægget gives til f.eks. industrihaller og sportshaller, såfremt arealet af bygningens klimaskærm divideret med etagearealet overstiger 3,0. Tillægget beregnes som forskellen mellem energibehovet for bygningen med en fiktiv rumhøjde på 2,8 m, der overholder energirammen, og energibehovet for bygningen med den aktuelle rumhøjde.

Har den høje bygning vinduer og porte mv., der udgør mere end 22 pct. af gulvarealet, nedskaleres arealet af vinduerne og portene i målestoksforholdet 2,8 m/aktuel højde.

Kældre

For opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet, indregnes en procentdel af kælderarealet i energirammen. Procentdelen afhænger af, om kælderen er opvarmet til mellem 5 ⁰C og 15 ⁰C eller om den er opvarmet til mindst 15 ⁰C. Arealtillægget er uændret, uanset om bygningen opføres efter BR 15 eller bygningsklasse 2020. For uopvarmede kældre er der ikke et arealtillæg.

Tabel 2. Arealtillæg i pct. af kælderareal, der indregnes i energirammen:

Opvarmning

Ingen

5 < temp. ≤ 15 °C

15 °C

Arealtillæg i pct.

0

35

50

Energibehovet i kælderen beregnes på samme måde som i bygningen, dog således at der kun

regnes varmetab fra kælderen ved 15 °C rumtemperatur i kælderen, hvis kælderen er

opvarmet til mellem 5 °C og 15 °C. For uopvarmede kældre regnes alene med varmetab

mod kælder. Bygningsdelene i kælderen skal isoleres svarende til den valgte rumtemperatur.

Trykprøvning af bygninger

Trykprøvning af bygninger gennemføres i henhold til DS/EN ISO 9972. Kravene eftervises ved brug af Metode 3 i DS/EN ISO 9972, hvor nedenstående tabel benyttes i forhold til hvordan åbninger i klima- skærmen skal håndteres. Tabellen svarer til Tabel 1 i afsnit 5.2.3 i DS/EN ISO 9972.

Type af åbning i klimaskærm Hvordan åbningen håndteres i forbindelse med trykprøvning
Åbninger for naturlig ventilation Lukkes
Åbninger for centrale ventilationsanlæg eller lignende

Forsegles - Anlæg slukkes under måling

Åbninger til mekanisk ventilationsanlæg, der benyttes kortvarigt

Forsegles - Anlæg slukkes under måling

Vinduer, døre, lemme og lignende i klimaskærmen Lukkes
Øvrige åbninger, der ikke er beregnet til ventilation

Lukkes - Vakuumventiler eller afløb uden vandlås forsegles

Bygninger over 10 meter kan testes, hvis bygningshøjde gange temperaturforskel er op til 500 mK.

Præsentation af inddata og resultater

Ved beregning af energirammen skal de anvendte beregningsforudsætninger og

inddata tydeligt fremgå af beregningerne.

Specifikation af inddata

Her anføres beregnede inddata samt oplyste relevante inddata fra producenter.

For en række byggevarer findes oplysningerne i forbindelse med CE-mærkningen

af byggevaren.

For vinduer er problemstillingen dog mere kompleks. De oplysninger, som indgår i

beregningerne, er U-værdien for det faktiske vindue. Det er således ikke tilstrækkeligt

kun at få oplysninger om et vindue i standardmål efter den europæiske standard for

vinduer (efter standarden er det bl.a. vinduer på 1230 mm x 1480 mm), herudover er

der behov for oplysninger om solvarmetransmittansen gennem vinduet og evt.

dagslystransmittansen.

For ovenlyskupler kan oplysninger om ovenlyskuplens korrekte U-værdi baseres på beregning efter DS 418. Der henvises desuden til DS/EN 1873.

Specifikation af resultater

Resultaterne fra beregningen skal, ud over den nødvendige tilførte energi til bygningen pr. m² opvarmet etageareal, også indeholde tilstrækkelig med oplysninger, der kan dokumentere resultatet. Af resultaterne skal, udover det behov for tilført energi, der indgår i energirammen, fremgå en specifikation af det beregnede elforbrug og varmeforbrug samt forbruget af varmt brugsvand inklusive tab fra installationerne.

