Forside
Væsentlige ændringer
Spørgsmål og svar
Vejledninger
Tidligere Bygningsreglementer
Til forrige side

5.4 Brandtekniske installationer

24.08.2011 - 31.12.2012

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

Brandtekniske installationer skal udføres, så de er pålidelige samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid.

(5.4, stk. 1-2)

Ved brandtekniske installationer forstås blandt andet:

- Et automatisk brandalarmanlæg er et anlæg, der registrerer en brand i begyndelsesfasen og herefter afgiver alarm til redningsberedskabet. Anlægget kan desuden aktivere andre brandtekniske installationer.

- Et automatisk sprinkleranlæg er et anlæg, som med vand kan slukke en brand i begyndelsesfasen eller kontrollere en brand, indtil anden brandbekæmpelse sættes i gang, og som afgiver alarm til redningsberedskabet. Anlægget kan desuden aktivere andre brandtekniske installationer.

- Et varslingsanlæg varsler personerne i bygningen i tilfælde af brand. Varsling med talende besked bør benyttes i bygningsafsnit i anvendelseskategori 3. Såfremt varsling med talende besked ikke er hensigtsmæssig som følge af bygningsafsnittets anvendelse, kan den talende besked erstattes af anden forsvarlig varslingsform, f.eks. hyletone.

- Et røgalarmanlæg kan bestå af forbundne røgalarmer. Røgalarmanlægget i et bygningsafsnit bør alene give alarm i den brandmæssige enhed, f.eks. en bolig, hvor røgen registreres. Røgalarmanlægget afgiver ikke alarm til redningsberedskabet.

- Flugtvejsbelysning er belyste, gennemlyste eller fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte ved udgangsdøre i flugtveje. Flugtvejsbelysning omfatter også belysning af gulvarealer i flugtveje og i store lokaler. Selvlysende skilte kan kun anvendes, hvor der er sikret lys til den nødvendige opladning.

- Panikbelysning er den del af en nødbelysning, som skal tjene til at undgå panik og give en belysning, der giver personer mulighed for at nå frem til et sted, hvor der findes en flugtvej.

- Slangevinder har til formål at muliggøre, at personer uden særlige brandslukningsmæssige forudsætninger kan foretage brandbekæmpelse i den indledende fase af en brand.

Andre brandtekniske installationer som f.eks. stigrør, brandventilation og røglemme er også omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 2

Brandtekniske installationer skal kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige i hele bygningens levetid.

Stk. 3

Ved anvendelse af bestemmelserne i stk. 7, nr. 2, stk. 9-11 og stk. 14-15 skal to eller flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori, som er forbundet med fælles flugtvej, betragtes som ét afsnit.

(5.4, stk. 3)

Med hensyn til evakuering af personer er det ofte nødvendigt at vurdere behovet for brandtekniske installationer på baggrund af det samlede antal personer, som skal anvende de fælles flugtveje.

Derfor bør der ved anvendelse af de i stk. 3 nævnte bestemmelser ses på den samlede belastning fra samtlige bygningsafsnit, som er forbundet af fælles flugtveje.

Tilsvarende gør sig ikke gældende ved bedømmelse af mulighederne for brandbekæmpelse i den enkelte brandmæssige enhed, som fx vurdering af behov for brandventilation og sprinkleranlæg.

Med hensyn til flere anvendelseskategorier i samme bygningsafsnit henvises der til kap. 5.5.2, stk. 2.


Stk. 4

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 skal udføres med automatisk brandalarmanlæg, hvis bygningsafsnittet anvendes som industri- eller lagerbygning og har et etageareal større end 2.000 m². Såfremt bygningsafsnittet er udført med automatisk sprinkleranlæg, kan automatisk brandalarmanlæg udelades.

Bestemmelsen gælder også for visse avls- og driftsbygninger til dyrehold.

(5.4, stk. 4)

Vedrørende visse avls- og driftsbygninger til dyrehold henvises til eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri.

Stk. 5

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 indrettet til industri- og lagerbygninger skal udføres med automatisk sprinkleranlæg, når etagearealet er større end 5.000 m². Hvis de nævnte bygningsafsnit har stor brandbelastning, skal de udføres med automatisk sprinkleranlæg, når etagearealet er større end 2.000 m². Bestemmelsen gælder ikke for avls- og driftsbygninger til dyrehold.

