Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

Beregning af bygningers energibehov

01.01.2013 - 31.12.2013

Rentable energibesparelser

Indledning

Bilag 6 indeholder:

  1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre
  2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov
  3. Forskellige vilkår for midlertidige flytbare pavilloner

 

Rentable energibesparelser
Nedenfor i tabel 1 er der angivet løsninger, der ofte er rentable, hvis arbejdet er led i en renovering eller udskiftning. Her indgår kun materialer og arbejdsløn ved det energibesparende arbejde, og ikke f.eks. udgifter til tagdækning, stillads eller andre udgifter, der ville være knyttet til gennemførelsen, hvis arbejdet ikke var led i en renovering.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

I tabel 1 er angivet U-værdier for bygningsdele samt isolering i mm. Der er her taget udgangspunkt i, at der i eksisterende konstruktioner ofte findes mineraluld med en varmeledningsevne (lambda) på 0,037 W/mK, men det kan også være andre isoleringsmaterialer med tilsvarende egenskaber.

Er bygningsdelens tilstand dårlig, eller er der forhold, der kan føre til fugtskader, skimmel og råd, bør disse forhold udbedres. I mange ældre bygninger er dampspærrer i loftskonstruktioner blevet gennemhullet i forbindelse med føring af elinstallationer og etablering af indbyggede spotlamper. For at undgå yderligere skader bør dampspærren derfor reetableres. Efterisolering af krybekældre kan være problematiske på grund af fugtproblemer. Her henvises der til BYG-ERFA blade om udeluftventilerede krybekældre og skimmel i bygninger.

Der kan være forhold i den konkrete bygning, som kan medføre, at isoleringsarbejdet er vanskelig at gennemføre, så arbejdet ikke er lønsomt. Det samme gælder, hvis der f.eks. benyttes meget billig energi i form af eget halm eller træ. Hvis rentabiliteten af arbejdet beregnet som: (levetid x besparelse)/investering < 1,33 er arbejdet ikke rentabelt. Ejer er dermed ikke forpligtet til at gennemføre arbejdet. I tabel 2 er angivet levetider for forskellige energibesparende arbejder.

 

Tabel 1. Konstruktioner og installationer, der normalt er rentable at efterisolere

 

Loft og tagkonstruktioner1).

Loft i tilgængeligt loftrum

Nuværende tilstand

Intakt isolering

Handling:

Isolering, tykkelserne svarer tilnærmet til kravene i tabel 7.4.2

U > 0,20 W/m² K

Isolering ≤ 175 mm

Isoleringsniveau:

BR 10 tabel 7.4.2

Isolering 300 mm

Bilag6, Tabel1.a Bilag6, Tabel1.b

Loft og tagkonstruktioner1).

Skråvæg og loft til kip

Nuværende tilstand

Intakt isolering

Handling:

Isolering, tykkelserne svarer tilnærmet til kravene i tabel 7.4.2

U > 0,20 W/m² K

Isolering ≤ 200 mm

BR 10 tabel 7.4.2

Isolering 300 mm

 Skråvæg og loft til kip Er den nuværende isolering højst 200 mm svarende til en U-værdi, der er dårligere end 0,20 W/m²K, vil det være rentabelt at isolere så isoleringen bliver mindst 300 mm tyk.  Skråvæg og loft til kip Er den nuværende isolering højst 200 mm svarende til en U-værdi, der er dårligere end 0,20 W/m²K, vil det være rentabelt at isolere så isoleringen bliver mindst 300 mm tyk.

 

Loft og tagkonstruktioner1).

Skunkrum

Nuværende tilstand

Intakt isolering

Handling:

Isolering, tykkelserne svarer tilnærmet til kravene i tabel 7.4.2

U > 0,20 W/m² K

Isolering ≤ 175 mm

BR 10 tabel 7.4.2

Isolering 300 mm

 Skunkrum Er den intakte isolering i et skunkrum højst 175 mm isolering, svarende til en U-værdi der er dårligere end 0,20 W/m²K vil det være rentabelt at isolere så isoleringen bliver mindst 300 mm tyk.  Skunkrum Er den intakte isolering i et skunkrum højst 175 mm isolering, svarende til en U-værdi der er dårligere end 0,20 W/m²K vil det være rentabelt at isolere så isoleringen bliver mindst 300 mm tyk.

Loft og tagkonstruktioner1).