Herudover skal de forudsatte U-værdier og linjetab fremgå, således at overholdelse af kapitel

7.6 er dokumenteret, ligesom det beregnede transmissionstab gennem klimaskærmen,

eksklusive døre og vinduer, skal fremgå af resultaterne.

4. Midlertidige, flytbare pavilloner

Midlertidige, flytbare pavilloner er pavilloner, der opstilles f.eks. som led i renovering af

en skole, en børneinstitution eller en kontorbygning eller for at løse et akut pladsbehov,

herunder genhusning. Midlertidig er her 0-5 år. Permanente pavilloner eller pavillonerne,

der benyttes udover 5 år, skal opfylde de gældende krav til nybyggeriet.

Midlertidige, flytbare pavilloner skal opfylde bygningsreglementets bestemmelser.

For isolering af klimaskærmen gælder bestemmelserne i tabel 3.

Frem til 2020 er det for midlertidige, flytbare pavilloner tilladt at anvende direkte elvarme

for opstillinger op til 2 år. For opstillinger mellem 2 og 5 år, skal direkte elvarme midlertidigt

erstattes af anden varmeforsyning, eller der skal kompenseres herfor ved etablering af tilsvarende

produktion af vedvarende energi. Efter 2020 forventes det, at direkte elvarme alene kan forekomme

i forbindelse med etablering af tilsvarende produktion af vedvarende energi, uanset

opstillingsperiodens længde.

Nybyggede pavillonmoduler skal være forberedt for anden varme end direkte elvarme.

Det kan for eksempel være ved at forberede for vandbåren varme.

Det er en betingelse for anvendelsen af U-værdierne og linjetabene i tabel 3, at det samlede

areal af vinduer og døre ikke overstiger 22 pct. af det opvarmede etageareal.

U-værdier og linjetab kan ændres og vinduesareal mv. forøges, hvis pavillonens varmetab

ikke derved bliver større, end hvis kravene i tabel 3 var opfyldt.


Bilag 6: Bygningers energiforbrug - fortsat

5. Bestemmelse af det specifikke energiforbrug for elevatorer

Bestemmelserne om elevatorer i kapitel 8.8 er baseret på den tyske

standard VDI 4707 Aufzüge Energieeffizienz, März 2009. Det er ikke et

vilkår, at producenten har fået certificeret elevatorens energiforbrug af tredjepart,

men har producenten fået certificeret elevatoren, og opfylder den bestemmelserne

i kapitel 8.8 stk. 5, vil der normalt ikke være behov for dokumentation af elforbruget

ved måling.

Det fremgår af bygningsreglementets kapitel 8.8, at energiforbrug under stilstand og

under drift skal måles, således at det samlede specifikke elforbrug kan beregnes.

Måling vil således være aktuelt for elevatorer, hvor mærkning ikke foreligger eller hvor

forbruget er højere end forventet. Ved måling af energiforbruget skal den eventuelle

genvundne energi også indgå, så energiforbruget korrigeres herfor.

ISO standarderne 25745-1 og 25745-2 Energy performance of lifts, escalators

and moving walks er under udarbejdelse. Det forventes, at energibestemmelserne i fremtiden

vil henvise til disse standarder, når de er vedtaget.

Benyttelsestid

Den anvendte tyske standard inddeler elevatorer i fem benyttelseskategorier afhængig

af den daglige brug.

Tabel 4. Benyttelseskategorier opdelt efter gennemsnitlig brugstid pr. dag bestemt

som gennemsnittet af ture og den gennemsnitlige varighed af en tur. (Uddrag)

Kategori

1

2

3

4

5

Hyppighed

lav

sjælden

lejlighedsvis

hyppig

meget hyppig

Brugstid

0,2

0,5

1,5

3

6

Område

0< t<0,3

0,3< t<1

1< t<2

2< t<4,5

4,5< t

Standby tid (timer)

23,8

23,5

22,5

21

18

Typiske bygninger

Op til 6 boliger

Op til 20 boliger.