Stk. 6

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 indrettet til industri- og lagerbygninger samt avls- og driftsbygninger
til dyrehold skal udføres med slangevinder, når etagearealet er større end 1.000 m².

Stk. 7

Garageanlæg i anvendelseskategori 1 og 3 skal:

1) Udføres med selvstændig mekanisk ventilation, der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte, hvis etagearealet er større end 150 m²,

2) Udføres med flugtvejsbelysning og slangevinder, hvis etagearealet er større end 600 m², og tillige med panikbelysning, hvis etagearealet er større end 2.000 m²,

3) Udføres med automatisk sprinkleranlæg, hvis etagearealet er større end 2.000 m².

(5.4, stk. 7)

Se også stk. 8.

Ventilationsanlægget bør udføres i henhold til DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg.

Stk. 8

Rum i anvendelseskategori 1 og 3 med et gulvareal større end 1.000 m² skal udføres med et automatisk brandventilationsanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg.

(5.4, stk. 8)

Formålet med kravet er at sikre, at redningsberedskabet har acceptable indsatsmuligheder. Dette kan ske ved, at det sikres, at en brand forbliver lille, f.eks. ved at begrænse brandens udbredelse ved sprinkling, eller ved et brandventilationsanlæg, som kan aflaste rummet for røg og varme.

Et rum behøver i denne sammenhæng ikke at være en brandmæssig enhed.

Kravet anses for opfyldt i garageanlæg med etageareal mellem1.000 m² og 2.000 m², når der enten er automatisk brandventilationsanlæg eller automatisk sprinkleranlæg, og i garageanlæg med et etageareal større end 2.000 m², jf. 5.4, stk. 7, når der er automatisk sprinkleranlæg.

Stk. 9

Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 2 og 3 beregnet til mere end 150 personer skal udføres med varslingsanlæg. I bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er rum beregnet til mere end 150 personer, kan varslingsanlæg udelades.

Stk. 10

Bygningsafsnit beregnet til mere end 150 personer i anvendelseskategori 2 skal udføres med slangevinder og flugtvejs- og panikbelysning. Flugtvejene kan udføres uden flugtvejs- og panikbelysning, hvis alle opholdsrum har direkte adgang til terræn i det fri.

Stk. 11

Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, og opholdsrum til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, skal udføres med slangevinder, flugtvejs- og panikbelysning samt varslingsanlæg. Varslingsanlægget skal udføres som automatisk varsling, hvis bygningsafsnittet anvendes på en måde, der forringer mulighederne for evakuering.

I bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum beregnet til mere end 150 personer, kan flugtvejs- og panikbelysning udelades.

(5.4, stk. 11)

Et automatisk varslingsanlæg er et varslingsanlæg, som er koblet til et automatisk brandalarmanlæg og hvor varslingen derfor kan aktiveres af detektorer og alarmtryk.

Forhold der kan forringe mulighederne for evakuering kan være høj musik, mørke, scenerøg mv. Varslingsanlægget bør være koblet til musikanlæg, rumbelysning mv.

Stk. 12

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 skal udføres med automatisk sprinkleranlæg, hvis afsnittet har et etageareal større end 2.000 m².

 

Stk. 13

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal i den enkelte bolig udføres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup.

(5.4, stk. 13)

Der bør placeres mindst én røgalarm i hver bolig, dog mindst én på hver etage. Hvis der placeres mere end én røgalarm i boligen, kan der sikres en hurtig og rettidig alarmering af personerne i den enkelte bolig. Det er vigtigt, at afstanden mellem røgalarmerne ikke er for stor.

Stk. 14

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med tilhørende flugtveje skal udføres med:

1) Flugtvejs- og panikbelysning, hvis bygningsafsnittet har et samlet etageareal større end 1.000 m².

2) Slangevinder.

3) Automatisk brandalarmanlæg og varslingsanlæg, hvis bygningsafsnittet har mere end 10 soverum eller er beregnet til mere end 50 sovepladser.

4) Røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup, hvis bygningsafsnittet har højst 10 soverum eller er beregnet til højst 50 sovepladser.

5) Røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup, hvis alle soverum har dør direkte til terræn i det fri. I dette tilfælde kan slangevinder, automatisk brandalarmanlæg samt flugtvejs- og panikbelysning og varslingsanlæg udelades.

 

 

Stk. 15

Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 skal udføres med:

1) Slangevinder.

2) Automatisk brandalarmanlæg som skal udføres, så der kan ske varsling af personale.

3) Automatisk sprinkleranlæg hvis bygningen

- har soverumsafsnit, som har et samlet etageareal større end 1000 m2 og

- er i mere end 1 etage.

Anlægget udføres, så der kan ske varsling af personale.

4) Flugtvejs- og panikbelysning i flugtveje, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 1.000 m².

(5.4, stk. 15)

Ved aktivering af automatisk brandalarmanlæg og/eller automatisk sprinkleranlæg bør der tillige ske en varsling af personale.

Stk. 16

Varsling fra et varslingsanlæg skal tilpasses bygningsafsnittets brug og organisation. Hvis der i bygningen er installeret automatisk brandalarmanlæg eller automatisk sprinkleranlæg, skal varslingsanlægget igangsættes af dette.

Stk. 17

Et automatisk brandalarmanlæg og et automatisk sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til redningsberedskabet.

Stk. 18

Bestemmelserne i stk. 4 - stk. 17 kan fraviges, hvis det over for kommunalbestyrelsen kan dokumenteres, at sikkerhedsniveauet, som beskrevet i kap. 5.1, stk. 1 kan opnås på en anden måde.

(5.4, stk. 18)

Eksempler på, hvornår bestemmelserne kan fraviges, er:

- Bygningsafsnit, som udføres på baggrund af brandteknisk dimensionering.

Brandtekniske anlæg

Vedrørende dokumentation af udførelse, kontrol og vedligeholdelse af brandtekniske anlæg i forbindelse med byggesagsbehandlingen efter BR10, kap. 5.
Læs brev til de tekniske chefer i landets kommuner (PDF)

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Denne eksempelsamling indeholder en række eksempler på, hvordan bestemmelserne i bygningsreglement 2010, kapitel 5, brandforhold f.eks. kan opfyldes.
Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (PDF/6 MB)

Information om brandteknisk dimensionering

Denne information indeholder en række eksempler på beregningsmetoder og procedurer samt forslag til parametre til brug ved en brandteknisk dimensionering, der udføres på grundlag af en beregning. Opmærksomheden henledes på, at der udkommer en ny eksempelsamling i 2011 der erstatter nærværende udgivelse.
Læs Information om brandteknisk dimensionering (PDF)

Anvisninger

Stk. 1

 

Brandtekniske installationer tilgodeser:

  • – Muligheder for evakuering.

  • – Forhold vedrørende brandmodstandsevne, især konstruktioners bæreevne.

  • – Begrænsning af brandspredning.

  • – Mulighed for redningsberedskabets gennemførelse af slukning.

 

Installationer, som har indflydelse på evakueringsmulighederne, kan for eksempel være varslingsanlæg, automatiske brandalarmanlæg samt flugtvejs- og panikbelysning. Installationer som sprinkleranlæg installeres af hensyn til redningsberedskabets indsatsmulighed og for at hindre branden i at sprede sig. For bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, se kapitel 5.1.1, Anvendelseskategorier, udføres sprinkling dog også af hensyn til personsikkerhed, fordi evakueringen kræver længere tid.

Installationstyper

De forskellige typer af brandtekniske installationer og krav til deres udførelse gennemgås i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a). For mere uddybende information om brandtekniske installationer henvises til Brandfysik og brandteknisk design af bygninger (Sørensen, 2004). I de efterfølgende afsnit berøres enkelte af installationerne kort.

Automatisk brandalarmanlæg

Et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) afgiver alarm til redningsberedskabet og kan også aktivere andre brandtekniske anlæg. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, hvor evakuering er afhængig af personalets hjælp, bør ABA-anlægget udføres, så det også afgiver alarm til personale.

Automatisk vandsprinkleranlæg

Et automatisk vandsprinkleranlæg (AVS-anlæg) skal udføres med alarmafgivelse til redningsberedskabet.

