Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

01.01.2014 - 31.12.2014

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning.

Tilført energi fra forskellige energiforsyningsformer sammenvejes. Bilag 6 med beregningsforudsætninger finder anvendelse ved eftervisning af, at energirammen er overholdt.

(7.2.1, stk. 1)

Ved tilført energi forstås købt energi tilført ejendommen f.eks. i form af naturgas, olie, fjernvarme, fjernkøling, grundvandskøling, elektricitet eller biomasse.

Da bygninger normalt får tilført energi fra flere energiforsyninger, sker sammenvejning som angivet i bilag 6.

I efteråret 2013 blev DRY-året (DMI Technical Report 13-19: 2001-2010 Danish Design Reference Year, 2013) opdateret. Det nye DRY-år er baseret på vejrdata fra perioden 2001-2010. Opdateringen af DRY året medfører, at det på nuværende tidspunkt og frem til år 2015 er valgfrit, hvilket DRY-år man ønsker at benytte. Benyttelse af det nye DRY-år vil blive obligatorisk fra år 2015 og frem.

Stk. 2

Bygninger skal udformes, så energibehovet efter stk. 1 ikke overstiger energirammen i kap. 7.2.2 og 7.2.3.

(7.2.1, stk. 2)

Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, ventilation, eventuel køling, solindfald og solafskærmning og det planlagte indeklima.

Desuden indgår belysning også for bygninger omfattet af kap. 7.2.3.

Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til f.eks. anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, minikraftvarmeanlæg, kondenserende kedler, fjernvarme, fjernkøling, grundvandskøling, anvendelse af varmegenvinding samt køling med ventilation om natten.

Stk. 3

I bygninger med blandet anvendelse, der kan henføres til forskellige energirammer, foretages en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for hele bygningen anvendes denne opdeling.

(7.2.1, stk. 3)

Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse for bygninger med både butikker og boliger.

Stk. 4

Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. For lavenergibygninger må luftskiftet gennem klimaskærmen ikke overstige 1,0 l/s pr. m². Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. m² klimaskærm og for lavenergibygninger 0,3 l/s pr. m².

(7.2.1, stk. 4)

Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator.

Kommunalbestyrelsen stiller krav om dokumentation af luftskiftet, jf. kap. 1.4, stk. 2.

For større bygninger kan luftskiftet gennem utætheder evt. eftervises for et bygningsafsnit.

Stk. 5

Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1.5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

(7.2.1, stk. 5)

Bestemmelsen kan f.eks. benyttes af typehusfirmaer, der gennem løbende kontrol kan dokumentere, at deres huse har et mindre luftskifte.

Stk. 6

Bestemmelsen i stk. 4 og 5 gælder ikke for bygninger opvarmet til under 15°C, ændret anvendelse og tilbygninger.

(7.2.1, stk. 6)


Bygherren kan selv vælge at stille skærpede krav om tæthed og kontrol heraf.

Stk. 7

De enkelte bygningsdele i klimaskærmen skal mindst isoleres svarende til værdierne i kap. 7.6..

(7.2.1, stk. 7.)

Ved klimaskærmen forstås de bygningsdele, der omslutter det opvarmede etageareal.

Arealerne bestemmes efter DS 418, Beregning af bygningers varmetab.

Stk. 8


Bygninger, der er omfattet af kravene i kap. 7.2.2 eller 7.2.3, skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 5 W pr. m² klimaskærm, når bygningen er i én etage, henholdsvis 6 W for bygninger i 2 etager og 7 W når bygningen er i 3 etager og derover. Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medtages ikke i beregningen.

(7.2.1, stk. 8)

Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen som helhed udformes med rimelig isoleringsevne. Det dimensionerende transmissionstab bestemmes som angivet i DS 418, Beregning af bygningers varmetab. For bygninger med høje rum, der kan sidestilles med bygninger i 2 etager eller 3 etager og derover, er det tilsvarende transmissionstab henholdsvis 7 og 8 W pr. m² klimaskærm. Vinduer omfatter også tagvinduer og ovenlyskupler.

Stk. 9


Ved det opvarmede etageareal forstås i kap. 7.2 -7.4 det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede.

(7.2.1, stk. 9)


Det opvarmede etageareal kan ikke omfatte rum, der ikke er indeholdt i bygningens etageareal.

Stk. 10


Bygninger, der er omfattet af lavenergirammen i kap. 7.2.4, skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab ikke overstiger 4,0 W pr. m² klimaskærm for bygninger i én etage, henholdsvis 5,0 W pr. m², når bygninger er i 2 etager og 6,0 W pr. m², når bygningen er i 3 etager og derover.

Arealet af vinduer og døre og transmissionstabet gennem disse medtages ikke i beregningen.

