Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

01.01.2014 - 31.12.2014

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i kapitel 7.4.2, stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer m.v. samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen. Bilag 6 indeholder vejledning i afgrænsning af de arbejder, der er rentable.

(7.4.1, stk. 1)

Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31 af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) opfyldes af bestemmelserne i dette kapitel. Malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmursisolering er ændringer, som ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser.

Stk. 2

Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap 7.4.2, stk. 1 og stk. 3-6, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet.

(7.4.1, stk. 2)

Ved udskiftning forstås f.eks. et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusiv tagdækning, spær, isolering og loft, udskiftning af et vindue, en cirkulationspumpe eller et kedelanlæg.

Stk. 3

Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde er undtaget fra bestemmelserne i kap. 7.4.2, og kap. 8.6.2, stk. 2. Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige og bygninger, der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens § 19, stk. 1, er ligeledes undtaget fra bestemmelserne i kap. 7.4.2, og kap. 8.6.2, stk. 2, hvis det vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning at efterleve kravene.

(7.4.1, stk. 3)

Planloven muliggør alene planlægning for bevaring af en bebyggelses ydre fremtræden. Undtagelsen for bevaringsværdige bygninger gælder for byggearbejder, der vil have en visuel indflydelse på de dele af en bygnings ydre, der er omfattet af den beskyttende planlægning eller udpegning.

Energimæssige tiltag bør udføres uden, at det forringer den pågældende bevaringsværdige bygning.

Det fremgår af kap. 7.4.2, stk. 3, at byggetekniske forhold kan indebære, at energibesparelser ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Hvis energimæssige forbedringer således alene kan ske ved indvendig efterisolering, men dette ikke kan udføres teknisk forsvarligt, eller efterisoleringen vil medføre et indeklima, der ikke lever op til de gældende regler, vil der i den konkrete situation ikke være krav om, at der foretages energimæssige forbedringer.

Der kan med hjemmel i byggelovens § 22 dispenseres fra bestemmelserne i kap. 7.4.2 og kap. 8.6.2, stk. 2, hvis det skønnes foreneligt med hensynene bag bestemmelserne. Dispensation kan eksempelvis meddeles, hvis en tilsvarende energibesparelse kan opnås på anden måde. Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010, indeholder eksempler på energibesparende løsninger som ikke går på kompromis med husets historiske og kulturelle kvaliteter.

Stk. 4

I særlige tilfælde med komplicerede bygningskonstruktioner kan de tiltag, der er beskrevet i bilag 6 ikke gennemføres på rentabel vis. Her skal der så foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet.

(7.4.1, stk. 4)

Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33, kan anses for rentable. Dette kan også udtrykkes således, at foranstaltningen skal være tilbagebetalt inden for 75 pct. af den forventede levetid. Har et arbejde f.eks. en levetid på 40 år, skal investeringen være tjent hjem på 30 år. De beregningsmæssige levetider fremgår af bilag 6.

Stk. 5

Afhængig af den konstruktive udformning og bygningens isoleringstilstand, kan der være løsninger, der ikke kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt. Disse arbejder skal ikke gennemføres.

(7.4.1, stk. 5)

Med hensyn til fugtteknisk udførelse af isoleringsarbejder henvises til SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger og til en række byggetekniske erfaringer med forskellige løsninger fra BYG-ERFA.

Stk. 6

Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.

(7.4.1, stk. 6)

Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, hvis der ønskes etableret nye vinduespartier i facaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne dækkes f.eks. ved merisolering, solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller.

Stk. 7

Ombygning, der er et led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af kap. 7.3 og skal opfylde disse krav, selvom ændringerne eventuelt ikke er rentable.

Anvisninger

Stk. 1

 

En energibesparende foranstaltning anses økonomisk rentabel, når:

Formel for hvornår en energibesparende foranstaltning  er rentabel. Årlig besparelse gange levetid af foranstaltningen divideret med investeringen skal være større end 1,33.

Til investeringen medregnes kun ekstraomkostningerne til de energimæssige forbedringer.

Selv om en opgradering til dagens krav ikke vil være rentabel, kan der være et mindre omfattende arbejde, der vil kunne nedbringe energiforbruget, og det er så dette arbejde, der skal udføres. Eksempelvis vil hulmursisolering normalt være meget rentabelt, men ikke give en isoleringsevne, som lever helt op til dagens isoleringsstandard; til gengæld vil en ind- eller udvendig efterisolering måske ikke være økonomisk rentabel.

Er der foretaget energimærkning af ejendommen, vil det sædvanligvis være de rentable foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen, der skal udføres.

Hjælp til vurdering af arbejdet i forbindelse med efterisolering af klimaskærmen for småhuse er beskrevet i SBi-anvisning 239, Efterisolering af småhuse - energibesparelser og planlægning (Møller, 2012a), der også vejleder om potentialet for energibesparelser ved forskellige efterisoleringsløsninger.

