Forside
Bygningsreglementet
Ændringer i BR15
FAQ
Vejledninger
Kampagnematerialer
BR15 in English
Til forrige side

3.3.1 Boligers indretning

24.08.2011 - 31.12.2012

 

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1

En bolig skal være udformet på en sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både boligen som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtede brug.

Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at kravet er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmuligheder.

(3.3.1, stk. 1)

Ved indretning af beboelseslejligheder kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering stille betingelse om, at der tilvejebringes tidssvarende beboelser af en rimelig størrelse og med en rimelig og hensigtsmæssig indretning i forhold til det samlede areal, der søges udnyttet.

Bestemmelsen finder først og fremmest anvendelse ved væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer i eksisterende bebyggelser.

 

Stk. 2

En bolig skal udover beboelsesrum have køkken og bade- og wc-rum.

Stk. 3

Køkken kan enten udføres som et selvstændigt rum eller i forbindelse med beboelsesrum eller som kogeniche i boligenheder under 50 m².

(3.3.1, stk. 3)

Et køkken indeholder foruden plads til opbevaring og køling af mad, opbevaringsplads til service, vask med afløb og plads til kogeplader og madlavning.

Stk. 4

I og uden for etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der være tilstrækkelig opbevaringsplads for tøj, køkkenredskaber og andre brugsting, cykler, barnevogne samt mulighed for vask og tørring af tøj.

(3.3.1, stk. 4)

I etageboliger bør mulighed for tørring af tøj placeres uden for boligen af hensyn til boligens indeklima.

Stk. 5

Beboelsesrum og køkken skal udformes med en tilfredsstillende lofthøjde. Lofthøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering.

(3.3.1, stk. 5)

Jo større og dybere et rum er, jo højere fastsættes lofthøjden. I etageboligejendomme kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,5 m.

Hvis rummene har forskellig højde, kan lofthøjden opgøres som gennemsnitshøjden af boligens beboelsesrum og køkken. I fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,3 m.

Hvis loftet ikke er vandret, måles højden som gennemsnitshøjden, og kun frie højder på 2,1 m og derover medregnes. I rum med skråvægge kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,3 m over mindst 3,5 m² af gulvarealet.


Stk. 6

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst en vinduesvæg.

(3.3.1, stk. 6)

Tegningen viser et eksempel, hvor der er set bort fra kravet, da gulvet langs en hel vinduesvæg ligger over terrænet.

Tegningen viser et eksempel, hvor der ses bort fra kravet, da gulvet langs en hel vinduesvæg ligger over terrænet.

Stk. 7

I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

(3.3.1, stk. 7)

Kravet kan opfyldes med en fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser på mindst 1,1 m. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed.

I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,1 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser.

For en hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede henvises til SBi-anvisning 222
"Tilgængelige boliger".

Stk. 8

Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 m².

(3.3.1, stk. 8)

Det er en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Til gulvarealet medregnes kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.

Der kan indrettes 2 eller flere hemse med et areal på højst 4,5 m2, men hvis de ikke skal betragtes som selvstændige beboelsesrum, er det en betingelse, at de ikke er internt forbundne, herunder at adgang til hemsene foregår separat.

Er flere hemse indbyrdes forbundne, opgøres arealet af disse samlet.

Tegningen illustrerer kravet om, at en hems maksimalt må være 4,5 m2, hvilket måles på den del af gulvfladen der har en frihøjde til den udvendige side af tagkonstruktionen på 1,5 meter.

Anvisninger

Stk. 1

Brugsmæssig kvalitet

Boligens brugsmæssige kvalitet øges, når den kan indrettes på flere måder. Det kan være med til at sikre, at boligen kan tilpasses beboernes ændrede ønsker og krav, skift i beboersammensætning og familiemønster over tid, eller når nye beboere overtager boligen.

Enkeltrum

De enkelte rum bør udformes, så der er god plads, og de kan møbleres hensigtsmæssigt i forhold til deres anvendelse. Det vil sige en hensigtsmæssig planløsning med gode møbleringsmuligheder, herunder placering af døre. For eksempel muliggør en afstand på 0,3-0,4 meter mellem dør og hjørne i rummet, at der kan placeres en bogreol bag døren, mens en afstand på 0,6-0,7 meter giver plads til et skab og en afstand på 0,8-0,9 meter giver mulighed for at placere en seng, se figur 17.

Figur 21. Pladsbehov for møbler placeret mellem dør og væg: Seng 0,8 til 0,9 meter. Skab 0,6 til 0,7 meter. Reol 0,3 til 0,4 meter.

Figur 17. Pladsbehov for møbler placeret mellem dør og væg.

Boligen som helhed

Der kan skabes flere brugsmuligheder, hvis rum ved siden af hinanden både kan anvendes hver for sig og i sammenhæng. Eksempelvis kan beboelsesrum med fordel placeres og dimensioneres, så de både kan indrettes til børneværelse, arbejdsværelse eller som en udvidelse af stuen. Etablering af mulighed for at åbne mellem flere rum kan bidrage til at skabe en oplevelse af rummelighed gennem det større volumen. Benyttes der skydedøre, bør konstruktioner udføres, så lydisolering er sikret mellem rummene, når de anvendes hver for sig, se kapitel 6.4, Akustisk indeklima.