(7.2.1, stk. 10)


Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen også ved lavenergibyggeri som helhed udformes med en rimelig isoleringsevne. Det dimensionerende transmissionstab bestemmes som angivet i DS 418 Beregning af bygningers varmetab. For bygninger med høje rum, der kan sidestilles med bygninger i 2 etager eller 3 etager og derover, er det tilsvarende transmissionstab henholdsvis 5,0 og 6,0 W pr. m² klimaskærm. Vinduer omfatter også ovenlysvinduer og ovenlyskupler.

Stk. 11


For bygninger, der forsynes med fjernvarme, gælder en energifaktor for fjernvarme på 0,8 ved eftervisning af, at energirammen for lavenergibygninger klasse 2015 er overholdt.

(7.2.1, stk. 11)


Energifaktoren benyttes ved beregning af behovet for tilført energi for lavenergibygninger, der forsynes med fjernvarme. Se mere herom i bilag 6 og SBi-anvisning 213. Bygningers energibehov.

Stk. 12

For bygninger forsynet med fjernvarme gælder en energifaktor på 0,6 ved eftervisning af, at lavenergiramme for bygningsklasse 2020 er opfyldt. Uanset forsyningsform gælder en energifaktor for el på 1,8 ved eftervisning af, at energirammen for bygningsklasse 2020 er opfyldt.

(7.2.1, stk. 12)

Der er ikke fastsat en faktor for fjernkøling, men fjernkøling kan indregnes på linje med andre principper for køling, se nærmere herom i bilag 6.

Stk. 13

Det termiske indeklima på solrige dage skal dokumenteres gennem beregning for boliger, institutioner, kontorer mm. i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020. Det termiske indeklima må ikke overskride 26°C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor indetemperaturen på 26°C ikke må overskrides. For boliger må 26°C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år. og 27 °C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år.

(7.2.1, stk. 13)

Specifikation af det termiske indeklima sker på grundlag af DS 474 Specifikation af termisk indeklima. Dokumentation for det termiske indeklima kan ske på grundlag af simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY. For boliger kan dokumentation ske på grundlag af en forenklet beregning. For andre bygninger end boliger fastsættes antallet af timer med temperaturer over 26°C af bygherren i forhold til DRY.

I efteråret 2013 blev DRY-året (DMI Technical Report 13-19: 2001-2010 Danish Design Reference Year, 2013) opdateret. Det nye DRY-år er baseret på vejrdata fra perioden 2001-2010. Opdateringen af DRY året medfører, at det på nuværende tidspunkt og frem til år 2015 er valgfrit, hvilket DRY-år man ønsker at benytte. Benyttelse af det nye DRY-år vil blive obligatorisk fra år 2015 og frem.«

Lokalplansbestemmelser om energiklasser og bebyggelsesprocenter ctr. BR10

Hvis en lokalplan indeholder krav om, at byggeri skal opføres i henhold
til lavenergiklasse 1, skal byggeriet, idet bygningsreglementet er blevet
ændret, opføres efter lavenergiklasse 2015, som fremgår af BR10. Lokalplanen
kræves således ikke ændret af denne grund.
Læs Vejledning om Lokalplansbestemmelser om energiklasser og bebyggelsesprocenter og BR10 (PDF)

Anvisninger

Stk. 1

Energiramme

Energikravene til nybyggeri er baseret på energirammer, der dækker bygningers samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Hertil kommer belysning i bygninger, der ikke anvendes til bolig.

Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til:

  • – Bygningens klimaskærm

  • – Bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima

  • – Varmeanlæg og varmtvandsforsyning

  • – Bygningens varmeakkumulerende egenskaber

  • – Eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling

  • – Solindfald og solafskærmning

  • – Naturlig ventilation

  • – Det planlagte indeklima.

 

Der kan også tages hensyn til anvendelse af for eksempel:

  • – Solvarme

  • – Solceller

  • – Varmepumper

  • – Kondenserende kedler

  • – Varmegenvinding

  • – Køling med ventilation om natten.

 

Energirammer giver stor frihed til individuelt design af bygninger og til at benytte optimale løsninger i de konkrete tilfælde til at opfylde energirammen.

Energiforsyningen til ejendommen

Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuelt belysning. Byggeloven (Bekendtgørelse nr. 1185, 2010) omfatter ikke forhold uden for grunden. Der tages derfor ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på.

Distributionstab fra varmeledninger i en fælles bebyggelse medtages i beregningerne.

Sammenvejning af energiforsyninger

De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer. Energistyrelsen har besluttet, at der til brug for vurdering af bygningers energirammer anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme, se bilag 6.