I bygningsafsnit med både AVS-anlæg og automatisk brandventilation skal man være opmærksom på, at brandventilationen kan virke til ugunst for sprinklingen og omvendt, se efterfølgende afsnit om brandventilation.

Automatisk sprinkleranlæg er nærmere omtalt i DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2009a).

Varslingsanlæg

Varslingsanlæg kan enten være automatiske eller manuelle. Et automatisk varslingsanlæg aktiveres enten af et ABA-anlæg eller AVS-anlæg. Ved et automatisk varslingsanlæg vil der derfor også afgives alarm til redningsberedskabet.

Et manuelt varslingsanlæg igangsættes ved aktivering af et brandtryk. Et manuelt varslingsanlæg varsler kun internt i bygningen. Det er derfor væsentligt, at der i bygninger med manuelt varslingsanlæg gøres opmærksom på, at redningsberedskabet skal alarmeres telefonisk.

Varslingsanlæg er nærmere omtalt i DBI retningslinie 24, Varslingsanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2011). ABA-anlæg specifikt er nærmere omtalt i DBI retningslinie 232, Automatiske brandalarmanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2009b) samt DBI retningslinie 001-005, Automatiske brandsikringsanlæg (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2009c).

Varslingsanlæg udføres traditionelt med et akustisk signal, hvor en indtalt besked eller en live-meddelelse er et mere effektivt varslingssignal end en ringetone eller lignende. Det anbefales dog, at der ved valg af varslingssignal tages hensyn til den aktuelle brug af bygningen. Det kan for eksempel være ældreboliger, hvor mange beboere har nedsat hørelse. Her anbefales en anden type varslingssignal, fx en kombination af både akustisk og visuelt varslingssignal.

Hvis der anvendes varslingsanlæg med talende besked, bør der benyttes standarderne DS/EN 54-16, Brandalarmsystemer – Del 16: Talevarsling, kontrol og indikeringsudstyr (Dansk Standard, 2008e) samt DS/EN 54-24, Brandalarmsystemer – Del 24: Komponenter til stemmealarmsystemer - Højttalere (Dansk Standard, 2008f).

Brandventilation

Brandventilation tilgodeser et eller flere formål:

  • – Personsikkerhed, fordi sigtbarheden forbedres og temperaturen forbliver acceptabel.

  • – Røgudluftning af redningsberedskabets primære indsatsveje.

  • – Minimering af risiko for overtænding og brandspredning.

  • – Beskyttelse af bygningsdele.

 

Hvor brandventilation udføres af hensyn til personsikkerhed eller for at minimere risikoen for overtænding, bør brandventilationen aktiveres automatisk.

For bygninger i én etage i anvendelseskategori 1 til 5, se kapitel 5.1.1, Anvendelseskategorier, kan brandkravene til de bærende konstruktioner lempes, hvis der er brandventilation, jf. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a).

Formålet med brandventilation bør være afklaret, inden der træffes beslutning om, hvordan brandventilationen udføres, herunder placering, areal og opdeling i røgzoner.

Brandventilationen kan kun fungere optimalt, hvis der tilføres erstatningsluft. Ved automatiske brandventilationsanlæg bør åbninger for erstatningsluft aktiveres samtidig med brandventilationen, se Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012a).

I rum, hvor der er udført indskudte etager, skal det sikres, at de indskudte etager ikke forringer brandventilationen.

Brandventilation og sprinkling kan virke til ugunst for hinanden:

  • – Udløses sprinkleranlægget først, afkøles røgen. Det betyder, at den termiske opdrift i røgen bliver mindre, hvorfor effektiviteten af brandventilation forringes.

  • – Udløses omvendt brandventilation først, kan det ske, at den varme røg ventileres bort, og at sprinkleranlægget først aktiveres senere i brandforløbet, fordi sprinkleranlæggets detektorer reagerer på temperatur og normalt er placeret lige under loftniveau.

 

I områder, hvor der både er sprinkleranlæg og brandventilation, bør der tages stilling til, hvilken af de to installationer der skal udløses først. Dernæst kan det ved hensigtsmæssig placering af åbningerne for brandventilation opnås at få aktiveret installationerne i den rækkefølge, det ønskes.