Fladt tag

Nuværende tilstand

Intakt isolering

Handling:

Isolering, tykkelserne svarer tilnærmet til kravene i tabel 7.4.2

U > 0,20 W/m² K

Isolering ≤ 200 mm

BR 10 tabel 7.4.2

Isolering 250 mm

 Fladt tag Er den nuværende isolering højst 200 mm svarende til en U-værdi, der er dårligere end 0,20 W/m²K, vil det være rentabelt at isolere så isoleringen bliver mindst 250 mm tyk.  Fladt tag Er den nuværende isolering højst 200 mm svarende til en U-værdi, der er dårligere end 0,20 W/m²K, vil det være rentabelt at isolere så isoleringen bliver mindst 250 mm tyk.

1) Krav om efterisolering udløses ved udskiftning af tagdækning. Oversigten viser, hvor det er renta­belt at efterisolere. Udskiftes bygningsdelen eller komponenten, er det bygningsreglementets krav til bygningsdel eller komponent, der skal opfyldes.

 

Ydervægge2)

Let ydervæg (skeletkonstruktion) inkl. brystnings- og fyldningspartier

Nuværende tilstand

Intakt isolering

Handling:

Isolering, tykkelserne svarer tilnærmet til kravene i tabel 7.4.2

U > 0,25 W/m² K

Isolering ≤ 150 mm

BR 10 tabel 7.4.2

Isolering 250 mm

 Let ydervæg (skeletkonstruktion) inkl. brystnings- og fyldningspartier Er den nuværende isolering højst 150 mm svarende til en U-værdi, der er dårligere end 0,25 W/m²K, vil det være rentabelt at isolere så isoleringen bliver mindst 250 mm tyk.  Let ydervæg (skeletkonstruktion) inkl. brystnings- og fyldningspartier Er den nuværende isolering højst 150 mm svarende til en U-værdi, der er dårligere end 0,25 W/m²K, vil det være rentabelt at isolere så isoleringen bliver mindst 250 mm tyk.

 

Ydervægge2)

Hulmur

Uisoleret

Handling:

Indblæsning af isolering

 Hulmur Er den nuværende hulmur uden isolering, vil det være rentabelt at isolere denne.  Hulmur Er den nuværende hulmur uden isolering, vil det være rentabelt at isolere denne.

 

Ydervægge2)

Massiv ydervæg i tegl, blank tegl udvendig

Uisoleret  
 

BR 10 tabel 7.4.2, normalt ikke rentabelt men kan være det i forbindelse med f.eks. uisolerede gavle.

Isolering 200 mm

 Massiv ydervæg i tegl, blank tegl udvendig Udvendig efterisolering er normalt ikke rentabelt, men det kan være rentabelt i forbindelse med uisolerede gavle eller såfremt nedbrydning af betonkonstruktionerne skal standses ved inddækning at isolere med 200 mm isolering.  Massiv ydervæg i tegl, blank tegl udvendig Udvendig efterisolering er normalt ikke rentabelt, men det kan være rentabelt i forbindelse med uisolerede gavle eller såfremt nedbrydning af betonkonstruktionerne skal standses ved inddækning at isolere med 200 mm isolering.

 

Ydervægge2)

Ydervægge af porebeton eller letklinkerbeton

Uisoleret

Handling:

Indblæsning af isolering

U > 0,70 W/m² K

Isolering ≤ 50 mm

BR 10 tabel 7.4.2, normalt kun rentabelt i forbindelse med en renovering af f.eks. en skadet klimaskærm.
 Ydervægge af porebeton eller letklinkerbeton Hvis den nuværende isolering højst er 50 mm eller U-værdien er dårligere end 0,70 W/m²K. Efterisolering er normalt kun rentabelt i forbindelse med en skadet klimaskærm. Isolering på samlet 150 mm isolering.  Ydervægge af porebeton eller letklinkerbeton Hvis den nuværende isolering højst er 50 mm eller U-værdien er dårligere end 0,70 W/m²K. Efterisolering er normalt kun rentabelt i forbindelse med en skadet klimaskærm. Isolering på samlet 150 mm isolering.

Gulv og terrændæk2)

Bjælkelag over uopvarmet kælder

   
Uisoleret Indblæsning af isolering i bjælkelag
 Bjælkelag over uopvarmet kælder Nuværende tilstand ingen isolering. Isolering ved indblæsning i bjælkelag.  Bjælkelag over uopvarmet kælder Nuværende tilstand ingen isolering. Isolering ved indblæsning i bjælkelag.

 

Gulv og terrændæk2)

Andre dæk over uopvarmede kældre

Uisoleret

Handling:

Indblæsning af isolering

U > 0,70 W/m² K

Isolering ≤ 50 mm

BR 10 tabel 7.4.2, hvis loft i kælder kan isoleres.