Op til 50 boliger.

Mere end 50 boliger.

Kontorer der er over 100 m høje. Store hospitaler.

Små kontorer eller administrationsbygninger med begrænset trafik

Små kontorer fra 2 til 5 etager.

Små kontorer op til 10 etager.

Store kontorer, mere end 10 etager. Store hoteller. Små og middelstore hospitaler.

Små hoteller.

Mellemstore hoteller.

Vareelevatorer med begrænset trafik

Vareelevatorer med middel trafik

Vareelevatorer, der indgår i en produktionsproces med dagsproduktion

Vareelevatorer, der indgår i en produktionsproces med døgn-produktion

Som det fremgår af tabel 4 vil benyttelseskategorierne 4 og 5 sjældent

blive anvendt i Danmark.

Energibehov under kørsel

Standarden opererer med en referencetur, der består af følgende komplette cyklus:

1) Døren er åben

2) Døren lukkes

3) Tur op (eller ned) med fuld løftehøjde

4) Åbning og lukning af elevatordøren

5) Tur ned (eller op) med fuld løftehøjde

6) Åbning af dør

7) Slut på tur

Tabel 5. Lastspektrum

Last i pct. af mærkelast

Rejse forhold i pct.

0

50

25

30

50

10

75

10

100

0

Tabel 6. Energiklasse for stilstand angivet som effekt P

Effekt (W) <50 <100 <200 <400 <800 <1600 <1600
Klasse A B C D E F G

EStilstand er energibehovet under stilstand i Wh.

PStilstand er effektbehov stilstand i W.

TStilstand er tid i stilstand i timer h.

Energibehov under kørsel:

Det specifikke energiforbrug under kørslen er udtrykt i mWh/kg m).

Tabel 7. Specifikt energiforbrug under kørsel og energiklasser

Specifikt energiforbrug

mWh/(kg m)

<0,56

<0,84

<1,26

<1,89

<2,80

<4,20

>4,20

Klasse

A

B

C

D

E

F

G

Samlet mærkning

Samlet specifikt energiforbrug for elevatorer i den enkelte benyttelseskategori beregnet som:

Espec = Espec, kørsel max + (PStilstand x tStilstand x1000)/(Q x ν x tkørsel)

Hvor:

Espec er specifikt energiforbrug under kørsel i mWh/(kg m),

Q er mærkelasten i kg,

ν er den nominelle hastighed i m/s og

t er køretiden.

Eksempel på samlet mærkning.

Eksempelvis er grænsen for den samlede energiklasse A i anvendelseskategori 1:

E< 0,56 + (50 x 23,8 x 1000)/(Q x ν x 0,2 x 3600) = 0,56 + T1.

T1 = (50 x 23,8 x 1000)/(Q x ν x 0,2 x 3600).

T2 = (50 x 23,5 x 1000)/(Q x ν x 0,5 x 3600).

T3 = (50 x 22,5 x 1000)/(Q x ν x 1,5 x 3600).

T4 = (50 x 21 x 1000)/(Q x ν x 3 x 3600).

T5 = (50 x 18 x 1000)/(Q x ν x 6 x 3600).

Mærkningen er således baseret på den samlede mærkning under stilstand og kørsel ved at udregne de nedenstående grænser:

Tabel 8. samlet energimærkning baseret på VDI 4707

Kategori

1

2

3

4

5

A

0,56+T1

0,56+T2

0,56+T3

0,56+T4

0,56+T5

B

0,84+2T1

0,84+2T2

0,84+2T3

0,84+2T4

0,84+2T5

C

1,26+4T1

1,26+4T2

D

1,89+8T1

1,89+8T3

E

2,80+16T1

2,80+16T4

F

4,20+32T1

4,20+32T5

G

4,20+32T1

Ved installation af elevatorer i eksisterende bygninger skal de nye elevatorer opfylde energiklasse B.