Brandventilation er nærmere omtalt i DS 428, Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg (Dansk standard, 2011e), DBI retningslinje 027, Brandventilationsanlæg - projektering installation og vedligeholdelse (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2012) samt DS/EN 12101-1, Brandventilation – Del 1: Specifikation for røgbarrierer (Dansk Standard, 2005d) og DS/EN 12101-3, Brandventilation – Del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation (Dansk Standard, 2004c).

Flugtvejs- og panikbelysning

Flugtvejs- og panikbelysning kan være nødvendig i bygninger, hvor der er mange mennesker, samt i bygninger, hvor evakuering vanskeliggøres af personernes mobilitet, evne til selv at redde sig ud eller manglende kendskab til bygningen.

Flugtvejsbelysning sikrer, at der fra ethvert punkt i bygningen kan ses en selvlysende eller belyst henvisning til en flugtvej.

Panikbelysning sikrer, at personer kan orientere sig om og i flugtvejene. Normalt bør der være et lysniveau på mindst 0,5 lux i åbne flugtvejsområder og mindst 1 lux på gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri.

Flugtvejs- og panikbelysning bør opretholdes i så lang tid, som det tager at evakuere bygningen, typisk i 30-60 minutter fra en utilsigtet afbrydelse af den almindelige belysning.

Flugtvejs- og panikbelysning er nærmere omtalt i Brandteknisk vejledning 34, Sikkerhedsbelysning (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2002b).

Slangevinder

Slangevinder er nærmere omtalt i Brandteknisk vejledning 15, Vandfyldte slangevinder (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2002c), samt DS/EN 671-1 (Dansk Standard, 2012b) og DS/EN 671-3 (Dansk Standard, 2009k).

Brandmandselevator

I høje bygninger, hvor ikke alle redningsåbninger kan nås med redningsberedskabets stiger, kan der være behov for en brandmandselevator, jf. kapitel 5.2, stk.8.

Stk. 2

 

En brandteknisk dokumentation, jf. kapitel 5.1, stk. 1, bør indeholde en plan for drift, kontrol og vedligehold af passive og aktive brandsikringstiltag. Planen bør præcisere, hvem der er ansvarlig for opgaverne. Også vedligeholdelsen af de passive brandsikringstiltag, fx brandbeskyttelse af stålkonstruktioner, bør medtages i planen.

Systemintegrationstest

I byggetilladelsen kan der stilles krav om, at der foretages en systemintegrationstest for de brandtekniske anlæg, inden bebyggelsen tages i brug, jf. kapitel 1.4, stk. 2, nr. 6. Systemintegrationstesten skal sikre, at de brandtekniske installationer har den funktionssammenhæng, der er forudsat i brandstrategien. Det vil typisk være nødvendigt at gennemføre en systemintegrationstest, når der installeres et centralt ABA-anlæg, hvortil der er koblet ét eller flere aktive systemer, fx automatisk brandventilation, automatisk sprinkleranlæg eller et rumslukningsanlæg. Det skal sikres, at ABA-anlægget registrerer det/de rum, hvor brand(e) er detekteret og visuelt angiver dette. Desuden skal systemintegrationstesten sikre, at alarm afgives til redningsberedskabet og at eventuelt tilkoblede slukningssystemer aktiveres efter hensigten. Det skal i alle tilfælde særligt sikres under systemintegrationstesten, at den i brandstrategien forudsatte rækkefølge på aktivering af forskellige anlæg er opfyldt. Her tænkes i særdeleshed på interaktionen mellem et eventuelt sprinkleranlæg og brandventilation. Der henvises i øvrigt til Information om brandteknisk dimensionering (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004).

Stk. 3

 

Ved vurdering af behovet for brandtekniske installationer af hensyn til evakuering skal bygningsafsnit i samme anvendelseskategori betragtes som ét bygningsafsnit, hvis de er forbundet med fælles flugtvej. Det gælder dog ikke bygningsafsnit i anvendelseskategori 4.

Stk. 5

 

For at vurdere, om der er tale om stor brandbelastning, kræves en nærmere analyse.

Brandbelastningen i et rum anses for stor, hvis brandbelastningen overstiger 200 MJ pr. m2 areal af de overflader, som afgrænser rummet.

Stk. 8

Stk. 18