Isolering 100 mm

 Andre dæk over uopvarmede kældre Isolering højst 50 mm. Isolering hvis loft i kælder kan isoleres med 100 mm isolering.  Andre dæk over uopvarmede kældre Isolering højst 50 mm. Isolering hvis loft i kælder kan isoleres med 100 mm isolering.

Gulv og terrændæk2)

Dæk over tilgængelig krybekælder

Uisoleret  

U > 0,25 W/m² K

Isolering ≤ 150 mm

BR 10 tabel 7.4.2
 Dæk over tilgængelig krybekælder Hvis den nuværende isolering højst er 150 mm svarende til en U-værdi der er dårligere end 0,25 W/m²K isoleres svarende til mindst 250 mm isolering  Dæk over tilgængelig krybekælder Hvis den nuværende isolering højst er 150 mm svarende til en U-værdi der er dårligere end 0,25 W/m²K isoleres svarende til mindst 250 mm isolering

 

Gulv og terrændæk2)

Dæk over det fri, dækket er tilgængelig for isolering nedefra

Uisoleret

Handling:

Indblæsning af isolering

U > 0,20 W/m² K

Isolering ≤ 175 mm

BR 10 tabel 7.4.2, hvis der mulighed for isolering nedefra.

Isolering 300 mm

 Dæk over det fri, dækket er tilgængeligt for isolering nede fra Er den nuværende isolering højst 175 mm svarende til en U-værdi der er dårligere end 0,20 W/m²K er det rentabelt at isolere svarende til i alt 300 mm isolering. millimeter svarende til en U-værdi der er dårligere end 0,20 W/m²K er det rentabelt at isolere svarende til i alt 300 mm isolering.  Dæk over det fri, dækket er tilgængeligt for isolering nede fra Er den nuværende isolering højst 175 mm svarende til en U-værdi der er dårligere end 0,20 W/m²K er det rentabelt at isolere svarende til i alt 300 mm isolering.

Gulv og terrændæk2)

Terrændæk

Uisoleret  
 

BR 10 tabel 7.4.2, Hvis terrændækket hugges op for f.eks. etablering af gulvvarme.

Isolering 250 mm

 Terrændæk I den nuværende tilstand er der ingen isolering, hvis det nuværende gulv hugges op for fx at etablere gulvvarme er det rentabelt at isolere med 250 mm isolering.  Terrændæk I den nuværende tilstand er der ingen isolering, hvis det nuværende gulv hugges op for fx at etablere gulvvarme er det rentabelt at isolere med 250 mm isolering.

 

Rør 2)3)

Varmerør, fordelingsrør og stikrør udenfor rum

Uisoleret

Handling:

Indblæsning af isolering

diameter  ≤ 22 mm 40 mm
 22mm_nu  Varmerør, fordelingsrør og stikrør udenfor rum De nuværende rør er uisolerede. Det kan betale sig at isolere med 40 mm isolering.

Rør 2)3)

Rør til varmt brugsvand, fordelings- og cirkulationsrør

Uisoleret

Handling:

Indblæsning af isolering

diameter ≤ 35 mm 50 mm
 Varmerør, fordelingsrør og stikrør udenfor rum De nuværende rør er uisolerede. Det kan betale sig at isolere med 40 mm isolering.  Rør til varmt brugsvand, fordelings og cirkulationsrør De nuværende rør er uisolerede. Det kan betale sig at isolere med 50 mm isolering.

2)For ydervægge, gulve og tekniske installationer viser tabel 1, hvor det er rentabelt at efterisolere. Udskiftes ydervægge, gulve eller den tekniske installation er det isoleringsbestemmelserne ved udskiftnin, der er gældende uanset rentabilitet.

3)Isolering forudsætter, at rør, beholdere og aggregater er anbragt, så efterisolering kan finde sted.

Der kan være gode grunde til at anvende mere isolering end angivet i tabel 1, hvis isoleringsarbejdet er enkelt at udføre, hvis det vurderes, at energipriserne i fremtiden vil stige mere end den almindelige prisudvikling og fordi den konkrete konstruktions udformning gør det fordelagtigt at vælge en større isoleringstykkelse. Vejledning om valg af løsninger med bedre isolering kan fås hos Videncenter for energibesparelser i bygninger på deres hjemmeside.