Arealbehov

De centrale behov, som en bolig altid bør opfylde, er plads til at sove, spise, lave mad og slappe af samt plads til personlig hygiejne, dvs. bade- og wc-rum.

Tilgængelig indretning

Generelt bør boliger være tilgængelige uanset handicap, eller så de med minimale ændringer kan blive bedre egnede for personer med handicap. Dermed opnås ofte en generel kvalitetsforbedring i form af god rummelighed og enkle ganglinjer. Tilgængelige boliger giver også bedre muligheder for at kunne blive boende i samme bolig gennem hele livet og minimerer behovet for efterfølgende ændringer i den enkelte bolig, når der opstår behov for det som følge af en funktionsnedsættelse. Boligen er samtidig mere egnet til besøg af familie og venner.

Boligers tilgængelighed kan især fremmes gennem:

Stk. 2

Stk. 3

 

Køkkenet kan stå i åben forbindelse med beboelsesrum, fx køkken-alrum. Et køkken skal rumme bordplads til tilberedning, vask til rengøring af madvarer og brugt service samt plads til komfur og køleskab. Der skal desuden være plads til opbevaring af mad og service.

I boligenheder på under 50 m2 kan køkkenet bestå af en kogeniche. En kogeniche har ligesom et køkken plads til kogeplader, køleskab og vask med afløb.

Stk. 4

 

Mulighed for tørring af tøj bør placeres uden for boligen for ikke at tilføre boligen for meget fugt. Hvis der installeres tørretumbler i boligen, bør den have særskilt aftræk til det fri. Alternativt kan der anvendes en kondensbaseret tørretumbler.

Cykler, barnevogne samt ting, der ikke er i daglig brug, kan opbevares uden for boligen. Det kan være i en cykelkælder, et udhus på grunden eller et særskilt rum, hvortil der er adgang udefra.

Stk. 5

 

Lofthøjden har stor betydning for boligens rumlige kvalitet og bør afstemmes efter rummenes øvrige proportioner og karakter, herunder rumdybder, rumstørrelser og vinduesplacering. Der kan for eksempel være behov for større lofthøjde i en bolig med store rum end i en bolig med små rum.

Etageboliger bør have en lofthøjde på mindst 2,5 meter. En lofthøjde på 2,8 meter kan dog ofte give en forbedret rumlighed.

Beboelsesrum og køkken i fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse bør have en lofthøjde på mindst 2,3 meter. Det må dog betragtes som et absolut mindstemål, og det kan ofte anbefales i videst muligt omfang at have en lofthøjde på 2,5 meter.

I boliger i flere etager kan der opnås større lofthøjde i fælles opholdsrum ved eksempelvis at have områder med dobbelthøje rum. På etager under taget kan der laves loft til kip.

Større lofthøjde end mindstekravene skaber større rumvolumen, og det har betydning for rumlig kvalitet, indeklima og brandsikkerhed.

En øget lofthøjde og dermed øget rumvolumen forbedrer normalt indeklimaet, se kapitel 6, Indeklima. Rigtigt anvendt kan øget lofthøjde fremme naturlig ventilation, og hvis vinduernes overkarm placeres tilsvarende højt, vil dagslyset spredes længere ind i boligen, hvorved behovet for kunstlys nedsættes. Det skal dog bemærkes, at et kraftigt øget volumen kan øge boligens varmebehov.

Endelig har lofthøjden betydning i tilfælde af brand. En lav lofthøjde øger risikoen for en hurtig røgforgiftning, mens høje rum er mere sikre i den henseende.

I rum med stor lofthøjde, herunder dobbelthøje rum, bør der være særlig opmærksomhed på rummets akustik, se kapitel 6.4.2, Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning.

Stk. 6

 

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Beboelsesrum eller køkken må derfor ikke indrettes i kælderetagen.

Bygninger placeret i skrånende terræn kan dog indeholde beboelsesrum og køkken, der ligger under terræn i en del af rummet, hvis blot gulvet ligger over terræn langs mindst én væg med vinduer i.

Ved løsninger med dele af rum under terræn bør der udvises særlig omhyggelighed med gulv- og vægkonstruktioner mod jord af hensyn til risiko for indtrængen af fugt og eventuelt radon. Forhold vedrørende fugtsikring er beskrevet SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2013). Retningslinjer for sikring mod radon er beskrevet i SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2011) samt SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2011).

I forbindelse med boliger i forskudte planer ligger dele af rummene ofte under terræn. Der gøres opmærksom på, at boliger bør indrettes, så de forskudte planer udlignes i adgangsetagen, i overensstemmelse med kapitel 3.2.1, stk. 2.

Stk. 7

 

Et køkkens funktionalitet afhænger især af størrelsen, udformning og mængden af inventar og udstyr. Størrelsen er vigtigere end udstyr, som kan suppleres – hvis der er plads til det.