DRY-året

DRY-året (Design Reference Year) er et sæt af klimadata for et dansk normalår, som kan anvendes ved for eksempel computerbaserede beregninger af energiforbrug og termisk indeklima i bygninger. Fra 1. januar 2015 gælder det nye danske referenceår, der er baseret på målinger gennemført af DMI i perioden 2001-2010. Samlingen af datasæt er beskrevet i rapporten, 2001 – 2010 Danish Design Reference Year (Wang, Scharling, Wittchen & Kern-Hansen, 2013).

Ved eftervisning af energirammen gælder en særlig kombination af de nye datasæt, der er sammensat af data fra DMI-stationerne Holbæk og Sjælsmark. Dette datasæt kan også anvendes ved eftervisning af energi- og temperaturforhold for bygningsklasse 2015 og 2020, se kapitel 7.2.1, stk. 13. Datasættet kan hentes til brug i beregningsprogrammerne Be10 og BSim på www.sbi.dk eller som rådata fra www.dmi.dk.

Frem til 1. januar 2015 er der valgfrihed mellem anvendelse af det nye danske DRY-år fra 2013 og DRY-året fra 1995 (Jensen & Lund, 1995).

Stk. 2

 

En bygnings maksimale energibehov betegnes også 'bygningens energiramme'. Krav til energirammen afhænger af bygningens brug og angives i kapitel 7.2.2 for boliger, kollegier, hoteller m.m. og i kapitel 7.2.3 for andre bygninger.

På hjemmesiden om Bygningsreglement 2010 findes en eksempelsamling med byggerier, der opfylder energirammen [www.bygningsreglementet.dk].

Ved beregning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm & Grau, 2011). Anvisningen rummer et beregningsmodul (Be10), der kan bruges til dokumentation af, at en bygning overholder energirammen i bygningsreglementets energibestemmelser.

Stk. 3

 

I bygninger med blandet anvendelse, fx både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens opvarmede etageareal i bygningsafsnit, der har samme anvendelse, se bilag 6. Ved fastlæggelse af energirammen og energibehovet for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse.

Hvis en bygning på 1000 m2 for eksempel er indrettet med 700 m2 bolig og 300 m2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 70 % af energirammen for boliger plus 30 % af energirammen for andre bygninger. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet.

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 % af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 % af etagearealet, som en boligejendom.

Stk. 4

 

Utætheder i klimaskærmen, fx omkring vinduer, døre og ved samlinger mellem bygningsdele, medfører øget varmetab og dårlig komfort, fordi kold udeluft presses ind gennem klimaskærmen og varm indeluft suges ud.

Lufttæthedskravet kan eftervises ved en prøvning, hvor en indgangsdør eller et vindue midlertidigt erstattes af en fleksibel specialdør eller -vindue med indbygget ventilator. Med ventilatoren skabes trykforskel mellem inde og ude, og samtidig måles luftstrømmen gennem ventilatoren.

Bygninger skal ventileres af hensyn til indeklimaet, se mere i kapitel 6.3.1, Ventilation. Det er vigtigt for sundhed og komfort i bygninger, at ventilationen kan styres efter behov og ikke styres tilfældigt af vinden gennem utætheder i klimaskærmen.

En utæt klimaskærm kan føre til skader på bygningen, fordi vanddamp i varm indeluft med højt fugtindhold kan kondensere på vej ud gennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Det skaber gode betingelser for skimmelsvamp og i værste fald nedbrydning på grund af råd og svamp.

Eksempler på, hvordan en lufttæt klimaskærm kan etableres, findes i SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007).

Stk. 8

 

Transmissionstab er den varmemængde, der pr. tidsenhed strømmer gennem rummets eller bygningens begrænsningsflader på grund af temperaturforskelle. Det dimensionerende transmissionstab er transmissionstabet ved en temperaturforskel mellem ude og inde, som er fastlagt i DS 418 (Dansk Standard, 2011a).

Bygninger har sædvanligvis meget lang levetid, hvorimod der ofte sker ændringer i installationerne mange gange i bygningernes levetid. For at fremtidssikre bygninger er det derfor vigtigt, at klimaskærmen som helhed har rimelig isoleringsevne. Energirammerne suppleres derfor med krav til maksimalt tilladt dimensionerende transmissionstab. Kravet gælder klimaskærmen eksklusive vinduer og døre, men inklusive linjetab omkring vinduer og døre, linjetab ved fundament og tab gennem konstruktioner mod jord. Vinduer og døre inkluderer også tagvinduer, ovenlys, porte, lemme og lignende.

Der skelnes mellem bygninger i én etage, to etager og tre eller flere etager. For højere bygninger tillades et lidt højere transmissionstab end lavere bygninger.

Stk. 9

 

Ofte vil det opvarmede etageareal svare til bygningens etageareal beregnet i henhold til bilag 1, kapitel B.1.1.3.Der kan dog være dele af etagearealet, som er uopvarmet eller opvarmet til under 5 °C, fx visse lagerhaller og glasatrier.