 

Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten:

 

Energibesparende tiltag
Energibesparende tiltag År
Efterisolering af bygningsdele 40
Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer 30
Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering 30
Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater 20
Belysningsarmaturer 15
Automatik til varme og klimaanlæg 15
Fugetætningsarbejder 10

 

Vinduer

1.1. Vinduer
Ved udskiftning af vinduer er det rentabelt at anvende vinduer, der opfylder bestemmelserne i kap 7.4.2.

Facadevinduer
For facadevinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:

Eref = I x gw – G x Uw = 196,4 x gw – 90,36 x Uw

hvor:

I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.

gw :Total solenergitransmittans for vinduet.G: Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20° C.Uw:Varmetransmissionskoefficient for vinduet.

Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY. Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et enfamiliehus som reference med følgende vinduesfordeling:

Nord 26 pct.

Syd 41 pct.

Øst/vest 33 pct.

Beregningen foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Energitilskuddet Eref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduers ydeevne i opvarmningssæsonen.

Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf.

Selvom Eref er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer i et enfamiliehus, anvendes Eref også til sammenligning mellem vinduer ved udskiftning i andre bygninger end boliger.

Dette gælder ikke sommerhuse, da de ifølge bestemmelser i planloven kun benyttes kort tid i opvarmningssæsonen.

Nye vinduer kan medføre problemer med overtemperaturer på solrige dage, derfor bør der i mange tilfælde også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning.

Ovenlysvinduer
For ovenlysvinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:

Eref = I x gw – G x Uw = 345 x gw – 90,36 x Uw

hvor:

I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.

gw:Total solenergitransmittans for vinduet ved en taghældning på 45°.G: Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20° C.Uw:Varmetransmissionskoefficient for vinduet.

Beregningen foretages for et oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Beregningen af Eref gælder for et referencehus med 45° taghældning og vinduesorientering, som angivet for facadevinduer. På grund af taghældningen kan solindfaldet både i opvarmningssæsonen og om sommeren blive ganske stort, hvorfor behovet for afskærmning også bør overvejes.

Eref benyttes også som grundlag for udskiftning af ovenlysvinduer i andre bygninger end boliger. Dog benyttes Eref ikke for sommerhuse, da de som følge af bestemmelserne i planloven kun benyttes kortvarigt i opvarmningssæsonen.

 

2. Beregning af bygningers energibehov

 

Energiforsyningen til ejendommen
Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning.

For fjernvarme tages der således ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på.

For en bebyggelse med fælles blokcentral eller varmecentral, hvorfra intern fordeling af varmen finder sted, medregnes et eventuelt tab i varmecentralen samt distributionstab fra varmeledningerne i beregningerne.

Fjernkøling
Fjernkøling er ofte sammensat af forskellige køleprocesser. Det kan f.eks. være køling med havvand eller grundvandskøling suppleret med et konventionelt køleanlæg til at dække kølebehovet i de perioder, hvor temperaturniveauet i f.eks. havvand ikke er tilstrækkeligt koldt. Yderligere kan køling med havvand eller grundvandskøling være erstattet eller suppleret med køling fra et fjernvarmesystem, hvor overskudsvarme fra affaldsforbrænding eller industri via et absorptionskøleanlæg benyttes til at fremstille kølevand. Denne køleproces er i energimæssig henseende ikke særlig effektiv, men giver mening i perioder af året, hvor alternativet er at bortkøle overskudsvarmen.

Til brug for eftervisning af overholdelse af energirammen beregnes kølevirkningsgraden som et vægtet gennemsnit af de forskellige køleprocesser i de respektive driftsperioder. For frikøling med havvand og grundvandskøling er det elforbruget til pumper og hjælpeudstyr, der indgår. For absorptionskøleanlæg, der er baseret på overskudsvarme, kan der i stedet for anlæggets energimæssige virkningsgrad indregnes kølevirkningsgraden COP på 4,0 for et godt konventionelt køleanlæg. Herved er der et incitament til at benytte køling på grundlag af overskudsvarme, men samtidig er der valgt en robust løsning, der også er holdbar, når muligheden for overskudsvarmeproduktion ophører.

Fælles VE-anlæg
Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne af bygningerne bidrager økonomisk til etablering heraf. Ved beregningen tages der hensyn til samtlige tab. For f.eks. et solvarmeanlæg kan der være varmetab fra akkumuleringstank, ledningstab frem til den enkelte bygning, samt elforbrug til pumper og automatik. For solvarmeanlæg gælder muligheden for indregning i energirammen for anlæg, der etableres som led i en ny bebyggelse udenfor et fjernvarmeområde. Denne begrænsning gælder ikke f.eks. solcelleanlæg eller vindmøller.

Individuelle VE-anlæg
VE-anlæg på bygningen eller i forbindelse med bygningen indgår i energirammen for den pågældende bygning.