Stk. 2

 

I forhold til at gennemføre energibesparelser på en eksisterende bygning skelnes der mellem en ’ombygning eller vedligeholdelse’ af en bygningsdel og en decideret ’udskiftning’ af en bygningsdel. Ved en total udskiftning af en bygningsdel, fx et facadeparti eller en tagkonstruktion, skal kravene til isolering i kapitel 7.4.2, stk. 1, overholdes, uanset om det er rentabelt eller ej. For vinduer er det bestemmelserne i kapitel 7.4.2, stk. 3-6, der skal overholdes.

Det er kun de berørte bygningsdele, der skal overholde kravene. Det betyder blandt andet, at hvis vinduer udskiftes ét af gangen, skal de nye vinduer overholde bestemmelserne i kapitel 7.4.2, stk. 3-6.

Foretager man derimod et mindre omfattende indgreb eller vedligehold, fx kun skifter tagbelægning eller regnskærm, er der alene krav om at overholde kravene til isolering i kapitel 7.4.2, stk. 1, hvis arbejdet kan ske på rentabel vis og på en fugtteknisk forsvarlig måde.

Når man i denne sammenhæng skelner mellem udskiftning og ombygning/vedligehold skyldes det, at det ofte rent byggeteknisk er lettere at opfylde kravene til isolering ved en udskiftning end ved ombygning/vedligehold af en bygningsdel.

Bemærk, at bilag 6 benytter en bredere definition af begrebet ’udskiftning’ end kapitel 7.4 gør. I kapitel 7.4 betyder udskiftning, at man foretager en total udskiftning af en bygningsdel, fx et facadeparti eller en tagkonstruktion. I bilag 6 kan ’udskiftning’ også betyde isoleringsarbejder knyttet til en udskiftning af en tagdækning, en regnskærm m.m.

Stk. 3

Hensyn til bevaring

Efterisolering af bygninger med stor kulturværdi kan vanskeligt gennemføres uden konsekvenser for bygningens udformning. Ved indvendig efterisolering kan der være risiko for skader, fx frostsprængninger af den eksisterende ydermur og opfugtning af trækonstruktioner.

Stk. 5

Foranstaltningerne skal kun udføres, hvis der findes en fugtteknisk forsvarlig måde at gøre det på. For nogle konstruktioner kan der være tilfælde, fx indvendig efterisolering, hvor det kræver særlig stor omhu at udføre dem fugtteknisk forsvarligt, eller hvor forudsætningerne ikke er til stede.

En løsning er fugtteknisk forsvarlig, når den svarer til de principper, der er beskrevet i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013) og forskellige BYG-ERFA blade. Begrebet 'fugtteknisk forsvarlig' beskrives nærmere i anvisningsteksten til kapitel 4.6, stk. 1, om fugt og holdbarhed.

Hjælp til vurdering af fugttekniske risici ved valg af efterisoleringsløsning til klimaskærmen for småhuse er beskrevet i SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse - byggetekniske løsninger (Møller, 2012b), der også viser eksempler på efterisolering af tag, ydervæg, kælder og terrændæk med særligt fokus på, at de er robuste og fugtteknisk forsvarlige. For efterisolering af mere kompliceret byggeri henvises til SBi-anvisning 221, Efterisolering af etageboliger (Munch-Andersen, 2008).

Isætning af nyt vindue - BR 10 kap. 7.4.1, stk. 5.

Spørgsmål:

Ved mit hus er der en fin udsigt mod vest. men der er ingen vinduer, må jeg isætte vinduer her?

Svar:

Ja forudsat der sker en energibesparelse i huset, der kompenserer for det forøgede energiforbrug. Det kan ske ved isoleringsarbejder eller ved energibesparende eller energiproducerende installationer som f.eks. varmepumper, solvarme til varmt brugsvand eller solceller.

Udskiftning af cirkulationspumper - kap. 7.4.1, stk. 3 samt kap. 8.2, stk. 8

Spørgsmål:

Gælder bestemmelserne i kapitel 8 om A-mærkede cirkulationspumper også ved udskiftning?

Svar:

Ja. Det følger af kapitel 7.4.1, stk. 3, at bestemmelserne i kapitel 8 gælder ved udskiftning. Det gælder således også cirkulationspumper.

Tidligere vejledningstekst 7.4.1, stk. 3 (30.06.2010-30.11.2010)

Gennemførelse af de energibesparende foranstaltninger er begrænset til de foranstaltninger, som har den fornødne rentabilitet forudsat de kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt.

For en række komponenter gælder mindstekrav, som ved udskiftning skal opfyldes uanset rentabilitet.

Er der foretaget energimærkning af ejendommen, vil rentable arbejder sædvanligvis fremgå af energimærkningen.