Kældre

For opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet, indregnes en procentdel af kælderarealet i energirammen (Bekendtgørelse nr. 1314, 2012). Procentdelen afhænger af hvilken temperatur, kælderen opvarmes til, se tabel 3 i bilag 6.

Stk. 11

 

Energifaktoren for fjernvarme på 0,8 afspejler, at fjernvarme generelt bliver produceret mere energieffektivt end anden varme. Fjernvarmefaktoren på 0,8 kan kun bruges i forbindelse med lavenergibygninger. For almindeligt byggeri skal der anvendes en faktor på 1,0, som for anden type varmeforsyning.

Stk. 12

 

Energifaktoren for fjernvarme på 0,6 afspejler, at fjernvarme generelt bliver produceret mere energieffektivt end varme fra andre energikilder. Der forventes en udvikling indenfor fjernvarme med gradvis større brug af solvarmeanlæg samt varmepumper drevet af vind og solceller. Fjernvarmefaktoren på 0,6 kan kun bruges i forbindelse med bygningsklasse 2020.

Energifaktoren for el på 1,8 afspejler, at vind-, sol- samt geotermisk energi godskrives nettet som vedvarende energi. For almindeligt byggeri skal der anvendes en faktor på 2,5.

Stk. 13

 

I lavenergibyggeriet opnås energireduktionen typisk via en meget tæt klimaskærm, et tykt isoleringslag og udnyttelse af det passive solindfald. Det er netop disse elementer, som er lavenergibyggeriets styrker, da de reducerer kendte indeklimaproblemer som for eksempel kondens og fugt som følge af kuldenedfald og kolde overflader.

Overophedning

Men disse nye bygningstiltag kan også medføre udfordringer, som der skal tages hånd om. Erfaringer fra eksisterende lavenergibyggerier i Danmark og Sverige viser således, at der i nogle tilfælde kan optræde en række komfort- og indeklimaproblemer, fx overophedning om sommeren og utilstrækkelig opvarmning om vinteren (Larsen, 2011). En række af disse problemer, fx overophedning, er også velkendte i eksisterende, nyere byggerier, men bliver særligt aktuelle i lavenergibyggerier, som på grund af den velisolerede klimaskærm hurtigt varmes op.

Erfaringer fra lavenergihuse viser, at der i nogle huse hurtigt opstår ubehageligt høje temperaturer. De høje temperaturer opstår dels på grund af store, sydvendte vinduespartier, som i mange tilfælde er dårligt afskærmet mod solindfald, og dels på grund af manglede muligheder for udluftning.

Dokumentation af overtemperaturer

Det er ofte besværligt og dyrt at afhjælpe overophedning i boliger og kontorbyggerier, når byggeriet først er opført, fx ved opsætning af solafskærmning. Derfor er det en fordel, hvis disse problemer kan identificeres og afhjælpes allerede i de indledende designfaser.

For at sikre imod overophedning indføres ved lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 et krav om kontrol og dokumentation af overtemperaturer i kritiske rum på grundlag af Design Reference Year (DRY), der er et sæt af klimadata for et dansk normalår, som kan anvendes ved for eksempel computerbaserede beregninger af indeklima i bygninger, se anvisningstekst til kapitel 7.2.1, stk. 1.

Lavenergibyggeriet skal her leve op til et krav om en maksimal temperatur på 26 °C grader om sommeren, der kun må overskrides i et begrænset antal timer pr. år, som fastlagt i DS 474, Norm for specifikation af termisk indeklima (Dansk Standard, 1993b). For kontorbyggerier, skoler og institutioner gælder kravet, når bygningen er i brug.

En metode til dokumentation ved forenklet beregning er ved at blive udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut.

Solafskærmning

Ved valg af solafskærmning er der stor variation i type og teknologi, men fælles for alle typer er, at afskærmningen bør være udvendig, da dette giver den mest effektive løsning. Samtidig skal det overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt med aktiv solafskærmning, hvor afskærmningen for eksempel køres ned foran ruden efter behov, eller passiv solafskærmning, hvor for eksempel et fastmonteret udhæng over ruden skærmer for solen, når den står højt på himlen i sommerperioden.

Endeligt skal den løsning, der vælges, også tilpasses brugernes ønsker og behov. En aktiv solafskærmning kan være problematisk, hvis det resulterer i, at brugerne overstyrer systemet, fordi de ønsker at bevare udsynet til omgivelserne. Passiv solafskærmning har dog også sine begrænsninger, idet den har begrænset effekt mod øst og vest, hvor solen står lavt på himlen.

Tidligere kravtekst 7.2.1, stk. 6 (30.06.2010-30.11.2010)

Bestemmelsen i stk. 4 og 5 gælder ikke for bygninger opvarmet til under 15°C.