For indregning i energirammen gælder, at f.eks. elproduktion fra solceller og vind kan medregnes i det omfang produktionen dækker det årlige elbehov til bygningsdrift, der indgår i energirammen. Der kan således ikke regnes med negativt elforbrug til bygningsdrift på årsbasis. På månedsbasis kan elproduktionen indregnes i det omfang den dækker elforbruget til bygningsdrift og andet elforbrug i bygningen. Det indebærer dermed, at elforbruget til bygningsdrift på månedsbasis kan være negativt i begrænset omfang.

Tilsvarende gælder for indregning af f.eks. solvarme.

 

Sammenvejning af energiforsyninger

De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer. Ved sammenvejning af disse forsyningsformer anvendes forskellige faktorer. For bygninger, der opføres efter mindstekravene i BR10, anvendes en faktor 2,5 for el ved sammenvejning med varme.

For bygninger, der opføres som lavenergibygninger 2015, anvendes en faktor for el på 2,5 og for fjernvarme en faktor på 0,8. For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.

For bygninger, der opføres efter bygningsklasse 2020, anvendes en faktor for el på 1,8 og for fjernvarme en faktor på 0,6. For andre former for varme anvendes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.

 

Rumtemperatur

Alle opvarmede rum i boliger, kontorer, skoler, institutioner mm. antages at holde en månedlig gennemsnitstemperatur på mindst 20 °C i alle årets måneder. Rum i bygninger hertil, der er opvarmet til mellem 5° C og 15 °C, kan enten betragtes som uopvarmede eller som opvarmet til mindst 20 °C. Rum, der betragtes som uopvar­mede, indgår ikke i det opvarmede etageareal.

For bygninger til f.eks. industrihaller, der opvarmes til mellem 5° C og 15° C, beregnes energibehovet med en månedlig gennemsnitstemperatur på 15° C.

I rum med mekanisk køling antages en maksimal rumtemperatur på højst 25 °C.

I rum, hvor temperaturen i perioder overstiger 26 °C, antages varmeoverskuddet (i forhold til at holde en rumtemperatur på maksimalt 26 °C) fjernet med elektrisk drevet mekanisk køling. Dette gælder også for rum, hvor der ikke er mekanisk køling.

Overtemperaturer kan med fordel søges fjernet med f.eks. en mobil udvendig solafskærmning og om muligt forøget udluftning. I mange bygninger kan det ske med særlige ventilationsvinduer, der styres automatisk efter rumtemperaturen.

Beregningsforudsætninger
Ved beregning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov. Med mindre andre beregningsforudsætninger kan begrundes med den aktuelle opgave, anvendes de forudsætninger, der er angivet i SBi-anvisning 213.

Bygninger med blandet brug
I bygninger med blandet brug, f.eks. hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede eta­geareal i bygningsafsnit med samme brug. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendel­se.

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 pct. af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 pct. af etagearea­let, som en boligejendom.

Tilbygninger
Benyttes energirammen for tilbygninger, gælder energirammen kun for tilbygningen. Den eksisterende bygning skal således ikke opfylde energirammen. Størrelsen af energirammen for tilbygningen beregnes på grundlag af arealet af den samlede bygning. Sker der en tilbygning på 20 m2 til et hus på 130 m2 bliver energirammen 63,5 kWh/m2. Hvis energirammen derimod var blevet beregnet på grundlag af tilbygningen, ville den have været 135 kWh/m2, det ville have været en stor lempelse sammenlignet med de alternative krav i form af U-værdier.

Uanset om der er vandinstallationer i tilbygningen eller ikke, benyttes standardforudsætningerne om brugsvandsforbrug for tilbygningen. Såfremt der ikke indgår en ny varmeforsyning i tilbygningen, kan bygningsreglementets mindstekrav for varmeanlægget benyttes. Er der naturlig ventilation i tilbygningen, indgår det i beregningen. Forsynes tilbygningen med balanceret mekanisk ventilation, indgår det i beregningerne.

Høje bygninger
For bygninger med høje rum, dvs. bygninger med en rumhøjde på mere end 4,0 m, kan energirammen forøges med et tillæg. Tillægget gives til f.eks. industrihaller og sportshaller, såfremt arealet af bygningens klimaskærm divideret med etagearealet overstiger 3,0. Tillægget beregnes som forskellen mellem energibehovet for bygningen med en fiktiv rumhøjde på 2,8 m, der overholder energirammen, og energibehovet for bygningen med den aktuelle rumhøjde.

Har den høje bygning vinduer og porte mv., der udgør mere end 22 pct. af gulvarealet, nedskaleres arealet af vinduerne og portene i målestoksforholdet 2,8 m/aktuel højde.

