Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

6.3.1.2 Beboelsesbygninger

01.01.2013 - 31.12.2013

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m2 opvarmede etageareal. Køkkener skal forsynes med emhætte med udsugning over komfur.

(6.3.1.2, stk. 1)

Med BR 10 ændres arealberegningen fra det indvendige areal til etagearealet. Det indvendige areal er etagearealet med fradrag af arealet af ydervægge og skillevægge. Der er således ikke tale om, at kravet til udelufttilførsel mindskes. Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri og have tilstrækkelig effektivitet til at opfange de luftformige forureninger fra madlavningen.

Stk. 2

Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig eller mekanisk ventilation. For enfamiliehuse med mekanisk ventilation gælder stk. 3.

(6.3.1.2, stk. 2)

Enfamiliehuse er huse med én bolig, herunder sommerhuse, samt dobbelthuse, rækkehuse, gruppehuse, kædehuse og lignende, hvor boligerne
ikke er adskilt ved et vandret lejlighedsskel.

 

Enfamiliehuse ventileret med naturlig ventilation

Naturlig ventilation fungerer ved at luft tilføres via ventiler i ydervægge og fjernes via den naturlige opdrift gennem aftrækskanaler fra køkken og bad/ wc over tag.

Beboelsesrum

Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og en eller flere udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal, Åbningsarealet til det fri kan evt. bestemmes ud fra en ventilationsteknisk beregning.

Køkkener

Tilførsel af luft: Åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.

Fjernelse af indeluft: Aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2.

Bade- og wc-rum

Tilførsel af luft: Åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrum.

Desuden - hvis rummet er mod ydervæg - oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.

Fjernelse af indeluft: Aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2.

Særskilt wc-rum og bryggers

Tilførsel af luft: Åbning på mindst 100 cm2 mod adgangsrum.

Desuden - hvis rummet er mod ydervæg - oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.

Fjernelse af indeluft: Aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2.

Kælderrum

Tilførsel af udeluft gennem en eller flere udeluftventiler. Fjernelse af indeluft fra mindst ét kælderrum med en aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 cm2.

Stk. 3


I andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse med naturlig ventilation gælder der udover funktionskravet i stk. 1, at boligenhedens grundluftsskifte skal tilvejebringes med et ventilationsanlæg med varmegenvinding, indblæsning i beboelsesrummene og udsugning i bad, wc-rum, køkken og bryggers.

Om sommeren kan indblæsning erstattes af udelufttilførsel gennem vinduer, udeluftventiler og lignende.

(6.3.1.2, stk. 3)

Om sommeren vil der være brug for yderligere ventilation for at fjerne overskudsvarme. Denne ventilation kan være naturlig, mekanisk eller hydrid ventilation.

Stk. 4


I andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse med naturlig ventilation kan der benyttes behovsstyret ventilation under forudsætning af at luftskiftet herved ikke bliver lavere end 0,3 l/s pr. m².

(6.3.1.2, stk. 4)

Styring efter behovet vil i boliger normalt omfatte styring efter fugtforholdene. Behovsstyring kan også f.eks. inkludere en manuelt betjent emhætte.

Stk. 5

Herudover skal luftskiftet i køkken og, baderum, wc-rum, bryggers og lignende rum kunne forøges mindst til følgende: I køkken skal der kunne udsuges en volumenstrøm på 20 l/s og fra baderum og wc-rum skal der udsuges mindst 15 l/s.

I særskilt wc-rum, bryggers og kælderrum udsuges en volumenstrøm på 10 l/s.

(6.3.1.2, stk. 5)

I en bolig på 65 m² med 1 køkken og 1 bad/wc-rum skal ventilationen således kunne forøges til 0,54 l/s pr. m² altså væsentligt mere end grundluftskiftet i stk.1 på 0,3 l/s pr. m².

I en bolig på 110 m² med 1 køkken og 2 bade/wc-rum skal ventilationen kunne forøges til en samlet ventilation på 0,45 l/s pr. m².

Tilførsel af luft til køkken, bad, wc-rum og evt. bryggers: Åbning på mindst 100 cm² mod adgangsrum.

Desuden - hvis rummet er mod ydervæg - oplukkeligt vindue, lem eller yderdør.

Stk. 6


For andre rum end de i stk. 1 - 4 nævnte skal ventilationens dimensionering godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse.

(6.3.1.2, stk. 6)


Det kan f.eks. være vaske- og tørrerum, sauna, affaldsrum, elevatorer eller garageanlæg.

Anvisninger

Stk. 1

 

Påvirkningerne i en bolig og i de enkelte rum er meget afhængig af boligens beboere. I nogle boliger kan persontætheden i enkelte rum, fx soverum, være 1 person pr. 5 m2 (ca. 12 m3), mens der i store boliger med åbne rum kan være personer, der har op til 100 m2 (250 m3) til rådighed. Det giver meget varierende indeklimaforhold og store forskelle på, i hvilken udstrækning beboerne selv må tænke på at regulere ventilationen.