Inventaret omfatter mindst tre arbejdspladser: tilberedningsplads, opvaskeplads og kogeplads. De tre arbejdspladser kan med fordel anbringes i en sammenhængende bordplade eller i parallelopstilling. Der bør også være plads til at stille fra mellem vask, komfur og køleskab. Hvis inventar opstilles i vinkelform, bør man være opmærksom på, at den inderste skabsplads i hjørnet kun er delvis anvendelig, se SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2008).

Fri afstand i køkkener

Den fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser bør være mindst 1,1 meter. Er to rækker inventar anbragt parallelt, eller skal der være plads til, at flere personer kan færdes og arbejde uden at være i vejen for hinanden, bør den fri afstand være mindst 1,2 meter.

Hensigtsmæssig køkkenindretning for bevægelseshæmmede stiller særlige krav til indretning og plads. For eksempel bør den fri afstand ud for arbejdspladser være mindst 1,5 meter, for at en kørestolsbruger kan vende. For øvrige mål og vejledning henvises til SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2008).

Stk. 8

 

En indskudt etage, der er større end 4,5 m2, betragtes som et beboelsesrum og skal opfylde kravene hertil, bl.a. adgang til dagslys, redningsåbninger, ventilation og lofthøjde m.m.

Uanset hemsens størrelse skal den have overflader i overensstemmelse med bestemmelserne for overflader i det pågældende rum, se kapitel 5.5, Brand- og røgspredning.

Kap. 3.3.1, stk. 1, boligers indretning og kap. 3.4.4, stk. 1, wc-rum - krav om forrum i beboelse/erhverv

Må der være direkte forbindelse eller adgang til beboelses- og opholdsrum fra wc-rum, og hvad gælder i den forbindelse for wc-rum i forbindelse med arbejdspladser?

Svar:

Der er ikke nogen bestemmelser i bygningsreglementet, der forbyder direkte adgang mellem et wc-rum og beboelses eller opholdsrum. Boligen skal dog indrettes hensigtsmæssigt i forhold til det den er beregnet til.

I forbindelse med arbejdspladser i andre bygninger end beboelsesbygninger må spiserum dog ikke placeres direkte op ad wc-rum eller forrum til wc-rum. Det betyder, at der populært sagt skal være tre døre mellem et spiserum og wc-rum.

Kap. 3.3.1, stk. 6 - Beboelsesrum, grunde med skrånende terræn

Hvordan fastsættes en grunds terræn i forbindelse med indretning af beboelsesrum i kælderen?

Svar:

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet udenfor bygningen. Man kan dog ved særlige terrænforhold se bort fra det, hvis gulvet langs mindst en vinduesvæg ligger over terrænet.

I den forbindelse skal terrænet forstås som det terræn, der er fastsat eller forudsat af kommunen på det tidspunkt, hvor der gives byggetilladelse. Man kan således ikke efterfølgende lave ændringer i terrænforholdene for at sikre, at kravet er opfyldt.

Hvis man ønsker at inddrage en kælder til beboelse skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om der opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sundhed og sikkerhed. I den forbindelse skal kommunen vurdere mulighederne for, at der kan opnås tilstrækkelig ventilation og lys.

kap. 3.3.1, stk. 8. B.1.1.3, stk. 3, nr. 6. B.1.1.6, stk. 2. - Hemse

Hvad er en hems?

Svar:

En hems kan beskrives som et indskudt etageplan med et gulvareal på højest 4.5 m2, der står i åben forbindelse med det rum den er indbygget i, med egen separat adgangsvej.

Etableres der flere hemse er det en betingelse at de ikke er internt forbundne.

Hemse medregnes ikke til etagearealet eller til etageantallet. 

 

Udnyttelige tagetager - kap. 3.3.1, stk. 5, Bilag B.1.1.3, stk. 1. og B.1.1.6, stk. 1.

Hvornår er der tale om en udnyttelig tagetage.

Svar:

En tagetage er udnyttelig når der uden væsentlige forandringer i tagkonstruktionen kan indrettes beboelsesrum, med en tilfredsstillende loftshøjde. Kravet anses for opfyldt såfremt der kan etableres en fri loftshøjde på mindst 2.3 m over mindst 3.5 m2 af gulvarealet.

Udnyttelige tagetager medregnes både til etagearealet og etageantallet.

For bebyggelse opført før 1977 medregnes udnyttelige tagetager alene såfremt de udnyttes.

 

 

Tidligere vejledningstekst 3.3.1, stk. 8 (30.06.2010-30.11.2010)

Det er en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Til gulvarealet medregnes kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.

Der kan indrettes 2 eller flere hemse med et areal på højst 4,5 m2, men hvis de ikke skal betragtes som selvstændige beboelsesrum, er det en betingelse, at de ikke er internt forbundne, herunder at adgang til hemsene foregår separat.

Er flere hemse indbyrdes forbundne, opgøres arealet af disse samlet.

hems