Kældre
For opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet, indregnes en procentdel af kælderarealet i energirammen. Procentdelen afhænger af, om kælderen er opvarmet til mellem 5 °C og 15 °C eller om den er opvarmet til mindst 15 °C. Arealtillægget er uændret, uanset om bygningen opføres efter BR 10 eller som lavenergibygning 2015 eller bygningsklasse 2020. For uopvarmede kældre og parkeringskældre er der ikke et arealtillæg.

Tabel 3. Arealtillæg i pct. af kælderareal, der indregnes i energirammen:

Tabel 3. Arealtillæg i pct. af kælderareal, der indregnes i energirammen
Opvarmning Ingen 5 < temp. < 15 °C 15 °C ≤ temp.
Arealtillæg i pct. 0 35 50

 

Energibehovet i kælderen beregnes på samme måde som i bygningen, dog således at der kun regnes varmetab fra kælderen ved 15 °C rumtemperatur i kælderen, hvis kælderen er opvarmet til mellem 5 °C og 15 °C. For uopvarmede kældre regnes alene med varmetab mod kælder. Bygningsdelene i kælderen skal isoleres svarende til den valgte rumtemperatur.

Præsentation af inddata og resultater
Ved beregning af energirammen skal de anvendte beregningsforudsætninger og inddata tydeligt fremgå af beregningerne.

Specifikation af inddata
Her anføres beregnede inddata samt oplyste relevante inddata fra producenter.

For en række byggevarer findes oplysningerne i forbindelse med CE-mærkningen af byggevaren.

For vinduer er problemstillingen dog mere kompleks. De oplysninger, som indgår i beregningerne, er U-værdien for det faktiske vindue. Det er således ikke tilstrækkeligt kun at få oplysninger om et vindue i standardmål efter den europæiske standard for vinduer (efter standarden er det bl.a. vinduer på 1230 mm x 1480 mm), herudover er der behov for oplysninger om solvarmetransmittansen gennem vinduet og evt. dagslystransmittansen.

For ovenlyskupler kan oplysninger om ovenlyskuplens korrekte U-værdi baseres på beregning efter DS 418.

Specifikation af resultater
Resultaterne fra beregningen skal, ud over den nødvendige tilførte energi til bygningen pr. m² opvarmet etageareal, også indeholde tilstrækkelig med oplysninger, der kan dokumentere resultatet. Af resultaterne skal, udover det behov for tilført energi, der indgår i energirammen, fremgå en specifikation af det beregnede el-forbrug og varmeforbrug samt forbruget af varmt brugsvand inklusive tab fra installationerne.

Herudover skal de forudsatte U-værdier og linjetab fremgå, således at overholdelse af kapitel 7.6 er dokumenteret, ligesom det beregnede transmissionstab gennem klimaskærmen, eksklusive døre og vinduer, skal fremgå af resultaterne.


3. Midlertidige flytbare pavilloner
Midlertidige flytbare pavilloner er pavilloner, der opstilles f.eks. som led i renovering af en skole eller en børneinstitution eller for at løse et akut pladsbehov. Midlertidig er her 0-3 år. Permanente pavilloner eller pavillonerne, der benyttes udover 0-3 år, skal opfylde de gældende krav til nybyggeriet.

Midlertidige flytbare pavilloner skal opfylde bygningsreglementets bestemmelser. For isolering af klimaskærmen gælder bestemmelserne i tabel 4. Endvidere kan midlertidige flytbare pavilloner frem til 2015 udføres med elvarme.

Det forventes, at kravene til klimaskærmen for midlertidige flytbare pavilloner er uændret efter 2015. Herefter skal elvarme imidlertid erstattes af anden varmeforsyning, eller der skal kompenseres for elforbruget ved etablering af tilsvarende produktion af vedvarende energi. Alternativ varmeforsyning kan f.eks. være varmepumper. Varmepumperne skal opfylde bygningsreglementets krav hertil.

Det er en betingelse for anvendelsen af U-værdierne og linjetabene i tabel 4, at det samlede areal af vinduer og døre ikke overstiger 22 pct. af det opvarmede etageareal.

U-værdier og linjetab kan ændres og vinduesareal m.v. forøges, hvis pavillonens varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i tabel 4 var opfyldt.