I boliger er ventilationens primære formål at kontrollere fugtniveauet. Indeluften tilføres fugt fra personer og fra personernes aktiviteter, fx badning, madlavning, tøjvask og -tørring. Fugttilførslen fra personer og aktiviteter er typisk ca. 2,5 kg vand pr. døgn pr. person. Indeluftens fugtighed skal begrænses for at forhindre kondensation på bygningsdele. Det kan både føre til skader og nedbrydning af byggematerialer og fremme betingelser for svampevækst. Et fugttilskud på maksimalt 3,5 gram vand pr. kg luft giver normalt ikke problemer. For uddybende information på området henvises til SBI-rapport 161, Boligventilationssystemer (Olufsen, 1984). Med ovennævnte gennemsnitlige fugttilførsel pr. person medfører det et behov for udelufttilførsel på ca. 7 l/s pr. person. I gennemsnitlige boligstørrelser med gennemsnitlig persontæthed svarer dette til ca. 0,35 l/s pr. m2 indvendigt areal, som modsvarer 0,3 l/s pr. m2 etageareal.

En udelufttilførsel på 0,3 l/s pr. m2 etageareal svarer til et luftskifte på 0,5 gange pr. time i rum med en normal rumhøjde på 2,5 meter. I rum med større rumhøjde vil kravet medføre et luftskifte, som er lidt mindre end 0,5 gange pr. time. Det er acceptabelt på grund af det lidt større volumen, der er til rådighed. Tilsvarende kan det være hensigtsmæssigt, at luftskiftet er lidt større end 0,5 gange pr. time i lavloftede rum.

I små boliger, fx ungdomsboliger og ældreboliger, hvor persontæthed og fugttilførsel både kan være over og under gennemsnittet, bør ventilationsbehovet og udelufttilførslens størrelse overvejes.

Stk. 2

 

I naturligt ventilerede enfamiliehuse anses funktionskravene til udelufttilførslen i beboelsesrum for opfyldt, når der monteres én eller flere udeluftventiler med et samlet frit åbningsareal på mindst 60 cm2 i rum med størrelser indtil 25 m2 gulvareal. I rum større end 25 m2 anses kravet for opfyldt, når åbningsarealet forøges med 2,4 cm2 pr. m2 gulvareal ud over 25 m2.

Aftrækskanaler

Aftrækskanaler for naturlig ventilation bør placeres og udformes, så drivkræfterne fra termisk opdrift og vindpåvirkning fremmes. Kanalerne bør placeres, så varmen fra omkringliggende rum er med til at opvarme kanalerne og dermed fremme den termiske opdrift. Desuden bør kanalerne kunne føres til tagryggen uden eller med kun få bøjninger, det vil sige, at de ofte skal placeres centralt i huset. Bøjninger medfører tryktab og reducerer luftstrømmen. Hvis det ikke er praktisk muligt at føre kanalerne lodret og uden bøjninger, bør der benyttes bløde bøjninger og højst to bøjninger i alt. En bøjnings vinkel med lodret bør ikke overstige 45°. Disse overvejelser kan for eksempel gælde huse i to etager, der er udformet med lofter til kip, og hvor en aftrækskanal fra et baderum i stueetagen føres til tag.

Aftrækskanaler bør udføres som faste kanaler. Det frarådes at anvende fleksible kanaler, idet de kræver særlig omhu ved montagen. Kanallængden skal være nøje afpasset, og det skal sikres, at kanalerne overalt er korrekt understøttet og fastgjort. Der vil ofte være et tryktab i fleksible kanaler, som medfører betydelig reduktion af luftstrømmene.

Aftrækskanaler bør være kondensisolerede, hvor de passerer uopvarmede rum, fx loftrum. Den del af kanalen, som strækker sig op over tagfladen, skal ligeledes være kondensisoleret. Isoleringen her vil samtidig medvirke til at opretholde de termiske drivkræfter.

Aftrækskanaler bør udmunde så nær tagryggen som muligt, og udmundingen bør mindst være i højde med tagryggen. Generelt skal ventilationskanaler, herunder også aftrækskanaler for naturlig ventilation, placeres, så afkastet ikke medfører gener for omgivelserne, se også kapitel 6.3.1.1, stk. 2 om udeluftventiler.

Samspillet mellem udeluftventiler og aftrækskanaler i relation til den rumlige organisering af en bolig er analyseret i Bolig og naturlig ventilation, Indeklima, energi, driftsikkerhed (Marsh & Lauring, 2003).