Tabel 4. U-værdier og linjetab for midlertidige flytbare pavilloner

Skema med U-værdier for pavilloner
Bygningsdel W/m²K
Ydervægge 0,20
Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. 0,40
Terrændæk og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,12
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,15
Vinduer herunder glasvægge, yderdøre, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 1,50
Ovenlysvinduer og ovenlyskupler. 1,80

 

Skema med linjetab for pavilloner:

Skema med linietab for pavilloner
Linietab W/mK
Fundamenter. 0,20
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,10

 

Krav om efterisolering udløses ved udskiftning af tagdækning. Oversigten viser, hvor det er rentabelt at efterisolere. Udskiftes bygningsdelen eller komponenten, er det bygningsreglementets krav til bygningsdel eller komponent, der skal opfyldes.

Bilag 6, afsnit 4 indsættes med virkning fra 1/1 2014

4. Elevatorer

 

Bestemmelserne om elevatorer i kapitel 8.8 er baseret på den tyske standard VDI 4707 Aufzüge Energieeffizienz, März 2009. Det er ikke et vilkår, at producenten har fået certificeret elevatorens energiforbrug af tredjepart, men har producenten fået certificeret elevatoren, og opfylder den bestemmelserne i kapitel 8.8 stk. 5, vil der normalt ikke være behov for dokumentation af elforbruget ved måling.

Det fremgår af bygningsreglementets kapitel 8.8, at energiforbrug under stilstand og under drift skal måles, således at det samlede specifikke elforbrug kan beregnes. Måling vil således være aktuelt for elevatorer, hvor mærkning ikke foreligger eller hvor forbruget er højere end forventet. Ved måling af energiforbruget skal den eventuelle genvundne energi også indgå, så energiforbruget korrigeres herfor.

ISO standarderne 25745-1 og 25745-2 Energy performance of lifts, escalators and moving walks er under udarbejdelse. Det forventes, at energibestemmelserne i fremtiden vil henvise til disse standarder, når de er vedtaget.

 

Benyttelsestid

Den anvendte tyske standard inddeler elevatorer i fem benyttelseskategorier afhængig af den daglige brug.

 

Tabel 5. Benyttelseskategorier opdelt efter gennemsnitlig brugstid pr. dag bestemt som gennemsnittet af ture og den gennemsnitlige varighed af en tur. (Uddrag)

 
Kategori12345
Hyppighedlavsjældenlejlighedsvishyppigmeget hyppig
Brugstid0,20,51,536
Område0<t<0,30,3<t<11<t<22<t<4,54,5<t
Standby tid(timer)23,823,522,52118
Typiske bygninger

Op til 6 boliger

 

Små kontorer
eller admini-
strations-
bygninger
med
begrænset
trafik

Op til 20
boliger

 

Små kontorer
fra 2 til 5
etager.

 

Små hoteller

 

Vareelevatorer
med begrænset
trafik

Op til 50
boliger

 

Små kontorer
op til 10
etager.

 

Mellemstore
hoteller

 

Vareelevatorer
med middel
trafik

Mere end 50
boliger

 

Store kontorer,
mere end 10
etager. Store
hoteller. Små
og middelstore
hospitaler.

 

Vareelevatorer,
der indgår i en
produktions-
proces med
dagsproduktion

Kontorer der
er over 100 m
høje. Store
hospitaler

 

Vareelevatorer,
der indgår i en
produktions-
proces
med døgn-
produktion

 

Som det fremgår af tabel 5 vil benyttelseskategorierne 4 og 5 sjældent blive anvendt i Danmark.

 

Energibehov under kørsel

Standarden opererer med en referencetur, der består af følgende komplette cyklus:

1) Døren er åben
2) Døren lukkes
3) Tur op (eller ned) med fuld løftehøjde
4) Åbning og lukning af elevatordøren
5) Tur ned (eller op) med fuld løftehøjde
6) Åbning af dør
7) Slut på tur

 

Tabel 6. Lastspektrum

 
Last i pct. af mærkelastRejse forhold i pct.
050
2530
5010
7510
1000

 

For elevatorer med kontravægt lig med elevatorstolens vægt og en yderligere vægt svarende til 40-50 pct. af elevatorens mærkelast eller for elevatorer med en kompensationsvægt lavere end 30 pct. kan referenceturene gennemføres med tom stol.

For at korrigere værdierne i forhold til lastspektrummet i tabel 6 ved måling med tom stol ganges der med følgende lastfaktorer:

0,7 for elevatorer med kontravægt (vægt af stol og 40-50 pct. af mærkelasten) og

1,2 for elevatorer uden kontravægt eller kontravægt mindre end 30 pct. af stolens vægt.

Korrektionsfaktorerne benyttes ikke, når energibehovet er bestemt med referencelasten i tabel 6.

Ved måling af energiforbruget skal den eventuelle genvundne energi også indgå, så energiforbruget korrigeres herfor. Energibehovet bestemmes ved referenceturen i Wh ved at summere de enkelte energiforbrug op. Dette divideres med mærkelasten og turens længde. For at sikre repræsentativiteten gennemføres referenceturene adskillige gange.

Energiforbruget kan være afhængigt af temperaturforholdene. Derfor bør afprøvning ske ved gennemsnitlige temperaturforhold.

 

Måling af energiforbrug

Måling foretages som angivet i VDI 4707 afsnit 4.3 og 4.4.

 

Energibehov ved stilstand

Energibehovet ved stilstand beregnes som EStilstand = PStilstand x tStilstand

 

Tabel 7. Energiklasse for stilstand angivet som effekt P

 
Effekt[W]<50<100<200<400<800<1600>1600
 ABCDEFG

 

EStilstand er energibehovet under stilstand i Wh.

PStilstand er effektbehov stilstand i W.

TStilstand er tid i stilstand i timer h.

 

Energibehov under kørsel:

 

Tabel 8. Specifikt energiforbrug under kørsel og energiklasser

 
Specifikt energiforbrug
mWh/(kg m)
<0,56<0,84<1,26<1,89<2,80<4,20>4,20
KlasseABCDEFG

 

Det specifikke energiforbrug under kørsel er udtrykt i mWh/(kg m).

 

Samlet mærkning

Samlet specifikt energiforbrug for elevatorer i den enkelte benyttelseskategori beregnet som:

Espec = Espec, kørsel max + (PStilstand x tStilstand x1000)/(Q x ν x tkørsel)

Hvor:

Espec er specifikt energiforbrug under kørsel i mWh/(kg m),

Q er mærkelasten i kg,

ν er den nominelle hastighed i m/s og

t er køretiden.

Eksempel på samlet mærkning.

Eksempelvis er grænsen for den samlede energiklasse A i anvendelseskategori 1:

E< 0,56 + (50 x 23,8 x 1000)/(Q x ν x 0,2 x 3600) = 0,56 + T1.

T1 = (50 x 23,8 x 1000)/(Q x ν x 0,2 x 3600).

T2 = (50 x 23,5 x 1000)/(Q x ν x 0,5 x 3600).

T3 = (50 x 22,5 x 1000)/(Q x ν x 1,5 x 3600).

T4 = (50 x 21 x 1000)/(Q x ν x 3 x 3600).

T5 = (50 x 18 x 1000)/(Q x ν x 6 x 3600).

Mærkningen er således baseret på den samlede mærkning under stilstand og kørsel ved at udregne de nedenstående grænser:

 

Tabel 9. samlet energimærkning baseret på VDI 4707

 
Kategori12345
A0,56+T10,56+T20,56+3T0,56+T40,56+T5
B0,84+2T10,84+2T20,84+2T30,84+2T40,84+2T5
C1,26+4T11,26+4T2   
D1,89+8T1 1,89+8T3  
E2,80+16T1  2,80+16T4 
F4,20+32T1   4,20+32T5
G4,20+32T1    

 

Frem til 2015 må elevatorer, der opfylder klasse B, installeres uanset anvendelseskategori.

Ved installation af elevatorer i eksisterende bygninger skal de nye elevatorer også opfylde energiklasse B. I 2015 forventes kravene skærpet til klasse A for alle anvendelseskategorier.

Kontakt

Kommunale myndigheder og offentlige institutioner kan rette henvendelse om fortolkning af dansk byggelovgivning tirsdag - torsdag i tidsrummet 10:00 - 12:30 på tlf.: 35 46 64 64 - eller send os en mail på postbb@ebst.dk

Tidligere gældende bilag 6 (30.06.2010-30.11.2010)

I bilag 6, tabel 1, efter tegningerne med overskriften »Rør«, udgår afsnittet: »For ydervægge, gulve og tekniske installationer viser tabel 1, hvor det er rentabelt at efterisolere. Udskiftes ydervæg, gulv eller den tekniske installation er det isoleringsbestemmelserne ved udskiftning, der er gældende uanset rentabilitet«.

 

I bilag 6, tabel 1 , indsættes efter overskrifterne på tegningerne »Ydervægge«, »Gulv og terrændæk« og »Rør« som ny fodnote 2: »2) For ydervægge, gulve og tekniske installationer viser tabel 1, hvor det er rentabelt at efterisolere. Udskiftes ydervæg, gulv eller den tekniske installation er det isoleringsbestemmelserne ved udskiftning, der er gældende uanset rentabilitet«.

Fodnote 2 bliver herefter fodnote 3.

 

Klik her for at se det tidligere Bilag 6